ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

Eksp.nr. 569485

4. september 2008

 

Besvarelse af § 8 spørgsmål 58 til Aktstk. 199 stillet af Finansud­valget den 2. september 2008.    

 

 

 

Spørgsmål 58:

Kan ministeren bekræfte, at den udstedte garanti for indskud alene er til fordel for indskydere, der har indskudt mere end 300.000 kr., og at indskud ud over 300.000 per indskyder løber op i samlet 8,7 mia. kr., og vil ministeren på den baggrund oplyse, hvor mange indlån ud over 300.000 kr. der er tale om og fordele dem på størrelse (300.000 kr.+ 1 mio., 300.000 kr. + 2 mio.( o.s.v.) og sum for den enkelte gruppe.

 

Svar:

Jeg går ud fra, at der med den udstedte garanti henvises til Nationalbankens likviditetstilsagn fra d. 10. juli 2008 til Roskilde Bank.

 

Baggrunden for den fundne løsning er hensynet til den finansielle stabilitet, hvilket Nationalbanken også meget klart har tilkendegivet. En betalingsstandsning i Roskilde Bank kunne have haft afsmittende virkninger på hele den finansielle sektor til skade for den økonomiske aktivitet, da det ville begrænse de finansielle virksomheders mulighed for at låne penge til virksomheder og husholdninger. Det er således ikke kun den finansielle sektor, der ville være blevet påvirket af en betalingsstandsning i Roskilde Bank. Konsekvenserne ville blive sendt videre til husholdninger og virksomheder.

 

Jeg er således ikke enig i, at den udstedte garanti alene er til fordel for indskydere, der har indskudt mere end 300.000 kr.   

 

Jeg har anmodet Roskilde Bank om at opgøre de ønskede tal, og banken har fremsendt følgende liste over beløb, som kunder ikke ville kunne få dækket i Indskydergarantifonden:

 

Beløb, som ikke dækkes

       Saldo

     Kunder

 

 

 

0 - 299.999,99

309.436.460

2.711

300.000 - 999.999,99

729.668.836

1.308

1 - 2 mio.

535.429.807

379

2 - 3 mio.

286.494.856

117

3 - 4 mio.

237.961.767

70

4 - 5 mio.

155.699.612

35

5 - 10 mio.

648.032.563

93

10 - 50 mio.

1.629.225.360

78

50 - 100 mio.

1.303.151.744

18

100 - 500 mio.

1.630.803.910

8

500 - 1 mia.

1.635.121.937

3

Over 1. mia.

   1.254.912.560

         1

 

10.355.939.412

4.821

 

Det bemærkes, at indskud i tabellen er opgjort pr. 31. marts 2008, og at der ikke er foretaget modregning for den enkelte kundes eventuelle lån i banken. Det skal desuden bemærkes, at visse indlånsformer er dækket af indskydergarantifonden uanset beløbets størrelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk