EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 230
Offentligt

Europaudvalget

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

21. april 2008

Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

Til orientering vedlægges det offentlige referat for Europaudvalgets åbne mø-

de den 4. april 2008.

Der udsendes to referater af Europaudvalgets møder. Det ene referat er of-

fentligt og indeholder referat fra alle åbne punkter på Europaudvalgets møder.

Det andet referat er fortroligt, idet det både indeholder referat fra de lukkede

og åbne punkter på dagsordenen. Såfremt der ingen lukkede punkter er på

dagsordenen er det offentlige og fortrolige referat identiske. Det fortrolige

referat udsendes alene til partiernes EU-ordførere.

Det bemærkes, at det offentlige referat er et redigeret referat af Europaud-

valgsmøderne og ikke en ordret gengivelse. Det bemærkes endvidere, at

referatet udsendes af europaudvalgets sekretariat uden forudgående god-

kendelse af Europaudvalget.

Med venlig hilsen

Signe Riis Andersen

EU-Sekretariatet

1/1

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

Europaudvalget

REF ERAT

AF 18. EURO PAUDVALG SMØ DE

Mødedato:

Tidspunkt:

Sted:

Fredag den 4. april 2008

kl. 10.00

Vær. 2-133

Dagsorden

Den 22. april 2008

1. Rådsmøde nr. 2861 (transport, telekommunikation og energi -

transportdelen) den 7. april 2008

Forelæggelse ved transportministeren

2. Politisk drøftelse og evt. afgivelse af betænkning over følgende

beslutningsforslag:

a) B 6 om tiltrædelse af Stabiliserings- og Associeringsaftale mellem EU

og Republikken Albanien

B 6 (072) – bilag 1 (om materiale vedr. B 6)

B 6 (072) – bilag 2 (udkast til tidsplan)

B 6 (072) – bilag 3 (1. udkast til betænkning)

b) B 9 om inddragelse af Folketinget ved udnævnelse af det danske

medlem af Europa-Kommissionen

B 9 (072) – bilag 1 (udkast til tidsplan)

B 9 (072) – bilag 2 (1. udkast til betænkning)

B 9 (072) – svar på spørgsmål 1

3. Fastlæggelse af tidsplan for udvalgets behandling af følgende

beslutningsforslag:

a) B 66 om tiltrædelse af Stabiliserings- og Associeringsaftale mellem EU

og Montenegro

B 66 (072) – bilag 1 (udkast til tidsplan)

b) B 77 om Lissabontraktaten

B 77 (072) – bilag 1 (udkast til tidsplan)

4. Drøftelse vedr. bevilling til Europa Nævnet

Yderligere information: www.euo.dk/dagsorden

662

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

5. Eventuelt

Der vedlægges foreløbig oversigt over det under punkt 1 nævnte møde.

Arrangementer for Europaudvalgets medlemmer i uge 15:

Torsdag 10/4 kl. 15.00-16.00: Møde med den makedonske udenrigsminister

Fredag 11/4 kl. 09.00-10.00: Foredrag af Poul Nyrup om investeringsfonde

Fredag 11/4 kl. 10.00-11.00: Møde med de danske MEP’er

Fredag 11/4 kl. 11.00: Europaudvalgsmøde

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding

for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat

([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10). Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

663

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - transportdelen)

den 7. april 2008

Revideret foreløbig oversigt, 2. udgave

1. Adgang til markedet for international godskørsel

–

Politisk debat/Fremskridtsrapport

KOM (2007) 0265

Rådsmøde 2861 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2007) 0265 – bilag 2 (grundnotat af 4/9-07)

Udvalgsmødereferater:

(behandlet i Statsministeriet 23/11-07 (pga. valg) forud for

rådsmøde (transport, tele og energi) 29.-30/11-07, se rådsmøde

2835 – bilag 3)

2. Adgang til vejtransporterhvervet

–

Politisk debat/Fremskridtsrapport

KOM (2007) 0263

Rådsmøde 2861 – bilag 2 (samlenotat side 15)

KOM (2007) 0263 – bilag 1 (grundnotat af 4/9-07)

Udvalgsmødereferater:

(behandlet i Statsministeriet 23/11-07 (pga. valg) forud for

rådsmøde (transport, tele og energi) 29.-30/11-07, se rådsmøde

2835 – bilag 3)

3. Adgang til markedet for buskørsel

–

Politisk debat/Fremskridtsrapport

KOM (2007) 0264

Rådsmøde 2861 – bilag 2 (samlenotat side 27)

KOM (2007) 0264 – bilag 2 (grundnotat af 5/9-07)

Udvalgsmødereferater:

(behandlet i Statsministeriet 23/11-07 (pga. valg) forud for

rådsmøde (transport, tele og energi) 29.-30/11-07, se rådsmøde

2835 – bilag 3)

4. Et banenet med fortrinsret for godstrafik

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2007) 0608

Rådsmøde 2861 – bilag 2 (samlenotat side 37)

664

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

5. Civil satellitnavigationssystem Galileo

–

Generel indstilling

KOM (2004) 0447, KOM (2007) 0535

Rådsmøde 2861 – bilag 2 (samlenotat side 42)

KOM (2007) 0535 – bilag 2 (grundnotat af 22/11-07)

KOM (2007) 0535 – svar på spørgsmål 1

KOM (2007) 0535 – svar på spørgsmål 2

Udvalgsmødereferater:

(behandlet i Statsministeriet 23/11-07 (pga. valg) forud for

rådsmøde (transport, tele og energi) 29.-30/11-07, se rådsmøde

2835 – bilag 3)

EUU alm. del (07) – bilag 52, side 183 (behandlet i EUU 9/11-07)

EUU alm. del (07) – bilag 28, side 1822 (behandlet i EUU 28/9-

07)

EUU alm. del (06) – bilag 380, side 1392 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 1/6-07)

6. Lufthavnsafgifter

–

Politisk enighed

KOM (2006) 0820

Rådsmøde 2861 – bilag 2 (samlenotat side 52)

KOM (2006) 0820 – bilag 1 (grundnotat af 16/3-07)

Udvalgsmødereferater:

(behandlet i Statsministeriet 23/11-07 (pga. valg) forud for

rådsmøde (transport, tele og energi) 29.-30/11-07, se rådsmøde

2835 – bilag 3)

7. Adfærdskodeks for edb-reservationssystemer

–

Generel indstilling

KOM (2007) 0709

Rådsmøde 2861 – bilag 2 (samlenotat side 63)

KOM (2007) 0709 – bilag 2 (supplerende grundnotat af 30/1-08)

8. Det fælles luftrum (Single Sky)

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2007) 0845

Rådsmøde 2861 – bilag 2 (samlenotat side 70)

KOM (2007) 0845 – bilag 1 (grundnotat af 7/2-08)

9. En bæredygtig fremtid for almen- og forretningsflyvning

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2007) 0869

Rådsmøde 2861 – bilag 2 (samlenotat side 77)

665

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

10. Eventuelt

Alle dagsordenspunkter hører under Transportministeriets ressort.

11. Siden sidst:

Ingen punkter

666

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

Europaudvalget

REFERAT

AF 18. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 4. april 2008

kl. 10.00

vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Kim Andersen (V), Michael

Aastrup Jensen (V), Erling Bonnesen (V), Rikke Hvilshøj

(V), Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjelle (KF), Lars

Barfoed (KF), Kim Mortensen (S), Anne Grete Holms-

gaard (SF), Hanne Agersnap (SF), Lone Dybkjær (RV),

Bjarne Laustsen (S), Per Clausen (EL).

Transportminister Carina Christensen, bistået af em-

bedsmand Jeanette Nowalz.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2861 (transport, telekommunikation og energi -

transportdelen) den 7. april 2008

Transportministeren:

Jeg skal hermed forelægge transportdelen af dagsorde-

nen for rådsmødet den 7. april.

Jeg vil i alt forelægge 9 sager for udvalget, hvoraf de 5 er til forhandlingsoplæg.

Med henvisning til det fremsendte samlenotat er de 5 sager til forhandlingsoplæg:

Dagsordenspunkt 1: Adgang til markedet for international godskørsel.

Dagsordenspunkt 2: Adgang til vejtransporterhvervet.

Dagsordenspunkt 3: Adgang til markedet for buskørsel.

Dagsordenspunkt 5: Civil satellitnavigationssystem Galileo.

Dagsordenspunkt 7: Adfærdskodeks for edb-reservationssystemer.

1. Adgang til markedet for international godskørsel

–

Politisk debat/Fremskridtsrapport

KOM (2007) 0265

Rådsmøde 2861 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2007) 0265 – bilag 2 (grundnotat af 4/9-07)

Udvalgsmødereferater:

(behandlet i Statsministeriet 23/11-07 (pga. valg) forud for

rådsmøde (transport, tele og energi) 29-30/11-07, se rådsmøde

2835 – bilag 3)

Transportministeren:

De første sager, jeg vil nævne, er dagsordenspunkterne

1-3, den såkaldte vejtransportpakke, om adgangen til markedet for international

godskørsel samt adgangen til vejtransporterhvervet og markedet for buskørsel.

Forslagene har til formål at harmonisere og forenkle EU-reglerne, der gælder på

området. Forslagene skal forbedre transportvirksomhedernes overholdelse af

667

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

vejtransportlovgivningen, sikre lige og fair konkurrencevilkår og styrke trafiksik-

kerheden.

På det kommende rådsmøde forventes formandskabet at forelægge en statusre-

degørelse for, hvor langt man er nået i forhandlingerne om de tre forslag.

Hovedindholdet i adgang til markedet for international godskørsel er blandt andet,

at der lægges op til en enkel og klar definition af "cabotagekørsel".

Cabotagekørsel er som bekendt adgang til at udføre intern transport af gods i en

medlemsstat, hvor man ikke er hjemmehørende.

Det er værd at bemærke, at omfanget af cabotagekørsel inden for EU er beske-

dent. I forhold til de samlede indenlandske og internationale transporter i EU ud-

gør cabotagekørsel i størrelsesorden 0,8 procent.

I dag er reglen for cabotagekørsel, at den kun må udføres ”midlertidigt”. Denne

lidt upræcise regel har givet anledning til en uensartet anvendelse i medlemssta-

terne.

Kommissionen foreslår derfor en definition, hvor der inden for syv dage efter en

international transport må udføres op til tre cabotagekørsler, forstået på den må-

de at man f.eks. kan køre fra Danmark til Italien med en fyldt lastvogn, og når

man har læsset sine varer af eksempelvis i Rom, så kan man herefter køre tre

kørsler i Italien, før man vender hjem til Danmark igen.

Denne definition har allerede været genstand for intensive forhandlinger, og det

er min vurdering, at det er en balanceret løsning, som Danmark kan støtte.

Vi vil desuden arbejde for, at det vil blive muligt at udføre cabotagekørsel i transit-

lande på vej tilbage til etableringslandet, såfremt det sker via den korteste rute

hjem.

Kommissionen foreslår desuden, at cabotagekørselsordningen efter en tid tages

op til revision med henblik på en mulig afregulering, hvilket vi fra dansk side støt-

ter.

Mit forhandlingsoplæg er på den baggrund, at man fra dansk side:

Støtter sigtet med forslaget, der overordnet set har til formål at harmonisere

og forenkle EU-reglerne for adgang til markedet for international godskørsel.

Støtter hovedformålet med en administrerbar definition af cabotagekørsel,

idet der lægges vægt på, at der ikke i praksis sker en begrænsning i adgan-

gen til cabotagekørsel.

Lægger vægt på, at der ikke skabes ekstra administrative byrder for både

myndigheder og erhvervet.

Støtter forslaget om forbedrede procedurer for samarbejde samt forbedrede

overvågnings- og kontrolsystemer mellem medlemsstaterne, såfremt det sker

under iagttagelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger.

Anne Grete Holmsgaard

beskæftigede sig først med spørgsmålet om cabota-

gekørsel. Sådan som hun læste indstillingen, og sådan som hun hørte transport-

ministeren, er den danske holdning faktisk længere væk fra Kommissionens hold-

668

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

ning, end SF ønsker det. Hun opfattede det sådan, at regeringen går efter at få

lempeligere vilkår for cabotagekørsel end det, Kommissionen har lagt op til, nem-

lig at når man kører til et andet EU-land, kan man inden for syv dage foretage tre

ture i det pågældende land, og så skal man returnere til sit oprindelige land. Dan-

ske vognmænd kører under danske regler, mens italienske vognmænd kører un-

der italienske vilkår. Anne Grete Holmsgaard ville – ligesom med tjenesteydel-

sesdirektivet – være sikker på, at det var de skrappere danske regler, vognmæn-

dene kørte efter i Danmark. Derfor var hun imod forhandlingsoplægget.

Morten Messerschmidt

syntes, forslaget om cabotagekørsel generelt virkede

temmelig uspiseligt. Han bad transportministeren forholde sig til den tænkte situa-

tion, at en vognmand, der bor lige syd for den danske grænse mod Tyskland,

sender en ladning ind over den danske grænse, hvorved der bliver åbnet for ca-

botagekørsler i Danmark. Når han har udført det tilladte antal carbotagekørsler,

kører han tilbage til Tyskland, hvorfra han har endnu en transport til Danmark, og

så han fortsætte med cabotagekørsel i Danmark.

Per Clausen

kunne se, at 3F havde nogle indvendinger mod det, som Kommis-

sionen lægger op til vedrørende cabotagekørsel, og ikke mener, at Kommissio-

nens udspil vil forhindre misbrug af reglerne, sådan at man kan risikere, at de

store transportfirmaer får mulighed for at udkonkurrere nationale selskaber. Han

forstod, at transportministeren mente, man skulle gå videre. Skal det forstås på

den måde, at regeringen i denne sag har valgt at støtte sig på de dele af det dan-

ske vognmandserhverv, som har en stor del af deres drift udenlands, og har valgt

at nedtone, hvad der kan være behov for forsvar for de virksomheder, som risike-

rer at blive udkonkurreret?

Han ville gerne have en kommentar til 3F, som skriver, at de kan tilslutte sig for-

slaget, men har problemer med definitionen af cabotagekørsel.

Der står i notatet, at regeringen vil arbejde for en klausul i forslaget, så det kan

tages op til revision med henblik på en mulig afregulering af cabotagekørsel, ”så-

fremt markedssituationen tillader det.” Hvad mener transportministeren med det?

På side 12 i notatet står der, at reglerne om beskyttelse af personfølsomme op-

lysninger skal ”iagttages”. Er det nøjagtig det samme som ”overholdes”?

Side 12 står der også, at forslaget vil føre til en forbedring af færdselssikkerhe-

den. Lone Dybkjær ville gerne vide hvorfor.

Transportministeren

indrømmede over for Anne Grete Holmsgaard, at man

godt kan sige, vi på et enkelt punkt vil gå længere end Kommissionen. I øjeblikket

er der ikke fælles regler, men det synes vi, der skal være. Vi er enige med Kom-

missionen i, at når man har kørt til udlandet med en ladning, må man have 3 ca-

botagekørsler i udlandet inden for 7 dage, hvilket der for øvrigt er bred enighed

mellem landene. Men vi mener – og dér er vi faktisk enige med Europa-

Parlamentet – at når man kører hjem fra udlandet, og man lover at køre den kor-

teste vej, må man have lov at samle gods op på vejen. F.eks. hvis man kører fra

Italien gennem Frankrig. Det gør vi af hensyn til miljøet, for at der ikke skal køre

en masse tomme lastbiler igennem Frankrig.

669

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

Transportministeren svarede på Morten Messerschmidts spørgsmål, at hvis

vognmanden, som bor syd for grænsen, får en ordre om transport til Danmark,

må han køre ind i Danmark og aflevere den, og så må han køre 3 ordrer i Dan-

mark inden for en periode på 7 dage, og så skal han køre ud igen. Derefter skal

der gå 7 dage, inden han får en ny ordre til Danmark. I dag er der upræcise reg-

ler. Nu får vi i hvert tilfælde ens regler i alle lande.

Transportministeren svarede Per Clausen, at hun sådan set var meget enig i hø-

ringssvaret fra 3F, som hun havde lyttet til. Der er mange af vognmændene, som

er lidt sure over, at vi skal have de regler, men her er regeringen på linje med 3F.

Hun mente, 3F ville være meget tilfredse med, at regeringen støtter Kommissio-

nens linje.

Per Clausen

oplyste, at Enhedslisten går imod regeringens forhandlingsoplæg.

Kim Mortensen

syntes, det ville være godt, hvis man kunne fylde nogle af de

mange tomme lastbiler op, der kører rundt på de europæiske veje.

Anne Grete Holmsgaard

havde ikke noget imod det ændringsforslag fra Euro-

pa-Parlamentet, som går ud på, at man på vej tilbage fra et land, som man har

kørt til, kan tage gods med, hvis man kører ad den korteste rute. Men det er jo

ikke det eneste, Europa-Parlamentet har stillet ændringsforslag om. Et af dem går

på, at man også skal kunne køre cabotage i det land, man kommer til, selv om

man ikke har tømt vognen endnu. Anne Grete Holmsgaard kunne godt se, at et

flertal af lande støttede Kommissionen i, at det ikke skal være muligt, men støtter

Danmark Kommissionen? Det kan lyde harmløst, men hvis man tillader, at man

kan omgå reglerne og køre cabotage i Grækenland, så er vi tilbage i det morads,

vi har diskuteret i forbindelse med tjenesteydelsesdirektivet. Hun syntes i øvrigt,

det er i modstrid med den linje, Danmark har indtaget i forbindelse med tjeneste-

ydelsesdirektivet, at Danmark har arbejdet aktivt for at få en revisionsklausul ind

med henblik på en fuldstændig afregulering af cabotagekørsel.

Morten Messerschmidt

sagde, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte regeringens

forhandlingsoplæg.

Hanne Agersnap

syntes ligesom Anne Grete Holmsgaard, at det, regeringen

arbejdede for i relation til cabotage, var det omvendte af, hvad den arbejdede for,

når det gjaldt servicedirektivet. Hun spurgte, om der ikke er nogen mulighed for at

ændre på definitionen af cabotage og få lagt ind, at når man kører cabotage, er

det reglerne i kørselslandet, der gælder.

Transportministeren

sagde i anledning af Anne Grete Holmsgaards bemærk-

ninger om det nævnte ændringsforlag fra Europa-Parlamentet, at den danske

regerings holdning er, at man skal have tømt vognen fuldstændigt, før man kan

begynde at køre cabotage. Her er vi altså ikke enige med Europa-Parlamentet,

men ligger på linje med Kommissionen. Det eneste punkt, hvor vi vil gå videre

end Kommissionen, er, når det drejer sig om at tage gods med på vejen hjem – af

miljømæssige hensyn.

Transportministeren sagde i anledning af Hanne Agersnaps indlæg, at udenland-

ske transportører, som udfører cabotagekørsel i Danmark, er undergivet dansk

lov. Hun oplæste et svar, hvoraf det fremgik, at udførelse af cabotagekørsel –

670

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

medmindre det er reguleret af fællesskabsretten – er undergivet Danmarks love

og administrative bestemmelser vedrørende bl.a. priser og betingelser, gældende

for transportkontrakter, køretøjernes vægt og dimensioner, forskrifter vedrørende

transport af visse kategorier af gods, navnlig farligt gods, letfordærvelige lev-

nedsmidler og levende dyr, køre- og hviletidsregler og moms.

Anne Grete Holmsgaard

mente nu ikke, dette gjaldt lønnen, men hun kunne

efter dette svar godt støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, men at Dansk Folkeparti og Enhedslisten gik imod.

671

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

2. Adgang til vejtransporterhvervet

–

Politisk debat/Fremskridtsrapport

KOM (2007) 0263

Rådsmøde 2861 – bilag 2 (samlenotat side 15)

KOM (2007) 0263 – bilag 1 (grundnotat af 4/9-07)

Udvalgsmødereferater:

(behandlet i Statsministeriet 23/11-07 (pga. valg) forud for

rådsmøde (transport, tele og energi) 29-30/11-07, se rådsmøde

2835 – bilag 3)

Transportministeren:

Forslaget omhandler de betingelser, som virksomheder

skal opfylde for at få tilladelse til at udøve erhvervet. Der foreslås blandt andet en

styrkelse af det harmoniserede regelsæt vedrørende betingelserne for etablering,

økonomi, faglige kvalifikationer og vandel.

Kommissionen foreslår, at vognmænd ikke skal blive omfattet af kravet om prøve

vedrørende faglige kvalifikationer, såfremt de allerede har erhvervede rettigheder

til vejtransporterhvervet – de såkaldte grandfather rights. Danmark støtter, at alle-

rede etablerede danske vognmænd ikke skal blive omfattet af et bebyrdende

prøvekrav, da de danske prøvekrav i forvejen er høje.

Derudover foreslås det, at myndighederne skal afdække, hvorvidt en ansøger til

vejtransporterhvervet er kendt i en eller flere medlemsstater for overtrædelser af

vejtransportlovgivningen. Det vil sige, at der vil skulle foretages en automatisk

høring i samtlige 26 medlemsstater.

Regeringen finder, at en systematisk høring vil være administrativ byrdefuld for

både myndigheder og virksomheder. Regeringen lægger derfor vægt på, at hø-

ring alene foretages, når der er mistanke om, at ansøgeren i forvejen er kendt i en

af medlemsstaterne.

Forslaget foreslår desuden, at der indføres elektroniske registre, der skal sikre en

bedre overvågning og opfølgning af kontrol med virksomheder samt forbedre

procedurer for samarbejdet mellem medlemsstaterne.

Mit forhandlingsoplæg er på den baggrund, at Danmark:

Støtter forslaget, der overordnet set skal præcisere de eksisterende regler for

adgangen til vejtransporterhvervet og supplere dem, således at de anvendes

mere ensartet og effektivt.

Lægger vægt på, at der ikke stilles unødige krav til vejtransportvirksomhe-

derne, og at de ikke genererer ekstra administrative byrder for både myn-

digheder og erhvervet.

Støtter forslaget om forbedrede procedurer for samarbejde samt forbedrede

overvågnings- og kontrolsystemer mellem medlemsstaterne, således at det

sker under iagttagelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger, lige-

som administrative byrder bør minimeres.

672

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

Lægger vægt på, at vognmænd med allerede erhvervede rettigheder til vej-

transporterhvervet – de såkaldte grandfathers – ikke vil blive omfattet af kra-

vet om prøve vedrørende faglige kvalifikationer, når forordningen træder i

kraft.

Arbejder aktivt for, at der altid skal foretages en proportionalitetsvurdering,

når det skal afgøres, hvorvidt en virksomheds overtrædelser af vejtransport-

lovgivningen skal medføre fortabelse af god skik og dermed godkendelsen til

erhvervet.

Bjarne Laustsen

rejste spørgsmålet om dyretransporter, hvor myndighederne

havde meget svært ved at forfølge sagerne om de lange dyretransporter eller

transporter, hvor dyrene blev mishandlede, idet aktørerne flytter uden for landets

grænser og får en ny licens. Personligt mente han, at dyr, der skal slagtes, skal

slagtes på det nærmeste slagteri, men desværre har vi fri bevægelighed for dyr.

Problemet er, at de skrappe regler for transport af dyr ikke bliver overholdt, idet

transportørerne snyder med samlesteder og hvilesteder og logbøger. Vi går ind

for, at man får satellitudstyr, så myndighederne kan følge, hvor bilerne kører. Vi

må presse på, idet man i nogle sydeuropæiske lande ikke har den samme fokus

på dyrevelfærd, som vi har. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi siger noget om det

og gør noget ved det, så vi undgår, at transportørerne tjener lette penge på at

foretage dyremishandling. Bjarne Laustsen pegede på, at de skandalesager, der

har været, falder tilbage på dansk landbrug. Derfor har vi alle sammen en interes-

se i, at de transporter foregår på en ordentlig og værdig måde.

Morten Messerschmidt

spurgte, om der vedrørende betingelserne for at drive

vejtransport er tale om et totalharmoniseringsdirektiv eller et minimumsharmoni-

seringsdirektiv, idet han mente, det ville være en forringelse, hvis et land ikke kan

stille højere krav.

Lone Dybkjær

sagde, at man i Det Radikale Venstre forgæves havde forsøgt at

få fat i Anneks 3, som vedrører køre- og hviletidsbestemmelserne, hvorfor hun

bad transportministeren om at sende det til udvalget.

Hun ville gerne vide, hvad man forstod ved ”alvorlige overtrædelser” og ”mindre

alvorlige overtrædelser” og ”mest alvorlige overtrædelser”, idet hum mente, der

var lidt elastik i det.

Transportministeren

svarede Bjarne Laustsen, at hun også syntes, dyretrans-

porter skulle foregå på ordentlig og værdig vis, men det er Justitsministeriet, som

fastsætter de regler. Når det gælder satellitovervågning, er det fødevareministe-

ren, som har sagen på EU-niveau. Hvilket ikke skal forhindre os i fortsat at have

de bedste intentioner.

Hun svarede Morten Messerschmidt, at der lægges op til et minimumsharmonise-

ringsdirektiv.

Hun svarede Lone Dybkjær, at det er Justitsministeriet, som har ansvaret for kø-

re- og hviletidsbestemmelserne, så det er nok justitsministeren, man skal spørge,

hvis man vil have oversendt et dokument i den forbindelse.

673

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

Bjarne Laustsen

syntes ikke, svaret var helt dækkende. Han henviste til, at

Dansk Transport og Logikstik i sit høringssvar, refereret side 21 i samlenotatet,

skriver, at direktivet blandt de konkrete overtrædelser, der kan give anledning til

tilbagekaldelse af tilladelser, ikke anfører overtrædelser af dyreværnslovgivnin-

gen. Grunden til hans spørgsmål var en helt konkret sag, som man havde sam-

råd om i sidste uge i Fødevareudvalget vedrørende en transport til Grækenland.

Bjarne Laustsen argumenterede for, at dyretransporter skal med på listen over

overtrædelser, som kan medføre, at firmaer får forbud mod at køre. Ellers får man

aldrig de dyretransporter stoppet.

Per Clausen

oplyste, at Enhedslisten ikke havde nogen bemærkninger til rege-

ringens forhandlingsoplæg.

Morten Messerschmidt

sagde, at efter svarene fra transportministeren kunne

Dansk Folkeparti støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Hanne Agersnap

mente, det anneks 3, som Lone Dybkjær havde spurgt om,

kunne vise lidt om, hvad der er af forskelle. Der er nogle regler, der er dækket af

andre internationale aftaler, men der er sikkert også lokale regler, der vil være

meget forskellige. Det kunne være meget interessant at få en oversigt over, hvilke

danske regler der ikke vil blive overholdt af de cabotagekørende vognmænd.

Svend Auken

gav Bjarne Laustsen ret i, at dyretransporter, som et flertal i Folke-

tinget har været meget optaget af, ikke umiddelbart er reguleret i direktivforslaget

om adgangen til at foretage vejtransporter. Det ville være opløftende, hvis trans-

portministeren på rådsmødet ville sige, at når det drejer sig om disse inhumane

måder at transportere dyr på, er det efter vor opfattelse absolut proportionalt at

tilbagekalde folks ret til at køre.

Transportministeren

sagde vedrørende dyretransporter, at det allerede er så-

dan i dag, at hvis man ikke overholder reglerne, kan man få frataget sin trans-

portgodkendelse, så der er sanktionsmuligheder.

Svend Auken

erkendte, at man kan få frataget sin transportgodkendelse i Dan-

mark, men bruger Polen den mulighed? Derfor opretholdt han sin opfordring til

transportministeren om at gøre opmærksom på, at i Danmark er vi fuldstændig

enige om, at vi i fællesskab må kæmpe for en mere aktiv regeldannelse i EU på

dette felt.

Transportministeren

sagde, at hvis hun overhovedet fik en lejlighed til at sige

det, ville hun gøre det, for det var en sag, som også optog hende personligt. Hun

tilføjede, at det gode ved de nye regler er, at i fremtiden vil alle overtrædelser af

vejtransportlovgivningen, uanset hvor de er begået, kunne medføre fratagelse af

autorisation.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at problemet netop er det, som Dansk Trans-

port og Logistik gør opmærksom på, at overtrædelse af dyreværnsloven ikke er

med i den liste over forhold, som kan gøre, at man tilbagekalder tilladelsen. Hun

forstod transportministerens svar sådan, at nu får vi mulighed for at tilbagekalde

en tilladelse, selv om overtrædelsen er foregået i udlandet. Derfor er det vigtigt, at

overtrædelse af dyreværnslovgivningen kommer med på listen.

674

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

Transportministeren

var fuldstændig enig i intentionen, men hun havde fået at

vide, at selv om dyreværnslovgivningen ikke er nævnt eksplicit, er den alligevel

omfattet allerede i dag. Hvis man forbryder sig imod dyreværnsreglerne, kan man

fratages autorisationen. Hun tilføjede, at så kan man selvfølgelig undre sig over,

at direktivet ikke nævner det.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at sådan som hun havde forstået det, var det

sådan i dag, at hvis man har en autorisation i Danmark og forbryder sig i Dan-

mark, så kan Danmark fratage den pågældende autorisationen, men hvis man

har sin autorisation i Polen, Italien eller Portugal, så kan man ikke gøre det. Det er

derfor, dyreværnslovgivningen skal nævnes.

Janette Nowalz

(embedsmand) fik på opfordring fra transportministeren og med

udvalgets tilladelse ordet og sagde, at Danmark kan fratage autorisationen for en

dansk vognmand. En polsk transportør vil kun blive frataget sin autorisation af de

polske myndigheder, som har autoriseret vognmanden, men disse myndigheder

vil langt hen ad vejen være forpligtet til at fratage autorisationen, hvis der sker

overtrædelse af vejtransportlovgivningen. De vil selvfølgelig foretage en proporti-

onalitetsafvejning. Vi vil aldrig nogen sinde kunne pålægge et land at gøre noget

præcist, men man må gå ud fra, at vi alle tager de samme hensyn.

Svend Auken

gjorde opmærksom på, at det netop var derfor, han havde talt om,

at det ville være proportionalt at fratage den pågældende autorisationen. Derfor er

det meget vigtigt, at vi siger det på et eller andet tidspunkt. Selv om dyrene ikke

har stemmeret, skal de behandles ordentligt. Det, som Anne Grete Holmsgaard

ønsker, kan man ikke efter de nuværende regler, og det får man heller ikke mu-

lighed for efter de kommende regler. Men selve det, at man bliver informeret

umiddelbart om alle overtrædelser, gør selvfølgelig, at mulighederne for, at de

enkelte lande kan gribe ind, bliver større. Sådan havde han forstået det.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var et problem, på baggrund af hvilke kon-

krete overtrædelser man kan fratage en autorisation. Her er nævnt en liste med

en række eksempler, og det er vigtigt at få overtrædelse af reglerne om dy-

retransport med på denne liste. Derfor opfordrede hun transportministeren til at

lægge sine æg i den kurv, når diskussionen er om artikel 6.

Morten Messerschmidt

oplevede dette møde som et regulært gennembrud for

forståelsen af, hvad gensidig anerkendelse betyder for det indre marked, og op-

fordrede til, at man tager diskussionen op på det næste møde i underudvalget.

Transportministeren

gjorde opmærksom på, at der i artikel 6 står ”concerning in

particular”. Hun gentog sit løfte om, at hvis hun fik mulighed for det, ville hun

nævne dyreværnsreglerne, idet det også var en sag, hun engagerede sig i.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier gik imod det.

675

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

3. Adgang til markedet for buskørsel

–

Politisk debat/Fremskridtsrapport

KOM (2007) 0264

Rådsmøde 2861 – bilag 2 (samlenotat side 27)

KOM (2007) 0264 – bilag 2 (grundnotat af 5/9-07)

Udvalgsmødereferater:

(behandlet i Statsministeriet 23/11-07 (pga. valg) forud for

rådsmøde (transport, tele og energi) 29.-30/11-07, se rådsmøde

2835 – bilag 3)

Transportministeren:

Forslaget svarer i indhold i vidt omfang til forslaget om

adgang til markedet for international godskørsel.

Forslaget foreslår blandt andet indført, at proceduren for ansøgning om internati-

onal rutekørsel forenkles, hvilket vi fra dansk side støtter.

Kommissionen foreslår også, at en eksisterende tilladelse til international rutekør-

sel kan suspenderes eller inddrages, hvis den truer levedygtigheden af en rute,

der drives under en offentlig serviceforpligtelse. Regeringen betvivler det hen-

sigtsmæssige i dette forslag. Dette skal ses i lyset af, at hvis en international bus-

rute etableres ved privat initiativ, må det formodes, at den på lang sigt kan drives

på kommercielle vilkår uden at modtage kompensation for omkostningerne som

offentlig serviceforpligtelse. Ideen bag forordningen om offentlig personbefordring

med jernbane og ad vej er, at der kan gives kompensation for omkostninger til

trafik, der ikke kan drives under almindelige forretningsmæssige vilkår. Derfor vil

det være i strid med denne forordnings formål, hvis den blev lagt til grund for ned-

læggelse af privatetablerede, levedygtige busruter.

På den baggrund er mit forhandlingsoplæg, at Danmark:

Støtter sigtet med forslaget, der overordnet set har til formål at harmonisere

og forenkle EU-reglerne for adgang til markedet for international buskørsel.

Støtter forslaget om en strømlinet og forenklet godkendelsesprocedure for

international rutekørsel.

Lægger vægt på, at der ikke skabes ekstra administrative byrder for såvel

myndigheder som erhvervet.

Støtter forslaget om forbedrede procedurer for samarbejde samt forbedrede

overvågnings- og kontrolsystemer mellem medlemsstaterne, såfremt det sker

under iagttagelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger.

Arbejder for, at artikel 8, stk. 4, litra d, 2. pkt., udgår, idet man betvivler det

hensigtsmæssige i, at en medlemsstat med Kommissionens godkendelse

kan suspendere eller inddrage en eksisterende tilladelse til international rute-

kørsel, hvis denne truer levedygtigheden af en tilsvarende jernbane eller bus-

rute, der drives under en offentlig serviceforpligtelse.

676

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

Anne Grete Holmsgaard

forstod, at efter Kommissionens forslag skal man kun-

ne fratage en privat busrute koncessionen, hvis den konkurrerer med en rute,

som er inde under forsyningspligten. Hun spurgte, om det kun gælder, når der er

tale om hele den internationale strækning.

Morten Messerschmidt

havde studeret høringssvarene vedrørende buskørsel

og havde konstateret, at både Danske Busvognmænd og Brancheforeningen

Dansk Kollektiv Trafik taler om, at der er en klar skævhed i konkurrencemulighe-

derne, når man i artikel 8, stk. 4, litra d, andet led, åbner op for, at man kan ind-

drage en tilladelse til international rutekørsel, hvis denne i alvorlig grad truer leve-

dygtigheden af en tilsvarende jernbane eller busrute, der drives under offentlig

serviceforpligtelse. Han delte de bekymringer og ville gerne høre, om transport-

ministeren også gør det.

Per Clausen

spurgte, om transportministeren ikke mente, der godt kunne fore-

komme tilfælde, hvor man risikerer, at der er nogle ydelser, der bliver forringet,

hvis man ikke vil tillade landene at forhindre kommercielle busruter fra at udkon-

kurrere offentligt støttede ruter, som drives med det formål at leve op til levering af

bestemte ydelser. Han syntes, det var meget betænkeligt, at landene skulle fra-

skrive sig den mulighed.

Lone Dybkjær

pegede på, at når man har en offentligt støttet busrute, er det for

at sikre et vist serviceniveau også i yderområderne. Private kan selvfølgelig godt

komme ind på markedet, men så skal de også have de samme forpligtelser, så

konkurrencen sker på lige vilkår.

Transportministeren

sagde i anledning af de høringssvar, der var kommet ved-

rørende artikel 8, at hun delte den bekymring, der var givet udtryk for. Derfor ar-

bejder vi også for, at den pågældende bestemmelse i artikel 8 skal udgå. Vi kan

ikke rigtig forstå, hvordan man skal kunne administrere en bestemmelse om, at

man kan forbyde privat buskørsel, som konkurrerer med statsstøttet buskørsel,

og der er heller ikke mange medlemsstater, som støtter Kommissionens forslag

herom.

Per Clausen

oplyste, at Enhedslisten går imod regeringens forhandlingsoplæg.

Anne Grete Holmsgaard

præciserede sit spørgsmål. Hvis man har en stræk-

ning, hvor det offentlige har sagt: ”Af hensyn til at man kan få folk transporteret, så

understøtter vi den busrute”, kan man så via den regulering, som handler om in-

ternationale ruter og cabotage, gå ind og underminere den busrute? Hvis man

kan det, er det fornuftigt nok at have bestemmelsen i artikel 8, stk. 4, litra d, andet

led. Anne Grete Holmsgaard gjorde opmærksom på, at det jo er en hjemmel til at

gribe ind, ikke en pligt.

Morten Messerschmidt

oplyste, at Dansk Folkeparti kan støtte regeringens for-

handlingsoplæg.

Transportministeren

havde svært ved at se, hvordan man skulle administrere

den nævnte bestemmelse i artikel 8, og hvorfor skulle man forhindre en privat

operatør at køre en busrute, hvis han kan gøre det bedre end det offentlige? Hvis

vi ikke kommer igennem med vort synspunkt, og bestemmelsen bliver opretholdt,

677

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

mente transportministeren i øvrigt ikke, der ville ske den store skade, for hun tro-

ede ikke, den ville blive anvendt i praksis.

Formanden

konkluderede, at er ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, men at Enhedslisten gik imod det.

678

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

4. Et banenet med fortrinsret for godstrafik

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2007) 0608

Rådsmøde 2861 – bilag 2 (samlenotat side 37)

Transportministeren:

Baggrunden for dagsordenspunktet er en meddelelse fra

Kommissionen fra efteråret 2007, der blev præsenteret som en del af en større

godstransportpakke.

Kommissionens målsætning med forslaget er at forbedre afviklingen af grænse-

overskridende jernbanegodstransport i Fællesskabet.

Kommissionens meddelelse peger på en række muligheder for

1) Etablering af godskorridorer.

2) Forbedring af godskorridorernes servicekvalitet.

3) Forbedring af godstogskorridorernes kapacitet.

4) Regler for fortrinsret til godstrafik ved kanaltildeling,

5) Prioritering af godstrafik ved driftsforstyrrelser.

6) Undersøgelse af finansieringskilder, der målrettes jernbanegodstrafikken.

Kommissionens meddelelse indeholder således ganske vidtrækkende ideer til

fremme af godstransporten.

Regeringen er generelt positiv over for, at Kommissionen sætter forholdene om-

kring international jernbanegodstrafik på dagsordenen i en bestræbelse på at for-

bedre transportformens konkurrenceevne i lyset af de kommende års trængsels-

og miljøudfordringer.

Regeringen er ligeledes positiv over for en koordineret indsats over for jernba-

nens kapacitet for internationale godstog.

Visse af ideerne i Kommissionens meddelelse stiller regeringen sig imidlertid

skeptisk overfor. Det drejer sig bl.a. om at give fortrinsret til international godstrafik

i forhold til passagertrafik.

Hvis Danmark i forbindelse med køreplanlægning og driftsforstyrrelser ville skulle

give godstog fortrinsret over for passagertog, kunne det få den konsekvens, at vi

blev nødt til at skære ned på passagertrafikken, hvis banekapaciteten ikke måtte

være tilstrækkelig.

På rådsmødet den 7. april er der fremlagt et sæt rådskonklusioner, hvori det bl.a.

understreges, at man skal fremme udviklingen af et jernbanenet, der letter effekti-

ve strømme af international godstrafik samt støtter initiativer, der har til hensigt at

stimulere konkurrencen i jernbanesektoren med fokus på at øge forståelsen for

markedets behov og styrke dens fordele. Jeg skal understrege, at forslaget om at

give fortrinsret til godstog frem for passagertog ikke er med i konklusionerne. Jeg

støtter således det udkast til rådskonklusioner, der ventes vedtaget på rådsmø-

det.

679

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

Hanne Agersnap

syntes, der var tale om et prisværdigt forsøg på at forbedre

banekapaciteten for godstransport, hvilket vi tilsyneladende støtter. Hun rejste

spørgsmålet, om vi ikke kan komme lidt videre, og spurgte, hvilke initiativer rege-

ringen vil tage. Hun pegede på, at det ikke er med i udkastet til konklusioner, at

der skal være fortrinsret for godstrafik. Hun kunne ikke acceptere, at transportmi-

nisterens begrundelse for at være skeptisk var, at kapaciteten ikke var stor nok,

for hele formålet er jo at sikre, at kapaciteten bliver stor nok. Derfor er det meget

vigtigt, at vi også fra dansk side kommer med nogle initiativer for at sikre, at vi har

en kapacitet, så vi kan få mere gods over på bane. Hanne Agersnap henviste til

den drøftelse, der havde været om sagen dagen før i Trafikudvalget, hvor hun

havde forstået, at der kommer en strategi inden årets udgang. Hun spurgte, om

regeringen arbejder med nogen konkrete ideer, som sikrer, at vi får den fornødne

kapacitet.

Morten Messerschmidt

forstod, at transportministeren ikke mente, man skulle

forringe situationen for passagererne, men i øvrigt ville forholde sig afventende.

Han mente, regeringen burde indtage en meget mere aktiv holdning og meddele

denne til Kommissionen.

Per Clausen

syntes, man skulle lade sig inspirere af det, der blev foreslået fra EU

i denne sag, og mente, det var en lille smule pinligt, at Danmark var nødsaget til

at afvise at give godstrafikken fortrinsret med henvisning til, at man ikke havde

den fornødne skinnekapacitet. Dermed vil Danmark blokere for, at vi får et velfun-

gerende europæisk godsbanenet, og dermed vil vi tvinge gods over på landeve-

jene, hvilket ikke er i overensstemmelse med regeringens intentioner på miljøom-

rådet. Han var helt med på, at EU ikke skal tvinge os til noget, men det var jo for-

nuftigt at sikre europæisk gods på bane.

Transportministeren

var fuldstændig enig med Hanne Agersnap i, at vi skal ha-

ve mere gods flyttet over på bane. Derfor kommer regeringen også inden udgan-

gen af 2008 med en helt ny godsstrategi, og der kommer også en banegodsstra-

tegi. Men vi kan ikke i dag med den nuværende kapacitet give fortrinsret for gods-

trafik, for så ville mange passagerer komme til at stå og vente på stationerne

rundt omkring i landet. På sigt må vi have mere gods over på bane ved at udbyg-

ge vort skinnenet.

Transportministeren svarede Morten Messerschmidt, at regeringen som nævnt

kommer med en helt ny godsstrategi, og derudover kommer den til næste år med

en investeringsplan, som skal fremme den kollektive trafik.

Kim Mortensen

var helt enig i, at vi må have flyttet noget mere gods over på ba-

ne. Der er et konkret problem – udover at der skal foretages nogle investeringer –

med det gods, som krydser den dansk-tyske grænse, specielt i området mellem

Hamburg og den dansk-tyske grænse. Derfor må en del af strategien indebære,

at man får lavet nogle meget faste aftaler med Tyskland om, hvordan man får

udbygget jernbanenettet fra den dansk-tyske grænse ned til Hamborg.

Morten Messerschmidt

spurgte, om man vil gøre det klart over for Kommissio-

nen, at indsatsen ikke må føre til et pres på passagertransporten.

680

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

Transportministeren

svarede Kim Mortensen, at det er vigtigt, at vi samarbejder

med Tyskland, hvilket vi også gør. Hun regnede med, at en Femern Bælt forbin-

delse ville få endnu mere gods flyttet over på bane. Når det gælder Sønderjylland,

skal vi også hele tiden samarbejde med tyskerne.

Transportministeren ville nævne Morten Messerschmidts synspunkt, når hun

skulle mødes med kommissæren, hvis der blev lejlighed til det.

681

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

5. Civil satellitnavigationssystem Galileo

–

Generel indstilling

KOM (2004) 0447, KOM (2007) 0535

Rådsmøde 2861 – bilag 2 (samlenotat side 42)

KOM (2007) 0535 – bilag 2 (grundnotat af 22/11-07)

KOM (2007) 0535 – svar på spørgsmål 1

KOM (2007) 0535 – svar på spørgsmål 2

Udvalgsmødereferater:

(behandlet i Statsministeriet 23/11-07 (pga. valg) forud for

rådsmøde (transport, tele og energi) 29-30/11-07, se rådsmøde

2835 – bilag 3)

EUU alm. del (07) – bilag 52, side 183 (behandlet i EUU 9/11-07)

EUU alm. del (07) – bilag 28, side 1822 (behandlet i EUU 28/9-

07)

EUU alm. del (06) – bilag 380, side 1392 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 1/6-07)

Transportministeren:

Galileo er jo en sag, som mine forgængere gentagne

gange har forelagt for udvalget.

Det nye i sagen er, at Kommissionen i efteråret 2007 kom med et forslag om æn-

dring af det oprindelige forordningsforslag.

Forslaget afspejler den omstændighed, at koncessionsplanerne for etablerings-

og ibrugtagningsfasen er opgivet, og at Det Europæiske Fællesskab har overta-

get gennemførelsen af denne fase

Det nye forslag omfatter hele Egnos-programmet, som skal sættes i drift i 2009.

Egnos fremstår – sammen med Galileo – som et af de to hovedelementer i den

europæiske politik for satellitnavigation. Når Egnos er færdigetableret, vil syste-

mets drift ifølge Kommissionen kunne varetages af den private sektor i henhold til

en offentlig tjenesteydelseskontrakt indtil 2013, hvorefter systemet kan integreres

i Galileo.

Endelig har forslaget til formål at forbedre den offentlige styring af programmerne.

På rådsmødet i november 2007 vedtog vi et sæt rådskonklusioner, som definerer

de generelle principper for det offentliges styring af projektet og kontrakttildeling.

Disse konklusioner har været udgangspunktet for arbejdet med forordningstek-

sten.

Det slovenske formandskabet regner med, at der kan opnås enighed om forord-

ningsteksten på rådsmødet den 7. april 2008.

Mit forhandlingsoplæg er at:

Danmark generelt arbejder for at tilgodese danske industriinteresser og myndig-

hedsinteresser, herunder at projektets organisatoriske del falder på plads og lig-

ger i mere faste rammer.

682

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

Danmark skal også arbejde for, at rådskonklusionerne fra 29. november 2007

indarbejdes i forordningsforslagets tekst.

Mere specifikt lægges der vægt på, at man fra dansk side:

Arbejder for en klar fordeling af ansvaret mellem Kommissionen, ESA, med-

lemsstaterne og Rådet.

Arbejder for, at novemberrådskonklusionernes krav om, at mindst 40 pct. af

den aggregerede værdi af aktiviteterne skal i konkurrerende udbudsprocedu-

re, indgår i forordningsteksten. Skulle dette krav være i modstrid med mar-

kedsforholdene på et eller flere områder, kan Danmark indgå i løsninger, der

tager højde for disse særlige markedsforhold.

Støtter, at der sker en reduktion i GSA´s ansvarsområde.

Støtter en afbalanceret deltagelse af alle medlemsstaterne i de forskellige

faser af projektet, samtidig med at der drages maksimal fordel af den åbne

konkurrence.

Støtter, at Kommissionen skal være fuldt ansvarlig for styringen af de euro-

pæiske satellitnavigationsprogrammer og overvåge programmet tæt samt lø-

bende orientere de politiske beslutningstagere.

Danmark vil endvidere arbejde for, at de kompetencer, den viden og de inve-

steringer, der er oparbejdet og gjort i udviklingsfasen, udnyttes maksimalt i

den såkaldte FOC-fase, dvs. produktionsfasen.

Helt overordnet vil Danmark under alle omstændigheder kunne tilslutte sig forord-

ningsforslaget i den form, hvorom der kan opnås enighed.

Per Clausen

betegnede ironisk Galileo som et strålende eksempel på, at EU for-

søger at opbygge civile europæiske alternativer til militære amerikanske løsnin-

ger, hvilket umiddelbart lyder sympatisk. Han kunne se i notatet, at man ikke kan

udelukke, at det også vil have en vis effekt i forhold til transporten. Der er tale om

mere end en fordobling af prisen, og man kan ikke være sikker på, at det slår til,

men man argumenterer med, at det er vigtigt at holde tempoet, for ellers kan det

blive dyrere, og man mener, det vil være godt for nogle i dansk industri, hvis inte-

resser man varetager. Han syntes, man skulle have overvejet, om tiden ikke var

overskredet, og lade være med at smide gode penge efter dårlige. Han tilføjede

ligeledes ironisk, at hvis man skal have eksempler på OPP’s (offentlige private

partnerskaber) fantastiske evne til at fungere, er dette et godt eksempel.

Lone Dybkjær

mindede om, at Det Radikale Venstre oprindelig var imod Galileo,

men nu har man altså vedtaget det, og så er det selvfølgelig godt, hvis der kom-

mer styr på det.

Transportministeren

forstod, at Galileo var et tilbagevendende dagsordens-

punkt på Europaudvalgets dagsorden. Vi følger udviklingen tæt for at se, om alt

foregår som det skal.

Hun havde noteret sig Enhedslistens synspunkt vedrørende OPP.

Per Clausen

oplyste, at Enhedslisten går imod regeringens forhandlingsoplæg.

683

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

Morten Messerschmidt

oplyste, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte regerin-

gens forhandlingsoplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, men at Dansk Folkeparti og Enhedslisten gik imod det.

684

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

6. Lufthavnsafgifter

–

Politisk enighed

KOM (2006) 0820

Rådsmøde 2861 – bilag 2 (samlenotat side 52)

KOM (2006) 0820 – bilag 1 (grundnotat af 16/3-07)

Udvalgsmødereferater:

(behandlet i Statsministeriet 23/11-07 (pga. valg) forud for

rådsmøde (transport, tele og energi) 29-30/11-07, se rådsmøde

2835 – bilag 3)

Transportministeren:

Formålet med forslaget om lufthavnsafgifter er at skabe

rammerne for, at større lufthavne i EU kan konkurrere mod hinanden på et mere

ensartet grundlag.

Forslaget styrker også luftfartsselskabernes position over for lufthavnene, idet det

sikrer konsultationer mellem lufthavne og luftfartsselskaber forud for takstfastsæt-

telsen. Desuden giver forslaget mulighed for, at luftfartsselskaberne kan indbringe

lufthavnenes takstfastsættelse for en klageinstans.

Fra dansk side er vi positive over for forslaget og ser forslaget som et vigtigt bi-

drag til at understøtte effektiv lufthavnsdrift i Europa til gavn for både luftfartssel-

skaber og passagerer.

Forslaget blev forelagt medlemmer af folketingsgrupperne forud for rådsmødet i

november 2007, hvor der blev givet forhandlingsmandat.

Siden rådsmødet i november har Europa-Parlamentet vedtaget en stribe æn-

dringsforslag, som er ganske vidtgående, og som Rådet vil skulle behandle i for-

bindelse med 2. behandling af forslaget.

På rådsmødet ventes Rådet at bekræfte den generelle indstilling, der blev opnået

om forslaget i november 2007 som politisk enighed.

Michael Aastrup Jensen

spurgte, hvilken betydning direktivforslaget ville have

for de igangværende undersøgelser vedrørende Aarhus Lufthavn, som med sine

600.000 passagerer ligger markant under den grænse på 5 mio. passagerer, som

man besluttede på et rådsmøde i december 2007. Man undersøger stadig, om

Århus lufthavn har tilbudt Ryanair lavere lufthavnsafgifter, men Michael Aastrup

Jensen mente, lufthavnen var så lille, at den var undtaget fra reglerne.

Lone Dybkjær

kom med den generelle bemærkning, at Europa-Parlamentet har

fremsat en række ændringsforslag, og så er det ikke tilstrækkeligt, at transportmi-

nisteren blot henholder sig til den holdning, der har været i Rådet, for vi risikerer,

at Europa-Parlamentet får vedtaget en række af sine ændringsforslag ved anden

behandlingen. Hvis det sker, gik hun ud fra, at transportministeren ville vende

tilbage til Europaudvalget.

Transportministeren

sagde til Michael Aastrup Jensen, at det foreliggende for-

slag kun handler om lufthavne med over 5 mio. passagerer. Den undersøgelse,

685

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

der vedrører Aarhus lufthavn, vedrører statsstøttereglerne, som gælder for alle

lufthavne, så den kører videre uafhængig af dette.

Transportministeren svarede på Lone Dybkjærs generelle bemærkning om æn-

dringsforslag fra Europa-Parlamentet, at hvis der vedtages væsentlige ændrings-

forslag ved anden behandlingen, kommer regeringen tilbage med sagen. Vedrø-

rende lufthavnene mente hun, Europa-Parlamentet havde lyttet meget til lufthav-

nene, men vi vil kigge på Europa-Parlamentets ændringsforslag igen.

Kim Mortensen

ville gerne støtte Michael Aastrup Jensen vedrørende Aarhus

Lufthavn. Han tilføjede, at samme problematik gælder Esbjerg Lufthavn. Han pe-

gede på, at der står følgende i høringssvaret fra Aarhus Lufthavn: ”Lufthavnen

ønsker endvidere at få oplyst, hvordan man i Danmark vil sikre sig, at der er en

uafhængig national tilsynsmyndighed (forslagets art. 10, stk. 2), idet lufthavnen

henviser til interessesammenblandingen mellem staten, Københavns lufthavn,

Statens Luftfartsvæsen og SAS.” På den baggrund spurgte han, om regeringen

har nogen overvejelser om, hvordan man kan løse lige præcis den problemstil-

ling.

Transportministeren

var klar over, at lufthavnsafgifterne er en vigtig sag for de

mindre lufthavne i Danmark, men de er ikke omfattet af det foreliggende forslag.

686

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

7. Adfærdskodeks for edb-reservationssystemer

–

Generel indstilling

KOM (2007) 0709

Rådsmøde 2861 – bilag 2 (samlenotat side 63)

KOM (2007) 0709 – bilag 2 (supplerende grundnotat af 30/1-08)

Transportministeren:

CRS-systemer er et edb-teknisk led mellem flyselskaber

og rejsebureauer, som bruges til oplysninger om fartplaner og ledige sæder m.v.

samt til billetreservation.

For tyve år siden besluttede man i EU at regulere disse systemer, fordi de var ejet

af store luftfartsselskaber, og der derfor var risiko for misbrug til skade for konkur-

rencen. Der var tale om en meget detaljeret regulering.

Siden da har forholdene for reservation af flybilletter ændret sig væsentligt, ikke

mindst på grund af forbrugernes mulighed for at købe direkte på internettet uden

om bureauerne. Desuden er CRS-systemerne nu i langt mindre grad ejet af luft-

fartsselskaberne selv.

Kommissionen har derfor foreslået en betydelig forenkling af bestemmelserne på

CRS-området. Herved vil man øge konkurrencen mellem systemerne, men sam-

tidig bevare den grundlæggende beskyttelse mod misbrug, og man vil fortsat sik-

re forbrugerne objektiv information.

Senest om fem år skal Kommissionen fremlægge en rapport om, hvordan de nye

bestemmelser har virket.

Jeg finder, at det er et udmærket forslag, Kommissionen har fremlagt, og regerin-

gen støtter forslaget.

Mit forhandlingsoplæg er, at Danmark:

Lægger vægt på, at der med henblik på at modvirke misbrug af konkurrence-

mæssig stilling fortsat skal være særlige bestemmelser om relationerne mel-

lem CRS-systemer og luftfartsselskaber – såkaldte moderselskaber – der

ejer andele i eller delvis kontrollerer CRS-selskaber.

Arbejder for, at bestemmelserne om, hvordan oplysninger i CRS-systemerne

skal fremstå på skærmen i rejsebureauer m.v., fortsat medvirker til overskue-

lighed i præsentationen.

Lægger vægt på, at forordningens bestemmelser udformes, så jernbanefor-

bindelser som angivet får mulighed for bedre eksponering i CRS-systemerne.

Lægger vægt på, at der sker en vurdering af anvendelsen af forordningen

senest fem år efter dens ikrafttræden.

I sidste instans støtter forslaget i den form, der kan opnås enighed om.

Morten Messerschmidt

mente, en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer

giver en rigtig god mening. Han bad transportministeren kommentere det hø-

ringssvar, der var kommet fra Danmarks Rejsebureau Forening, hvor man stiller

687

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

spørgsmålstegn ved, hvor godt den nye regulering vil virke, idet han pegede på,

at inden for EU regulerer man alt for ofte for reguleringens egen skyld. Dansk

Folkeparti vil i hvert fald ikke givet mandat til noget, som reelt ikke er nødvendigt.

Per Clausen

spurgte, om man med de regler, der er lagt op til her, sikrer sig, at

de store luftfartsselskaber ikke kan bruge det, at de stadig væk i enkelte tilfælde

har en dominerende indflydelse, til at fejlinformere kunderne, idet det første

skærmbillede er altafgørende for folks beslutninger.

Transportministeren

gjorde opmærksom på, at Danmarks Rejsebureau For-

ening har sagt, at de mener, det er nødvendigt, at vi stadig væk regulerer dette

område, idet nogle af systemerne ejes af luftfartsselskaberne. Derfor må vi sikre,

at de ikke får en dominerende stilling. Kunderne kan selv bede søgemaskinerne

om at prioritere, så den billigste løsning kommer først på skærmen. Reglerne skal

ikke være svagere, men de skal forenkles. Vi kigger på det igen om 5 år, for så er

situationen måske sådan, at man kan undgå at have regler.

Per Clausen

oplyste, at Enhedslisten ikke ville gå imod regeringens forhand-

lingsoplæg.

Morten Messerschmidt

tog de bemærkninger, transportministeren var kommet

med, til efterretning. Når der lægges op til, at den regulering, som transportmini-

steren og Kommissionen ønsker, er et midlertidigt fænomen, ligger der så en eva-

lueringsfase, så man hele tiden holder sig for øje, at reglerne på et tidspunkt skal

udfases?

Transportministeren

sagde, at der ligger i revisionsklausulen, at man skal tage

systemet op om 5 år. Der bliver formentlig løbende foretaget evalueringer.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier gik imod det.

688

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

8. Det fælles luftrum (Single Sky)

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2007) 0845

Rådsmøde 2861 – bilag 2 (samlenotat side 70)

KOM (2007) 0845 – bilag 1 (grundnotat af 7/2-08)

Transportministeren:

Etableringen af et fælles europæisk luftrum er en kom-

pleks proces. En række historiske og institutionelle barrierer skal nedbrydes for at

samle det fragmenterede europæiske luftrum.

En række elementer i etableringen Single European Sky er faktisk på plads. Det

gælder f.eks. bestemmelser om et europæisk flyveledercertifikat, forordningen om

fleksibel udnyttelse af luftrummet og en forordning om betaling for flyveledelse.

Samtidig må man erkende, at etableringen af et egentlig fælles europæisk luftrum

i form af funktionelle luftrumsblokke går langsomt.

Etableringen af det fælles luftrum og de funktionelle luftrumsblokke er baseret på

en buttom-up tilgang. Jeg undskylder, at jeg bruger et engelsk ord. Jeg skal prøve

at finde et bedre ord næste gang.

Det er således de enkelte lande, der i samarbejde skal definere nye fælles funkti-

onelle luftrumsblokke. Denne proces involverer såvel civile som militære nationale

interesser i landene.

I Danmark er alle de initiativer, der skal gennemføres, blevet implementeret inden

for tidsfristerne.

Danmark er sammen med Sverige blandt de lande, der er nået længst med hen-

syn til forberedelse af øget samarbejde om lufttrafiktjeneste.

Kommissionen har i meddelelsen, der i december 2007 blev fremlagt om sagen,

erklæret, at gennemførslen af det fælles europæiske luftrum går for langsomt, og

har bebudet, at der inden udgangen af 1. halvår af 2008 vil blive fremsat en ræk-

ke forslag med henblik på at videreudvikle og fremme implementeringen af det

fælles europæiske luftrum.

Det er vi fra dansk side glade for, og vi vil arbejde aktivt for, at de forslag, Kom-

missionen kommer med, vil få en hurtig og konstruktiv behandling i Rådet.

På rådsmødet på mandag ventes der vedtaget rådskonklusioner herom, som vi

kan støtte.

Anne Grete Holmsgaard

forstod på indstillingen, at regeringen går ind for forsla-

get – bare der ikke er noget administrativt besvær med det. Det syntes hun var en

temmelig laissez faire holdning at have. Hun pegede på, at der slipper meget CO

ud i atmosfæren fra fly, som ligger og siksakker over lufthavnene. Derfor spurgte

hun, om regeringen har en strategi for at få lavet flere direkte ruter.

Per Clausen

delte de bekymringer, der var kommet til udtryk, idet han betegnede

det som absurd, at man har et helt unødvendigt CO

-udslip, fordi flyene flyver

689

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

rundt over lufthavnene. Han syntes, Danmark skulle gøre en indsats for at øge

tempoet.

Transportministeren

mente, forslaget var godt, og at det vil hjælpe os rigtigt

meget, når det gælder om at reducere CO

-udledningerne. Derfor er vi glade for,

at Kommissionen har sagt, at den vil komme med nye og offensive retningslinjer

inden udgangen af 2008. Vi er færdige i Danmark, så det er ikke os, man venter

på. Vi vil presse på for, at man kan komme videre.

Hun var enig med Per Clausen i, at tempoet skal øges, og derfor er vi glade for,

at Kommissionen nu står bag os.

690

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 230: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/4-08

18. Europaudvalgsmøde 4/4 2008

9. En bæredygtig fremtid for almen- og forretningsflyvning

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2007) 0869

Rådsmøde 2861 – bilag 2 (samlenotat side 77)

Transportministeren:

Kommissionen udsendte i januar 2008 en meddelelse om

en bæredygtig fremtid for almen- og forretningsflyvning.

Ifølge meddelelsen er der bl.a. på grund af udvidelsen af EU´s kompetencer in-

den for luftfartssikkerhed og sikring behov for på EU-niveau at regulere almen- og

forretningsflyvningen.

Generelt mener jeg, at det er et godt forslag.

Der er forud for rådsmødet udarbejdet et udkast til rådskonklusioner. Danmark

arbejder for, at det direkte fremgår af rådskonklusionerne, at EU vil sikre, at al-

men- og forretningsflyvning altid overholder ICAO´s krav om luftfartssikkerhed,

samt at det direkte fremgår, at almen- og forretningsflyvning bør bidrage med sin

andel af løsningen på miljøområdet, ikke mindst for så vidt angår CO

-emissioner.

Rådskonklusionerne ventes vedtaget på rådsmødet.

Anne Grete Holmsgaard

erkendte, at der står noget i papirerne om bæredygtig-

hed angående CO

, men hun mente ikke, der står noget, der er operationelt. Der

står vedrørende regeringens holdning til rådskonklusionerne: ”Det bør direkte

fremgå, at almen- og forretningsflyvning bør bidrage med sin andel af løsningen

på miljøområdet, ikke mindst for så vidt angår CO

-emissioner.” Hvad er det,

Danmark vil kæmpe for, når vi vil have det ind i rådskonklusionerne?

Transportministeren

svarede, at vi går efter, at forretningsflyene skal med i kvo-

terne.

691