|
Christiansborg |
|
Hvad udgør det aftalte serviceløft i procent i kommunernes service i forhold til de
sidste 10 års udvikling ‑ i nutidsværdi og sammenlignet med den reale udvikling i
BNP? Alle år bedes oplyst.
I aftalen med KL er der foretaget en række løft i forhold til aftalen for 2008. Udgifterne er i 2009 bl.a. løftet med:
· Bedre service til borgerne (350 mio.kr.)
· Trepartsaftaler (0,8 mia.kr.)
· Løft fra aftale 2008 til budget 2008 (0,9 mia.kr.)
· Løft vedrørende det specialiserede sociale område (650 mio.kr.)
Hertil kommer yderligere løft som kommunerne er kompenseret for i overensstemmelse med de generelle DUT-principper samt statslige puljer mv.
Hertil kommer, at regeringen og KL er enige om, at kommunerne i 2009 kan omstille aktiviteter svarende til et råderum på 1 mia.kr. i 2009 gennem omprioritering og bedre ressourceudnyttelse. Det tilvejebragte råderum skal anvendes i kommunerne til service til borgerne.
De aftalte niveauløft i KL-kommunernes serviceudgifter i forbindelse med de årlige økonomiaftaler fremgår nedenfor, jf. tabel 1.
|
Tabel 1 |
||||||||||||
|
Kommunalt serviceløft fra 2000-2009 |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
Pct. |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
|
|
|
Serviceløft |
1,0 |
1,0 |
1,4 |
1,5 |
0,6 |
0,3 |
0,6 |
0,5 |
0,8 |
|
|
|
|
Bedre service (Aftale 2009) |
|
|
|
|
|
|
|
|
0,2 |
|
|
|
|
Bedre service og trepartsaftaler (Aftale 2009) |
|
|
|
|
|
|
0,5 |
|
|||
|
|
Bedre service, trepartsaftaler og løft fra aftale til budget (Aftale 2009) |
|
|
1,0 |
|
|||||||
|
|
Bedre service, trepartsaftaler, løft fra aftale til budget og løft vedr. socialområdet (Aftale 2009) |
1,3 |
|
|||||||||
|
|
Anm.: Aftalte niveauløft i KL-kommunernes serviceudgifter ifm. økonomiaftalerne fra 2000-2009. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 91 af 21. juni 2007 (aktstykke 175). Kilde: Kommuneaftaler 2000-2009. |
|
||||||||||
De aftalte reale løft i de kommunale serviceudgifter kan ikke meningsfuldt sammenlignes med udviklingen i realt BNP. Det skyldes – udover forskellige statistiske opgørelsesprincipper – at realvæksten i BNP og de reale kommunale offentlige serviceudgifter måler to forskellige ting. Realvækst i BNP kan skyldes en lavere ressourceindsats, fordi øgede produktivitetsstigninger i den private sektor – muliggør et højere privat forbrug. Produceres den offentlige service mere effektivt vil de reale kommunale offentlige serviceudgifter, som det opgøres rent statistisk, derimod ikke stige.