Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

20. juni 2008

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 37 af 19. juni 2008 (Aktstykke 190, § 7).

Spørgsmål:

Vil ministeren give en opgørelse over udviklingen fra 2001-2007 i hhv. ”løsrevne lukkedage” og lukkedage generelt?

Svar:

Velfærdsministeren har oplyst følgende:

For så vidt angår det samlede antal lukkedage henvises til svar på spørgsmål nr. 66 og 67 til kommuneudvalget.

Det fremgår af svaret på spørgsmål 66, at antallet af lukkedage på hverdage, excl. grundlovsdag og den 24. december ifølge kommunernes budgetter for 2008 i vuggestuer kan beregnes til 7,4 dage, i børnehaver til 6,9 dage og i aldersintegreret institution til 7,0 dage, jf. tabel 1.   

Tabel 1. Kommunernes indberetning af åbningsdage for 2008, samt beregnet antal lukkedage

 

Gennemsnitligt antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- og helligdage

Åbningsdage på søgne- og Hellig-dage, grundlovsdag og den 24. december

Antal åbningsdage på hverdage, excl. grundlovsdag og den 24. december

Lukkedage på hver-dage, excl. grundlovsdag og den 24. december

Vuggestue

244,7

1,1

243,6

7,4

Børnehave

244,4

0,3

244,1

6,9

Aldersintegreret institution

244,7

0,6

244,0

7,0

Anm.: Vejle kommune har ikke indberettet data.  

Kilder: Kommunernes indberetninger vedr. forudsætningerne for budget 2008 til Velfærdsministeriet. Den sociale ressourceopgørelse, oktober 2007, Danmarks Statistik. Egne beregninger.

 

Kommunerne har ikke for tidligere Ã¥r indberettet de tilsvarende detaljerede oplysninger. Det er derfor ikke muligt at foretage beregningen for andre Ã¥r og dermed ikke muligt at opgøre udviklingen i antallet af lukkedage pÃ¥ baggrund af disse oplysninger. Det beregnede antal lukkedage fordelt pÃ¥ kommuner fremgÃ¥r af svaret pÃ¥ spørgsmÃ¥l 67 til Kommunaludvalget.

 

For så vidt angår løsrevne lukkedage, er der ingen landsdækkende undersøgelser, der kan beskrive udviklingen. Der findes enkeltstående undersøgelser, der kan anvendes til at vurdere omfanget af lukkedage, som er placeret uden tilknytning til ferieperioder.

 

Mange kommuner har ingen løsrevne lukkedage. Nogle kommuner har op til flere løsrevne lukkedage. En undersøgelse fra KL viser, at det gennemsnitlige antal løsrevne lukkedage på tværs af kommunerne varierer mellem 0 og ca. 5 svarende til gennemsnitligt 1 løsreven lukkedage opgjort for kommunerne under ét. 

Det er med udgangspunkt i disse, der er aftalt kompensation til kommunerne.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen