NOTITS
Til:	Folketingets Europaudvalg samt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg	J.nr.:	400.A.5-3-4-310.
Fra:	Udenrigsministeriet/EU-retskontoret Miljøministeriet/Miljøstyrelsen	Dato:	25. april 2008
Emne:	Dansk intervention i EF-Domstolens sag C-246/07, Kommissionen mod Sverige, vedrørende nominering af stoffer til Stockholmkonventionen (international miljøkonvention om persistente organiske miljøgifte)

 

Baggrund

Ved stævning af 16. maj 2007 har Kommissionen anlagt sag mod Sverige med påstand om, at Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 10 og artikel 300, stk. 1, ved ensidigt at have foreslået et konkret stof, perfluoroktansulfonat (herefter PFOS), tilføjet et bilag til Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte. Stockholmkonventionen er en international miljøkonvention, der har til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod persistente organiske miljøgifte, og hvor de i henhold til konventionen regulerede stoffer opregnes i nævnte bilag. Stockholm-konventionen er tiltrådt af såvel Fællesskabet som langt den overvejende del af medlemsstaterne.

 

Sverige valgte den 14. juli 2005 ensidigt at nominere PFOS til optagelse i det pågældende bilag til Stockholmkonventionen. Forud herfor havde Rådet gennem nogen tid forhandlet om Fællesskabets evt. nominering af stoffer til optagelse under Stockholmkonventionen.

 

Efter Kommissionens opfattelse har Sverige ved ensidigt at nominere PFOS forbrudt sig mod sin forpligtelse til loyalt at sikre Fællesskabets fælles optræden udadtil. Det er Kommissionens opfattelse, at der på tidspunktet for Sveriges nominering var en grundlæggende accept af, at Fællesskabet og medlemsstaterne til sin tid samlet ville nominere stoffer til optagelse i Stockholmkonventionen, og at medlemsstaterne som følge heraf burde afholde sig fra selvstændigt at nominere stoffer. Dette bestrides af Sverige.

 

Sagens betydning for Danmark

Sagen rejser spørgsmål vedrørende ”arbejdsfordelingen” mellem Fællesskabet og medlemsstaterne i EU’s eksterne relationer, herunder i hvilken grad og på hvilket tidspunkt af et konkret forhandlingsforløb medlemsstaterne har mulighed for at handle selvstændigt inden for rammerne af internationale konventioner, hvis genstandsfelt er delt kompetence, og som er tiltrådt som blandede aftaler af Fællesskabet og medlemsstaterne.

 

Fra dansk side er det vigtigt, at der i internationale forhandlinger hersker den rette balance mellem på den ene side hensynet til at koordinere egne prioriteter og ageren med Fællesskabet og de øvrige medlemsstater og på den anden side hensynet til at kunne arbejde for egne prioriteter. Fra dansk side er det vigtigt, at denne balance fastlægges konkret alt afhængigt af det pågældende forhandlingsforløb og i lyset af den grad af EU-koordination, man konkret er nået til enighed om.

 

I den konkrete sag vurderes det, at Sveriges ensidige nominering af stoffet PFOS til optagelse i Stockholmkonventionen lå inden for rammerne af medlemsstaternes manøvrerum i det pågældende tilfælde.

 

På den baggrund er der afgivet dansk indlæg til støtte for Sveriges påstand om frifindelse.

 

 

Udenrigsministeriet/EU-retskontoret og Miljøministeriet/Miljøstyrelsen