Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

20. juni 2008

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 53 af 19. juni 2008 (Aktstykke 190, § 7).

Spørgsmål:

Hvad er det reelle løft på sygehusområde, når de ekstra 786 mio.kr. fratrækkes produktivitetsstigninger på 2 pct. samt effektiviseringer på indkøb på 250 mio.kr.?

 

Svar:

De 785 mio. kr. er et nettobeløb. Derfor skal de 2 pct. vedr. produktivitetsstigninger ikke fratrækkes, men derimod lægges oveni for at få et billede af det aktivitetsløft, som sygehusene får mulighed for i 2009. Der er således med aftalen finansieret meraktivitet på sygehusene i 2009 svarende til en produktionsværdi på 1.835 mio. kr. eller en aktivitetsvækst på 3,5 pct. Finansieringen sikres via produktivitetsforbedringer på 2 pct. svarende til 1.050 mio. kr. og ovennævnte tilførsel på 785 mio. kr. til meraktivitet.

 

De 250 mio. kr. vedr. effektiviseringspotentiale på bedre indkøb og administration mv. medgår som en finansiering af det samlede økonomiske løft i økonomiaftalen og skal ligeledes ikke fradrages de 785 mio. kr.

 

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spm. 11.

 

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen