EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 179
Offentligt

Europaudvalget

af 13. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 29. februar 2008

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Henrik Høegh (V) næstfor-

mand, Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjelle (KF), Kim

Mortensen (S), Orla Hav (S), Anne Grete Holmsgaard

(SF), Niels Helveg Petersen (RV), Bjarne Laustsen (S),

Per Clausen (EL).

Udenrigsminister Per Stig Møller, finansminister Lars

Lykke Rasmussen, klima- og energiminister Connie He-

degaard og miljøminister Troels Lund Poulsen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2858+2859 (almindelige anliggender og eksterne

forbindelser) den 10.-11. marts 2008

Udenrigsministeren:

Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for

rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi

selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det. Denne gang er alle punkter til orientering

1. Forberedelse af forårstopmødet i Det Europæiske Råd den 13.-14.

marts 2008

Rådsmøde 2858+2859 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 13-14/3-08 – bilag 2 (formandskabets

udkast til konklusioner)

Udenrigsministeren:

Formandskabet vil præsentere sit seneste udkast til kon-

klusioner for Det Europæiske Råds forårstopmøde. Hovedemnerne for selve

topmødet ventes at blive den årlige status over EU’s vækst og beskæftigelses-

strategi, stabiliteten af de finansielle markeder samt klima og energi. Endvidere vil

kommissionsformand Barroso og EU’s høje repræsentant, Solana, præsentere

en rapport om effekten af klimaforandringer på sikkerhed og stabilitet. Der vil også

være mulighed for at drøfte aktuelle udenrigspolitiske emner – herunder eventuelt

Kosovo.

Formandskabets udkast til konklusioner, som de ser ud nu, ligger ganske godt i

forhold til de danske prioriteter. Udkastet bygger i høj grad på resultaterne af de

forudgående rådsmøder. Udvalget har derfor også haft lejlighed til at drøfte emnet

flere gange, senest ved forelæggelsen af Økofinrådet og før det ved forelæggel-

sen af Konkurrenceevnerådet

Kommissionen har i denne uge præsenteret to meddelelser vedrørende hen-

holdsvis den finansielle situation og statslige kapitalfonde, som vil blive drøftet på

topmødet. Finansministeren kommer jo her under dagsordenens punkt 2 og fore-

536

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

lægger økofinrådsmødet den 4. marts 2008, og i den forbindelse vil udvalget få

mulighed for at drøfte disse sager nærmere.

Vi ser fra dansk side frem til på topmødet at få konkretiseret det indre marked for

viden samt at sikre fremdrift i forhandlingerne vedrørende klima- og energipak-

ken.

Statsministeren og jeg vil som vanligt forelægge topmødet her i udvalget den 13.

marts 2008.

Niels Helveg Petersen

henviste til, at det fremgår af samlenotatet, at der vil blive

fremlagt en rapport om effekten af klimaforandringer på sikkerhed og stabilitet.

Han ville gerne vide, om man vidste noget om, hvad rapporten kommer til at in-

deholde, idet han gjorde opmærksom på, at det er et interessant emne.

Svend Auken

pegede på, at det tegner til, at Kosovo stort set ikke bliver aner-

kendt af nogen lande uden for Europa, og ville derfor gerne vide, hvordan det går

med anerkendelsen.

Han henviste til forlydender om, at man under den arabiske ligas møde i Syrien

overvejer at trække støtten til tostatsløsningen tilbage, fordi israelerne ingenting

har gjort.

Han spurgte, om man agter at diskutere den tyrkiske invasion i det kurdiske om-

råde. Uanset om der kan være gode grund til at gøre, som man gør, er der jo tale

om en destabil situation i området.

Udenrigsministeren

fortalte i svaret til Niels Helveg Petersen, at han dagen før

havde drøftet sagen om klimaforandringer med den slovenske formand og havde

fået oplyst, at slovenerne vil lave en særlig konference netop om klima og energi-

sikkerhed. Det er et emne, som Danmark i samarbejde med Tyskland satte på

dagsordenen for to år siden, idet energipolitikken nu også bruges sikkerhedspoli-

tisk. Der foreligger også et topmødepapir om emnet. Hvis vi skal øge sikkerheden

– altså blive mindre afhængig af fossilt brændstof, som importeres til EU – vil det

være en god idé at se på, hvilke lande brændstoffet importeres fra, og på de

energikilder, vi har. Det vil også betyde noget i klimapolitikken. Derfor er der god

mening i at kombinere klimapolitikken, energipolitikken og sikkerhedspolitikken.

På det præcise spørgsmål, Niels Helveg Petersen stillede, svarede udenrigsmini-

steren, at der endnu ikke foreligger nogen papirer, men synspunkterne vil blive

markeret. Udenrigsministeren tilføjede, at han også have drøftet med den sloven-

ske formand, hvornår man skal være færdige med den interne drøftelse af klima-

politikken, hvor Danmark arbejder for, at vi bliver færdige i 2008 og ikke i 2009,

hvor der er så meget andet på dagsordenen. Planen er på topmødet i marts at få

en mere forpligtende køreplan for klimapolitikken og få den bekræftet af energi-

ministrene efterfølgende, hvorefter den vil kunne besluttes i december.

Svend Auken

gjorde i anledning af udenrigsministerens sidste bemærkninger

opmærksom på, at det slovenske formandskab havde sagt, at de først ventede

den vedtaget i 2009.

537

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

Udenrigsministeren

svarede, at det præcis var derfor, han havde taget sagen

op med formanden dagen før. Han kunne ikke garantere, at vi får den vedtaget i

2008, men det arbejder Danmark for.

Udenrigsministeren

nævnte i svaret til Svend Auken, at antallet af lande, som

anerkendte Kosovo, var stigende. Af lande uden for Europa nævnte han bl.a.

USA, Australien, Costa Rica og Senegal. Når det tager noget tid for nogle af de

europæiske lande, hænger det sammen med, at man har forskellige procedurer

for anerkendelse. I Sverige kan det f.eks. først ske den 4. marts, fordi det skal ske

på et kabinetsmøde med kongens tilstedeværelse. Men udenrigsministeren reg-

nede med, at man ville være oppe på 20 europæiske lande inden sommerferien.

Udenrigsministeren bekræftede, at Libyen har truet med at stoppe sin tilslutning til

tostatsløsningen. Det er også rigtigt, at israelerne ikke leverer nok på Vestbred-

den. Situationen er, at varerne står og rådner i lastbilerne og ikke kan komme ud

til kunderne. Det er nok det, der har gjort, at Libyen vil sætte trumf på. Der skal

komme resultater ud af Olmerts møder med Abbas.

Udenrigsministeren forventede ikke, at den tyrkiske invasion i det kurdiske områ-

de ville blive sat på dagsordenen for det kommende møde for udenrigsministre,

men den kan jo blive diskuteret under ”Eventuelt”. Han havde drøftet sagen med

den irakiske udenrigsminister og den slovenske formand dagen før, og udenrigs-

ministerens indstilling var, at der også må være grænser for den irakiske rege-

rings tålmodighed. Den har accepteret, at Tyrkiet griber ind, men tropperne må

ikke etablere sig fast.

538

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

2. Det vestlige Balkan

Rådsmøde 2858+2859 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Udvalgsmødereferat:

(072) side 377 (fortrolig) (senest behandlet i EUU 8/2-08)

Udenrigsministeren:

Under Rådets Vestbalkandrøftelse ventes hovedvægten af

drøftelsen at være på situationen i Serbien og Kosovo, særligt situationen i det

nordlige Kosovo, hvor kosovoserberne som forventet har reageret negativt på

selvstændigheden. De største udfordringer for Kosovos myndigheder og EU-

missionen vil således i første omgang være koncentreret i det nordlige Kosovo.

Danmark anerkendte som bekendt Kosovo som selvstændigt land. Det gjorde vi

den 21. februar, altså sidste torsdag. Indtil videre har omkring 20 lande anerkendt

Kosovo. I de kommende uger og måneder vil en række yderligere lande følge op.

Der er forståelig nok stor frustration i Beograd – det har I bemærket – og blandt

serberne i Kosovo, og der har derfor været demonstrationer for at give udtryk for

denne utilfredshed. Men langt de fleste har været fredelige.

Præsident Tadic har taget klart afstand fra de ambassadeangreb, der har fundet

sted i Beograd. Først ramte man den amerikanske ambassade, men også Slove-

niens ambassade er blevet ramt af stenkast. Andre regeringsmedlemmer har ud-

talt sig mere tvetydigt og på en måde, som kunne opfattes som indirekte støtte til

angrebene.

På den baggrund har EU-trojkaen henvendt sig til myndighederne i Beograd for at

tage afstand fra de seneste begivenheder. Der er blevet afleveret en note i Beo-

grad af de ambassadører, der har været direkte berørt af urolighederne, herunder

også den danske.

Selv om billederne fra optøjerne efter demonstrationerne har set voldsomme ud,

er det vigtigt at pointere, at det er en forholdsvis begrænset gruppe uromagere,

der har ønsket direkte konfrontationer. Med tiden vil gemytterne forhåbentlig falde

til ro, og det vil være muligt at se fremad.

Opbygningen af ESDP missionen er nu formelt begyndt. Foran os ligger et stort

arbejde med, i samarbejde med Kosovos myndigheder, at opbygge demokratiske

institutioner i den nye stat.

Der har som sagt været visse uroligheder i det nordlige Kosovo, men forberedel-

sen af EU’s retsstatsmission fortsætter som planlagt. ICO benytter midlertidigt

ikke deres kontorlokaler i Nord Mitrovica.

I den aktuelle situation bør vi undgå at bidrage unødigt til den spændte situation.

EU har derfor valgt at lægge en forsigtig kurs med hensyn til sin tilstedeværelse i

denne første fase.

539

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

3. Mellemøsten

Rådsmøde 2858+2859 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 151, side 383 (senest behandlet i

EUU 8/2-08)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

540

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

4. Pakistan

–

(Evt.) Rådskonklusioner

Rådsmøde 2858+2859 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Helle Sjelle

spurgte i anledning af det, der stod om, at EU skal gøre mere for at

fremme den demokratiske udvikling i Pakistan, hvad man reelt kan gøre, og hvad

chancen er for at gøre noget i den vanskelige situation, som Pakistan befinder sig

Udenrigsministeren

nævnte, at det bl.a. er Danmark, der har fået sat Pakistan

på dagsordenen. Den 27. december 2007 havde han efterlyst, at man gjorde no-

get for at få bygget de demokratiske institutioner op og bl.a. få uafhængige dom-

stole osv. I EU-kredsen var man blevet enige om, at man ville afvente valget. Nu

har valget fundet sted, og regeringspartiet har accepteret valgnederlaget, hvoref-

ter der dannes en demokratisk regering. Så det er nu, EU skal handle og hjælpe

med institutionsopbygningen og selvfølgelig også tilbyde en handelspakke. EU

støtter de demokratiske kræfter, som vandt valget. Islamisterne er svækket, hvil-

ket er vigtigt, for hvis Pakistan falder for islamismen, bliver det svært at vinde i

Afghanistan. Det har Kommissionen også syntes, og derfor kommer der et oplæg

fra Kommissionen, hvilket udenrigsministeren var meget glad for.

541

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

5. Zimbabwe

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2858+2859 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

6. Iran

Rådsmøde 2858+2859 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 151, side 386 (senest behandlet i

EUU 8/2-08)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

542

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

7. Afghanistan

–

Drøftelse

Rådsmøde 2858+2859 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil vi også drøfte EU’s rolle i Afghanistan.

Det vil vi drøfte bl.a. på dansk foranledning.

Kommissionen er en af de største donorer i Afghanistan med aktuelle årlige bud-

getter på 150 mio. euro. Hertil kommer humanitær bistand, der i 2007 udgjorde

27 mio. euro, samt bistand under tematiske fonde.

EU er engageret i træningen af afghanske politistyrker gennem EU’s politimission

EUPOL Afghanistan. Missionen ventes fortsat at nå fuld kapacitet i løbet af foråret

2008. Fra dansk side ønskes generelt en højere prioritering af Afghanistan i

ESDP-regi. I den forbindelse kan jeg oplyse, at Tyskland for nyligt har bekendt-

gjort, at man er villig til at øge sit personelbidrag til EUPOL fra 60 til 120, såfremt

der kan skabes enighed om en generel fordobling af missionens stab fra ca. 200

til 400 medarbejdere. Danmark har længe været tilhænger af en sådan udvidelse.

Der er ikke mindst behov for at styrke den internationale koordination. EU kan

med sin betydelige bistand til Afghanistan og den repræsentation, EU har i landet,

spille en stærkere rolle efter vor opfattelse. Det er så det, der skal drøftes. Dan-

mark vil arbejde for og støtte initiativer, der kan øge EU’s rolle i Afghanistan –

både som en politisk partner og i bistandskoordinationen.

Orla Hav

havde læst det, der står under ”Baggrund” i notatet, og syntes faktisk

ikke, der var ret mange solstrålehistorier. Det er dyster læsning. Han kunne se, at

man taler om koordinering af den civile og militære indsats, men ville gerne vide,

om regeringen overvejer nogle systemkriterier.

Udenrigsministeren

var enig med Orla Hav i, at der ikke var ret mange solstrå-

lehistorier, men i næste uge vil Udenrigsministeriet offentliggøre nogle succeshi-

storier. Her ville man bl.a. nævne skolegangen, pigernes integration i skolesyste-

met, mikrokreditter til små virksomheder, hvoraf 70 pct. går til kvinder, lavere bar-

selsdødelighed, vaccinationsklinikker og flere sundhedsklinikker. EU skal engage-

re sig mere på den civile side og derved vise fordelene ved et moderne samfund.

543

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

8. (Evt.) WTO/DDA

–

(Evt.) Rådskonklusioner

Rådsmøde 2858+2859 – bilag 1 (samlenotat side 17)

EUU alm. del (072) – bilag 149 (orientering om WTO 2007)

Info-note (05) I 64 (referat af åbent samråd om WTO 9/6-06)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) – bilag 443, side 1663 (senest behandlet i EUU

13/7-07)

EUU alm. del (06) – bilag 408, side 1535 (behandlet i EUU 21/6-07)

EUU alm. del (06) – bilag 390, side 1498 (behandlet i EUU 15/6-07)

EUU alm. del (06) – bilag 337, side 1224 (behandlet i EUU 11/5-07)

EUU alm. del (06) – bilag 309, side 1130 (behandlet i EUU 20/4-07)

EUU alm. del (06) – bilag 217, side 793 (behandlet i EUU 9/2-07)

(05) side 1734 (behandlet i EUU 14/7-06)

(05) side 1670 (behandlet i EUU 23/6-06)

Udenrigsministeren:

Efter sammenbruddet i G4’s forhandlinger i sommeren

2007 – G4 er Brasilien, Indien, EU og USA – fremlagde formændene for forhand-

lingsgrupperne for landbrug og industriprodukter i juli udkast til rammepapirer som

grundlag for de videre forhandlinger.

Siden da har der været ført intensive forhandlinger i Genève, og forhandlings-

gruppeformændene for landbrug og industrivarer fremlagde på den baggrund den

8. februar reviderede rammepapirer.

De to papirer har indtil videre fået en blandet modtagelse. Landbrugspapiret vur-

deres at kunne samle konsensus som grundlag for de videre drøftelser, men kun

under forudsætning af at der nu også gøres fremskridt i drøftelserne om NAMA-

papiret.

Det væsentligste udestående forhandlingsområde er den manglende balance

mellem den betydelige toldsænkning og dermed markedsåbning, som EU, USA

og andre udviklede lande har tilbudt på landbrugsområdet, og de meget begræn-

sede reelle toldreduktioner, der er tilbudt for industrivarer af mellemindkomstlan-

dene.

Under drøftelsen på det senest afholdte rådsmøde for udenrigsministre den 18.

februar 2008 var det tydeligt, at grænsen for EU´s fleksibilitet er ved at være nået.

En voksende gruppe af lande anførte, at EU i sine bestræbelser på at få frem-

gang i runden havde været for imødekommende på især landbrug uden at få no-

get reelt til gengæld på industriområdet.

Fra dansk side arbejder vi selvfølgelig fortsat aktivt for en konstruktiv og fleksibel

EU-linje inden for rammerne af det eksisterende mandat. Men vi finder også, at

EU ikke kan være alene om at give indrømmelser i runden. Også USA må nu

vise vilje til at reducere sin interne landbrugsstøtte, og mellemindkomstlandene

må nu levere reelle fremskridt på industriområdet.

544

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

Kommissionen ventes på rådsmødet den 10.-11. marts 2008 at give en oriente-

ring om den seneste udvikling i forhandlingerne samt om perspektiverne for et

eventuelt uformelt WTO-ministermøde ultimo marts eller primo april. Hvis for-

handlingerne udvikler sig positivt, vil Lamy således formentlig invitere en kreds af

toneangivende handelsministre til Genève for at søge at få et gennembrud.

Helle Sjelle

beskæftigede sig med den ”never ending story” om WTO og tog ud-

gangspunkt i det, udenrigsministeren havde nævnt om, at USA må vise vilje til at

reducere sin interne landbrugsstøtte, idet hun spurgte, hvilke forventningen man

har til, at det vil ske, idet hun pegede på, at man står over for et valg i USA. Hun

ville gerne vide, hvornår der realistisk opstår en situation, hvor man kan ende

denne runde.

Udenrigsministeren

erkendte, at valget i USA gør situationen vanskelig, idet

demokraterne ikke ser ud til at gå ind for frihandel, hvorimod McCain gør. Præsi-

dent Bush er stadig væk indstillet på, at der skal komme et resultat i WTO-

forhandlingerne, men det indebærer, at der sker et gennembrud. USA har nu be-

væget sig på landbrugsområdet, så det hele afhænger af, om mellemindkomst-

landene, bl.a. Brasilien og Indien, faktisk forstår, at de er rige lande på nogle om-

råder, og kommer med indrømmelser angående industrivarer. Udenrigsministe-

ren tilføjede, at det bliver svært, når man kommer ind i den sidste fase af præsi-

dentvalgkampen, for en stor del af kongressen er imod frihandel.

545

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

9. Georgien

Rådsmøde 2858+2859 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

10. EU-Sydkorea rammeaftale

–

A-punkt på kommende rådsmøde

Rådsmøde 2858+2859 – bilag 1 (samlenotat side 22)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

11. Sanktioner mod det illegale styre på Anjouan i Comorerne

–

A-punkt på kommende rådsmøde

KOM (2008) 0126

Rådsmøde 2858+2859 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

546

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2857 (økonomi og finans) den 4. marts 2008

Dagsordenspunkt 1, 2a, 3 henhører under Finansministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 2b henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 2c henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriets og Fi-

nansministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 4 henhører under Skatteministeriets ressort.

Finansministeren:

Alle sagerne forelægges til orientering. Jeg kan i øvrigt henvi-

se til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.

1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

a) Stabilitets- og konvergensprogrammer

–

Rådsudtalelser

SEK (2008) 0218

Rådsmøde 2857 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (072) – bilag 152 (Danmarks konvergensprogram

2007)

Finansministeren:

På mødet skal vi behandle 14 medlemslandes stabilitets- og

konvergensprogrammer, herunder det danske konvergensprogram.

Om Danmark er det vurderingen, at de offentlige finanser er sunde, og at der ikke

er behov for egentlige anbefalinger til den økonomiske politik. Kommissionen

hæfter sig imidlertid ved behovet for at sikre et øget arbejdsudbud i Danmark, så

et stigende omkostningspres undgås, og at få styrket udgiftsstyringen i kommuner

og regioner. Samtidig advares der mod at føre procyklisk finanspolitik.

De overordnede tendenser i de øvrige landes programmer for så vidt angår de

økonomiske resultater i 2007 og forventningerne for 2008 går igen fra første lan-

derunde:

2007 gik bedre end ventet, og resultaterne var generelt de bedste i adskillige

år. Udgangspunktet for de kommende udfordringer i 2008 og frem er derfor

godt.

Lande med de dårligste aktuelle offentlige finanser har også de største udfor-

dringer med hensyn til at sikre den langsigtede holdbarhed for de offentlige

finanser.

Mange lande har gennemført reformer, men en del lande har behov for at

gøre mere og – ikke mindst – sørge for, at allerede vedtagne reformer faktisk

implementeres.

Gennemgangen af programmerne har sat fokus på nogle tværgående udfordrin-

ger:

547

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

Nogle lande oplever større eller mindre grad af overophedning med betydeli-

ge betalingsbalanceunderskud og stigende inflationspres.

Andre lande viser tegn på en vis form for konsolideringstræthed, og synes

ikke indstillet på i 2008 at konsolidere i henhold til de fælles aftaler.

I en række lande er der risiko for, at finanspolitikken i 2008 vil være procyklisk

– især hvis de gode konjunkturer fortsætter ind i indeværende år.

Endelig er der et par lande, som er i større finanspolitiske vanskeligheder, og

som derfor står over for større udfordringer i de kommende år end gennem-

snittet.

I de baltiske lande og i Bulgarien – og i nogen grad også i Spanien – er der i øje-

blikket tegn på overophedningsproblemer. Flere års meget høj økonomisk vækst

kombineret med forholdsvis ekspansiv finanspolitik i nogle af landene har medført

store betalingsbalanceunderskud. Jeg kan eksempelvis nævne, at Letland sidste

år havde et betalingsbalanceunderskud på, hvad der svarer til 20 pct. af BNP. De

har også en lønudvikling ude af trit med produktivitetsudviklingen i økonomien.

For disse lande består udfordringen derfor på nuværende tidspunkt i at reducere

de store eksterne ubalancer og undgå en hård økonomisk landing. En stramning

af finanspolitikken kan og bør bidrage hertil, og jeg forventer, at anbefalingerne til

disse lande generelt vil bære præg af dette synspunkt.

Et par lande lægger i deres stabilitetsprogrammer op til mindre finanspolitiske

konsolideringer i 2008 og frem end i de foregående år. Det er især Østrig og Ir-

land, som ikke ventes at leve op til pagtens forskrifter om årlige konsolideringer

på – som udgangspunkt – �½ pct. af BNP for lande, som ikke opfylder deres mel-

lemfristede mål. I Irlands tilfælde betyder en betydelig finanspolitisk lempelse i år,

at landet bevæger sig væk fra sit mellemfristede mål. Begge lande er dog i en

grundlæggende god position.

Derudover planlægger flere lande i deres stabilitets- og konvergensprogrammer

større eller mindre finanspolitiske lempelser i 2008, som kan virke procyklisk. Det

drejer sig især om Bulgarien, Cypern og Slovenien, og disse lande ventes at blive

anbefalet at styrke den finanspolitiske konsolidering i 2008.

Situationen i Grækenland – og til dels også i Tjekkiet – giver anledning til større

bekymring. Selv om Grækenland har fortsat konsolideringen efter årene med

meget store underskud og i 2007 havde et budgetunderskud på 2,7 pct. af BNP,

er der væsentlige risici. Den planlagte konsolideringsindsats i Grækenland er ba-

seret på makroøkonomiske forudsætninger, som må betegnes som optimistiske,

og på forventede vækstrater, som ligger et godt stykke over EU-gennemsnittet.

Desuden er der opstået usikkerhed om forventningerne til de offentlige finanser i

2008, og der foreligger fortsat ikke tilstrækkelige fremskrivninger af pensionsudgif-

terne i Grækenland. Kommissionen har således ikke kunne foretage en egentlig

holdbarhedsvurdering af de græske offentlige finanser, men det er ikke nogen

hemmelighed, at denne udfordring er meget stor.

Jeg forventer, at Økonfin vedtager en udtalelse om hvert enkelt lands program på

baggrund af de vurderinger, Kommissionen har foretaget, og på baggrund af de

548

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

drøftelser i den økonomiske og finansielle komité, som jeg har redegjort for ho-

vedpunkterne i.

Regeringen støtter udkastene til disse udtalelser.

549

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008

Det Europæiske Råd 13-14/3-08 – bilag 2 (formandskabets

udkast til konklusioner)

a) Overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og

landespecifikke integrerede anbefalinger

–

Godkendelse af rapport til DER

Rådsmøde 2857 – bilag 3 (tillæg til samlenotat, pkt. 2a)

KOM (2007) 0803 – bilag 1 (Kommissionens strategiske rapport)

EUU alm. del (06) – bilag 12 (udkast til første fremskridtsrapport

for regeringens nationale reformprogram)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 135, side 266 (senest behandlet i

EUU 18/1-08)

3-årig cyklus for Lissabon-strategien:

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (07) – bilag 52, side 175 (senest behandlet i EUU

9/11-07)

Finansministeren:

Økofin skal drøfte et revideret udkast til integrerede retnings-

linjer for den næste Lissaboncyklus og revideret udkast til landespecifikke anbefa-

linger.

De grundlæggende budskaber i de reviderede udkast til integrerede retningslinjer

og landespecifikke anbefalinger er ikke ændret i forhold til de udkast, der blev

drøftet på Økofin den 22. januar. Med baggrund i forelæggelsen for Europaudval-

get forud herfor har jeg ikke yderligere bemærkninger til sagen.

550

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

b) Foreløbig rapport om finansiel stabilitet

–

Godkendelse af rapport til DER

Rådsmøde 2857 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (07) – bilag 35, side 20 (senest behandlet i EUU

5/10-07)

Finansministeren:

Økofin besluttede i oktober 2007 at igangsatte analyser med

henblik på en eventuel udvikling af rammerne for den finansielle sektor som op-

følgning på urolighederne på de finansielle markeder. Analyserne skal afsluttes

med udgangen af 2008.

På det kommende møde ventes en drøftelse af emnet på baggrund af en forelø-

big rapport. Emnet ventes også drøftet på det kommende møde i Det Europæiske

Råd.

De internationale finansielle markeder har – som det er alle bekendt – været

præget af vekslende uro siden august 2007. Begivenhederne blev udløst af tab

på boliglån til personer i USA, som var mindre kreditværdige – de såkaldte ”sub-

prime” lån. Uroen spredte sig til andre lande og andre dele af det finansielle sy-

stem, bl.a. fordi det var uklart, hvilke banker og store investorer som stod til at lide

store tab. I Danmark har markeder og virksomheder kun i mindre grad været be-

rørt af begivenhederne.

Det er nok især den manglende gennemsigtighed, der i flere omgange har for-

stærket turbulensen. Det forventes, at forslagene vil lede til firstrengede initiativer,

der:

fremmer gennemsigtigheden af finansmarkederne generelt,

øger transparensen af bankernes eksponering og forpligtelser,

sikrer at tilsynene har den tilstrækkelige information,

forbedrer de finansielles markeders funktion, herunder også rating bureau-

ernes rolle.

Kommissionen har det synspunkt, at markedsdeltagerne på flere områder bedst

selv kan sørge for at udvikle løsninger, der sikrer, at lignende situationer ikke gen-

tager sig. Kommissionen slår imidlertid fast, at hvis sektoren ikke kan løfte denne

opgave alene i nærmere fremtid, vil Kommissionen fremsætte forslag til regule-

ring.

Sådanne forslag til regulering bør i videst muligt omfang koordineres internatio-

nalt.

Regeringen tager den interimrapport, der nu ligger, til efterretning og støtter et

videre arbejde af de spor, jeg her har beskrevet.

Svend Auken

undrede sig over, at man ikke diskuterer de økonomiske proble-

mer og de nedvurderede konjunkturer for Europa samt de meldinger, der kommer

551

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

fra flere virksomheder i Europa om, at man er nødt til at fyre folk på grund af den

høje eurokurs i forhold til dollar. I den forbindelse pegede han på, at den ameri-

kanske centralbank netop har bebudet, at den vil foretage yderligere rentened-

sættelser, hvorved dollaren vil falde yderligere.

Finansministeren

pegede på, at det er den europæiske centralbank, der styrer

pengepolitikken. Naturligvis kan finansministrene give udtryk for deres synspunk-

ter – hvis de ellers har adgang til det lokale, hvor dette diskuteres.

552

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

c) Statsfonde

–

Udveksling af synspunkter

[KOM (2008) 0115]

Rådsmøde 2857 – bilag 1 (samlenotat side 24)

Finansministeren:

Statsfonde ventes drøftet på det kommende Økofin og Det

Europæiske Råd med henblik på at opnå en fælles europæisk position. Kommis-

sionen har forberedt en meddelelse om emnet.

Opbyggelsen af statsfonde er en uundgåelig konsekvens af de globale finansielle

ubalancer med store betalingsbalanceunderskud i nogle dele af verden, f.eks. i

USA, og store betalingsoverskud i andre dele af verden, f.eks. i Kina og i Mellem-

østen, hvor den statslige rolle i økonomien er meget stor.

Grundlæggende er det ikke et sundhedstegn, at en stigende del af investeringer-

ne styres at regeringer frem for af markedet. Der er imidlertid endnu ikke rigtig

eksempler på skadelige virkninger.

Statsfonde har eksisteret i mange år og har bidraget med kapital til virksomheder i

den vestlige verden, herunder også til banker i forbindelse med den seneste fi-

nansielle uro. Det har vi eksempler på. Disse kapitalindsprøjtninger vurderes at

have bidraget til at reducere turbulensen.

Samtidig med en betydelig vækst i fondenes ressourcer er der i flere lande ind-

trådt en voksende bekymring for formålet med statsfondenes investeringer. Det

helt centrale spørgsmål er, om fondenes investeringer – som hidtil – blot er sket

med økonomiske afkast for øje, eller om nogle statsfonde også søger politisk ind-

flydelse via deres investeringer.

Det forventes, at Kommissionen vil understrege fordelene ved de åbne kapital-

markeder og anerkende behovet for øget transparens for at øge indsigten i stats-

fondenes investeringsstrategier. For at opnå øget transparens forventes det, at

Kommissionen vil støtte IMF’s og OECD’s arbejde med udarbejdelse af en ”ko-

deks” for statsfonde og internationale guidelines. Den norske petroleumsfond op-

fattes som et godt eksempel på, hvordan statsfonde bør agere.

For at beskytte politiske interesser og den offentlige sikkerhed har medlemslan-

dene allerede i dag undtagelsesvis mulighed for at begrænse kapitalens frie be-

vægelighed. I Danmark er f.eks. forsvarssektoren omfattet af særregler. Kommis-

sionen forventes at klarlægge de eksisterende regler på dette område.

Jeg kan sige, at regeringen støtter Kommissionens udkast til meddelelse.

Per Clausen

sagde ironisk, at han godt kunne forstå, regeringen fandt det uro-

vækkende, at nogle af de statslige fonde kunne tænke sig, at gevinst ikke var det

eneste hensyn. Han forstod, at den Code of Conduct, man lagde op til, gik ud på,

at statsfondenes investeringspolitik skulle være nogenlunde offentlig tilgængelig,

og rejste det spørgsmål, hvad man vil gøre, hvis det meget klart fremgår af inve-

steringspolitikken, at fonden udover at tjene så mange penge som muligt gør sig

553

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

nogle etiske og politiske overvejelser. Vil man så begrænse dens investeringer i

EU-landene? Og har man overhovedet nogen muligheder for at gribe ind over for

en investeringsfond?

Hvis regeringen opfatter dette som en urovækkende tendens, kunne det så tæn-

kes, at der var andre områder end forsvarsområdet, hvor man vil lægge nogle

begrænsninger på kapitalens frie bevægelighed? Per Clausen henviste i den for-

bindelse til, at man på lederplads i Information forestillede sig, at den russiske stat

kunne være interesseret i at overtage DONG, og tilføjede, at der også kunne væ-

re andre områder, hvor staten kan have nogle strategiske interesser og ikke øn-

sker at være underlagt andre staters forgodtbefindende.

Kim Mortensen

syntes, det kunne være meget fint at få en uddybning af, hvilke

etiske retningslinjer den danske regering synes er vigtige i forbindelse med de

statslige fonde.

Han morede sig over, at der i notatet på side 24 står, at fondene har en kapital i

omegnen af 15 trillioner kroner. Hvis der virkelig er tale om så mange penge, og

hvis der følger politiske krav med, syntes han, det var vigtigt med åbenhed.

Han pegede på, at det i den politiske aftale, der handlede om de store kapitalfon-

de og hedgefonde, var flertallets holdning, at vi på EU-plan skal være med til at

arbejde for den åbenhed, som det gælder for andre finansielle institutioner. Derfor

ville han gerne have finansministeren til at uddybe, hvad regeringen har tænkt sig

at gøre for at få sat åbenhed på dagsordenen.

Kim Mortensen nævnte den diskussion, der foregår mellem Tyskland og Lichten-

stein om skattely i Lichtenstein, og tilføjede, at nu har Sydbank annonceret med,

at man kan gemme penge i Lichtenstein. På den baggrund spurgte han, hvad

den danske regering overvejer at gøre i forhold til det problem, som Tyskland har

rejst. Vil den danske regering eventuelt bidrage til at få den sag på dagsordenen

til topmødet?

Svend Auken

pegede på, at når man taler om trillioner på amerikansk, svarer det

til billioner på dansk.

Finansministeren

glædede sig over, at han og Per Clausen så ens på de sande

værdier. Han pointerede, at der er tale om en proces, hvor man på nuværende

tidspunkt er i færd med at analysere problemet.

Finansministeren kunne ikke svare på Per Clausens andet spørgsmål. I denne

fase drejer det sig om den kortlægning og de analyser, man skal foretage, for at

man kan agere nationalt eller internationalt.

Som Kim Mortensen er inde på, må det styrende være, at der bliver den størst

mulige grad af åbenhed, som giver de enkelte lande hver især mulighed for at

gardere sig mod investeringer, der er båret af andre værdier. Finansministeren

mente, statsfondene var kommet for at blive – uanset om man måler deres kapital

i billioner eller i trillioner. Derfor er det vigtigt, at man opstiller nogle retningslinjer,

hvorefter der bliver den størst mulige åbenhed.

554

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

3. Rådets prioriteter for EU’s budget for 2009

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2857 – bilag 1 (samlenotat side 26)

Finansministeren:

Det er fast procedure, at Økofin allerede i marts måned drøf-

ter de overordnede prioriteter for næste års fællesskabsbudget.

Rådets prioriteter for 2009-budgettet omhandler primært tværgående principielle

synspunkter.

Det forventes således understreget, at der er behov for at sikre marginer inden for

udgiftslofterne til uforudsete udgifter, samt at der er behov for at sikre en ordentlig

budgettering af betalingerne, så vi undgår overbudgettering. Regeringen kan støt-

te den ventede linje.

Morten Messerschmidt

henviste til den diskussion, man havde haft med fi-

nansministeren, sidste gang denne havde været i Europaudvalget, om decharge

for EU’s regnskab, hvor man havde konstateret, at Revisionsretten tog forbehold

over for op imod halvdelen af budgettet. Nu drejer det sig om EU’s budget for

2009, og man skriver i notatet, at der skal foretages et mere realistisk skøn over

udgifterne. På den baggrund spurgte Morten Messerschmidt, hvilke krav den

danske regering vil stille til kontrolinstrumenterne for at forhindre, at man også

næste år skal diskutere disse forhold. For Danmark, som er et af de mindst kor-

rupte land i verden, må det være helt afgørende, at vi får indbygget en kontrolme-

kanisme, som gør, at den udbredte svindel med EU’s penge bliver stoppet. Derfor

spurgte Morten Messerschmidt om, hvilke overvejelser finansministeren gør sig i

den retning, og ville gerne vide, om finansministeren var villig til at sætte Kommis-

sionen pistolen for panden og sige, at hvis det ikke bliver bedre, kan vi ikke ac-

ceptere, at man bruger pengene sådan, som der lægges op til.

Finansministeren

henviste til den grundige diskussion, man havde haft om EU’s

budget sidste gang. Han mente, der var to diskussioner. Den ene drejer sig om,

hvilket budgetniveau man vil have. Den anden drejer sig om, hvilke mekanismer

og retningslinjer, man skal have, sådan at det ikke bliver unødvendigt kompliceret

at kontrollere regnskabet efterfølgende. Det er et relevant synspunkt at gøre gæl-

dende også i forbindelse med budgetlægningen.

555

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

4. Skat

a) Bekæmpelse af skattesvig

–

Orienterende debat

KOM (2008) 0109

Rådsmøde 2857 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 40 (senest behandlet i EUU

30/11-07)

EUU alm. del (06) – bilag 380, side 1379 (behandlet i EUU 1/6-07)

Finansministeren:

Kommissionen ventes at fremlægge en meddelelse om to

mulige ændringer i momssystemet for at bekæmpe karruselsvig og ”missing tra-

der”-svig. På det grundlag ventes formandskabet at fremlægge et udkast til råds-

konklusioner.

Den ene mulige ændring er at ophæve den gældende 0-moms for business-to-

business varesalg over EU-grænserne til fordel for en EU business-to-business

varemoms på 15 pct.

Den anden mulighed er at indføre generel omvendt betalingspligt for moms af

indenlandske business-to-business leverancer, der indebærer, at momsen afreg-

nes af køber i stedet for som normalt af sælger.

Det er i øjeblikket den almindelige opfattelse blandt EU-landene, at ingen af de to

ændringer giver så store fordele med hensyn til bekæmpelse af svig, at det beret-

tiger den betydelige omstilling, som ændringerne vil kræve. Navnlig skønnes ide-

en med generel omvendt betalingspligt at være administrativt meget tung.

Det er forventningen, at disse aspekter vil blive afspejlet i rådskonklusionerne, og

at det videre arbejde ad de to nævnte spor sættes i bero indtil 2011. I mellemtiden

skal mulighederne for at dæmme op for svigen inden for rammerne af det gæl-

dende momssystem afsøges yderligere.

Regeringen kan på den baggrund støtte sådanne konklusioner.

Per Clausen

rejste spørgsmålet, hvordan det går med at modvirke momssvig

inden for de allerede eksisterende regler, og spurgte, om man har forventninger

om, at man faktisk kan reducere den relativt voldsomt.

Svend Auken

pegede på, at vi står over for nogle meget omfattende momssvig-

problemer i EU. Derfor mente han, det ville være rigtigt, at vi fra dansk side ud-

trykte åbenhed over for at finde frem til nogle ændringer af reglerne, der gør, at

man kan komme den svindel til livs. Han nævnte, at vi lever i et meget transpa-

rent land, og pegede på, at vi normalt ville bakke Kommissionen op, når det drejer

sig om at komme svig til livs.

Finansministeren

pointerede, at vi har det synspunkt, at man skal bekæmpe

svig og svindel, selv om svindelen nok ikke er så udtalt i Danmark. Men vi skal

556

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

finde en ordning, der er til at administrere, og vi mener, Kommissionen har mulig-

hed for at bekæmpe svig inden for de gældende rammer. Det arbejde stiller vi os

fuldstændig bag.

557

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

b) Beskatning af opsparing

–

State of play

Rådsmøde 2857 – bilag 1 (samlenotat side 30)

Finansministeren:

Kommissionen ventes at orientere om fremskridtene i dens

forhandlinger med vigtige tredjelande om aftaler til sikring af beskatning af opspa-

ringsindkomst, som personer i EU-landene modtager fra disse andre lande.

Rentebeskatningsdirektivet skal netop sikre beskatningen af indkomst af opspa-

ring, hvilket opnås mest effektivt, hvis flest mulige lande arbejder sammen.

Jeg forventer, at Økofin tager orienteringen til efterretning.

558

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

6. Siden sidst

Skatteministeriets ressort:

a) Kommissionens direktivforslag vedr. momsregler for

forsikringsydelser og finansielle tjenesteydelser

KOM (2007) 0746, KOM (2007) 0747

KOM (2007) 0746 – bilag 1 (grundnotat af 28/2-08)

Finansministeren:

Jeg kan oplyse, at Kommissionen har fremsat et forslag til

Rådets direktiv om ændring af direktiv om det fælles merværdiafgiftssystem med

hensyn til behandlingen af forsikringstjenester og finansielle tjenesteydelser.

Formålet med forslaget er at:

forbedre retssikkerheden for markedsdeltagerne og de nationale skatte-

myndigheder,

reducere de administrative byrder forbundet med en korrekt anvendelse af

reglerne for momsfritagelse af forsikringstjenester og finansielle tjenester,

reducere omkostningseffekten af skjult moms for udbydere af forsikrings-

tjenester og finansielle tjenester.

Den finansielle sektors ydelser er ikke momspligtige i dag. Hvis de finansielle

virksomheder gøres momspligtige, vil det indebære, at de vil kunne få refusion for

moms på køb af varer og tjenesteydelser, mens omfanget af den moms, der skal

afregnes i forbindelse med salg af finansielle tjenesteydelser, vil være væsentligt

mindre, fordi renter ikke vil være momsbelagte. Dette vil indebære en stor øko-

nomisk gevinst for den finansielle sektor.

For at opnå de beskrevne mål indeholder Kommissionens forslag ændringer af

momsdirektivet vedrørende:

præcisering af regler for momsfritagelse af forsikringstjenester og finan-

sielle tjenester,

udvidelse af muligheden for, at finansielle virksomheder selv kan vælge

den momsordning, de ønsker, i stedet for at medlemslandene træffer den

beslutning, og

indførelse af grænseoverskridende omkostningsdelingsgrupper.

Hvis forslaget gennemføres i sin nuværende form, kan det indebære meget væ-

sentlige provenutab.

Økofin skal muligvis drøfte forslaget på mødet i juni. Jeg nævner det bare her,

fordi det er dukket op siden sidst. Jeg vil mere udtømmende vende tilbage til sa-

gen på et senere tidspunkt.

Formanden

sagde, at udvalget værdsætter det sidste, finansministeren

sagde. Det er jo en ret urovækkende sag, som man må vende tilbage til.

559

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

Punkt 3. Rådsmøde nr. 2856 (miljø) den 3. marts 2008

Dagsordenspunkt 1 og 3 hører under Klima- og Energiministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 4, 5 og 6 hører under Miljøministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 2 hører under Miljøministeriets og Klima- og Energiministeriets

ressort.

Klima- og energiministeren forelagde dagsordenens punkt 2-3.

Miljøministeren forelagde dagsordenens sin del af dagsordenens punkt 2 samt

punkt 5-6.

Klima- og energiministeren:

I forlængelse af sidste uges samråd forelægger jeg

nu de resterende punkter vedrørende klimadelen af miljørådsmødet den 3. marts,

dvs. klima- og energidelen af udkast til rådskonklusioner om Miljørådets indspil til

DER samt punktet vedrørende CO

fra biler.

Punkterne forelægges til orientering.

Miljøministeren:

Jeg kan henvise til det samlenotat om rådsmødet for miljø den

3. marts, som blev sendt til udvalget den 22. februar.

Ud over klimapunkterne – som klima- og energiministeren lige har orienteret om

– er der tre punkter på dagsordenen, som alle forelægges til orientering, nemlig

punkt 2, 5 og 6.

1. Klima- og energipakken

–

Orienterende drøftelse

KOM (2008) 0030, KOM (2008) 0016, KOM (2008) 0017, KOM (2008) 0018

Rådsmøde 2856 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2008.

Bidrag til Det Europæiske Råds forårsmøde

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2856 – bilag 3 (samlenotat, side 2)

Det Europæiske Råd 13-14/3-08 – bilag 2 (formandskabets

udkast til konklusioner)

Klima- og energiministeren:

Dette punkt forelægges til orientering.

Det Europæiske Råd vedtog i foråret 2007 de ambitiøse klima- og energipolitiske

målsætninger. Det er dem, vi er i fuld gang med at få udmøntet i praksis, efter at

klima- og energipakken er kommet. Det Europæiske Råd vil i marts i år vedtage

560

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

nogle nye konklusioner, som vil udstikke retningslinjer for, hvorledes denne ud-

møntning skal forløbe. Det er i høj grad spørgsmålet om selve processen. Miljø-

rådets indspil til rådskonklusioner er en mulighed for at styre processen i en for-

nuftig retning.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner peger på 5 prioriterede områder,

hvor klimaforandringer og energi er det ene. Miljøministeren forelægger senere

de andre prioriterede områder.

Regeringen kan generelt støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner, der

handler om miljø. I afsnittet, der omhandler klima og energi, har bl.a. tidsplanen

givet anledning til diskussioner. Vi har fra den danske regerings side lagt vægt på

– det gjorde jeg også i går i energirådsmødet – at det er fuldstændig afgørende,

at denne pakke kommer hurtigt igennem, dvs. inden udgangen af i år. Ellers risi-

kerer vi, at vi er fremme ved et topmøde i 2009, inden der bliver enighed om den,

og så skal den forelægges et Europa-Parlamentet, der er ved at blive opløst, fordi

der skal være valg, og så kommer der diskussion om en ny Kommission osv. Så

går tiden i forhold til 2009.

Derfor sagde jeg faktisk i går i energirådsmødet, at allerbedst ville det jo være, om

vi allerede kunne have en beslutning på rådsmødet før topmødet. Jeg er godt klar

over, at det selvfølgelig er meget, meget svært, men vi er nødt til at prøve at

presse denne bevidsthed om, at vi helst skal have en beslutning inden årets ud-

gang, så meget som vi overhovedet kan. Det er noget af det, vi lægger vægt på.

Vi siger, som det fremgår af teksten, at Rådet skal opnå enighed om den samlede

pakke inden udgangen af 2008.

I rådskonklusionerne har Danmark desuden arbejdet for, at den hidtidige indsats

for udbygningen af vedvarende energi anerkendes. En gruppe lande anført af

Danmark har desuden fået indføjet i rådskonklusionerne, at pakkens miljømæssi-

ge integritet skal sikres. Hvad betyder det? Det er en måde at udtrykke på, at nu

skal vi passe på, at det, der var ambitiøst i marts sidste år, ikke bliver udvandet af

alle mulige mærkelige formuleringer – for nu at sige det meget kort.

Miljøministeren vil forelægge de andre miljødele af rådskonklusionerne.

Miljøministeren:

Dette punkt forelægges til orientering.

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner som Miljørådets bidrag

til stats- og regeringschefernes drøftelse af Lissabonstrategien på forårstopmødet

i Det Europæiske Råd den 13.-14. marts.

Jeg kan generelt støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner. Jeg er enig i

de 5 prioriterede områder, som formandskabet peger på:

Klima-forandringer og energi.

Biodiversitet,

Miljøteknologi.

Bæredygtigt forbrug og produktion.

Bedre regulering.

561

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

Klima- og energiministeren har netop orienteret udvalget om klima og energi-

punktet.

Når det drejer sig om biodiversitet, er jeg tilfreds med, at det er lykkedes at få

medtaget en klar udmelding om, at EU bidrager til, at der udvikles et internationalt

regime under biodiversitetskonventionen for adgang til genetiske ressourcer og

udbyttedeling senest i 2010.

Når det drejer sig om videreudviklingen af det miljøteknologiske område, er jeg

enig i fokuseringen på blandt andet markedsoptag og lovende områder som byg-

geri, vandteknologier, transport. Jeg er tilfreds med, at det er lykkedes at sikre, at

Rådet opfordrer til, at miljøreguleringen designes, så den fremmer innovation og

brug af miljøeffektiv teknologi, bl.a. fordi EU’s regulering og miljøstandarder har

en global effekt. Det er vigtige signaler, som bør indgå i de kommende handlings-

planer for både bæredygtigt forbrug og produktion og industripolitik.

Endelig er jeg tilfreds med, at det er lykkedes at få slået fast, at arbejdet med

”bedre regulering” ikke må forringe beskyttelsesniveauet i EU-reguleringen.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, hvordan klima- og energiministeren og miljø-

ministeren ville dele rådsmødets punkter imellem sig.

Svend Auken

pegede på, at det slovenske formandskab har sagt, at de forven-

tede, at klima- og energipakken kunne blive vedtaget i begyndelsen af 2009. Som

han havde forstået det, er det regeringens opfattelse, at det skal ske inden ud-

gangen af året. Mener klima- og energiministeren, at det er muligt?

Klima- og energiministeren

svarede Anne Grete Holmsgaard, at hun ville tage

ned til mødet på mandag og deltage i miljøministermødet, bl.a. fordi man skal

drøfte klima- og energipakken. Hun ville også deltage i drøftelsen om biobrænd-

stof. Når det drejer sig om selve rådskonklusionerne, var det måske mest prak-

tisk, at det var miljøministeren, der sad i stolen. Men klima- og energiministeren

ville også være til stede under denne del af drøftelsen.

Klima- og energiministeren sagde til Svend Auken vedrørende tidsplanen, at hun

havde hørt det slovenske formandskabs udtalelse, men mente, man skulle hæfte

sig ved, at formandskabet talte om, at planen skal være vedtaget i begyndelsen af

2009, og hvis man dermed mener den endelige vedtagelse, efter at planen har

været igennem Europa-Parlamentet, er det nok realistisk. Men vi satser på at få

en beslutning i Rådet inden udgangen af 2008. Vi prøver at lægge et pres på

dem, som også må være interesseret i at få en beslutning i 2008. Klima- og ener-

giministeren tilføjede, at vi ikke skulle være blinde for, at der var nogle, der ikke

syntes, det hastede vanvittigt meget.

Per Clausen

spurgte, om miljøministeren ikke mener, vi i Danmark har et ret stort

problem vedrørende biodiversitet, idet han pegede på, at der lige er kommet en

ny rapport fra DMU, som taler om, at vi har en ugunstig situation. Han pegede på,

at vi også må yde en indsats herhjemme for at sikre, at vi selv lever op til de høje

ambitioner.

562

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

Henrik Høegh

pegede over for miljøministeren på, at når man skriver om, at der

kan være synergi mellem biodiversitet og klimaforandringer, gælder det nærmest

om at undgå afskovning og handler meget om regnskove, men i Danmark har vi

det omvendte problem. Her i landet er det største problem vedrørende biodiversi-

tet tilgroning. Vi skal i Danmark bruge træflis og græs til klimaforbedring.

Miljøministeren

bekræftede i svaret til Per Clausen, at biodiversitet er et område,

regeringen er optaget af. Han havde også set rapporten fra DMU, men gjorde

opmærksom på, at man i 2006 havde afsat 1 mia. kr. til fremme af indsatsen på

miljøområdet, og at regeringen i regeringsgrundlaget har afsat endnu 1 mia. kr. til

at forbedre natur og miljø. Det vil også påvirke biodiversiteten.

Han var opmærksom på det dilemma, som Henrik Høegh pegede på.

563

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af præstations-normer for nye personbilers emissioner

0inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-

emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer

–

Orienterende drøftelse

KOM (2007) 0856

Rådsmøde 2856 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Klima- og energiministeren:

Dette punkt forelægges til orientering.

I forbindelse med rådsmødet den 28. juni 2007 drøftede vi en EU-strategi for

-reduktioner fra biler. Nu er dele af strategien omsat til et konkret EU-forslag,

som vi skal diskutere for første gang på rådsmødets den 3. marts.

Kommissionen præsenterede i december 2007 et forslag til en forordning, der

skal begrænse bilers CO

-udslip.

Forslaget indebærer, at nye personbilers gennemsnitlige CO

-udledning ikke må

overstige 130 g CO

pr. kørt kilometer. Hvis det viser sig, at bilfabrikanterne ikke

respekterer dette loft, skal de betale en bøde for hvert gram, deres bilflåde over-

stiger 130 g CO

pr. kørt kilometer. Loftet er fastsat efter bilens vægt, hvor tunge-

re biler må udlede mere end lettere biler.

Det er næppe nogen hemmelighed for Europaudvalget, at Kommissionens for-

slag har haft en noget svær fødsel. Vi har op til offentliggørelsen set indtil flere

stats- og regeringschefer ytre sig endog ganske aktivt om det. Det kan vi smile af,

men vi ved selvfølgelig også godt, at der rundt omkring bordet sidder lande, der

har store bilinteresser.

Derfor skal man ikke tro, det bliver nogen nem sag i de kommende EU-forhand-

linger.

Fra dansk side er vi overordnet meget positive over for forslaget. Der er ingen

tvivl om, at transportsektoren også skal tage sin del af ansvaret for den globale

klimaeffekt. Vi havde imidlertid gerne set, at EU fra start af var mere ambitiøs.

Således har vi fra dansk side løbende presset på for, at nye biler gennem tekno-

logiforbedringer skulle ned på en gennemsnitlig CO

-udledning på 120 g pr. kørt

kilometer – altså gennem teknologiforbedringer – i stedet for at måle dæktryk og

alt muligt andet.

Derfor ser vi gerne fra dansk side, at Kommissionen fremlægger en samlet road-

map for de initiativer, der skal sikre at målsætningen på 120 g CO

pr. kørt kilo-

meter efterleves.

Som vi også orienterede om i juni 2007, er det regeringens holdning, at EU alle-

rede nu skal melde et langsigtet mål ud, der hedder, at vi skal nå frem til, at det er

under 100 g CO

pr. kørt kilometer fra 2020. Vi havde diskussionen i forbindelse

med Euro5 og Euro6. Jeg mener, det er en stor fordel, når de skal være teknolo-

gidrivende, at bilfabrikkerne får at vide allerede nu, at der er en sigtelinje, der

hedder 2020.

564

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

Anne Grete Holmsgaard

var generelt enig med klima- og energiministeren i, at

vi fortsat skal kæmpe for, at det bliver bedre end det, de store bilnationer fik fast-

sat, så det er vigtigt at have en roadmap for fremtidsperspektivet.

I den forbindelse vil det være vigtigt, hvis vi kan få målet sat ned under 100 gram i

2020.

Hun syntes, det var vigtigt at få biobrændstof ud af direktivet, så man holdt ind-

satsen for at forbedre teknologien for sig.

Det er vigtigt, at man ikke favoriserer de store biler. Hvad er Danmarks strategi på

det område?

Har Kommissionen eller regeringen fremlagt en vurdering af, hvad det egentlig vil

have af positiv CO

-effekt?

Kim Mortensen

forstod, at 130 gram pr. kørt kilometer er bilproducenternes gen-

nemsnitsudledning. Er der indbygget i det, at der er en motivation for at satse på

elbiler på europæisk plan?

Svend Auken

var enig med klima- og energiministeren i det, hun sagde om, at vi

skal være mere ambitiøse hvad angår de længere mål, idet han pegede på, at vi

har ekstremt dårlige erfaringer med frivillige aftaler på dette punkt.

Klima- og energiministeren

sagde i svaret til Anne Grete Holmsgaard, at der

også skal indføres bøder, så det koster noget ikke at være teknologidrivende,

altså ikke at tage nye teknologier i anvendelse.

Klima- og energiministeren ville ligesom Anne Grete Holmsgaard gerne have sat

det langsigtede mål lavere end 100 gram pr. kørt kilometer. Derfor havde hun

sagt højst 100 gram.

Hun forstod ikke helt, hvorfor Anne Grete Holmsgaard ville have biobrændstof ud

af dette direktiv, men pegede på, at biobrændstof reguleres i VE-direktivet. Det er

vigtigt, at der er parallelitet. Hun syntes ikke, det var noget problem at pege på

certificeret biobrændstof også i dette direktiv.

Klima- og miljøministeren sagde i anledning af Anne Grete Holmsgaards indlæg

vedrørende de store og små biler, at hun i Miljøudvalget havde sagt, at det er

meget vigtigt, at man ikke får lavet noget, som giver incitament til at lave større og

tungere biler. Men her er der tale om modsat rettede interesser i de forskellige

bilproducerende lande.

Hun svarede Anne Grete Holmsgaard, at Kommissionen har fremlagt en vurde-

ring, der siger, at det vil give en CO

-reduktion på et sted mellem 634 og 638 mil-

lioner tons akkumuleret for perioden med en enhedspris på mellem 32 og 40 euro

pr. ton. Den vurdering fremgår af det supplerende samlenotat side 5. Det er no-

get, der batter, så der er tale om et stort skridt, hvis man kan blive enige om det.

I svaret til Kim Mortensen sagde klima- og energiministeren, at der er en indbyg-

get motivation til at overgå til elbiler, som har et meget lavt udslip af CO

. I den

forbindelse nævnte hun, at der i VE-direktivet er en vigtig ændring, idet man ikke

længere sigter mod 10 pct. biobrændstof i 2020, men taler om VE-teknologi, hvor

også elbiler tæller med.

565

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

Anne Grete Holmsgaard

mente, man rodede to ting sammen. Dette direktiv dre-

jer sig om at forbedre energieffektiviteten gennem teknologiudvikling og innovati-

on. Derfor mente hun, det var forkert at blande biobrændstof ind.

Der står i rådskonklusionerne, at det endelige mål er, at de globale CO

-emissi-

oner skal ned med 50 pct. Er det ikke vigtigt at holde fast i, at i den rige del af ver-

den skal emissionerne ned med 60-80 pct.?

Klima- og energiministeren

mente, at så længe der er tale om bæredygtigt og

certificeret biobrændstof, er det OK, at det er taget med her. Hun tilføjede, at vi

stadig væk arbejder på, at de 120 gram skal opnås gennem teknologiforbedrin-

ger. Det havde hun sagt meget klart på energirådsmødet dagen før.

Hun var enig med Anne Grete Holmsgaard vedrørende de 60-80 pct.

566

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

UDG.

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

direktiv 98/70/EF dels for så vidt angår specifikationerne for benzin,

diesel og gasolie, dels ved indførelse af en mekanisme for

overvågning og nedsættelse af emissionerne af drivhusgasser som

følge af brug af brændstoffer til vejtransport, om ændring af Rådets

direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof,

der benyttes i fartøjer til indlandstransport, og om ophævelse af

direktiv 93/12/EØF (”brændstofskvalitetsdirektivet”)

–

Politisk drøftelse

KOM (2007) 0018

Punktet var udgået af dagsordenen.

Anne Grete Holmsgaard

ville gerne vide, hvorfor punktet var udgået.

Klima- og energiministeren

svarede, at punktet er taget af dagsordenen, fordi

der skal være total overensstemmelse med VE-direktivet.

567

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

5. Forberedelse af niende ordinære møde i partskonferencen (COP 9)

under konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) (den

19.-30. maj 2008 i Bonn)

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2856 – bilag 3 (samlenotat side 9)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering.

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om EU's holdninger i

forberedelsen af den 9. partskonference i Bonn i maj måned.

Jeg kan støtte udkastet til rådskonklusioner og er enig i, at der kræves en ekstra-

ordinær indsats på alle niveauer for at opfylde det globale 2010-mål for biodiversi-

tet. Jeg støtter den vægt, rådskonklusionerne lægger på sammenhæng mellem

indsatsen i forhold til klimaændringer og biodiversitet – ikke mindst i forhold til at

beskytte verdens skove, som har stor betydning for både klima og biodiversitet.

Jeg støtter desuden, at COP 9 identificerer de væsentligste elementer, der skal

indgå i det internationale regelsæt om adgang til genetiske ressourcer og udbyt-

tedeling, som skal vedtages senest i 2010.

568

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

6. Fjerde møde i partskonferencen (COP/MOP 4), der tjener som møde

for parterne i Cartagenaprotokollen om biosikkerhed (den 12.-16. maj

2008 i Bonn)

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2856 – bilag 3 (samlenotat side 13)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (06) – bilag 409, side 1573 (senest behandlet i

EUU 22/6-07)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering.

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner, som skal sikre et fæl-

les grundlag for medlemsstaternes deltagelse i det 4. partsmøde fra den 12. til

den 16. maj i Bonn.

Jeg kan støtte formandskabets udkast. Jeg er enig i opfordringen til, at der på det

fjerde partsmøde træffes beslutninger om internationale regler og procedurer for

ansvar og erstatning og genopretning for skade i forbindelse med grænseover-

skridende overførsler af levende genetisk modificerede organismer.

Det er helt i overensstemmelse med Cartagenaprotokollen om biosikkerhed i for-

bindelse med grænseoverskridende overførsel, håndtering og anvendelse af le-

vende modificerede organismer. Protokollen indeholder et krav om, at der skal

udarbejdes et sådant regelsæt, som skal være på plads på det fjerde partsmøde.

Jeg kan også acceptere, at der – i overensstemmelse med rådsbeslutninger ved-

taget i juni 2007 – lægges op til en beslutning, der ikke er juridisk bindende for

protokollens parter, og som ikke forudsætter, at hver enkelt part tilslutter sig reg-

lerne ved ratifikation. Jeg tror, vi må erkende, at det ikke er muligt at få vedtaget

et juridisk bindende regelsæt. Så valget står kort sagt mellem et ikke juridisk bin-

dende regelsæt eller slet ikke noget regelsæt.

569

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

Punkt 4. GHS-pakken

Formanden

gjorde i anledning af den diskussion, der havde været om A-punkter

på det forrige Europaudvalgsmøde, opmærksom på, at man havde foretaget et

”A-punkt tjek” – forstået på den måde at man ville vide, om der er tale om en reel

forelæggelse, eller om der var tale om et punkt, som i forvejen var afhandlet. Man

havde fået oplyst, at der var tale om en reel forelæggelse, hvilket han gerne ville

udtrykke anerkendelse af. Han tilføjede, at det meget vel kunne være sådan, at

punktet på et senere tidspunkt ville blive vedtaget som et A-punkt, hvis der bliver

indgået en første behandlings aftale med Europa-Parlamentet om det. Europaud-

valget lægger vægt på at blive inddraget, før den politiske beslutning er truffet.

Miljøministeren:

Tak for rosen. Vi lægger vægt på, at udvalget får en reel mulig-

hed for at komme ind i billedet, inden der er truffet en afgørelse.

Jeg kan henvise til samlenotat om de tre forslag om GHS-pakken, som blev sendt

til udvalget den 22. februar.

De fire forslag er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 3. marts. Når de fore-

lægges til forhandlingsoplæg på dette tidspunkt, skyldes det, at formandskabet

har meddelt, at man søger at opnår enighed med Europa-Parlamentet i første

læsning i løbet af foråret.

De tre forslag under GHS-pakken forelægges til forhandlingsoplæg. Jeg vil gerne

forelægge dem samlet.

a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om klassificering, mærkning og emballering af stoffer

og blandinger og ændring af direktiv 67/548/EØF og forordning

(EF) nr. 1907/2006

–

Forventes behandlet på et kommende rådsmøde

KOM (2007) 0355

KOM (2007) 0355 – bilag 4 (notat om opfølgning på samråd i

MPU 27/2-08 om GHS-pakken)

KOM (2007) 0355 – bilag 3 (samlenotat side 2)

KOM (2007) 0355 – bilag 2 (grundnotat af 31/1-08)

Miljøministeren:

Punkt 4a drejer sig om klassificering, mærkning og emballering

af stoffer og blandinger. Det er en tilpasning af EU’s lovgivning på området til den

øvrige kemikalielovgivning, REACH, og til det globalt harmoniserede system for

klassificering og mærkning, GHS, som FN-konferencen i Rio de Janeiro i 1992

besluttede skulle udvikles og implementeres så hurtigt som muligt og senest i

2008.

Danmark og EU har været stærkt involveret i udviklingen af GHS-systemet, som i

høj grad er præget af det nuværende system i EU. Vedtagelsen af et globalt har-

moniseret GHS-system må siges at være er sejr for miljøet, idet der er skabt fæl-

570

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

les kriterier for klassificering og mærkning af kemikalier i alle sektorer i alle med-

lemslandene i FN.

EU har meddelt, at man vil implementere GHS-systemet, så det kan træde i kraft

senest 1. juni 2008, dvs. samtidig med REACH-forordningen, hvilket også frem-

går af REACH-forordningen.

Jeg kan derfor støtte en vedtagelse af forslaget, som jo er en teknisk kompliceret

sag. Det tror jeg er åbenlyst for enhver.

Det vigtigste for mig er, at det nye EU-klassificeringssystem ikke sænker beskyt-

telsesniveauet.

For ikke at sænke beskyttelsesniveauet i EU har Kommissionen medtaget de

eksisterende EU-kategorier, der ikke er med i FN’s systemet, og har kun taget de

farekategorier fra FN-systemet, som allerede er med i de eksisterende EU-regler.

Jeg mener, at vi skal gå skridtet videre og arbejde for at hæve beskyttelsesni-

veauet ved også at medtage de relevante kategorier i FN-systemet, der er skrap-

pere end dem, der allerede er i EU-systemet. På den måde ender vi med et resul-

tat, hvor vi har ”plukket” det bedste fra de to systemer.

Det er dog væsentligt for regeringen, at de nationale regler for klassificering af

terpentin og nafta, som Danmark i 1988 har udstedt med henvisning til sikker-

hedsklausulen i stofdirektivet, kan opretholdes med de nye regler.

Ifølge forslaget skal stofferne klassificeres efter de nye regler fra 1. december

2010. Vi forsøger at få indsat en bestemmelse i forslaget, som tillader landene at

opretholde nationale regler. Lykkes det ikke – eller lykkes det kun i en over-

gangsperiode – må vi forsøge at få de to stoffer klassificeret i EU i overensstem-

melse med den danske klassificering inden 2010. Lykkes det heller ikke, må vi på

det tidspunkt tage stilling til, om vi vil anvende miljøgarantien til at opretholde den

danske klassificering af de to stoffer.

Formanden

oplyste, at

Morten Messerschmidt

var blevet nød til at gå til et mø-

de i salen, idet han var ordfører. Han havde oplyst, at han kunne støtte regerin-

gens forhandlingsoplæg.

Anne Grete Holmsgaard

ville gerne vide, hvordan man griber det an rent prak-

tisk, når man skal klassificere et nyt stof, når man laver et harmoniseret system,

som egentlig er globalt. Hvad er proceduren i det?

Hun henviste til, at Det Økologiske Råd ifølge side 15 i samlenotatet mener, at en

blanding skal klassificeres som det farligste stof i blandingen, såfremt dette stof er

langsomt nedbrydeligt eller betragters som bioakkumulerende. Hvordan forholder

Danmark sig til det?

Det fremgår af samlenotatet, at nogle lande ønsker, at direktivet også skal handle

om brug af kemikalier. Hvordan forholder Danmark sig til det?

Per Clausen

erklærede sig ret positiv over for det forhandlingsoplæg, miljømini-

steren forelagde, idet han opfattede det på den måde, at man ønsker nogle for-

bedringer i forhold til et forslag, som i forvejen vil være en forbedring.

571

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

På side 13 i samlenotatet står der: ”På nogle områder sker der en skærpelse og

på andre en svækkelse af reglerne i form af f.eks. marginale ændringer i koncen-

trationsgrænser mellem de forskellige farekategorier.” Hvad ligger der i det? Han

tilføjede, at han var klar over, at efter det forhandlingsoplæg, regeringen fremlæg-

ger, vil der ske forbedringer på alle punkter.

Han forstod på miljøministeren, at de nationale regler, vi har vedrørende terpentin

og nafta, ønsker vi opretholdt – i hvert fald i en overgangsperiode. Lykkes det

ikke, må vi forsøge at få de to stoffer klassificeret i overensstemmelse med den

danske klassificering. Lykkes det heller ikke, vil vi måske bruge miljøgarantien. På

denne baggrund ville Per Clausen bare have regeringen til at bekræfte, at det er

regeringens synspunkt, at vi ikke må komme ud af dette med noget, som er dårli-

gere end det, vi har i dag.

Ifølge side 4 i samlenotatet afviger Kommissionens forslag fra GHS, som forud-

sætter, at også fremstilling af stoffer og blandinger er omfattet af reglerne, uanset

om de markedsføres eller ej, bl.a. for at beskytte de arbejdstagere, der fremstiller

kemimalierne. Hvad er baggrunden for, at Kommissionens forslag på dette punkt

er mindre vidtgående? Per Clausen ville gerne have bekræftet, at regeringen og-

så på dette punkt ønsker forbedringer i Kommissionens udspil.

Per Clausen henviste til, at der på side 5 i samlenotatet står om farlighedsbegre-

bet: ”Ifølge forslaget indføres nogle nye farekategorier i forhold til det eksisterende

stofdirektiv og præparatdirektiv. Ved vedtagelsen af REACH-forordningen var det

lagt til grund, at det var de eksisterende fareklasser og farekategorier, der var om-

fattet af kravene i REACH, i det omfang disse var relaterede til farlighedsbegre-

bet. For at undgå at flere stoffer omfattes af farlighedsbegrebet ud over dem, der

omfattes i REACH-sammenhæng, er der i forslaget indarbejdet en sondring mel-

lem farlige stoffer i REACH sammenhæng og i GHS sammenhæng.” Han ville

gerne vide, om det ikke er lidt problematisk at have to forskellige farlighedskate-

gorier.

Der er nævnt nogle klassificeringer, som ikke er med, fordi man ikke har kategori-

en mildt irriterende i EU-systemet. Bliver konsekvensen, at de bliver kategoriseret

som irriterende, eller bliver de slet ikke kategoriseret?

LO og Videncenter for Allergi er bekymrede over, at kontaktallergi er undtaget fra

forordningen. Hvad er regeringens synspunkt på det?

Per Clausen havde forstået, at regeringen kritiserer Kommissionens forslag om,

at man i visse tilfælde kan hemmeligholde stoffer, der er farlige. Det er en forrin-

gelse i forhold til de gældende regler.

Til sidst spurgte Per Clausen, hvordan regeringen vurderer mulighederne for at

komme igennem med den lange række af udmærkede forslag, vi har til forbedrin-

ger af Kommissionens forslag.

Bjarne Laustsen

spurgte, hvor Danmark placerer sig i spørgsmålet om hemme-

ligholdelse af navne på farlige stoffer. Han spurgte, hvilke lande der vil have disse

ting hemmeligholdt.

572

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

Miljøministeren

sagde i svaret til Anne Grete Holmsgaard, at vi fra dansk side er

helt enig i, at man skal bruge den farligste farlighedsklassificering af blandinger af

kemiske stoffer.

Anvendelsen af kemikalier er ikke reguleret af klassificeringsdirektivet, men af

anvendelsesdirektivet, altså 76-direktivet.

Generelt sagde miljøministeren, at vi går efter at tage det bedste fra de to syste-

mer. Det er også det, Per Clausen er inde på i nogle af de ting, der spørges om.

Miljøministeren var helt enig i, at EU skal anvende de strenge regler fra både

GHS og EU-reguleringen.

I anledning af Per Clausens spørgsmål om terpentin og nafta sagde miljøministe-

ren, at han blot havde forsøgt at forklare, hvordan status er, hvis man går imod

det danske ønske, som går ud på, at vi skal kunne opretholde vores nuværende

regler. Vi vil tage denne kamp med fornyet kraft, når vi skal diskutere nye regler i

2010. Den danske holdning på dette punkt er helt klar.

Måske skulle han have spørgsmålet om farlighedskriterier uddybet, men miljømi-

nisteren erklærede sig helt enig i, at der skal være et beredskab i forbindelse

hermed.

Miljøministeren svarede Bjarne Laustsen, at han endnu ikke havde viden om,

hvordan de andre lande forholdt sig til hemmeligholdelse.

Formanden

mente, der var stillet en række relevante spørgsmål til dette forslag,

som er af meget teknisk karakter. Derfor ville han bede om, at man fik nogle skrift-

lige besvarelser over forholdsvis hurtigt.

Bjarne Laustsen

ville gerne have præciseret Danmarks stilling til hemmelighol-

delse. Han kunne godt forstå, at en lang række industrier kunne have en interes-

se i hemmeligholdelse af navne. På den anden side står et ønske om åbenhed.

Der er tale om at finde en balance.

Anne Grete Holmsgaard

mente kun, der var et spørgsmål, hun ikke fik svar på,

nemlig hvordan fremgangsmåden er, når man skal klassificere et nyt stof.

Hun pegede på, at det fremgår af samlenotatet, at Danmark er imod udvidelsen

af hemmeligholdelse. Hun spurgte, om der politisk er mulighed for at få bestem-

melsen om hemmeligholdelse væk.

Miljøministeren

lovede at oversende notater om de spørgsmål, der var stillet til

dette meget tekniske forslag.

Han sagde, at der netop var oversendt et svar til Miljøudvalget på det spørgsmål,

Anne Grete Holmsgaard stilede om klassificeringen af stoffer. Det var sket efter

den diskussion, man havde haft i Miljøudvalget. Svaret er også sendt til Europud-

valget.

Med hensyn til hemmeligholdelse er den danske position klar. Vi går ind for størst

mulig åbenhed. Miljøministeren kunne ikke på nuværende tidspunkt sige noget

om, hvordan den politiske holdning i andre lande er. Det er for tidligt at sige noget

herom.

573

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, som ingen partier havde ytret sit imod.

574

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

b) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

beslutning om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF,

88/378/EØF, 1999/13/EF og direktiv 2000/53/EF, 2002/96/EF og

2004/42/EF med henblik på at tilpasse disse til forordning (EF) nr.

…. om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og

blandinger og om ændring af direktiv 67/548/EØF og forordning

(EF) nr. 1907/2006

–

Forventes behandlet på et kommende rådsmøde

KOM (2007) 0611

KOM (2007) 0611 – bilag 2 (samlenotat side 20)

KOM (2007) 0611 – bilag 1 (grundnotat af 31/1-08)

Miljøministeren:

Punkt 3b drejer sig om forslag om tilpasning af seks direktiver til

GHS-forslaget. Det drejer sig om direktiverne om kosmetik, legetøj, bilskrot,

elskrot og de 2 VOC-direktiver, hvor der er henvisninger til de eksisterende klassi-

ficeringsdirektiver.

Jeg kan støtte en vedtagelse af forslaget, der er en teknisk tilpasning af

direktiverne til de ændringer i terminologien og den nye testforordning, som den

nye GHS-forordning og REACH medfører.

For så vidt angår farlighedsbegrebet, som vil blive udvidet med vedtagelsen af

den kommende GHS-forordning, er det imidlertid vigtigt for regeringen, at der

henvises til det til enhver tid gældende farlighedsbegreb i GHS, ligesom der hidtil

har været henvist til det til enhver tid gældende farlighedsbegreb i stof- og præpa-

ratdirektivet.

Det er regeringens holdning, at der bør sigtes mod et ensartet farlighedsbegreb i

den nye kemikalie- og affaldslovgivning, hvor der skal tages særligt hensyn til

farlige stoffer, og ud fra et forsigtigheds-princip bør farlighedsbegrebet på EU-plan

ikke begrænses til de hidtidige fareklasser/kategorier.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, som ingen partier havde ytret sit imod.

575

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

c) Kommissionens forslag til Europa- Parlamentets og Rådets

forordning om ændring af forordning (EF) nr. 648/2004

(detergentforordningen) med henblik på tilpasning til forordning

(EF) nr. …. om klassificering, mærkning og emballering af stoffer

og blandinger og om ændring af direktiv 67/548/EØF og

forordning (EF) nr. 1907/2006.

–

Forventes behandlet på et kommende rådsmøde

KOM (2007) 0613

KOM (2007) 0613 – bilag 2 (samlenotat side 25)

KOM (2007) 0613 – bilag 1 (grundnotat af 31/1-08)

Miljøministeren:

Punkt 3c drejer sig om forslag om tilpasning af ”detergent-

forordningen” til GHS-forslaget. Det er en teknisk tilpasning til ændringer i

terminologien, som indførelsen af GHS-forslaget medfører. Det betyder, at

hvor der i detergentforordningen henvises til ordet ”præparat”, erstattes ordet

af ”blanding”.

Jeg kan støtte en vedtagelse af forslaget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, som ingen partier havde ytret sit imod.

576

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

Punkt 5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om

begrænsning af markedsføring og anvendelse af 2-(2-methoxyethoxy)

ethanol, 2-(2-butoxyethoxy) ethanol, methylenediphenyl diisocyanate,

cyclohexan og ammoniumnitrat (ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF)

(”1976-direktivet”)

–

Forventes behandlet på et kommende rådsmøde

KOM (2007) 0559

Forelæggelse ved miljøministeren

KOM (2007) 0559 – bilag 4 (samlenotat side 1)

KOM (2007) 0559 – bilag 3 (grundnotat af 31/1-08)

KOM (2007) 0559 – bilag 2 (notat om regulering af ammonium-

nitratgødning af 28/11-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 114 (senest behandlet i EUU

30/11-07)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til forhandlingsoplæg.

Jeg kan støtte den foreslåede regulering af de 4 kemiske stoffer, der skal be-

grænse sundhedsrisikoen og beskytte forbrugerne, når de anvender produkter,

der indeholder de 4 stoffer.

Det drejer sig både om maksimumkoncentration for indholdet af DEGME og

DEGBE i visse produkter, reduceret pakningsstørrelse ved brug af cyclohexan i

neoprenbaserede klæbemidler samt obligatorisk udlevering af handsker sammen

med produkter, som indeholder mere end 0,1 procent af MDI.

For så vidt angår forslaget om et forbud mod salg til private af ammoniumnitrat-

holdig gødning med et nitrogenindhold på 20 pct. eller mere er sagen mere kom-

pliceret.

Ammoniumnitrat anvendes som bekendt i gødning og kan eksplodere, når det

blandes med visse andre stoffer, og der er risiko for, at ammoniumnitratholdige

gødningsprodukter kan misbruges til fremstilling af eksplosiver og dermed til ter-

rorformål.

Den arbejdsgruppe, som regeringen nedsatte som led i udmøntningen af anbefa-

ling 42 i anti-terrorpakken fra 2005 anbefaler – bl.a. på baggrund af sprængnings-

forsøg – at der fastsættes et forbud mod salg til private af gødning indeholdende

over 45 pct. ammoniumnitrat svarende til 16 pct. nitrogen. Et forslag som for tiden

er ved at blive udmøntet i Folkeinget.

Jeg finder det derfor af afgørende betydning, at EU-grænsen for nitrogen i am-

moniumnitratholdig gødning til salg til private fastsættes til 16 pct. Såfremt dette

ikke er muligt, lægger jeg afgørende vægt på, at det bliver muligt for medlemssta-

terne at fastsætte grænseværdien for nitratindholdet i ammoniumnitratholdig gød-

ning til private lavere end 20 pct.

577

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

Formanden

mindede om, at Europaudvalget tidligere havde givet mandat til

justitsministeren på sagen vedrørende ammoniumnitratholdig gødning.

Per Clausen

støttede regeringens forhandlingsoplæg.

For så vidt angår cyklohexan pegede Per Clausen på, at det fremgår af samleno-

tatet, at det er et giftigt stof, men da det ikke bliver brugt så meget i Danmark, er

regeringen parat til at gå med til noget, som ikke er tilfredsstillende. Han ville ger-

ne vide, hvad konsekvensen af forslaget kan blive for arbejdere i andre lande. Er

der tale om, at regeringen vil gå med til en ”handel”, sådan at man angående cy-

klohexan vil gå med til noget, som ikke er tilfredsstillende, mod at de andre lande

til gengæld går med til det, vi ønsker med hensyn til ammoniumnitrat?

Miljøministeren

sagde, at det korte svar var, at det er, hvad der vurderes som

det muliges kunst.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, som ingen partier havde ytret sit imod.

578

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

Punkt 6. Samråd med miljøministeren om samrådsspørgsmål B

vedrørende forordningen om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler

KOM (2006) 0388

KOM (2006) 0388 – samrådsspørgsmål B (vedlagt)

EU-note (07) – E 8 (notat om pesticider behandlet i Europa-

Parlamentet af 26/10-07)

Rådsmøde 2750 – bilag 3 (henvendelse fra Dansk Landbrug og

Dansk Gartneri om pesticider af 8/9-06)

EUU Alm. del (06) – bilag 301 (henvendelse fra KL om

temastrategi for pesticider af 18/4-07)

Rådsmøde 2750 – svar på spørgsmål 2 af 31/10-06

Rådsmøde 2750 – svar på spørgsmål 3 af 31/10-06

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 78, side 207 (senest behandlet i EUU

14/12-07)

EUU alm. del (06) – bilag 380, side 1362 (behandlet i EUU 1/6-07)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes redegøre for, om regeringen har ændret holdning vedrørende

forordningen om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og accepteret den i

forordningen foreslåede zoneopdeling. Spørgsmålet skal ses i lyset af fødevare-

ministerens udtalelser på Plantekongressen i Horsens den 8.-9. januar 2008, hvor

ministeren gav udtryk for, at Danmark skal knyttes til den i forordningen foreslåe-

de nordzone.”

Formanden

begrundede samrådsspørgsmålet, som udsprang af et møde, Euro-

paudvalget havde haft med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, hvor

man havde drøftet pesticider og plantebeskyttelsesmidler i EU. Her havde Dan

Jørgensen oplyst, at usikkerheden om, hvad Danmark går ind for med hensyn til

zoneopdelingen, var stærkt generende for hans forhandlingsposition – som var,

at man skulle ophæve den såkaldte zoneinddeling og til gengæld gøre det muligt

for landene selv at tage stilling til, om de ville sige ja eller nej, dog således at op-

lysninger, der tilgår et medlemsland, automatisk skulle ligge til grund for behand-

lingen, sådan at man undgår dobbeltbehandling. Dan Jørgensen havde oplyst, at

der var gode udsigter til, at han kunne få tilslutning til sit synspunkt, som gjorde, at

man fik en smidigere og hurtigere behandling, samtidig med at man beskyttede

danske interesser.

Miljøministeren:

Jeg er glad for at få lejlighed til igen at forklare regeringens po-

sition på dette område. Det er et meget vigtigt område for mig. Derfor vil jeg selv-

følgelig også gerne tage en drøftelse af det.

Når jeg skal svare på det spørgsmål, der er stillet, kan jeg gøre det ganske kort.

Det korte svar er: Nej, regeringen har ikke ændret holdning til Kommissionens

579

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

forslag til forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og regeringen

arbejder forsat målrettet mod at få ændret Kommissionens forslag.

Jeg vil gerne uddybe svaret. Jeg kan bekræfte, at den holdning, som den tidligere

miljøminister orienterede Folketingets Europaudvalg om den 18. september 2006

og igen den 1. juni 2007, fortsat er regeringens holdning til forslaget.

Det er fortsat afgørende for regeringen, at Danmark ikke bliver tvunget til at god-

kende plantebeskyttelsesmidler, som kan udvaskes til grundvandet.

Vi arbejder fortsat på at skabe et blokerende mindretal imod den tvungne gensi-

dige anerkendelse – subsidiært at få en bestemmelse ind, hvor en tvungen gen-

sidig anerkendelse kombineres med en ret for medlemsstaterne til at nægte an-

erkendelse af et konkret plantebeskyttelsesmiddel, der ud fra en faglig vurdering

ikke skønnes acceptabel i Danmark af hensyn til grundvand, miljø eller sundhed.

Med hensyn til den foreslåede zoneinddeling arbejder regeringen fortsat på, at

Danmark placeres i nordzonen, såfremt der foretages en zoneinddeling af EU.

Den tidligere miljøminister orienterede i maj 2007 Folketingets Europaudvalg om,

at regeringen havde fået lavet en konsekvensanalyse af de økonomiske og mil-

jømæssige konsekvenser ved Danmarks placering i henholdsvis den nordlige og

den mellemeuropæiske zone.

Analysen var lavet af Fødevareøkonomisk Institut med bidrag fra blandt andet

GEUS og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus universitet. Analy-

sens konklusion var, at det samlet set vil være en fordel for Danmark at være pla-

ceret i den nordlige zone sammen med Sverige, Finland og de baltiske lande for

at fastholde et højt beskyttelsesniveau for miljø og sundhed.

På baggrund af analysen meldte regeringen klart ud, at regeringen arbejder for, at

Danmark placeres i den nordlige zone – såfremt der foretages en zoneinddeling

af EU.

Regeringen ønsker ikke nogen zoneinddeling af EU, men det er ikke afgørende

for regeringen at undgå en zoneinddeling. Det afgørende er, at undgå at Dan-

mark bliver tvunget til at godkende pesticider, som kan udvaskes til det danske

grundvand eller skade miljø og sundhed.

Lykkes det – dvs. at vi fortsat som i dag kan nægte at godkende et plantebeskyt-

telsesmiddel, som vurderes at kunne udvaskes til det danske grundvand – er re-

geringen indstillet på at arbejde sammen med de andre medlemsstater i hele EU

eller i zoner i EU om godkendelser af plantebeskyttelsesmidler.

Regeringen er derfor meget tilfreds med – og har aktivt bidraget til – at det lykke-

des for de danske Europaparlamentarikere at få vedtaget en 1. læsning, hvor den

tvungne gensidige anerkendelse suppleres med en ret for landene til at nægte,

hvis kravene til godkendelse er opfyldt. Regeringen kan også støtte Europapar-

lamentets forslag om at fjerne zoneinddelingen.

Regeringen arbejder aktivt for at få rådet til at ændre Kommissionens forslag.

Forhandlingerne i Rådet har stået på i 1�½ år. Forhandlingerne tager fortsat ud-

gangspunkt i Kommissionens forslag, som bygger på zoneinddeling og tvungen

gensidig anerkendelse. Der er endnu ikke noget klart overblik over forhandlingssi-

580

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 179: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-08

13. Europaudvalgsmøde 29/2-08

tuationen på de afgørende punkter, da mange af medlemsstaterne ikke har meldt

klart ud om deres position.

Både den tidligere miljøminister og jeg selv har klart fremlagt de danske syns-

punkter. Jeg har senest den 31. januar i år skrevet til landbrugsministrene i Rådet

for landbrug og fiskeri og opfordret til, at vi i Rådet tilslutter os Europa-Parlamen-

tets forslag.

Vi har under UNEP-mødet, som fandt sted i sidste uge, haft bilaterale drøftelser

med det slovenske formandskab og med det kommende franske formandskab og

Tyskland – og jeg vil tage sagen op igen med den slovenske formand for miljørå-

det, når vi mødes til rådsmødet den 3. marts. Jeg vil faktisk på søndag i forbindel-

se med en møderække have en drøftelse med den slovenske formand om dette

emne.

Vi har her i februar haft ambassaderne ude i de relevante ministerier i hovedstæ-

derne for at forklare de danske synspunkter med henblik på at vinde støtte.

Så konklusionen er: Nej, regeringen har ikke ændret holdning, og regeringen ar-

bejder aktivt på at ændre Kommissionens forslag og sikre, at Danmark ikke bliver

tvunget til at godkende plantebeskyttelsesmidler, som kan udvaskes til grundvan-

det.

Formanden

takkede for besvarelsen og sagde, at han betragtede det som en

alvorlig sag, hvis man godkender sprøjtemidler, som vi ved går i det danske

grundvand. Det ville være dødbringende for det europæiske samarbejde.

581