|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
29. august 2008
|
Besvarelse af § 8 spørgsmål 46 til Aktstk. 199 stillet af Finansudvalget den 25. august 2008.
Det ønskes oplyst, hvor store tab på engagementer, der forventedes i Roskilde Bank ved aflæggelsen af regnskaber for 2007 (ultimo 2007) og hvor store tab på engagementer, der forventedes ved selskabsmeddelelsen af 10. juli 2008.
I årsrapporten for 2007 udgiftsførte Roskilde Bank A/S 266 mio. kr. på udlån m.v. Ifølge årsregnskabsmeddelelse af 8. februar 2008 forventede banken at skulle nedskrive 150 mio. kr. på sine udlån i 2008.
Banken har i fondsbørsmeddelelse udsendt den 10. juli 2008 oplyst, "at der vil skulle foretages nedskrivninger i et væsentligt større omfang end hidtil antaget".
Størrelsen af nedskrivningerne blev konkretiseret i fondsbørsmeddelelse af 14. juli 2008, hvor banken oplyser, at den forventer at skulle nedskrive 880 - 900 mio. kr. på sine udlån.
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|