Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

20. juni 2008

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 36 af 19. juni 2008 (Aktstykke 190, § 7).

Spørgsmål:

Vil ministeren bekræfte, at der med aftalen om kommunernes økonomi ikke vil blive flere lukkedage totalt set?

Svar:

Kommunerne er med aftalen om at afskaffe løsrevne lukkedage fra 1. januar 2009 blevet kompenseret med 65 mio. kr. årligt, svarende til gennemsnitlig én løsreven lukkedag opgjort for kommunerne under ét.

Mange kommuner har ingen løsrevne lukkedage. Nogle kommuner har op til flere løsrevne lukkedage. En undersøgelse fra KL viser, at det gennemsnitlige antal løsrevne lukkedage på tværs af kommunerne varierer mellem 0 og ca. 5 svarende til gennemsnitligt 1 løsreven lukkedage opgjort for kommunerne under ét. 

Det samlede antal lukkedage fremover vil bl.a. afhænge af de kriterier, den enkelte kommune fastsætter for lavt fremmøde, jf. svar på spørgsmål 35, og forældrenes placering af ferie indbyrdes i de enkelte institutioner. Det er på denne baggrund ikke muligt på forhånd at vurdere niveauet for det samlede antal lukkedage fremover.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen