Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato            

Dok.id        706625

J. nr.           004-U06-50

 

 

Finansudvalget har i brev af 14. juli 2008 stillet mig følgende spørgsmål 3 (til aktstykke 195), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 3:

 

"Ministeren anmodes om at oplyse de EU-retlige aspekter af aftalen, herunder om lejekontrakten er omfattet af EU’s udbudsdirektiv?"

Svar:

 

Jeg har fremsendt spørgsmålet til DSB, som har oplyst, at DSB's udbudspligt er fastsat i Forsyningsvirksomhedsdirektivet. Aftaler om DSB's leje af de eksisterende 67 dobbeltdækkere er indgået efter et udbud i henhold til kvalifikationsordning, jf. forsyningsvirksomhedsdirektivets regler herom.

 

I aftalekomplekset er indbygget en række udvidelsesmuligheder (optioner). Kontrakter, der indgås på baggrund af optioner i eksisterende aftaler, der har været udbudt, skal ikke udbydes igen. Leasingaftalen, der påtænkes indgået om leje af yderligere dobbeltdækkere, tager udgangspunkt i en række optioner i det oprindelige aftalekompleks, der har været udbudt i overensstemmelse med reglerne.

 

I lyset heraf er det DSB's opfattelse, at der ikke gælder et krav om, at leasingaftalen udbydes.

 

Jeg henholder mig til DSB’s vurdering af sagen.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Brian Mikkelsen

Fg. transportminister