Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 289
Offentligt
565789_0001.png
Europaudvalget
OFFENTLIGT REFERAT
AF 22. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
9. maj 2008
Kl. 10.15
2-133
Svend Auken (S) formand, Henrik Høegh (V) næstfor-
mand, Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjelle (KF), Kim
Mortensen (S), Orla Hav (S), Anne Grete Holmsgaard
(SF), Hanne Agersnap (SF), Bjarne Laustsen (S), Per
Clausen (EL).
Justitsminister Lene Espersen og finansminister Lars
Løkke Rasmussen.
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
strafferetlig beskyttelse af miljøet
Tidlig forelæggelse
KOM (2007) 0051
KOM (2007) 0051 – bilag 3 (aktuelt notat af 6/5-08)
KOM (2007) 0051 – bilag 2 (grundnotat af 21/3-07)
KOM (2007) 0051 – svar på spørgsmål 1 (af 14/5-07 om tolkning
af dommen om miljøstraffe)
KOM (2007) 0051 – svar på spørgsmål 2 (af 28/6-07 om fælles
regler for miljøstraffe)
Rådsmøde 2853 – svar på spørgsmål 1 (af 18/3-08 om en
statusoversigt over rammeafgørelser som Kommissionen forsøger
at fremme inden for søjle 1)
EU-note (072) – E 4 (note af 28/11-07 om skibsforureningsdommen
af 28/10-07)
EU-note (06) – E 71 (note af 19/7-07 om vedtagelse af strafferetlige
bestemmelser)
EU-note (06) – E 40 (note af 15/2-07 om fælles strafferegler i
miljøsager)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 164, side 502 (seneste behandling i EUU
22/2-08)
EUU alm. del (072) – bilag 49, side 89 (behandlet i EUU 30/11-07)
EUU alm. del (06) – bilag 382 (besvarelse af samrådsspørgsmål A
om regeringens holdning til forslaget af 8/6-07)
Formanden
gjorde indledningsvis opmærksom på, at Europaudvalgets sekreta-
riat har undersøgt den sag, udvalget nu skal have en orientering om, og fundet ud
af, at der er indgået en førstebehandlingsaftale mellem det slovenske formand-
skab og Europa-Parlamentet om den. Efter at have læst de vejledninger, der er
udsendt fra Udenrigsministeriet, mente han, det var uklart, hvordan man skulle
administrere reglen om, at Europaudvalget skal spørges, inden der indgås en
786
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/5-08
22. Europaudvalgsmøde 9/5 2008
førstebehandlingsaftale. I stedet for at skyde på justitsministeren i en procedure-
diskussion ville han bruge det som udgangspunkt for en diskussion om, hvordan
man får reglerne til at fungere bedre i fremtiden.
Justitsministeren:
Jeg takker formanden for, at det ikke bliver mig, man tager en
stor principiel drøftelse af proceduren med. Det er primært med udenrigsministe-
ren. Jeg vil dog sige, at der er ikke indgået en aftale. Det er muligt, at der er med-
lemmer af Europa-Parlamentet, der kan have den opfattelse, men det er nu en-
gang sådan, at EU består af medlemslande, og denne sag har ikke været i Core-
per endnu. Coreper har ikke tilsluttet sig førstebehandlingsaftalen. Den er sat på
dagsordenen til substansdrøftelse på tirsdag. Så der er altså ikke aftalt noget
endnu.
Jeg skal i dag forelægge sagen om miljøstraffedirektivet, som vi forventer, at for-
mandskabet vil søge drøftet på det kommende rådsmøde om retlige og indre an-
liggender. Det er sat på dagsordenen til orientering. Den er altså ikke sat på til
vedtagelse på det rådsmøde, der kommer den 5. og 6. juni.
Jeg forelægger sagen med henblik på forhandlingsoplæg, og når jeg kommer
allerede i dag, skyldes det, at formandskabet ønsker, at Coreper på tirsdag skal
tilslutte sig den førstebehandlingsaftale, som man vil prøve at indgå med Parla-
mentet forud for rådsmødet.
Miljøstraffedirektivet drejer sig grundlæggende om at forpligte medlemsstaterne til
at gøre en adfærd, som allerede er ulovlig på grund af andre EU-retsakter på mil-
jøområdet, strafbar. Der er altså ikke tale om, at medlemsstaterne forpligtes til at
indføre nye forbud eller påbud på miljøområdet.
Man kan sige, at miljøstraffedirektivet stiller sig på skuldrene af de forbud og på-
bud, som i forvejen følger af andre EU-retsakter, ved at forpligte medlemsstaterne
til at gøre det strafbart at overtræde sådanne forbud eller påbud.
Hvis f.eks. habitatdirektivet betyder, at man skal indhente en tilladelse, før man
må begynde på et byggeprojekt i et beskyttet levested, vil miljøstraffedirektivet
forpligte medlemsstaterne til at gøre overtrædelse af dette påbud strafbart. Men
miljøstraffedirektivet fører altså ikke til, at nye former for adfærd i forhold til f.eks.
beskyttede levesteder skal forbydes.
Som omtalt i samlenotatet vil direktivet i det store hele forpligte medlemsstaterne
til at kriminalisere de samme handlinger, som var dækket af den annullerede
rammeafgørelse. Det, som er tilføjet, er ulovlig affaldstransport over grænserne
samt den ulovlige betydelige forringelse af beskyttede levesteder.
Jeg kan endvidere nævne, at bestemmelserne om straffetyper og sanktionsni-
veau, som var med i Kommissionens oprindelige direktivforslag, er udgået i lyset
af EF-Domstolens afgørelse i skibsforureningssagen fra efteråret 2007.
Formandskabet vil nu søge at indgå en førstebehandlingsaftale med Parlamentet,
så direktivet forhåbentligt kan blive vedtaget snarest.
I det direktivudkast, som skal udgøre grundlaget for aftalen, er der medtaget en
række af de ændringsforslag, som Parlamentet har fremsat.
787
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/5-08
22. Europaudvalgsmøde 9/5 2008
Et af de punkter, hvor formandskabet lægger op til, at man ikke skal imødekom-
me Parlamentet, handler om beskyttede levesteder. På det punkt har Parlamen-
tet foreslået en bestemmelse, som fastlægger mere konkret, hvilken adfærd in-
den for habitatdirektivet der skal gøres strafbar.
Netop forholdet til habitatdirektivet har imidlertid været genstand for stor diskussi-
on blandt medlemsstaterne, og selv om blandt andre vi selv har været inde på
nogle af de tanker, som ligger bag Parlamentets forslag, er det i lyset af de lang-
varige drøftelser blandt medlemsstaterne forståeligt, at formandskabet ikke øn-
sker at ændre direktivudkastet på dette punkt.
FO
Fra dansk side agter vi samlet set at tilslutte os udkastet til direktiv i dets nuvæ-
rende udformning.
Det skyldes navnlig, at direktivet både vil videreføre grundelementerne i den mil-
jørammeafgørelse, som i sin tid faktisk blev foreslået af Danmark, og vil styrke
den strafferetlige beskyttelse af miljøet ved at medtage flere ulovlige handlinger
under direktivets anvendelsesområde.
På mødet i Coreper har vi derfor tænkt os at støtte formandskabets oplæg til en
førstebehandlingsaftale med Parlamentet. Vi vil dog samtidig tilkendegive i Core-
per, at hvis det viser sig nødvendigt for at få en aftale på plads, bør formandska-
bet være imødekommende over for tankerne bag Parlamentets forslag om habi-
tatdirektivet.
Formanden
mente, der i realiteten var indgået en førstebehandlingsaftale i ons-
dags, og at ordlyden af den var kendt, men selvfølgelig bliver den først endelig,
når Coreper har tiltrådt den på tirsdag.
Morten Messerschmidt
mindede om, at det var en sag, Dansk Folkeparti havde
fulgt siden Domstolens noget opsigtsvækkende og kontroversielle afgørelse. Han
bad justitsministeren præcisere, hvorved direktivet adskiller sig fra rammeafgørel-
sen.
Anne Grete Holmsgaard
opfordrede justitsministeren til at være proaktiv og of-
fensivt gå ind for, at man følger Europa-Parlamentet med hensyn til habitatdirekti-
vet.
Per Clausen
spurgte, hvad der forhindrer, at man også på en række andre om-
råder, hvor EU har truffet afgørelser, kan gå ind og sige, at overtrædelser skal
være strafbare – altså at strafferetten kan indarbejdes i sektorpolitikkerne.
Justitsministeren
svarede Morten Messerschmidt, at det, vi var meget mod-
standere af, og som var med i rammeafgørelsen, men er pillet ud i direktivet, var
bestemmelserne om straffetyper, straffeniveau, jurisdiktion, udlevering og retsfor-
følgning. Det syntes vi hørte hjemme i søjle 3. Til gengæld medtager direktivet
nogle flere miljøforbrydelser, bl.a. ulovlig affaldssortering. Det skal landene forplig-
tes til at gøre strafbart.
Hun svarede Anne Grete Holmsgaard, at Danmark faktisk har sympati for Parla-
mentets forslag vedrørende habitatdirektivet, men mange af de andre medlems-
lande har sagt, at der må være grænser for, hvor meget vi skal ændre på direkti-
788
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/5-08
22. Europaudvalgsmøde 9/5 2008
vet. Vort udgangspunkt er, at vi kan acceptere formandskabets forslag, men vi er
villige til at gå længere ad den vej, Parlamentet foreslår, hvis formandskabet me-
ner, der er behov for at justere forslaget. Men vi vil ikke lade direktivet falde, hvis
vi ikke kan få habitatdirektivet med.
Justitsministeren sagde til Per Clausen, at man ikke bare kan indarbejde straffe-
retten i sektorpolitikkerne. Det er lige præcis det, som EF-Domstolens afgørelse i
skibsforureningssagen går ud på. Miljøministrene kan godt lave miljødirektiver,
som siger, at noget skal være strafbart, men det må være op til justitsministrene
inden for søjle 3 samarbejdet – altså på mellemstatsligt grundlag – at fastsætte
straffens størrelse.
Morten Messerschmidt
forstod, at man udvider i bredden, men man afholder sig
fra at udvide i dybden, hvilket umiddelbart er godt. Men er det ikke rigtigt forstået,
at efter dommen er det muligt inden for søjle 1 også at gå i dybden i et nyt direk-
tiv.
Bjarne Laustsen
pegede i relation til farligt affald på, at der er kommet nye regler
herhjemme om elektronikskrot, men samtidig er priserne steget, så det kan betale
sig at eksportere skrottet til andre lande, hvor de bare brænder det af og bruger
metallerne. Derfor mente han, det var vigtigt, at vi får fælles regler.
Anne Grete Holmsgaard
syntes heller ikke, vi skal lade det falde på, om vi får
habitatdirektivet med, men der kommer mere og mere pres på vore naturlige res-
sourcer, og derfor er det vigtigt, at man også tager fat på beskyttelsen, når det
drejer sig om nationale straffebestemmelser.
Per Clausen
havde svært ved at se meningen med direktivet, hvis det blot siger,
at noget skal være strafbart, men overlader til de enkelte lande, om de kun vil
gennemføre små eller symbolske straffe.
Justitsministeren
svarede Morten Messerschmidt, at man ikke bagefter kan
komme med forslag, der går i dybden. Hun tilføjede, at det hele tiden har været
den danske tolkning af EU-retten.
Hun svarede Bjarne Laustsen, at håndteringen af affald var miljøministerens om-
råde.
Hun var glad for Anne Grete Holmsgaards udtalelse og gentog, at hvis der skal
foretages ændringer for så vidt angår habitatdirektivet for at imødekomme Euro-
pa-Parlamentet, ser vi det gerne.
Hun svarede Per Clausen, at når det gælder noget så afgørende som strafferet-
ten og retsplejeloven, synes vi, regelfastsættelsen skal foregå i det rigtige regi.
Hanne Agersnap
pegede på, at der er kommet nogle bestemmelser ind om, at
sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have
en afskrækkende virkning. Hun spurgte, hvem der vurderer, om disse betingelser
er opfyldt.
Morten Messerschmidt
gik ud fra, at det, justitsministeren sagde, måtte være
den danske regerings holdning, idet han henviste til en udtalelse fra kommissi-
onsformand Barroso fra den 12. december 2005, hvori han taler om ”crimial sanc-
tions”.
789
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/5-08
22. Europaudvalgsmøde 9/5 2008
Per Clausen
var helt med på, at man har forsøgt at begrænse skaderne, men så
vidt han forstod, blev de begrænset af EF-Domstolen, ikke af direktivet.
Justitsministeren
sagde, at de formuleringer, Hanne Agersnap havde læst op,
var helt sædvanlige formuleringer. I sidste ende er det EF-Domstolen, der fortol-
ker dem. Hvis vi på et område synes, der er behov for fælles regler, kan justitsmi-
nistrene træffe en rammeafgørelse inden for søjle 3, altså på mellemstatsligt
grundlag.
Hun svarede Morten Messerschmidt, at Kommissionen var blevet klogere og nu
mente det, som vi hele tiden havde ment, og som de fleste af de andre medlems-
lande også havde ment, nemlig at de nærmere straffebestemmelser skal aftales
inden for søjle 3 samarbejdet.
Hun sagde til Per Clausen, at da rammeafgørelsen blev annulleret i 2005, opstod
der et hul, som direktivet nu lukker. Adfærden er i forvejen ulovlig, men nu bliver
medlemslandene forpligtet til at gøre den strafbar. Det lægger et politisk pres på
de enkelte lande.
Morten Messerschmidt
tog justitsministerens svar som en bekræftelse på, at
der foregår en slags forfatningskamp mellem Kommissionen på den ene side og
en række medlemslande på den anden side.
Justitsministeren
ville ikke bruge ordet forfatningskamp, men landene havde
altså haft en anden opfattelse end Kommissionen, og EF-Domstolen har givet
dem ret.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde udtalt sig
imod det.
Formanden
tilføjede, at Europaudvalget ville følge op på, hvordan man får præ-
ciseret bestemmelserne, således at Europaudvalget kommer ind så tidligt som
muligt, inden der indgås en førstebehandlingsaftale.
790
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/5-08
22. Europaudvalgsmøde 9/5 2008
Punkt 2. Rådsmøde nr. 2866 (økonomi- og finansministre) den 14. maj
2008
Finansministeren:
Jeg kan gøre det relativt kort, for situationen er, at de ager,
jeg forelægger her i dag, alle er til orientering.
Sagen vedrørende revisionsrettens særberetning om det administrative moms-
samarbejde er taget af dagsorden.
Jeg har i øvrigt ingen bemærkninger til sagerne om ændringsbudgetterne nr. 3 og
nr. 4 til EU’s budget for 2008.
Jeg kan henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.
Jeg vil nu løbe dagsordenens øvrige punkter igennem – givet den udrensning, jeg
her lige har foretaget.
Jeg kan i øvrigt orientere om, at der i forlængelse af mødet og uden for Økofins
dagsorden vil blive afholdt et møde med kandidatlandene – altså Kroatien, Tyrkiet
og Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien – hvor førtiltrædelsespro-
grammerne for disse lande vil blive drøftet.
Der vil blive udarbejdet konklusioner om landenes programmer i den forbindelse.
1. Kvaliteten af de offentlige finanser: Effektiviteten i de offentlige
udgifter til sociale overførsler og uddannelse
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2866 – bilag 1 (samlenotat side 3)
Finansministeren:
Der ventes vedtaget et sæt rådskonklusioner om efficiens og
effektivitet i sociale udgifter. Konklusionerne tager afsæt i en drøftelse af emnet
på det uformelle økofinrådsmøde den 4.-5. april. Der er tale om et ganske bredt
emne, og udkastet til rådskonklusioner er holdt i forholdsvis generelle vendinger.
Den økonomisk-politiske komité og Kommissionen anmodes om at forsætte ar-
bejdet med at forbedre målingen og analysen af kvaliteten af offentlige finanser.
Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner.
Kim Mortensen
så, at regeringen havde fået sneget ind, at ”det skal kunne beta-
le sig at arbejde” – et slogan som regeringen benytter til at forringe supplerende
dagpenge og foretage indgreb på kontanthjælpsområdet – og gjorde derfor op-
mærksom på, at den danske flexicuritymodel ikke blot drejer sig om at have et
fleksibelt arbejdsmarked, men også bygger på et højt understøttelsesniveau og et
højt uddannelsesniveau.
Bjarne Laustsen
beskæftigede sig også med den danske flexicuritymodel, som
regeringen rejser rundt i verden og reklamerer for, og betegnede det som fuld-
stændig uforståeligt, at regeringen har fremlagt et lovforslag, som vil forringe vil-
kårene for 22.000 ufaglærte, heraf 16.000 kvinder, som ikke har heltidsjob, men
kun kan få et job midt i ugen, f.eks. i fiskeindustrien, hvor man er afhængig af rå-
varer.
791
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/5-08
22. Europaudvalgsmøde 9/5 2008
Formanden
ville ikke afskære finansministeren fra at svare på Bjarne Laustsens
spørgsmål, men gjorde opmærksom på, at man i Europaudvalget normalt holder
sig til de europæiske anliggender.
Finansministeren
sagde i anledning af de mere generelle politiske tilkendegivel-
ser, der var kommet om flexicuritymodellen, at han mente, modellen klarer sig fint
på trods af de moderate forandringer i de danske regler om supplerende dagpen-
ge. Han var enig i, at når man taler om mobilitet, drejer det sig om at finde den
rigtige balance mellem fleksibilitet og sikkerhed.
Per Clausen
bad finansministeren bekræfte, at der er fuldstændig parallelitet
mellem EU’s politik og den danske regerings politik – også når det drejer sig om
forringelser.
Hanne Agersnap
pegede på, at det netop er sikkerheden, der gør, at arbejds-
kraften får mod til at flytte sig og prøve et jobskifte.
Kim Mortensen
opfordrede regeringen til at nedtone den del af flexicuritymodel-
len, der drejer sig om incitamenter, og at betone den del, der handler om et højt
dagpengeniveau og uddannelsesdimensionen.
Svend Auken
fremhævede, at der i den økonomiske teori ikke er noget, der
hedder en gratis frokost. Det koster penge at have en flexicuritymodel.
Finansministeren
troede ikke, der var nogen uenighed om flexicuritymodellen,
hvis man bevægede sig på et tilstrækkelig højt abstraktionsniveau, og mente, den
står sig internationalt på trods af de nuancer, der er i opfattelsen af, hvor præcis
balancen mellem sikkerhed og fleksibilitet skal ligge i Danmark.
792
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/5-08
22. Europaudvalgsmøde 9/5 2008
2. (Evt.) Investeringsfacilitet for Vestbalkan
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2866 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Finansministeren:
Økofin ventes at opnå enighed om at øge harmonisering og
effektivisering af eksisterende europæiske finansieringsinstrumenter på det vest-
lige Balkan. Kommissionen har fremsat et forslag om oprettelse af en ramme for
investeringer i regionen.
En styregruppe bestående af Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæi-
ske Bank for Genopbygning og Udvikling, Europarådets Udviklingsbank, Kom-
missionen og EU-landene skal planlægge og iværksætte initiativer, der øger ko-
ordinering og samarbejde mellem investeringsfaciliteter på det vestlige Balkan.
Blandt de direktiver, der overvejes, er:
1) samling af gavebistand til infrastrukturprojekter – muligvis i en fælles fond;
2) oprettelse af en fælles hjemmeside, der giver ansøgerne bedre overblik over
finansieringsmuligheder; og
3) indførelse af ét enkelt kontaktpunkt for ansøgere, altså en One Stop Shop faci-
litet.
Generelt støtter vi initiativer, der øger harmonisering af EU’s investeringsinstru-
menter på det vestlige Balkan. Der er mange aktører, og at koordinere eksiste-
rende instrumenter kan være en god idé. Det er vigtigt, at det sker, uden at der
oprettes nye faciliteter, idet overlapning og konkurrence mellem EU’s investe-
ringsaktiviteter bør undgås. Vi tror, at der kan være en god idé i at samtænke og
koordinere de værktøjer, der er til rådighed allerede nu.
793
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/5-08
22. Europaudvalgsmøde 9/5 2008
3. Finansielle tjenester
a) Finansiel stabilitet: Tilsyn, herunder ajourføring af køreplanerne
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2866 – bilag 5 (tillæg til samlenotat)
Rådsmødereferater:
EUU alm. del (071) – bilag 35, side 20 (seneste behandling i
EUU 5/10-07)
Lamfalussy-proceduren
EUU alm. del (072) – bilag 49, side 33 (seneste behandling i EUU
30/11-07)
EUU alm. del (06) – bilag 330, side 1168 (behandlet i EUU 2/5-07)
Finansministeren:
Der forventes en vedtagelse af rådskonklusioner om EU's
rammer for finansielt tilsyn og finansiel stabilitet.
Emnet har været berørt hyppigt i løbet af det seneste år, og konklusionerne sam-
ler op på en række elementer, der sigter på at styrke tilsynet med grænseover-
skridende finansielle virksomheder og på at understøtte den finansielle stabilitet i
medlemslandene. Behovet for at justere de eksisterende rammer er opstået, fordi
banker i stigende grad driver grænseoverskridende virksomhed.
Tilsynsindsatsen søges styrket ved øget konvergens og tættere samarbejde mel-
lem de nationale tilsyn. Dette søges opnået ad tre veje i udkastet til rådskonklusi-
oner:
1. Medlemslandene skal indføre en europæisk dimension i de nationale tilsyns
mandater inden midten af 2009. Dette tiltag har blandt andet til hensigt at sikre, at
tilsynet i et land er opmærksom på effekterne på den finansielle stabilitet i andre
lande i EU som følge af eventuelle tiltag – altså at man ser ud over egne lande-
grænser.
2. De europæiske tilsynskomiteer – som er samarbejdskomiteer mellem de natio-
nale tilsyn – skal have en tydeligere og mere ensartet beskrivelse af deres opga-
ver.
3. Indsatsen i forhold til konkrete grænseoverskridende banker skal forbedres ved
at de såkaldte tilsynskollegier udvides og styrkes. Et tilsynskollegium er et forum,
hvor repræsentanter fra de nationale tilsyn samarbejder om tilsynet med én speci-
fik grænseoverskridende finansiel aktivitet.
De øvrige tiltag, der foreslås for at understøtte den finansielle stabilitet i medlems-
landene, er:
1. En ny samarbejdsaftale mellem finansministerier, centralbanker og finanstilsyn
i EU vedrørende finansiel stabilitet og krisehåndtering. I aftalen lægges vægt på
forberedelse af krisesituationer i normale tider. Aftalen ventes offentliggjort, når
alle parter har skrevet under, hvilket muligvis vil ske i forbindelse med det kom-
mende økofinrådsmøde.
794
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/5-08
22. Europaudvalgsmøde 9/5 2008
2. En kriseøvelse for hele EU-området i 2009 for at teste rammerne for krisehånd-
tering og efterfølgende eventuelt justere dem i relevant omfang.
3. Overvejelser om mulige ændringer og harmoniseringer af indskydergarantiord-
ningerne.
Regeringen støtter rådskonklusionerne.
b) Formidling af finansiel viden
Rådskonklusioner
KOM (2007) 0808
Rådsmøde 2866 – bilag 1 (samlenotat side 10)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (06) - bilag 330, side 1166 (seneste behandling i
EUU 2/5-07)
Finansministeren:
Der ventes vedtaget rådskonklusioner om formidling af finan-
siel viden.
I udkastet til konklusionerne hilses Kommissionen meddelelse fra december 2007
velkommen, og Kommissionens videre arbejde med emnet støttes.
Øget viden blandt forbrugerne om finansielle produkter vil kunne give konkrete
fordele for den enkelte forbruger, når man skal træffe finansielle valg, og vil i stør-
re målestok kunne bidrage til at skabe nogle mere velfungerende finansielle mar-
keder, hvor der er mere effektiv konkurrence.
Regeringen støtter forslaget til rådskonklusioner.
c) (Evt.) Hvidbog om realkredit
Rådskonklusioner
KOM (2007) 0807
Rådsmøde 2866 – bilag 1 (samlenotat side 13)
KOM (2007) 0807 – bilag 1 (grundnotat af 25/2-08)
Finansministeren:
Kommissionen har offentliggjort en hvidbog om integrationen
af EU's realkreditmarkeder og konstaterer bl.a., at markederne i dag er relativt
opsplittede, og at der potentielt er væsentlige samfundsøkonomiske gevinster ved
at fremme yderligere integration.
Konklusionen i hvidbogen er, at yderligere konsekvensanalyser og høringer af de
interesserede parter er nødvendige, før Kommissionen kan foreslå konkrete tiltag
og regulering.
På det kommende økofinrådsmøde forventer jeg en vedtagelse af rådskonklusio-
ner, der opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet. Det er altså i høj grad
en proces, der er i gang.
Regeringen støtter rådskonklusionerne.
795
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/5-08
22. Europaudvalgsmøde 9/5 2008
Henrik Høegh
gjorde opmærksom på, at vi har en meget grundig realkreditvur-
dering i Danmark, og spurgte, om vi ved en integration af realkreditten risikerer at
få en mindre kurs på værdipapirerne, eller at belåningsgrænserne bliver lavere.
Finansministeren
mente, det var alt for tidligt at sige noget om hvidbogens be-
tydning for realkreditten i Danmark, idet sagen kun er i sin vorden. I øvrigt mente
han, vi har et meget effektivt og konkurrencedygtigt realkreditsystem i Danmark,
som det er værd at stå vagt om.
Svend Auken
manede til en vis tilbageholdenhed med hensyn til inden for real-
kreditten at tage ved lære af de eksperimenter, man har foretaget i andre lande,
idet de mange gange var gået rivende galt.
796
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/5-08
22. Europaudvalgsmøde 9/5 2008
4. Dialoger med tredjelande: Økonomiske og finansielle anliggender
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2866 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)
Rådsmødereferat:
EUU alm. del (071) – bilag 35, side 19 (seneste behandling i EUU
5/10-07)
EUU alm. del (06) – bilag 415, side 1621 (behandlet i EUU 29/6-07)
Finansministeren:
Kommissionen ventes at orientere om udviklingen i dialogen
med tredjelande på det økonomiske og finansielle område. Jeg forventer, at vi
skal drøfte det kommende EU-USA topmøde og ASEM finansministermødet mel-
lem EU og de sydøstasiatiske ASEAN-lande plus Kina, Japan og Korea.
Med hensyn til dialogen med USA på det finansielle område har oprettelsen af et
transatlantisk økonomisk råd medvirket til, at det bl.a. er lykkedes at få en aftale
med de amerikanske myndigheder om anerkendelse af de internationale regn-
skabsstandarder for europæiske virksomheder, der opererer i USA. De internati-
onale regnskabsstandarder anvendes af alle børsnoterede europæiske virksom-
heder.
Regeringen støtter EU’s internationale samarbejde med tredjelande, ikke mindst i
forhold til øget transatlantisk integration på det økonomiske, finansielle og regule-
ringsmæssige område.
Svend Auken
kunne naturligvis glæde sig over, at man nu havde fået aftalt har-
moniserede regnskabsstandarder med USA, men ville finde det nok så interes-
sant, hvis man diskuterede den fuldstændig ansvarsløse økonomiske politik, der
føres i USA, hvilket har medført et kraftigt fald i dollarkursen. Det virkede, som om
man gik uden om de virkeligt store problemer.
Finansministeren
svarede, at det fortrinsvis var en teknisk diskussion, man hav-
de med USA. Han mente, det ville føre for vidt, hvis man i Europaudvalget skulle
diskutere virkningerne af den amerikanske penge- og finanspolitik.
Svend Auken
mente, der var tale om en makroøkonomisk diskussion om de fi-
nansielle institutioners stabilitet. Derfor undrede det ham, at man beskæftigede
sig med den kinesiske valutakurs, men ikke med dollarkursen og den økonomi-
ske politik, USA førte.
797
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/5-08
22. Europaudvalgsmøde 9/5 2008
5. Skat
a) Bekæmpelse af momssvig
Rådskonklusioner
KOM (2008) 0109
Rådsmøde 2866 – bilag 1 (samlenotat side 18)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 179, side 556 (seneste behandling i
EUU 29/2-08)
EUU alm. del (072) – bilag 49, side 40 (behandlet i EUU 30/11-07)
EUU alm. del (06) – bilag 380, side 1379 (behandlet i EUU 1/6-07)
Finansministeren:
På mødet den 4. marts drøftede Økofin perspektiverne i at
ændre momsopkrævningssystemet, herunder at indføre såkaldt ”generel om-
vendt betalingspligt” med henblik på at forbedre mulighederne for at bekæmpe
momssvig.
Som noget nyt ventes formandskabet at foreslå en opfordring til Kommissionen
om at fremsætte forslag om et pilotprojekt i Østrig angående generel omvendt
betalingspligt for moms under den betingelse, at pilotprojektet ikke vil forpligte
medlemsstaterne til at indføre denne foranstaltning som et led i en eventuel fæl-
les ordning.
Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner.
Hanne Agersnap
forstod, at regeringen i princippet støtter bekæmpelse af
momssvig, men i øvrigt er ret negativ over for alle Kommissionens forslag. Rege-
ringen ender dog med at sige, at den ikke vil modsætte sig, at man prøver model-
len med generel omvendt betalingspligt i et pilotprojekt i Østrig. Hun syntes, det
var en interessant tanke, og ville gerne have emnet belyst nærmere i et notat.
Finansministeren
bekræftede, at regeringen ikke vil modsætte sig det østrigske
pilotprojekt, men var forbeholden over for ideen om generel omvendt betalings-
pligt, idet man så skal overvåge hver enkelt transaktion. Han ville gerne fremsen-
de et analytisk notat om de forskellige teoretiske modeller for momskontrol, idet
der er tale om et meget komplekst område.
Udg.
b) (Evt.) Revisionsrettens særberetning om det administrative
momssamarbejde
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2866 – bilag 6 (tillæg til samlenotat)
Finansministeren:
Punktet er udgået af dagsordenen.
798
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/5-08
22. Europaudvalgsmøde 9/5 2008
c) Beskatning af opsparing
Rapport fra Kommissionen
Rådsmøde 2866 – bilag 1 (samlenotat side 25)
Finansministeren:
Kommissionen ventes at give en orientering om den foreløbi-
ge rapport om erfaringerne med rentebeskatningsdirektivet.
Erfaringerne har været overvejende positive, men på enkelte punkter konstateres
det, at direktivets anvendelsesområde er mere begrænset, end hvad der var hen-
sigten, da direktivet i sin tid blev vedtaget, hvilket skete under dansk formand-
skab.
I den foreløbige rapport, som i øvrigt er uformel, redegør Kommissionen for en
række ændringer til direktivet, som er under overvejelse. Nogle af disse ændrin-
ger er tekniske justeringer, mens andre er af mere principiel karakter.
Økofin ventes at tage Kommissionens orientering til efterretning, og muligvis dra-
ge rådskonklusioner herom.
d) (Evt.) God regeringsførelse på skatteområdet
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2866 – bilag 1 (samlenotat side 27)
Finansministeren:
Økofin skal drøfte udkast til rådskonklusioner om at indsætte
en skatteklausul i relevante aftaler mellem på den ene side Fællesskabet og dets
medlemsstater og på den anden side tredjelande og tredjelandsgrupper.
Skatteklausulens hensigt er at tilskynde parterne til at forbedre det internationale
samarbejde på skatteområdet.
Tanken er, at Kommissionen skal medtage skatteklausulen som et element i for-
handlingerne om aftaler på bredere områder med tredjelande og tredjelands-
grupper.
Klausulen indeholder ikke præcise retningslinjer for, hvordan samarbejdet på
skatteområdet skal foregå. Det må således afklares ved selve forhandlingerne om
skatteaftalerne.
Regeringen støtter indarbejdelsen af sådanne skatteklausuler i aftaler med tredje-
lande.
Hanne Agersnap
spurgte, hvilke tredjelande vi vil diskutere skatter med. Drejer
det sig f.eks. om ulandene?
Finansministeren
svarede, at det bl.a. drejer sig om områder som Hong Kong
og Singapore.
799
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/5-08
22. Europaudvalgsmøde 9/5 2008
6. Udviklingsstrategi for toldunionen
Rådskonklusioner
KOM (2008) 0169
Rådsmøde 2866 – bilag 1 (samlenotat side 29)
Finansministeren:
Med vedtagelsen af moderniseret toldkodeks og beslutningen
om papirløse rammer for told og handel – også kaldet e-told – er der igangsat en
reformproces i toldunionen, herunder med et særligt fokus på organisation og
personale.
Udkastet til rådskonklusioner understreger, at toldmyndighederne både skal ved-
ligeholde balancen mellem sikkerhedshensyn og beskyttelse af EU’s finansielle
interesser samt understøtte den lovlige handel og den europæiske økonomis
konkurrenceevne.
Konklusionerne peger på, at for at nå disse mål må toldmyndighederne foretage
tilstrækkelige investeringer i kompetenceudvikling og ressourcer. Endelig opfor-
drer konklusionerne til, at Kommissionen i nært samarbejde med medlemslande-
ne udvikler en strategi for at nå målene.
Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner.
800
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/5-08
22. Europaudvalgsmøde 9/5 2008
7. Kommissionens foreløbige forslag til EU’s budget for 2009
Forelæggelse ved Kommissionen
SEK [2008] 0514
Rådsmøde 2866 – bilag 1 (samlenotat side 33)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 179, side 555 (seneste behandling i
EUU 29/2-08)
Finansministeren:
Kommissionen vil på mødet fremlægge sit foreløbige forslag
til EU’s budget for 2009. Budgetforslaget blev offentliggjort den 6. maj.
Forslaget om 2009-budgettet er baseret på aftalen om de finansielle perspektiver
for 2007-2013, som vi jo for nylig har haft lejlighed til at drøfte på et møde her i
udvalget og også i kredsen af partier.
Hovedpunkterne i budgetforslaget er følgende:
Der afsættes 134,4 mia. euro i forpligtelsesbevillinger, hvilket er en stigning på 3,1
pct. i forhold til 2008.
Omvendt falder betalingsbevillingerne i 2009-budgettet med 3,3 pct. til 116,7 mia.
euro. Faldet skyldes primært nedsatte betalingsbevillinger til strukturfondene.
På forskningsområdet stiger forpligtelsesbevillingerne med 5,5 pct. og betalings-
bevillingerne med 5,3 pct.
Til forvaltning af naturressourcer, dvs. primært landbruget, øges forpligtelsesbevil-
lingerne med 3,5 pct., mens betalingsbevillingerne øges med 3,0 pct. Den direkte
støtte stiger 6,6 pct., primært som følge af fortsat indfasning af direkte støtte til de
nye medlemsstater.
For denne budgetkategori skal man holde sig for øje, at dette budgetforslag for
2009 sammenligner forpligtelses- og betalingsbevillingerne med det senest opda-
terede budget for 2008, hvori bevillingerne til landbrug er nedjusteret væsentligt i
forhold til budgetforslaget for 2008 fra maj 2007. Det mest retvisende er måske
derfor nok at sammenligne det netop offentliggjorte budgetforslag for 2009 med
budgetforslaget for 2008 – altså ikke det senest reviderede, men det oprindelige.
En sådan sammenligning viser en stigning i forpligtelsesbevillinger på 2,2 pct. og i
betalingsbevillingerne på 0,1 pct.
På det eksterne område øges forpligtelsesbevillingerne med 1,7 pct., mens beta-
lingsbevillingerne falder med 6,6 pct. Bevillingen til den fælles udenrigs- og sik-
kerhedspolitik stiger med ca. 30 pct. i overensstemmelse med de finansielle per-
spektiver for perioden 2007-13. Budgettet tager forbehold for behov for yderligere
midler til Palæstina/Mellemøsten og Kosovo.
Forpligtelses- og betalingsbevillinger til administration stiger med 5 pct. i forhold til
2008, hvilket primært skyldes oprettelsen af 250 nye stillinger begrundet i udvidel-
sen.
801
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/5-08
22. Europaudvalgsmøde 9/5 2008
Det, der er tale om på onsdag, er jo en orientering om Kommissionens budgetud-
spil. Jeg vil naturligvis på behørig vis indhente mandat vedrørende budgettet for-
ud for rådets første læsning af budgetforslaget, som er den 17. juli 2008.
Jeg kommer altså her og indhenter mandat på et senere tidspunkt, og jeg ville
sådan set sætte pris på, at vi kunne tage den store budgetdebat ved den lejlig-
hed. Men nu har jeg trukket hovedlinjerne op.
Formanden
gjorde opmærksom på, at på dansk hedder det ikke ”første læs-
ning”, men ”første behandling”.
Morten Messerschmidt
forstod, at regeringen i relation til det forelagte budget
ville indskærpe budgetdisciplin, men spurgte, om den ikke på mødet ville sige
noget om landbrugsstøtten og strukturfondene, som det er regeringens politik på
længere sigt at afvikle.
Finansministeren
bekræftede, hvad der var regeringens langsigtede mål med
hensyn til landbrugsstøtten, mere målretning af strukturfondene osv., men sagde,
at i relation til de enkelte års budgetter er det mere relevant at nævne budgetdi-
sciplin.
802
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/5-08
22. Europaudvalgsmøde 9/5 2008
8. Kommissionens ændringsforslag nr. 3 til EU’s budget for 2008
Tidlig forelæggelse
KOM (2008) 0201
Rådsmøde 2866 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)
Finansministeren
nævnte ikke dette punkt.
Morten Messerschmidt
nævnte, at Microsoft havde fået nogle meget store bø-
der for overtrædelse af traktatens artikel 82, men at det tilsyneladende ikke havde
haft nogen effekt. Derfor spurgte han, hvilke overvejelser regeringen gjorde sig
om gennem højere bødekrav eller på andre måder at sikre konkurrencen.
Finansministeren
måtte for så vidt angår Microsoftsagen henvise til erhvervsmi-
nisteren, hvis ressort det er.
803
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 289: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/5-08
22. Europaudvalgsmøde 9/5 2008
9. Kommissionens ændringsforslag nr. 4 til EU’s budget for 2008
Vedtagelse
KOM (2008) 0203
Rådsmøde 2866 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
Finansministeren
nævnte ikke dette punkt.
10. Eventuelt
Morten Messerschmidt
henviste til finansministerens kronik onsdag i Berlingske
Tidende, hvor han lovpriste euroen, og spurgte, hvornår regeringen vil løfte sløret
for, hvad der er regeringens strategi med hensyn til folkeafstemninger. Helt kon-
kret ville han gerne vide: Hvad er det, vi skal stemme om hvornår?
Formanden
ville ikke afskære finansministeren fra at svare på spørgsmålet om
folkeafstemning om euroen, men gjorde opmærksom på, at Europaudvalget har
bestilt en undersøgelse, som vil være færdig i slutningen af juni.
Finansministeren
sagde, at han ikke var regeringens strateg, og diskussionen
om, hvornår vi skal have en folkeafstemning om euroen må tages et andet sted. I
sin kronik havde han blot argumenteret for, at vi skulle slutte os til euroen, hvilket i
øvrigt er i overensstemmelse med regeringsgrundlaget.
Morten Messerschmidt
beklagede, at regeringen lurepassede med hensyn til
tidspunktet for en afstemning om en ophævelse af det danske euroforbehold, når
finansministeren i Berlingske Tidende slår til lyd for, at vi skal afskaffe kronen.
Finansministeren
gjorde opmærksom på, at han i sin kronik blot havde lagt nog-
le iagttagelser frem i debatten, så læserne kunne tage stilling til, om de ønskede
euroforbeholdet ophævet. Det så han som et led i folkeoplysningen.
804