Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 201
Offentligt
541869_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 15. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 14. marts 2008
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Svend Auken (S) formand, Kim Andersen (V), Michael
Aastrup Jensen (V), Henrik Høegh (V) næstformand,
Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjelle (KF), Anne Gre-
te Holmsgaard (SF), Karina Lorentzen (SF), Lone Dyb-
kjær (RV), Bjarne Laustsen (S), Per Clausen (EL).
Fødevareminister Eva Kjer Hansen.
Desuden deltog:
Punkt 1. Modtagelse af deputation: Organisationer der kræver
folkeafstemning om Lissabontraktaten
L 53 (072) – bilag 4 (henvendelse fra organisationerne af 11/3-
08)
Deputationen bestod af:
Frank Dahlgaard, Nationernes Europa
Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen
Kenneth Haahr, Attac
Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU
Jens-Peter Bonde, Junibevægelsen
Peter Westermann, Udfordring Europa
Jørgen Raffnsøe, Radikal EU-kritisk netværk
Formanden
bød delegationen velkommen og takkede for, at man havde kunnet
samles i én delegation.
Frank Dahlgaard
sagde, at de organisationer, som kom i deputation, havde me-
get forskellige udgangspunkter og holdninger, men de var fælles om at være
skeptiske over for en politisk union og mente, at spørgsmålet om dansk tilslutning
til Lissabontraktaten skulle sendes til folkeafstemning. For det første mente man,
Lissabontraktaten i alt væsentligt var identisk med den forfatningstraktat, som der
var planlagt en folkeafstemning om. For det andet mente man ikke, traktaten ville
få folkelig opbakning, hvis folk ikke fik lov at stemme om den. Han pegede på, at
traktaten ændrer rammebetingelserne for det danske folkestyre helt afgørende,
f.eks. afskaffes vetoretten på en lang række områder. Han nævnte også, at op
mod ¾
af væl
gerne ønsker traktaten sendt til folkeafstemning.
Ole Jensen
sagde, at fagbevægelsen ønskede den dialog og debat, der vil blive i
forbindelse med en folkeafstemning, og mente, befolkningen var meget godt inde
i tingene, så de kunne overskue, hvad traktaten handlede om.
Per Clausen
ville gerne høre deputationens mening om den redegørelse fra Ju-
stitsministeriet, som munder ud i, at traktaten ikke indebærer suverænitetsafgivel-
610
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 201: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/3-08
15. Europaudvalgsmøde
se, og en stillingtagen til det argument, at det politisk ikke er rimeligt at holde fol-
keafstemning, fordi traktaten blot er afslutningen på det smukke bygningsværk,
der blev sat i gang ved Amsterdamtraktaten, som vi jo har stemt om.
Frank Dahlgaard
havde læst redegørelsen fra Justitsministeriet med respekt,
men mindede om, at Justitsministeriet før havde taget fejl, nemlig i forbindelse
med Tvindloven. Han spurgte, om nogen kan nævne en lovgivning, som ikke vil
kunne vedtages efter Lissabontraktaten, men som kunne vedtages efter Forfat-
ningstraktaten. Han syntes, det politisk var rimeligt at holde en folkeafstemning i
overensstemmelse med den danske tradition for folkeafstemninger.
Morten Messerschmidt
nævnte, at under valgkampen lovede en række politike-
re – også fra tilhængerpartierne – at traktaten skulle til folkeafstemning, og spurg-
te, hvad deputationen mente om deres løftebrud.
Søren Søndergaard
mente ikke, det kunne være organisationernes opgave at
mene noget om de nævnte politikere, som havde underkastet sig partidisciplinen,
men at man skulle koncentrere sig om at overbevise flertallet. Han fortalte, at in-
gen i Europa-Parlamentet er i tvivl om, at der i realiteten er tale om den samme
traktat, og at hele øvelsen drejede sig om, hvordan man kunne undgå folkeaf-
stemninger. Han oplyste, at en af dem fra Europa-Parlamentet, der havde siddet
med ved traktatforhandlingerne, havde udsendt et hyrdebrev, hvori han opfordre-
de til, at man i Parlamentet ikke rejste nogen spørgsmål, før ratifikationen var
overstået.
Bjarne Laustsen
spurgte, om der var nogle af organisationernes tilhængere,
som ville stemme ja til traktaten, men ønskede den til folkeafstemning.
Jens-Peter Bonde
påpegede, at ¾ af Europas borgere ønsker en folkeafstem-
ning, og flertallet af dem ønsker at stemme ja. Jens-Peter Bonde mente dog ikke,
at der var medlemmer af organisationerne, som ville stemme ja til traktaten. Han
foreslog, at Europaudvalget bad Udenrigsministeriet lave en omhyggelig besva-
relse af alle de spørgsmål, JuniBevægelsen havde stillet, idet han mente, trakta-
ten er meget vigtigt, fordi der ikke kommer flere folkeafstemninger. Det var navnlig
vigtigt at få belyst, hvilke danske love, der ikke påvirkes af Lissabontraktaten.
Formanden
takkede deputationen og sagde til Jens-Peter Bonde, at Europaud-
valget havde bestræbt sig på at give plads til alle spørgsmål af relevans for lov-
forslaget om ratifikation.
611
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 201: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/3-08
15. Europaudvalgsmøde
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 2860 (landbrug og fiskeri) den 17. marts 2008
Fødevareministeren:
Jeg kan oplyse, at jeg forelægger sundhedstjekket til for-
handlingsoplæg i dag. Resten af punkterne forelægger jeg til orientering.
FO
1. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og til Rådet:
Forberedelser til "sundhedstjekket" af reformen af den fælles
landbrugspolitik
–
Rådskonklusioner
KOM (2007) 0722
Rådsmøde 2860 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2007) 0722 – bilag 2 (grundnotat af 19/12-07)
KOM (2007) 0722 – bilag 1 (henvendelse fra Landbrugsrådet af
28/11-07)
KOM (2007) 0722 – bilag 3 (andre EU-landes holdninger)
EU-note (072) – E 20 (baggrundsnotat af 7/2-08 om
sundhedstjekket)
EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 4
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 151, side 413 (senest behandlet i
EUU 8/2-08)
Fødevareministeren:
På rådsmødet vil formandskabet fremlægge et udkast til et
sæt rådskonklusioner om sundhedstjekket. Formandskabets udkast til råds-
konklusioner afspejler drøftelserne i Rådet og er dermed meget bredt formulere-
de.
De viser med al tydelighed, hvor spredte medlemsstaternes holdninger er. Blandt
andet spørgsmålene om mælk, modulering og capping møder meget stor mod-
stand hos en stor del af medlemsstaterne – ligesom spørgsmålet om krisestyring
fremhæves blandt en række medlemslande som noget, der skal have en frem-
trædende plads. Formandskabets udkast til rådskonklusioner viser derfor, hvor
vanskeligt det er at opnå enighed om en tekst, der på en og samme tid reflekterer
alle medlemsstaters holdninger.
Derfor har teksten også karakter af en generel tekst, hvor Rådet noterer sig, hilser
velkommen, anerkender, erindrer og opfordrer Kommissionen til forskellige ele-
menter. Teksten er således holdt i en tone, hvor man ikke konkret kan se, hvad
det er, Kommissionen senere skal foreslå. Der er tale om en opsummering af
Rådets drøftelser, inden Kommissionen skal skrive sine forslag, som forventes
offentliggjort den 20. maj.
I forhold til det første udkast til rådskonklusioner – som beskrevet i samlenotatet –
er udkastet til rådskonklusioner blevet ændret lidt:
612
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 201: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/3-08
15. Europaudvalgsmøde
o
Vedrørende brak lægges der nu op til, at de milømæssige fordele skal hånd-
teres mere bredt og ikke særligt via landdistriktsprogrammerne, og til udfas-
ningen af mælkekvoterne er der ikke længere en reference til regulering af
overskudsafgift og fedtprocent.
o
Spørgsmålet om afskaffelsen af energiafgrødeordningen er blevet erstattet af
en formulering, hvorved man skal overveje effektive måder til at fremme bio-
sektoren på.
o
Til håndtering af de nye udfordringer inden for områderne klimaforandringer,
bioenergi, vandforvaltning og biodiversitet understreges vigtigheden af inno-
vation.
o
Endvidere nævnes som noget nyt de globale markedstrends som et element,
CAP’en spores ind på.
o
I forhold til de finansielle aspekter fremgår det nu, at alle finansieringsmulig-
heder skal overvejes, herunder modulering – og det vel og mærke ikke kun
obligatorisk modulation.
o
Formuleringen omkring capping er ændret, således at enhver væsentlig re-
duktion af de høje støtter – altså capping – kan forårsage betydelige uønske-
de konsekvenser i visse medlemsstater. Den nedre støttegrænse omtales nu
som frivillig.
o
Artikel 69 formuleringen er ændret, således at den kan anvendes til specifik-
ke behov i bestemte regioner og sektorer på en fleksibel og transparent må-
de.
o
Endelig er afsnittet vedrørende risiko- og krisestyring blevet ændret, således
at man noterer sig intentionen om at foreslå frivillige foranstaltninger, der
blandt andet også omfatter deltagelse fra den private sektor.
Fra dansk side har vi som bekendt under drøftelserne af sundhedstjekket arbej-
det for så meget liberalisering og markedsorientering som muligt, og vi vil gerne
gå rigtig langt og stile efter et højt ambitionsniveau. Derfor vil vi både ved det
kommende rådsmøde og i de kommende drøftelser om de konkrete forslag ar-
bejde for de danske synspunkter, herunder navnlig ønsket om et højere ambiti-
onsniveau for en øgning af den obligatoriske modulation samt muligheden for at
imødegå de nye udfordringer såsom globalisering, klimaforandringer og miljøfor-
hold enten via landdistriktspolitikken eller via en mere fleksibel artikel 69. Endvide-
re vil vi fremføre ønsket om, at den private sektors rolle i forbindelse med risiko-
styring styrkes.
Kommissionen vil som nævnt fremsætte de konkrete forslag i maj. Det er vigtigt,
at Danmark på det tidspunkt og fremover kan være med i forhandlingerne og ar-
bejde på, at de danske synspunkter afspejles mest muligt i de forslag, der skal
vedtages.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at vi fra dansk side generelt vil
arbejde for, at:
613
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 201: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/3-08
15. Europaudvalgsmøde
o
vi støtter øget obligatorisk modulation, og at de modulerede midler forbehol-
des det land, hvorfra de er moduleret, med en national medfinansieringsfor-
pligtelse på 25-33 pct.,
o
såfremt der fremsættes forslag om et udbetalingsloft – dvs. capping – vil vi
kunne tilslutte os en fornuftig løsning, og
o
vi støtter et permanent bortfald af udtagningsforpligtelsen, idet eventuelle mil-
jø- og naturmæssige konsekvenser skal håndteres.
Endvidere lægger vi vægt på:
o
o
o
o
o
at alle eksportrestitutioner afvikles senest 2013,
at der sker en afvikling af de øvrige markedsinstrumenter,
at mælkekvoterne udfases,
at der sker en fuld afkobling af den direkte støtte,
at sundhedstjekket medfører reduktioner af udgifterne til landbrugspolitikkens
søjle 1, og
o
at sundhedstjekkets tiltag er i overensstemmelse med WTO.
Endelig vil vi arbejde for:
o
at sundhedstjekket bidrager til, at den fælles landbrugspolitik tilgodeser hen-
synet til natur, miljø, klimaforandringer, vandforvaltning og dyrevelfærd,
o
at Kommissionen fastholdes på sin forpligtelse til at gennemføre konse-
kvensvurderinger af de forslag, som fremsættes i forbindelse med sundheds-
tjekket,
o
at der sker en reel forenkling af landbrugspolitikkens regelsæt,
o
at energiafgrødeordningen afskaffes, hvilket bør afspejles i budgetbesparel-
ser,
o
at der sker en ændring af artikel 69, som gør artikel 69 til et muligt og mere
fleksibelt virkemiddel i forbindelse med gennemførelsen af EU’s politikker i
forhold til kvalitet, miljø, natur og dyrevelfærd,
o
at krisestyring og forsikring som udgangspunkt er en opgave for erhvervet
selv, og at nye instrumenter ikke må være et supplement til, men en erstat-
ning for eksisterende instrumenter,
o
at eventuelle EU-finansierede krisestyringstiltag bliver transparente i form og
begrænset i indhold og tid, samt
o
at den fælles finansiering af EU’s landbrugspolitik fastholdes, sådan at en
renationalisering undgås.
Med hensyn til rådskonklusionerne vil vi fra dansk side støtte formandskabets
udkast til rådskonklusioner eller et kompromisforslag, der kan opnå enighed, idet
vi fra dansk side vil arbejde for at fremme de danske synspunkter mest muligt.
Danmark vil i forbindelse med rådsmødet afgive en erklæring om, at vi forstår
rådskonklusionerne vedrørende capping positivt, således at Kommissionen vil
fremsætte et fornuftigt forslag om capping, idet vi ser det som et naturligt første
skridt mod en yderligere afvikling af landbrugsstøtten.
614
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 201: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/3-08
15. Europaudvalgsmøde
Bjarne Laustsen
kvitterede for, at fødevareministeren brugte en klarere retorik,
end hun havde gjort i Fødevareudvalget. Han syntes, vi skulle hæve ambitionsni-
veauet, når det er vores fælles målsætning at afskaffe landbrugsstøtten.
Den frivillige modulation er en af de muligheder, vi har for at imødekomme hen-
synene til natur og miljø i landdistrikterne. Han forstod, at det ikke var en del af
Kommissionens program, men mente, det var vigtigt, at det redskab var med i
værktøjskassen. Samtidig kunne han støtte, at vi prøvede at få den obligatoriske
modulation op på 20 pct.
Han var ikke tilfreds med det, fødevareministeren havde sagt om capping. Han
mente ikke, det var nok at vente på, at andre tog initiativer. Vi bør komme med et
forslag.
Per Clausen
henviste til, at der står i notatet, at når man fjerner braklægnings-
ordningen, skal man sikre, at der kompenseres herfor miljømæssigt, og spurgte,
hvordan vi kan sikre, at det sker, således at man ikke blot medregner natur- og
miljøprojekter, som man under alle omstændigheder ville have gennemført.
Han ville gerne vide, hvad der ligger i det, når fødevareministeren siger, at rege-
ringen går ind for et ”fornuftigt” forslag vedrørende capping. Er det en ordning, der
ikke berører de store danske modtagere af landbrugsstøtte? Han forstod, at rege-
ringen var helt med på, at man skærer i bunden, hvilket næppe berører ret mange
danske landmænd.
Lone Dybkjær
repeterede for god ordens skyld, at Det Radikale Venstre går ind
for en afvikling af landbrugsstøtten. Hun betragtede sundhedstjekket som et lille-
bitte skridt på vejen, men det var dog et skridt i den rigtige retning. Hun syntes,
både Kommissionen og regeringen har en god holdning til sagen. Hun havde
store forventninger til den nye fødevareminister og håbede, denne ville leve op til
forventningerne. Hun havde nogle bemærkninger til sundhedstjekket for at angi-
ve, i hvilken retning Det Radikale Venstre syntes, fødevareministeren skulle gå.
Med hensyn til capping ville hun opfordre sundhedsministeren til at gå så langt
som overhovedet muligt.
Hun syntes ikke, braklægning var den bedste måde at sikre natur og miljø på, og
var sådan set tilhænger af, at man afskaffede braklægningsordningen, men så
skulle man kompensere i form af andre miljøtiltag.
Det Radikale Venstre er imod bestemmelserne om krisestyring, men tilhængere
af, at der sker så meget modulation som muligt. Lone Dybkjær kunne støtte rege-
ringens linje med hensyn til reduktion af medfinansieringen.
Det Radikale Venstre går ind for afkobling så hurtigt som muligt.
Det kan være en god idé at lave en forenkling af reglerne om krydsoverensstem-
melse, men det må ikke ske på en måde, som går ud over fødevarekvaliteten og
miljøet og dyrevelfærden og sundheden. Det var forståeligt, at nogle lande havde
anmodet om en overgangsordning, men det var formentlig dem, der i virkelighe-
den ikke burde have dem.
615
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 201: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/3-08
15. Europaudvalgsmøde
I relation til artikel 69 spurgte Lone Dybkjær, i hvilket omfang pengene skal kunne
bruges til markedsføring. Her støttede hun også fødevareministerens holdning.
Anne Grete Holmsgaard
ønskede landbrugsstøtten afviklet hurtigst muligt og så
sundhedstjekket som en mulighed for at få taget et hug.
Hun gik ind for øget obligatorisk modulation og støttede, at den kommer så nær
på de 20 pct. som muligt. Det fremgår, at fødevareministeren samtidig vil sænke
den nationale medfinansiering.
I relation til capping spurgte Anne Grete Holmsgaard, om regeringen vil sætte et
loft for udbetaling af landbrugsstøtte. Hun syntes ikke, det var nok, som der stod i
notatet, at såfremt der kommer forslag om det, vil vi støtte det. Hun mente, vi skal
være offensive på det område. Tidspunktet er inde nu, hvor landbrugspriserne er
stigende. Hun mente, det var fuldstændigt urimeligt, når man så listerne over,
hvem der får de store tilskud.
Selv om braklægningen ikke var lavet som en naturbeskyttelse, fungerer den så-
dan. Derfor må der komme noget i stedet for, når man vil fjerne braklægningsord-
ningen. Her syntes Anne Grete Holmsgaard, det var meget vagt, hvad regeringen
skriver.
Hun var enig i, at støtten til energiafgrøder skal fjernes.
Anne Grete Holmsgaard syntes, krydsoverensstemmelse er et mærkeligt begreb,
men det betyder sagt på jævnt dansk, at man skal overholde de regler, der gæl-
der på området. Hun kunne ikke gennemskue, om den forenkling, der er lagt op
til, vil betyde en svækkelse på nogle områder.
Hun spurgte, om reglerne understøtter vandrammedirektivet.
Anne Grete Holmsgaard var enig i, at støtten til markedsføring efter artikel 69 skal
begrænses mest muligt. Allerhelst så hun den helt fjernet.
Med hensyn til krisestyring siger fødevareministeren sådan set det rigtige, nemlig
at erhvervet som udgangspunkt skal betale markedsføringen selv. Hvor ligger
fødevareministerens smertegrænse?
Med hensyn til terminologien foreslog Anne Grete Holmsgaard, at man kaldte
krydsoverensstemmelse ”regeloverholdelse”.
Svend Auken
rejste et par terminologiske spørgsmål. Kan man ikke finde et bed-
re ord end ”capping”, som af udenforstående kunne opfattes som den fælles
landbrugspolitik, som bliver kaldt CAP?
Krydsoverensstemmelse er en dårlig oversættelse af ”cross compliance”, som
betyder total overholdelse eller samlet regeloverholdelse.
Svend Auken forstod, at fødevareministerens betænkeligheder i relation til cap-
ping skyldes et hensyn til strukturen i det tidligere østtyske område, men håbede,
man med et fornuftigt forslag om capping mente et, der ville tage højde herfor og
samtidig undgå en fiktiv ejendomsopdeling.
Han ville gerne have fødevareministeren til at komme med nogle bemærkninger
om muligheden for at få en smidigere modulation i forbindelse med artikel 69 ord-
ningen.
616
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 201: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/3-08
15. Europaudvalgsmøde
Fødevareministeren
sagde vedrørende terminologien, at vi har lavet en ordbog
over de mange begreber i EU-samarbejdet, men måske skulle man udskrive en
konkurrence om de bedste oversættelser af ord som capping og krydsoverens-
stemmelse og flat rate reduktioner og andre spøjse udtryk.
Hun ville prøve at besvare alle spørgsmålene, men ikke svare hver ordfører for
sig, idet flere havde været inde på de forskellige temaer.
Mange havde været inde på, at den tvungne modulation gerne må komme op på
20 pct. Regeringens line er: Så høj som mulig.
Med hensyn til den frivillige modulation er der lagt op til, at alle finansieringsmu-
ligheder skal overvejes, herunder modulation. Fødevareministeren så en mulig-
hed for i virkeligheden at få frivillig modulation gennemført via artikel 69, idet hun
pegede på, at det så er op til medlemslandene selv at afgøre, hvordan de vil an-
vende midlerne. Derfor presser vi voldsomt på for at få et bredere anvendelses-
grundlag for artikel 69, hvor der i dag er et meget snævert anvendelsesgrundlag.
Markedsføring for artikel 69 midler er ikke noget, vi ønsker, men fødevareministe-
ren troede, der ville blive et hjemmelsgrundlag for at anvende nogle af midlerne til
markedsføring. Det vil så være op til de enkelte lande at tage stilling til, om de vil
bruge det.
Med hensyn til capping – eller loft over støtten, som det måske skal hedde – vil vi
gå offensivt til værks. Her syntes fødevareministeren ikke, det var de bedste for-
muleringer, der var fundet i udkastet til rådskonklusioner. Derfor vil vi aflevere en
erklæring, hvor vi gør rede for de danske synspunkter og ser på det positive, der
kan være i et loft. I denne erklæring vil vi understrege, at vi ser det som et natur-
ligt første skridt mod en yderligere afvikling af landbrugsstøtten.
Fødevareministeren erklærede sig enig i de faldne bemærkninger om afvikling af
landbrugsstøtten og afkobling.
Fødevareministeren svarede på Per Clausens spørgsmål om braklægning, at
Danmark hele tiden har sagt, at det er vigtigt, at man kompenserer miljømæssigt
og naturmæssigt, når jorden igen bliver brugt til landbrug, og det vil vi naturligvis
følge op på. Vi vil ikke acceptere et fald i beskyttelsen af natur og miljø. Vi må
vende tilbage til, hvilke redskaber vi vil tage i anvendelse, når der kommer et kon-
kret forslag, men fødevareministeren forventede, at der i især bliver tale om in-
strumenter i landdistriktspolitikken og artikel 69 og god landmandsmæssig pro-
duktion.
Vi går positivt ind i drøftelsen om lofter over landbrugsstøtten og vil se, hvad
Kommissionen kommer med.
Fødevareministeren gav Svend Auken ret i, at der er et særligt stort problem med
Tyskland, og vi skal selvfølgelig tage højde for, hvad et loft vil have af konsekven-
ser dér.
Med hensyn til krydsoverensstemmelse må en forenkling ikke gå ud over selve
indholdet af reglerne og kontrollen med, om bestemmelserne bliver overholdt. Det
vil være en diskussion, vi vender tilbage til, når vi ser mere konkrete forslag på
området.
617
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 201: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/3-08
15. Europaudvalgsmøde
Fødevareministeren svarede på Anne Grete Holmsgaards spørgsmål om vand-
rammedirektivet, at der sker en understøttelse af det, idet man i diskussionen om
landdistriktsmidlerne og artikel 69 har fokus på de natur- og miljømæssige mulig-
heder.
Bjarne Laustsen
mindede i forbindelse med oversættelsen af krydsoverens-
stemmelse om det nordjyske mundheld: ”Det skal være så lovligt som muligt.”
I forbindelse med diskussionen om et loft over, hvor meget man kan modtage i
landbrugsstøtte, nævnte Bjarne Laustsen, at 1/5 af Europas landmænd får ca. 85
pct. af den samlede støtte, som udgør cirka 1/3 af EU’s budget, så det er store
midler, der tales om. Det minder om en omvendt ”Robin Hood ordning”.
Han var lidt i tvivl om, hvad fødevareministeren helt præcist vil gøre, idet han
mindede om, at vi ikke har meget medløb, hverken fra Kommissionen eller fra
Parlamentet eller fra andre medlemsstater, når det gælder afskaffelse af land-
brugsstøtten. Hun taler om, at Danmark vil afgive en erklæring, og hun taler om at
gå op til 20 pct. tvungen modulation, og hun vil gå ind for, at artikel 69 midler ikke
skal bruges til markedsføring. Hans frygt var, at man bare kalder det noget andet,
og pegede på, at selv om vi ikke bruger midlerne til markedsføring i Danmark, vil
der komme et pres fra danske landmænd, når de andre lande bruger det til mar-
kedsføring.
Han forstod, at loftet over landbrugsstøtten også skal puttes ind i erklæringen,
men havde hellere set, at vi kom med et konkret forslag.
Han ærgrede sig over, at man ikke sagde, dengang de braklagte arealer igen
måtte tages ind i driften, at der skulle drives økologisk landbrug på arealerne, idet
vi ved, at der skal bruges rigtigt mange sprøjtemidler, hvis man skal lade arealer-
ne indgår i den konventionelle drift.
Per Clausen
mente ikke, ministerens hensigtserklæring om, at natur og miljø ikke
måtte blive dårligere, gav ham nogen sikkerhed for, at man ikke i de kommende
år ville bruge projekter, som man alligevel ville have gennemført, til at sige, at
man havde kompenseret for ophævelsen af braklægningen. Den danske regering
vil måske leve op til det, men vi risikerer, at der andre steder i Europa sker en
forringelse af natur og miljø.
Han forstod, at den danske regerings skepsis over for capping var baseret på en
bekymring for østtyske landmænd. Betyder det, at Danmark ikke har en selv-
stændig interesse i at begrænse loftet over landbrugsstøtten til nogle af de store
modtagere? Hvis man lægger det, fødevareministeren betegner som et fornuftigt
snit, betyder det så, at der sker en begrænsning i landbrugsstøtten til nogle af de
store modtagere i Danmark?
Henrik Høegh
sagde i relation til oversættelsen af capping, at man på Sydhavs-
øerne talte om: ”Jeg skal komme efter dig”. I tidernes morgen talte man om at
lægge et loft over, hvad man kunne modtage i støtte, således at landmændene
løb ind i en mur. Nu taler man om capping, hvor man nedsætter støtteprocenten,
for at undgå, at man laver flere enheder, som hver for sig lige når op til loftet.
618
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 201: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/3-08
15. Europaudvalgsmøde
Han var glad for, at fødevareministeren var imod krisestyring, idet det vil åbne en
ladeport for renationalisering.
Han pegede på, at der i dag er en bundgrænse på 5.000 euro, når det drejer sig
om modulation, så 60-70 pct. af Europas landmænd oplever ikke fradrag i støtten
på grund af modulation.
Anne Grete Holmsgaard
syntes stadig, fødevareministerens holdning til brak-
lægning virkede meget blød. Ligesom Per Clausen ville hun gerne vide i forhold til
hvad, når man taler om, at der ikke må ske en negativ påvirkning af natur og mil-
jø.
Hun syntes, man skulle arbejde for, at den frivillige modulation blev over en læn-
gere periode, sådan at det ikke var én gang for alle. Men hvis man kommer op på
20 pct. obligatorisk modulation, er det selvfølgelig ikke relevant, så det ville være
det bedste.
Hun kendte ikke i detaljer reglerne for artikel 69, men problemet er, som Bjarne
Laustsen er inde på, at hvis man i en række andre lande bruger midlerne til mar-
kedsføring, kommer der et pres på os. Derfor fandt hun en vis dobbelttydighed i
talen om, at vi skal være fleksible på det område.
Lone Dybkjær
sagde, at når hun præciserede, at forenklingen ikke måtte gå ud
over miljøet, sundhed osv., var det fordi, vi har nogle dårlige erfaringer fra tidligere
forenklinger.
Hun syntes, det store problem med braklægningsordningen er, at der ikke er
samtidighed, for dermed har vi ingen kontrolmuligheder. Derfor mente hun, vi
burde nævne den manglende samtidighed i drøftelserne.
Hun forstod, at Europa-Parlamentets landbrugsudvalg havde været inde på mo-
dulationen. Hidtil har det ikke været et stort problem, at dette udvalg i høj grad
drev lobbyvirksomhed for landbruget, idet Parlamentet ikke havde den store ind-
flydelse, men det får det efter den nye traktat. Dem, der sidder i Europa-Parla-
mentets landbrugsudvalg, er alle sammen folk fra landbrugsorganisationerne,
som kender reglerne ud og ind, og som har en interesse i at bevare dem. Derfor
troede Lone Dybkjær slet ikke, vi får medspil fra Parlamentets landbrugsudvalg.
Svend Auken
tilføjede, at det ikke kun er i Parlamentets landbrugsudvalg, man
har de nævnte synspunkter. Det har man også i Parlamentets grupper – endda
også i den grønne gruppe. Så den holdning er generel for Parlamentet.
Fødevareministeren
bekræftede, at det var en generel holdning for Europa-
Parlamentet.
Fødevareministeren præciserede, at det, hun agtede at afgive en erklæring om,
er støtteloftet, altså i forbindelse med capping, hvor vi synes, formuleringerne i
rådskonklusionerne er uhensigtsmæssige. På alle de andre punkter, man har
nævnt, vender vi tilbage til diskussionen, når Kommissionen kommer med kon-
krete forslag. I erklæringen vil vi sige, at vi forstår konklusionerne positivt, således
at Kommissionen vil forelægge et fornuftigt forslag om capping, idet vi ser det
som et naturligt første skridt mod en yderligere afvikling af landbrugsstøtten. Når
619
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 201: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/3-08
15. Europaudvalgsmøde
fødevareministeren talte om et fornuftigt forslag, lå der heri ikke en stillingtagen til,
hvor snittet skal ligge. Det må man vende tilbage til, når vi ser et konkret forslag.
Fødevareministeren svarede Bjarne Laustsen, at vi ikke er tilhænger af at bruge
artikel 69 midler til markedsføring, men vi vurderer, at der nok kommer en hjem-
mel hertil. Der ligger nogle gode muligheder i artikel 69, hvis ellers vi kan få et
fornuftigt anvendelsesgrundlag.
Hun bekræftede Bjarne Laustsens regnestykke vedrørende modtagere af land-
brugsstøtte.
Fødevareministeren syntes, formuleringerne vedrørende braklægning var positi-
ve, og Kommissionen har sagt, at man vil sikre, at de miljømæssige fordele ved
braklægningen opretholdes på anden vis. Vi må vende tilbage til diskussionen
om, hvilke konkrete redskaber, der skal anvendes. Fødevareministeren var i den
forbindelse enig med Lone Dybkjær i, at der ikke er samtidighed. Det spiller selv-
følgelig ind i vurderingen af, hvilke redskaber vi skal bruge.
Det problem med renationalisering, som Henrik Høegh er inde på, syntes fødeva-
reministeren var meget væsentligt. Det er klart, at vi skal søge at undgå renatio-
nalisering. Vi er derfor også bekymrede, hvis fokus kommer til at ligge på krisesty-
ringselementer, og hvis artikel 69 især skal bruges til krisestyring. Derfor fremhæ-
vede hun hele tiden erhvervets eget ansvar.
I svaret til Anne Grete Holmsgaard vedrørende braklægning pegede fødevaremi-
nisteren på, at vi har håndteret den midlertidige brakudtagning herhjemme og
stillet nogle krav, og kommer den obligatoriske braklægning ind i billedet, må vi
vende tilbage til den diskussion, når vi ser et konkret forslag. Hun var enig i syns-
punktet om, at det ikke bør være en gang for alle. Vi har faktisk foreslået, at man
hvert år skal kunne tage stilling til, hvordan man vil anvende artikel 69. Hun men-
te, artikel 69 kan bruges til noget fornuftigt, hvis vi får et bredere anvendelses-
grundlag.
Lone Dybkjærs betragtninger om Europa-Parlamentet er nok rigtige. Europa-
Parlamentet kommer til at spille en langt væsentligere rolle på landbrugsområdet.
Fødevareministeren prøvede at holde en tæt kontakt til især de danske medlem-
mer af Europa-Parlamentet og gøre dem opmærksom på de synspunkter, vi har
herhjemme, så de kan tage diskussionen op med deres kolleger i grupperne.
Anne Grete Holmsgaard
havde forstået artikel 69 sådan, at den frivillige modu-
lation ligger uden for artikel 69. Hun mente stadig, det var et dobbelttydigt våben
at udvide anvendelsen af artikel 69. Det vil være et fremskridt, hvis man ikke skal
tage stilling en gang for alle, men kan gøre det engang om året. Men hvis man
udvider anvendelsesområdet, kan det på den ene side betyde, at man kan bruge
flere midler til naturbeskyttelse og forebyggelse af klimaforandringer, men det kan
også betyde, at man kan bruge flere midler på markedsføring, og så kan der
komme et pres fra dansk landbrug. Derfor spurgte hun, om fødevareministeren
ville sætte sig absolut imod et sådant ønske fra dansk landbrug, selv om hun var
klar over, at fødevareministeren ikke kunne forhindre de andre lande i at bruge
midler til markedsføring.
620
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 201: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/3-08
15. Europaudvalgsmøde
I hendes ører lød erklæringen noget blød. Hun gentog, at vi nu har en eneståen-
de mulighed for at få aftrappet landbrugsstøtten, fordi priserne er så høje.
Anne Grete Holmsgaard gav Lone Dybkjær ret i bemærkningen om den mang-
lende samtidighed som et problem i forbindelse med en ophævelse af braklæg-
ningsordningen. Sådan som hun hørte det, er der ingen garanti for, at der i for-
bindelse med sundhedstjekket kompenseres for natur og miljø.
Bjarne Laustsen
syntes, det var fint nok med en erklæring, men vi er nødt til at
have strammet den lidt op, når vi alle er enige om, at midlerne fra artikel 69 ikke
bør kunne bruges til markedsføring. Det syntes han, vi skulle skrive ind i erklærin-
gen, så vi får sendt et klart signal.
Han syntes ikke, det var særligt ambitiøst at tale om, at forslaget om capping skal
være fornuftigt, og spurgte igen, om meningen er, at der ikke må være nogen
danske landmænd, der bliver ramt. Han ville give fødevareministeren frie hænder
til at finde en løsning for de østtyske landmænd.
Fødevareministeren havde ikke reflekteret på Bjarne Laustsens ærgrelse over, at
man ikke fik en bestemmelse om, at de hidtil braklagte arealer skulle bruges til
økologisk drift.
Lone Dybkjær
sagde, at hendes synspunkt var, at erklæringen skulle være så
skrap som mulig. Hun vidste ikke, hvilken betydning en sådan erklæring ville have
– andet end at sikre fødevareministerens bagland herhjemme.
Hun forstod, at regeringen vil arbejde for en ændring vedrørende artikel 69 og
begrænse mulighederne for at anvende midlerne til markedsføring. Det var hun
enig i. Hun bad om, at udvalget får et notat om artikel 69.
Når Kommissionen skal arbejde videre med braklægningsordningen, syntes Lone
Dybkjær, fødevareministeren skulle sige, at samtidighed er vigtig.
Hun havde oplevet det sådan, at man hidtil havde sagt: ”Ja, ja, Europa-
Parlamentet har jo ikke den store indflydelse på landbrugspolitikken, så der er en
grænse for, hvor meget vrøvl man vil lave over dets landbrugsudvalgs holdning”,
men det bliver jo anderledes under den nye traktat.
Fødevareministeren
var klar over, at Europa-Parlamentet får større indflydelse
på landbrugspolitikken, og nævnte, at hun havde inviteret formanden for Parla-
mentets landbrugsudvalg til den internationale konference, som skal holdes den
24. april.
Fødevareministeren bekræftede over for Anne Grete Holmsgaard, at den frivillige
modulation ligger uden for artikel 69.
Hun forstod Bjarne Laustsens synspunkt vedrørende økologi, men mente, det var
at voldsomt indgreb over for den produktionsmetode, den enkelte landmand vil
anvende, så hun kunne ikke følge hans forslag.
Hun lovede at sørge for, at erklæringen blev skrapt formuleret. Hun havde ingen
problemer med at nævne vore synspunkter på artikel 69 og ville i det hele taget
tage højde for de bemærkninger, der var faldet, men hun håbede, det var i orden,
at man i erklæringen koncentrerede sig om loftet over landbrugsstøtten. De andre
sager vender man jo tilbage til, når der kommer konkrete forslag.
621
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 201: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/3-08
15. Europaudvalgsmøde
Hun var helt enig i de bemærkninger, der var faldet om markedsføring, og gjorde
opmærksom på, at hun havde rejst spørgsmålet på rådsmøder tidligere og talt
imod, at markedsføring indgår. Der er en vis risiko for dobbelttydighed, når man
taler om artikel 69, men den samme dobbelttydighed er der jo vedrørende søjle 2.
Det helt afgørende bliver anvendelsesgrundlaget, og den diskussion vender vi
tilbage til, når der kommer et konkret forslag.
NOT
Fødevareministeren lovede at fremsende et notat om artikel 69.
Anne Grete Holmsgaard
spurgte, om der i forbindelse med sundhedstjekket ville
komme noget fra Kommissionen om kompensation ved ophævelse af braklæg-
ningsordningen, eller er det noget, der kommer hen ad vejen.
Fødevareministeren
svarede, at der kommer forslag om brakudtagning, og så
skal man se på, hvilke muligheder der er for at kompensere.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde modsat sig det.
Han tilføjede, at fødevareministeren havde henvist til, at man ville vende tilbage til
sagerne, når der forelå konkrete forslag.
622
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 201: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/3-08
15. Europaudvalgsmøde
2. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF)
nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter
og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter
(fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår de nationale
mælkekvoter
–
Vedtagelse
KOM (2007) 0802
Rådsmøde 2860 – bilag 1 (samlenotat side 13)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 151, side 424 (senest behandlet i
EUU 8/2-08)
Fødevareministeren:
Jeg vil nøjes med at henvise til det oversendte notat og
mine tidligere forelæggelser her i udvalget.
Bjarne Laustsen
var enig i det, fødevareministeren sagde om mælkekvoterne,
og tilføjede, at for hans skyld måtte man gerne helt fjerne mælkekvoterne.
Lone Dybkjær
var tilhænger af, at man kommer så tæt på en ophævelse af
mælkekvoterne som mulig.
Anne Grete Holmsgaard
ville gerne have mælkekvoterne væk.
Fødevareministeren
var enig i, at målet må være en ophævelse af mælkekvo-
terne.
623
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 201: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/3-08
15. Europaudvalgsmøde
3. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF)
nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter
og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter
(fusionsmarkedsordningen) – hør og hamp
–
Vedtagelse på et kommende rådsmøde
KOM (2008) 0027
Rådsmøde 2860 – bilag 1 (samlenotat side 16)
Fødevareministeren:
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af fusions-
markedsordningen, hvor den nuværende støtte til produktion af hør og hampefib-
re forlænges et år i afventen af Kommissionens rapport om ordningen.
Fra dansk side kan vi tilslutte os Kommissionens forslag, idet vi vil arbejde for, at
støtteordningen indgår som led i sundhedstjekket, hvor vi vil arbejde for, at støtten
afkobles og budgetmidlerne overføres til enkeltbetalingsordningen.
Bjarne Laustsen
kunne ikke forstå, at man ville støtte dyrkningen af hør og
hamp, og spurgte, hvem der modtager støtten til hør og hamp.
Lone Dybkjær
var også kritisk over for støtten til hør og hamp.
Fødevareministeren
sagde, at Kommissionen er ved at få udarbejdet en rapport
om hør og hamp og derfor lægger op til at forlænge den nuværende ordning, ind-
til man har den rapport. Rapporten kommer formentlig til sommer og vil så kunne
indgå i sundhedstjekket. Med hensyn til, hvor store tilskuddene er, ville hun hen-
vise til notatet om forordningen.
624
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 201: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/3-08
15. Europaudvalgsmøde
5. Siden sidst
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nye
fødevarer og om ændring af forordning (EF) nr. XXX/XXXX [fælles
godkendelsesprocedure]
KOM (2007) 0872
KOM (2007) 0872 – bilag 2 (grundnotat af 20/2-08)
KOM (2007) 0872 – bilag 3 (henvendelse fra Forbrugerrådet af
12/3-08)
Fødevareministeren:
Formålet med forslaget er at videreudvikle og opdatere
reglerne om nye fødevarer. Der lægges i forslaget bl.a. op til en præcisering af
begrebet ”novel food” og af anvendelsesområdet for forordningen.
Samtidig søger Kommissionen at strømline godkendelsesproceduren ved at fore-
slå, at nye fødevarer i fremtiden skal omfattes af den samme fælles godkendel-
sesprocedure, som skal gælde for tilsætningsstoffer, enzymer og aromastoffer.
Det betyder, at godkendelsesproceduren bliver centraliseret, og at risikovurderin-
gen udføres af Den Europæiske Fødevareautoritet.
Kommissionen foreslår desuden, at godkendelser fremover skal være generiske,
sådan at en godkendelse gælder for produktet generelt og ikke kun for den ansø-
gende virksomhed.
Kommissionen vil etablere en fællesskabsliste over godkendte nye fødevarer.
Endelig foreslår Kommissionen et forenklet risikovurderingssystem for traditionel-
le fødevarer fra tredjelande, hvis der er dokumentation for langvarig sikker brug i
oprindelseslandet.
Formandskabet planlægger at forelægge forslaget på EPSCO-rådsmødet i juni
2008 til politisk enighed.
Regeringen forholder sig generelt positivt over for en revision af lovgivningen om
nye fødevarer. Det er i den forbindelse vigtigt, at beskyttelsesniveauet opret-
holdes.
Det bør sikres, at reglerne som følge af revisionen gøres mere klare og lettere at
administrere.
Vi forholder os positivt til at gøre godkendelsesprocedurerne så smidige som
overhovedet muligt. Det gælder også for nye fødevarer, der traditionelt har været
anvendt uden for EU.
Men der må ikke gås på kompromis med sikkerheden. Fristerne må ikke blive så
korte, at EFSA’s arbejde ikke kan udføres forsvarligt.
Regeringen kan endvidere tilslutte sig en modernisering af godkendelsesprocedu-
rerne for nye fødevarer, herunder indførelsen af en centraliseret EFSA-risiko-vur-
dering.
Det er i den forbindelse væsentligt, at der foretages en samlet risikovurdering af
stoffer, der har flere anvendelsesmuligheder, så det sikres, at grænseværdierne
625
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 201: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/3-08
15. Europaudvalgsmøde
ikke overskrides for stoffer, der både kan anvendes som tilsætningsstoffer og som
nye fødevareingredienser.
Bjarne Laustsen
mente ikke, vi skal til at spise klonede dyr.
Per Clausen
syntes, det ville være meget rart, hvis man kunne være sikker på, at
sikkerheden var i orden, også når vi importerer fødevarer fra tredje verdens lan-
de. Han spurgte, om fødevareministeren var enig i det, Fødevareinstituttet ved
DTU siger om, at man skal have en længere indsigelsesfrist.
Vil fødevareministeren arbejde for, at lægemiddelmyndighederne skal deltage i
bedømmelsen af, om der er tale om medicin eller fødevarer, inden beslutningen
bliver truffet.
Han delte Bjarne Laustsens opfattelse af klonede dyr, og spurgte, hvordan man
vil sikre sporbarheden, hvis man tillader forsøg med klonede dyr.
Karina Lorentzen
støttede Forbrugerrådets linje.
Fødevareministeren
så som nævnt gerne en forenkling, men den må ikke på
nogen måde sætte sikkerheden over styr.
Hun havde noteret sig bemærkningerne fra DTU om, at 4 måneders fristen synes
at være for kort, og ville arbejde for, at fristen bliver længere.
Vi vil lade lægemiddelmyndighederne være med ved risikovurderingen, når det
vedrører deres område, bl.a. når det gælder grænsen mellem lægemidler og fø-
devarer.
Fødevareministeren ville nævne sporbarheden, som er relevant vedrørende klo-
nede dyr.
626
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 201: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/3-08
15. Europaudvalgsmøde
b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fødevareinformation til forbrugerne
KOM (2008) 0040
KOM (2008) 0040 – bilag 1 (subsidiaritetsnotat af 27/2-08)
KOM (2008) 0040 – bilag 2 (henvendelse fra Forbrugerrådet af
10/3-08)
KOM (2008) 0040- bilag 3 (henvendelse fra Dansk Industri af
11/3-08)
Fødevareministeren:
Kommissionens forslag, der har været ventet længe, har til
formål at revidere og sammenskrive den eksisterende EU-lovgivning om mærk-
ning af fødevarer og næringsdeklaration. Ændringerne indebærer en forenkling
og en opdatering af de horisontale mærkningsregler.
Samtidig introducerer forslaget et antal nye krav. Et af de væsentligste er krav om
obligatorisk næringsdeklaration på forsiden af fødevarernes pakning.
Det skal dog bemærkes, at forslaget flere steder åbner mulighed for vedtagelse af
supplerende nationale bestemmelser.
Regeringen støtter det foreliggende forslag og vil arbejde for at sikre, at forord-
ningen i sin endelige form lever op til den målsætning, som Kommissionen har
formuleret i sin hvidbog om en EU-strategi inden for ernæring, overvægt og fed-
me. De nye mærkningsregler skal således sikre forbrugerne information, som kan
fremme valget af sunde fødevarer.
Med dette udgangspunkt går regeringen positivt ind i forhandlingerne.
Svend Auken
spurgte, hvorfor sagen skulle behandles i Rådet for beskæftigelse.
Bjarne Laustsen
havde taget en pakke cornflakes med, hvorpå der stod, hvor
mange gram sukker der var i en portionsstørrelse på 30 gram. Det er forvirrende
for forbrugerne, idet mange på 15-16 år spiser tre gange så meget. Det samme er
tilfældet med cola. Han mente, vi af hensyn til forbrugerne bør nøjes med at angi-
ve indholdet af de forskellige stoffer pr. 100 gram.
Per Clausen
mente, problemet er fødevareministerens holdning. Han ville gerne
have fødevareministeren til at forklare, hvori fordelene for forbrugerne var i, at
man udover angivelsen pr. 100 gram også angav, hvad der var i en fiktiv porti-
onsstørrelse.
Anne Grete Holmsgaard
spurgte, om der ligger noget særligt i bemærkningen
om, at reglerne skal være i overensstemmelse med WTO.
Lone Dybkjær
støttede den linje, Forbrugerrådet har lagt.
Karina Lorentzen
støttede ligeledes Forbrugerrådets linje.
Fødevareministeren
svarede Svend Auken, at sagen behandles af sundheds-
ministrene i Rådet for beskæftigelse, sociale forhold og sundhed.
Hun syntes, det var godt, at vi kommer videre med nogle obligatoriske krav til
mærkning, og var enig i, at udgangspunktet skal være, hvor meget der er af de
627
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 201: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/3-08
15. Europaudvalgsmøde
forskellige stoffer pr. 100 gram. Mærkning med, hvor meget der er i en normal
portion, finder sted i vidt omfang, og vi må prøve at nå så langt som muligt med
hensyn til at få opstillet nogle fælles regler for portionsstørrelser.
Bemærkningerne om, at reglerne skal være i overensstemmelse med WTO, be-
tyder, at vi ønsker, at de skal være i overensstemmelse med den grønne boks i
WTO.
628