EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 315
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 25. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 30. maj 2008

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),

Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh (V) næstformand, Rikke

Hvilshøj (V), Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjelle (KF),

Lars Barfoed (KF), Kim Mortensen (S), Yildiz Akdogan (S),

Orla Hav (S), Karen Hækkerup (S), Anne Grete Holmsgaard

(SF), Karina Lorentzen (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne

Laustsen (S), Per Clausen (EL).

Finansminister Lars Løkke Rasmussen, justitsminister Lene

Espersen, integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og

klima- og energiminister Connie Hedegaard.

Desuden deltog:

Punkt 1. Modtagelse af deputation: Dansk Venturekapital og Private Equity

Forening vedrørende åbenhed i kapitalfonde

Delegationen bestod af:

Viggo Nedergaard Jensen, partner i Polaris Private Equity og bestyrelsesformand

i ventureselskabet Capital +

Jette Baade, underdirektør

Gorm Boe Petersen, chefkonsulent

Viggo Nedergaard Jensen

takkede, fordi deputationen måtte komme til Euro-

paudvalget og forelægge sine kommentarer omkring åbenhed i kapitalfonde.

Viggo Nedergaard Jensen gjorde opmærksom på, at deputationens hovedformål

med at komme, var at fortælle, hvad man i branchen og i brancheorganisationen

DVCA gør for at skabe mere åbenhed og gennemsigtighed på tværs i branchen.

Der havde været nedsat en arbejdsgruppe, som i et års tid havde beskæftiget sig

med de retningslinjer, der skulle gælde for kapitalfonde, som opererer i Danmark,

og den ville nu i løbet af 3-4 uger være klar til at offentliggøre dem. Arbejdsgrup-

pen havde skelet en del til de retningslinjer, der var blevet fastlagt i England, idet

den mente, at de var de bedste og mest avancerede, der fandtes i Europa for

øjeblikket, og ønsket var mindst at nå op på niveau med dem. Viggo Nedergaard

Jensen forudså, at man ville nå det mål, at Danmark endda på nogle områder

ville komme til at ligge foran England, og at England og Danmark, når DVCA

havde offentliggjort sine retningslinjer, ville ligge i front hvad angik åbenhed og

retningslinjer, som kapitalfonde skal opfylde.

Viggo Nedergaard Jensen sagde, at dette overordnet set var hans pointe, og at

deputationen ikke var kommet for at protestere mod åbenhed. De mente, at der

924

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

skulle være åbenhed, at der i vidt omfang generelt set var åbenhed, og at der

altså nu blev taget yderligere skridt i den retning.

Viggo Nedergaard Jensen henviste til den omdelte præsentation af DVCA og

gjorde opmærksom på, at de ikke havde siddet alene indenfor deres egne fire

væge og fundet ud af, hvad der ville være klogt, men at de havde haft en referen-

cegruppe og havde spurgt en lang række personer for at klarlægge, hvordan man

kom fremad på det felt. De glædede sig selvfølgelig til offentliggørelsen af de nye

retningslinjer, hvor der ville være en mere detaljeret præsentation af dem, så inte-

resserede fik lejlighed til at sætte sig dybere ind i deres indhold, og at Europaud-

valget også ville blive inviteret til præsentationen.

Viggo Nedergaard Jensen mente, at retningslinjerne responderede på en pæn

del af de ønsker, der kunne være omkring retningslinjer, og håbede, at de ville

være implementeret de fleste steder inden jul.

DVCA havde den holdning, at dette var deres første forsøg på at lave sådanne

retningslinjer, og at det ikke var sikkert , at de blev gode nok i alle henseender.

Derfor havde de aftalt, at de ville kigge på dem igen i 2010 i lyset af de indhøste-

de erfaringer og de kommentarer og ønsker, der måtte være givet udtryk for. Det

var også den holdning, man havde til det i England.

Viggo Nedergaard Jensen berørte herefter kort to emner, der havde været berørt

i debatten. For det første påstanden om, at det altid fører til bortskaffelse af ar-

bejdspladser, når en kapitalfond kom i vejen. Det var der mildest talt flere menin-

ger om, sagde han og tilføjede, at de havde den opfattelse, at det i alle de norma-

le tilfælde førte til flere arbejdspladser og større investeringer. Det kunne de for-

tælle mange historier om, hvis man havde tid til at lytte til dem, så det var altså en

vinkel, hvorfra de ikke kunne genkende sig selv, når den påstand blev ført frem.

Den anden påstand gik på, at man, når man lavede kapitalfonde, gældsatte virk-

somheder sådan, at de relativt hurtigt holdt op med at eksistere. Den påstand

havde intet med virkeligheden at gøre, sagde Viggo Nedergaard Jensen og tilfø-

jede, at det godt kunne være, at den undersøgelse, der var foretaget af et engelsk

universitet, var rigtig, men at den i så fald måtte været være meget urepræsenta-

tiv, for hvis kapitalfonde generelt skulle have den effekt, at 25 pct. af virksomhe-

derne gik konkurs, så troede han faktisk ikke, at deputationen sad i Europaudval-

get, men et andet sted, eksempelvis i et gældsfængsel. DVCA havde over de

sidste 15 år lavet en undersøgelse på 308 virksomheder, og af dem var der 2-3,

der var gået konkurs, altså ca. 1 pct., og der var tilsvarende undersøgelser af ik-

ke-kapitalfondsejede virksomheder, der viste det samme, så det ville sige, at kon-

kursraten på kapitalfondsejede virksomheder ikke var højere end den almindelig-

vis var, snarere lavere.

Formanden:

Takkede for materialet og tilføjede, at det var Europaudvalgets hen-

sigt på et tidspunkt at holde en bredere høring om emnet, hvor han også syntes,

at branchens egne repræsentanter skulle have mulighed for at komme og gøre

deres synspunkter gældende.

925

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Formanden spurgte, om det ikke ville være meget godt at få internationale regler.

I første omgang EU-regler, men på længere sigt internationale regler om åben-

hed, om investorbeskyttelse, og hvad der ellers kan være, ligesom man regulere-

de andre internationale finansieringsmuligheder. Ville det i virkeligheden ikke væ-

re en styrkelse for branchen.

Morten Messerschmidt

sagde, at han glædede sig til at se, hvordan de retnings-

linjer var bygget op, og hvilke problemer man dér håndterede. Men når han så,

hvordan danske kapitalfonde agerede, så var de ikke isoleret til at investerer i

danske institutioner eller europæiske institutioner for den sags skyld. Derfor ville

han sætte spørgsmålstegn ved, om retningslinjerne i en sådan kodeks for kapital-

fonde, ville være fyldestgørende i henseende til, at man måtte formode, at kapital-

fonde andre steder i verden, Mellemøsten, Asien, Sydamerika, Nordamerika osv.,

havde samme globale tendens som de danske og de europæiske. Derfor spurgte

Morten Messerschmidt, om det ikke – uanset hvor dækkende et sådant regelsæt

måtte være - ville være langt mere effektivt og dækkende at have noget, der lå i

en lov, som man var forpligtet til at følge, når man eksempelvis investerede i en

kapitalfond.

Michael Aastrup Jensen

takkede deputationen og sagde, at den sikkert vidste,

at Europaudvalget senere på dagen skulle afgive en beretning om emnet, og at

det derfor var et område, der interesserede udvalgets medlemmer rigtigt meget.

Han troede også, at alle partier var enige om, at der skulle gøres noget ikke

mindst i forhold til åbenhed, og at det derfor var rigtigt rart, at de var kommet, så

Europaudvalget kunne få lidt sober information og prøve at få sagen helt ned på

jorden. Han syntes, at debatten nogle gange havde en tendens til at bevæge sig

lidt højt oppe, ikke mindst i forhold til at der var en kæmpe forskel på vækstfonde

og kapitalfonde.

Michael Aastrup Jensen spurgte, hvad deputationens holdning var til, at man la-

vede en regulering, som kun var en EU-regulering, altså ikke en international re-

gulering, og om det ville kunne have den konsekvens, at kapitalfondene bare flyt-

tede uden for EU, eller hvad det ellers ville kunne få af konsekvenser.

Lone Dybkjær

sagde, at hendes indlæg lå i forlængelse af formandens og Mor-

ten Messerschmidts, idet hun personligt havde den opfattelse, at man var nødt til

at starte et sted i verden, og at EU var vores startpunkt, men jo ikke endepunktet.

Hun havde den opfattelse, at man skulle tage et initiativ i EU og så prøve at inter-

nationalisere det, og at man ingen vegne kom, hvis ikke man startede i EU. I lyset

af det spurgte Lone Dybkjær, hvad forhindringerne efter deres opfattelse var, hvis

det ikke var nok med et dansk/engelsk initiativ, som det de havde lagt frem?

Hvordan kunne man så komme videre i EU? Lone Dybkjær tilføjede, at der efter

hendes opfattelse var ganske mange modstridende interesser – for at sige det

pænt.

Bjarne Laustsen

mente, at man kunne få det indtryk, at de virksomheder, der

blev overtaget af kapitalfonde, faktisk kom styrkede ud af det, at der kom flere

medarbejdere osv. Men var det ikke bare et postulat, eftersom det vel også godt

kunne være sket, selv om de var kørt videre med deres tidligere ejerforhold.

926

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Bjarne Laustsen spurgte, hvorfor man, hvis det nu var så godt, skulle lokke direk-

tørerne med så mange millioner kroner for at få dem til at gå ind i arrangementer

med kapitalfonde. Det, man havde set med eksempelvis TDC, var, at det var ble-

vet et dybt forgældet foretagende, og man kunne se noget tilsvarende med Kø-

benhavns Lufthavn

Formanden

sagde, at det ikke var sådan, at Bjarne Laustens spørgsmål ikke i

den sammenhæng kunne have relevans, men det var nok var lige lovlig meget

forlangt ,at en deputation skulle kunne kommentere det.

Viggo Nedergaard Jensen

sagde som svar på spørgsmålet om en international

regulering, at en international regulering var bedre end en, man kunne lave i

Danmark og England og andre lande, men at alle jo vidste, at det ville tage lang

tid, og at det ville være temmelig svært at få noget ordentligt igennem.

DVCA’s udgangspunkt var derfor, at man havde en konkret dansk problemstilling,

hvor der var fremsat ønske om større åbenhed. Det ville de gerne gøre noget

ved, og det kunne de gøre noget ved. Viggo Nedergaard Jensen troede, at de

kunne levere noget, der var synligt, når man nåede til årets udgang, så det ville

de gøre under alle omstændigheder.

Så kunne man sige, tilføjede Viggo Nedergaard Jensen, at man skulle prøve at

lave noget i EU. Det, der så var det store dilemma, og det syntes han, at det op-

læg, man havde haft på bordet i den sidste uge, viste, det var, hvor lang man

skulle lave ønskesedlen, hvis man skulle igennem med noget internationalt. Vig-

go Nedergaard Jensen sagde, at han havde siddet i bestyrelsen for den europæ-

iske brancheorganisation EVCA, hvor de også var startet på den diskussion om

åbenhed. Her havde han sammen med sine venner fra Nordeuropa lagt sig lidt i

fonten med den linje, han havde talt for i Europaudvalget, men han måtte sige, at

man skulle ikke sige det ret mange gange, før man stødte hovedet mod en mur i

Centraleuropa og hos grækerne. Han ville ikke hænge for mange ud, men sådan

var virkeligheden. Derfor troede han, man skulle tænke sig meget grundigt om,

når man skulle lave et EU-initiativ på dette område og få det skåret til at være

relevant og med sigte på, hvad man kunne komme igennem med inden for et

rimeligt antal år.

Viggo Nedergaard Jensen sagde, at det, han havde oplevet i EVCA, da han hav-

de prøvet at tage sagen op dér, var, at organisationen ikke rigtigt turde gå videre

med det, fordi de kunne se, at der vil sprænge organisationen, hvis de gjorde det.

Derfor kom England og Danmark og nogle andre lande på brancheniveau med

deres forslag til, hvordan det kunne gøres.

Viggo Nedergaard Jensen troede dog, at man i EVCA var ved at vågne lidt op, og

at man ville trække lidt flere med sig, når man begyndte at behandle det på EU-

niveau. Så det var udfordringen.

Viggo Nedergaard Jensen troede, at man godt kunne få en standard for åbenhed,

og at den dansk/engelske regulering ville blive det, man ville kigge på et stykke

tid, men de store problemer, når man skulle til at tale om kapitalbevægelser, skat,

strukturer omkring kapitalfonde, var, at man havde nogle lommer rundt omkring i

927

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Europa, hvor man havde andre og friere regler - eksempelvis Kanaløerne, Mona-

co, Lichtenstein og tilsvarende områder.

Overordnet set mente Viggo Nedergaard Jensen, at den europæiske politiske

opgave egentlig lå i at lave et stort indre marked også på det finansielle område,

hvor der ikke var heller og øer, som kunne give anledning til for megen arbitrage

omkring regler for skat.

Formanden

takkede deputationen for fremmødet og for materialet, og sagde, at

han stod ved det, han tidligere havde sagt vedrørende en høring på et senere

tidspunkt, og at man ikke skulle tage fejl af, at der var ingen, der var ude efter en

bestemt type finansiel aktivitet. Kapitalfondene skulle selvfølgelig have mulighed

for at eksistere. Men ligesom man gjorde for anpartsselskaber, andelsselskaber

osv., så benyttede man de instrumenter, man havde i det europæiske samarbej-

de til at lave en lige spillebane for alle, sagde formanden og tilføjede, at han troe-

de, at det var det, Europaudvalget var optaget af at bidrage til, og at det havde

været værdifuldt at modtage deputationen.

928

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2872 (økonomi og finans) den 3. juni 2008

Finansministeren:

Sagerne vedrørende Slovakiets optagelse i eurosamarbejdet

og Kommissionens direktivforslag om moms på finansielle tjenesteydelser og

forsikringstjenesteydelser forelægges til forhandlingsoplæg. De øvrige sager fore-

lægges til orientering.

Jeg kan i øvrigt henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.

1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

a) Ophævelse af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud for

Italien, Slovakiet, Tjekkiet og Portugal

–

Rådsbeslutninger

Rådsmøde 2872 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Italien:

Udvalgsmødereferater:

(05) side 916 (seneste behandling i EUU 10/3-06)

(042) side 822 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 29/6-05)

Portugal:

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1685 (seneste behandling i EUU 30/6-06)

(042) side 938 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 16/9-05)

Slovakiet:

Udvalgsmødereferater:

(041) side 481 (seneste behandling i EUU 14/1-05)

(03) side 1292 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 2/7-04)

Tjekkiet:

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (071) – bilag 35, side 7 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 5/10-07)

Alm. del (06) – bilag 415, side 1617 (behandlet i EUU 29/6-07)

(042) side 481 (behandlet i EUU 14/1-05)

(03) side 1292 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 2/7-04)

929

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Finansministeren:

Økofin ventes at træffe beslutning om ophævelse af procedu-

ren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for hhv. Italien, Portugal, Slo-

vakiet og Tjekkiet.

Proceduren blev iværksat i 2004 for Slovakiet og Tjekkiet og i 2005 for Italien og

Portugal. Data for 2007 viser, at de offentlige budgetunderskud i de fire lande var

under referenceværdien på 3 pct. af BNP i 2007. Dermed er fristerne for korrekti-

onen af det uforholdsmæssige store underskud, som fastsat i Rådets henstillin-

ger, overholdt.

Kommissionen vurderer, at korrektionen er holdbar og troværdig i alle lande.

Regeringen støtter derfor ophævelsen af proceduren for alle fire lande og lægger

i den forbindelse vægt på, at landene implementerer de planlagte reformer og

tiltag, som fremgår af deres stabilitets- og konvergensprogrammer, med henblik

på at nå deres mellemfristede mål for saldoen på de offentlige finanser.

2. EMU@10: 10 år med ØMU’en

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2872 – bilag 1 (samlenotat side 11)

KOM (2008) 0238

Finansministeren:

Kommissionen ventes på mødet at præsentere sin meddelel-

se, som redegør for resultaterne af de første 10 år med den Økonomiske og Mo-

netære Union og den fælles valuta, euroen.

Det overordnede indtryk er, at den monetære union har været en stor succes, og

at kombinationen af den fælles pengepolitik og den finanspolitiske koordinering

mellem eurolandene, har bidraget til økonomisk stabilitet i euroområdet.

Tidligere tiders valutauro og rentehop i de enkelte lande har været undgået siden

euroens indførelse – dette har bl.a. været centralt i forhold til at minimere effek-

terne af det seneste års finansielle uro.

Der kan være grund til at trække følgende resultater frem:

–

Der er skabt 16 millioner nye jobs i euroområdet over de seneste 10 år. Det

svarer til en stigning i beskæftigelsen på op mod 15 pct. Ledigheden i eu-

roområdet er den laveste i 15 år.

Samtidig har ECB’s pengepolitik forankret inflationen omkring 2 pct. – et

markant lavere niveau end i årtierne før euroens indførelse.

Euroen har gjort euroområdet mere robust over for negative økonomiske

påvirkninger udefra. Dette afspejles bl.a. i den forholdsvis begrænsede af-

smitning på euroområdet af den finansielle turbulens og den økonomiske

afmatning i USA.

Derudover har euroen øget handelen og de grænseoverskridende investe-

ringer i euroområdet, hvilket i høj grad kan henføres til fraværet af valuta-

kursusikkerhed i euroområdet.

–

930

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Euroområdet står imidlertid også over for en række udfordringer i de kommende

år: Relativt lav potentiel vækst og udfordringerne fra globalisering, stigende føde-

vare- og råvarepriser, klimaforandringer og aldrende befolkninger.

Lad mig understrege, at disse udfordringer ikke er skabt af euroen. Udfordringer-

ne er de samme for en række lande uden for euroen, herunder Danmark, og ud-

fordringerne ville i flere tilfælde have været større uden euroen.

Kommissionen præsenterer i meddelelsen en række idéer til, hvordan udfordrin-

gerne bedst muligt håndteres, og jeg forventer at Kommissionen i løbet af efter-

året følger op på meddelelsen med konkrete initiativer.

Per Clausen

sagde, at han havde kunnet forstå på finansministeren, at alt, hvad

er var gået godt siden euroens indførelse, skyldtes euroen, og alt, hvad der var

gået skidt, intet havde med euroen at gøre. Hermed havde de så fået debatte-

maet for den kommende afstemning om euroen, som han så frem til med stor

fornøjelse.

Kim Mortensen

sagde, at han havde forstået, at Per Clausen havde det mod-

satte synspunkt af de øvrige, idet han mente, at alt, hvad der gik skidt, skyldtes

EU eller euroen, og at det, der gik godt skyldtes Enhedslisten.

3. Konvergensrapporter fra Kommissionen og ECB

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2872 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (06) – bilag 191, side 709 (seneste behandling i EUU

26/1-07)

Cypern og Maltas optagelse:

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) – bilag 415, side 1619 (seneste behandling i EUU

6/7-07)

EUU alm. del (06) – bilag 380, side 1378 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 1/6-07)

Finansministeren:

Kommissionen og Den Europæiske Centralbank har den 7.

maj fremlagt rapporter om konvergenssituationen i landene udenfor euroen.

Danmark og Storbritannien, som har forbehold over for euroen, er ikke vurderet i

rapporterne.

Kommissionen og ECB vurderer, at Slovakiet opfylder konvergenskriterierne for

deltagelse i euroen, givet at Økofin – som ventet – beslutter at ophæve procedu-

ren for uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Slovakiet.

KOM (2008) 0248 og KOM (2008) 0249

931

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Kommissionen har således stillet forslag om, at Slovakiet optages i eurosamar-

bejdet pr. 1. januar 2009.

Medlemslandene forventes at støtte Kommissionens forslag, og regeringen

støtter også forslaget.

Økofin ventes formelt at træffe beslutning om optagelsen af Slovakiet på mødet i

juli, efter høring i Europa-Parlamentet og efter forelæggelse for Rådet i dets

sammensætning af stats- og regeringschefer.

Per Clausen

spurgte, hvordan beslutningsprocessen i Slovakiet var, når de meld-

te sig ind i euroen – var den var ligesom i Danmark, hvor der skulle være folkeaf-

stemning, eller skulle det foregå ligesom med Lissabontraktaten, hvor den bare

blev håndteret af magthaverne. Han syntes faktisk, at man skulle arbejde på at

udvikle demokratiet i udviklingslandene, og hvis de så traf en forkert beslutning,

måtte landet selv om det.

Finansministeren

svarede, at der ikke skulle være folkeafstemning i Slovakiet

omkring optagelsen i euroen. Danmark ville dog ikke blande sig i, hvordan Slo-

vakiet ville tilrettelægge deres procedure. Det måtte være Slovakiets sag,

Per Clausen

mente, at finansministeren måtte erkende, at man stillede en ræk-

ke krav til landene, før de kunne blive medlemmer af EU, og at man også stillede

en række krav til landene, inden de kunne komme med i euroen. Derfor ville Per

Clausen gerne vide, hvad grunden var til, at man ikke kunne stille det ganske

enkle demokratiske krav, at tilslutning til euroen skulle vedtages ved en folkeaf-

stemning. Det afveg ikke var de andre krav, man stillede, det var bare i strid med

regeringens politik i Danmark, men bortset fra det var det et yderst rimeligt krav.

Finansministeren

svarede Per Clausen, at de selvfølgelig godt kunne tage en

diskussion omkring det levende folkestyre i Slovakiet, selv om han ikke var klædt

meget på til det. Men, tilføjede han, Slovakiet havde jo meldt sig ind i EU under

iagttagelse af de processer, der lå i Slovakiet, og det havde man gjort på grund-

lag af, at euroen var en integreret del af det medlemskab. Så der var ikke tale

om, at der ud fra noget slovakisk synspunkt skulle tages stilling specifikt til euro-

en. Det var et spørgsmål om timing, hvornår man tiltrådte den del af samarbej-

det. Men det havde været åbent fra starten, at det var på de vilkår, Slovakiet søg-

te optagelse i EU.

Per Clausen

sagde, at han havde forstået, at finansministeren var enig med

ham i, at man selvfølgelig kunne stille en række krav til demokratiet i EU, men at

kravet om folkeafstemning ønskede man ikke at stille i forbindelse med tilslutning

til euroen. Det synspunkt kunne man jo godt have, men skyldtes det ikke bare, at

finansministeren og regeringen grundlæggende synes, at folkeafstemninger er

en skidt ting, fordi man risikeret, at folk stemmer imod. Var det ikke bare det, der

var argumentet for, at man ikke ønskede det og derfor ikke ville stille det krav.

Finansministeren

svarede, at det spørgsmål kunne give anledning til en meget

stor diskussion. Men man kunne sige, at situationen i Danmark var den, at hvis

der skulle ske en dansk tilslutning til euroen, krævede det en folkeafstemning.

Det var regeringens synspunkt.

932

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Finansministeren gentog, at Slovakiet altså havde meldt sig ind i EU på et tids-

punkt, hvor det, at det også førte til deltagelse i euroen, var en given ting, og det

havde man så samlet taget stilling til i Slovakiet.

Spørgsmålet om, at det så var noget, der først skete pr. 1. september og ikke på

et tidligere eller et senere tidspunkt, var et spørgsmål om timing, hvornår man

mødte konvergenskravene, og det var vel ikke typisk et spørgsmål, man kunne

tage en folkeafstemning om, sagde finansministeren og tilføjede, at det vel også

lå lidt ud over, hvad det var relevant for ham at mene noget om.

4. (Evt.) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008

a) Fødevarepriser

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2008) 0321

Rådsmøde 2872 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Finansministeren:

Som led i forberedelsen af bidrag til Det Europæiske Råd

ventes Økofin at drøfte udviklingen i fødevarepriserne. Denne sag har jeg haft

lejlighed til også at drøfte med Finansudvalget.

Diskussion ventes bl.a. at fokusere på, at stigningen i priserne på landbrugspro-

dukter er et globalt fænomen og kommer i forlængelse af en mangeårig tendens

til faldende reale fødevarepriser.

Som drivkræfter bag prisstigningerne peges på blandt andet stigende efterspørg-

sel i medfør af indkomstfremgang i emerging markets og produktion af bio-

brændsler, samt højere produktionsomkostninger grundet højere oliepriser, og en

række vejrmæssigt betingede effekter nedgang i høstudbyttet i flere væsentlige

fødevareproducerende lande.

Videre fremgår, at der er brug for yderligere analyse af de disse drivkræfter, inklu-

sive de fremtidige effekter af klimaændringer på landbrugsproduktionen.

Jeg venter, at en af de centrale politikkonklusioner er, at det i EU er vigtigt at re-

ducere det opadgående pres på priserne ved at fjerne barrierer for handel med

fødevarer og reducere forvridninger i landbrugssektoren og forbedre incitamen-

terne til at øge landbrugsproduktionen.

På det internationale niveau er det vigtigt at fremme koordination med internatio-

nale partnere og her særligt stræbe efter en ambitiøs og balanceret aftale i Doha-

runden samt arbejde for holdbar produktion af biobrændsler.

I den fælles landbrugspolitik er der taget skridt til at suspendere braklægning og

øge mælkekvoter. På mellemfristet sigt er det vigtigt fortsat at øge markedsorien-

teringen i landbrugssektoren med henblik på at sektoren reagerer hurtigere på

prissignaler.

933

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Videre er det vigtigt at arbejde med det øvrige internationale samfund om assi-

stance til de mest berørte lande og på længere sigt støtte tiltag, der kan reducere

ubalancer mellem udbud og efterspørgsel af fødevarer i de mindst udviklede lan-

de.

Fra dansk side kan vi overordnet tilslutte os disse budskaber.

Jeg vil tilføje, at der endnu mere er brug for international koordination i forhold til

oliepriserne. Hver gang et land måtte give flere tilskud eller sætte skatten på

energi ned, skal vi regne med at oliepriserne stiger tilsvarende. Udbuddet af olie

er jo næsten fastlåst. Sådanne reaktioner flytter derfor bare endnu flere penge til

OPEC.

Per Clausen

sagde, at han havde forstået på finansministerens indledning, at

man ikke havde planer om at gøre noget ved det, man kunne gøre noget ved.

Man ville ikke gøre noget ved spekulationen i fødevarelagrene, man ville ikke gø-

re noget ved landbrugsstøtten i EU, og man havde sådan set også tænkt sig at

opretholde den situation, man havde omkring biobrændsel. Det ville sige, at dér,

hvor EU kunne gøre en forskel, gjorde man ingenting.

Bjarne Laustsen

sagde, at det var helt uomtvisteligt, at der skete og var sket

noget med fødevarepriserne i den seneste tid, men at det selvfølgelig kunne væ-

re, at priserne havde været for lave, og at det var det, der slog igennem nu. Han

troede, at dér, hvor man som forbruger oplevede, at der kunne være et problem,

det var ved, at priserne steg ret voldsomt på nogle produkter samtidig med, at

man subsidierede erhvervet ret kraftigt. Nu havde man haft muligheden for at gø-

re noget ved det i det såkaldte sundhedstjek, men der kom tilsyneladende ikke

noget særligt ud af det. Derfor ville han gerne vide, hvad der helt præcis lå i det,

finansministeren havde sagt om, at man ville støtte dér, hvor der var barrierer.

Var der planer om konkrete tiltag, hvor man virkelig kunne gøre noget for at få et

friere marked i landbrugssektoren i stedet for at have denne dybe afhængighed

af landbrugsstøtten.

Svend Auken

oplevede det ikke helt sådan, at finansministeren slet ikke havde

sagde noget om spekulation, men tværtimod havde sagt, at man ville åbne mar-

kedet op. Og det ville være godt, for selvfølgelig var det stærkt stødende, at spe-

kulative opkøbere i sig selv var med til at presse en i forvejen uheldig prissituati-

on opad, og det havde EU formentlig mulighed for at gøre noget ved.

Kim Mortensen

sagde, at Europaudvalget jo tidligere havde diskuteret euroen

og inflationen i eurolandene, og at han gerne ville vide, om der var lavet bereg-

ninger på, om inflationen for så vidt angik fødevarepriserne var støre i eurolan-

dene end udenfor eurolandene, eller om inflationen var nøjagtigt ens, uanset om

man befandt sig i eurolandene eller ej.

Orla Hav

spurgte, om der ikke var mulighed for, at EU ved at kende sin besøgel-

sestid kunne slå to fluer med ét smæk. Der var behov for flere og bedre fødeva-

rer, og man ville få behov for, at flere fødevarer kunne bidrage til vedvarende

energi af forskellig slags, som finansministeren også havde været inde på. Orla

Hav spurgte derfor, om der ikke var mulighed for at opnå begge dele ved at sæt-

934

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

te gang i finansieringen af moderniseringen af landbruget på det afrikanske kon-

tinent.

Orla Hav tilføjede, at han var så gammel, at han kunne huske eftervirkningen af

Marchall-hjælpen, som USA satte i værk i forhold til Europa på et tidspunkt, hvor

det kunne forudses, at der ville blive behov for ordentlige fødevarer og i øvrigt en

ordentlig velstand. Derfor spurgte han, om det ikke var en idé at udvide de vir-

kemidler, som finansministeren havde været inde på, og ændre noget på støtte-

ordningerne osv., altså gøre en direkte målrettet indsats i forhold til det afrikan-

ske kontinent og dermed slå to fluer med ét smæk ved at skabe en kraftig positiv

vækst i Afrika og øge tilgangen af gode fødevarer, som var efterspurgt.

Lone Dybkjær

sagde, at der havde været en drøftelse vedrørende fødevarer i

Rådet for almindelige anliggende den 26.-27. maj, men at hun ikke havde hørt

finansministeren sige noget om resultatet af de drøftelser, selv om datoerne var

passeret.

Lone Dybkjær ville gerne vide, om Europaudvalget havde bedt om at få et notat

om spekulation. Hvis det ikke var tilfældet, ville hun bede om et notat, der belyste

de stigende oliepriser og fødevarepriser samt spekulationssiden.

Svend Auken

tilføjede, at han syntes, at det var fuldstændigt berettiget, at Lone

Dybkjær ønskede at få disse emner belyst. Svend Auken havde opfattet finans-

ministeren sådan, at han ville modsætte sig kompenserende skattelettelser til at

afhjælpe de voldsomt stigende olie- og benzinpriser. Derved forstod han, at man

tog stærkt afstand fra tanken i Sarkozys initiativ om at sænke generelt momsen

på olieprodukter. Svend Auken mente, at det var en fantastisk klar argumentation

og tilføjede, dette lød godt.

Finansministeren

sagde, at han kunne bekræfte, at det var regeringens grund-

synspunkt omkring det aktuelle energiprisniveau, hvor man vel i øvrigt også kun-

ne glæde sig over, at euroen og kronen var så stærke valuataer. Hvis der ikke

var sket den justering i relationen euro/dollar, mente han, at 1 l benzin aktuelt

ville have kostet omkring 15 kr. med de internationale prisafregninger i dollars på

olie.

Finansministeren sagde på foranledning af, at flere indlæg havde relateret sig til

fødevarediskussionen, at sagen var sat på denne dagsorden med henblik på et

oplæg til DER og for at få diskuteret fødevareprisudviklingens indflydelse på den

generelle økonomi. Det var jo ikke finansministrene, der skulle lave den justering

i EU’s landbrugspolitik, som debatten om fødevarepriser måtte give anledning til.

Finansministeren sagde, at den debat, han gerne ville være med til at starte, og

som han ikke troede, at det ville blive svært at starte i Økofin, det var, at man

skulle bevæge sig i markedsorienteret retning, og at man skulle fjerne barrierer.

Men det var der jo dybest set også konsensus om i det danske Folketing, når

man gav sit bud på de finansielle direktiver for den næste årrække. Finansmini-

steren troede bare, at man også skulle være realistisk og sige, at det nok var i

forhold til de næste finansielle perspektiver, man reelt havde mulighed for at lave

egentlige kursudsving. Og så havde landbrugsministrene jo ophævet braklæg-

935

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

ningsordningen, øget mælkekvoterne og gjort andet, der skulle fremme produkti-

onen, tilføjede han.

Finansministeren sagde, at han syntes, at det var udmærket at få dette emne

belyst og sagde, at der i Finansudvalget dagen før også havde været en drøftel-

se omkring disse ting. Den var mere specifikt gået på, hvad overløbet eller effek-

terne på EU’s budget var af de forskellige scenarier i forbindelse med den inter-

nationale fødevareprisudvikling. Finansministeren tilføjede, at det havde stor og

fælles interesse, og at det i det omfang, Europaudvalget gerne ville have det be-

lyst, måske var en god idé også at få det belyst i et eller andet samarbejde.

Det var ikke regeringens opfattelse, at spekulationselementet var nogen primær

drivkraft i det, man oplevede i øjeblikket. Der havde været en lang årrække, hvor

der havde været reelt faldende fødevarepriser, og det var vel et udslag af mange

faktorer, der satte ind på én og samme tid, der gjorde, at man kunne opleve en

helt anden prisudvikling. Finansministeren nævnte i den forbindelse den betyde-

lige velstandsstigning i en række lande, der gav et stort efterspørgselspres samt

dyrkning af fødevarer til første generation udvikling af biobrændsel m.v. Og man

måtte jo tro på, at markedet også i nogen grad selv regulerede sig, hvormed der

ville være fokus på at øge produktionen rundt omkring globalt, fordi man kunne

afsætte til højere priser.

Finansministeren syntes, at det Orla Hav havde sagt om fødevareproduktion i

Afrika, havde stor relevans i forhold til vores eget arbejde med udviklingsbistan-

den, og var et perspektiv, der skulle tænkes ind dér. Finansministeren havde i

hvert fald selv den grundopfattelse, at i forhold til at skabe langsigtede løsninger

handlede det også om, at forfølge frihandelssporet, at få fjernet barrierer. Kunne

man tænke udviklingsstrategi ind i den sammenhæng, ville det selvfølgelig også

være klogt.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at der i hvert fald var én ting, finansministeren

kunne bidrage med som indspil til DER, og det var at sige, at man ville have af-

skaffet tilskud til energiafgrøder. Det var ikke det, der var lagt op til. Der var lagt

op til, at det skulle udfases på et eller andet tidspunkt, men hun mente, at det

kunne være et meget konstruktivt bidrag, hvis finansministeren kunne spille det

ind til DER.

Per Clausen

spurgte finansministeren, om han var enig med socialdemokrater-

ne i, at løsningen på problemet med spekulation var et frit ureguleret marked. Per

Clausen sagde, at han altid havde haft den opfattelse, at hvis man skulle sikre et

frit marked, skulle det være reguleret. Men han havde forstået på det, finansmini-

steren sagde, at Socialdemokraterne mente, at det ville kunne løse fødevarepro-

blemerne og undgå spekulation omkring dem at have et frit marked. Per Clausen

syntes, at det var en meget spændende økonomisk teori, Socialdemokraterne

dér lagde frem.

Lone Dybkjær

gjorde opmærksom på, at finansministeren ikke havde svaret på

hendes spørgsmål, om han vidste, hvad der var sket på rådsmødet for generelle

anliggender.

936

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Svend Auken

sagde i forlængelse af Per Clausens indlæg, at der var forskel på,

om man sagde, at man var tilhænger af et åbent marked, eller at man var til-

hænger af et ureguleret marked.

Henrik Høegh

spurgte, om det ikke var sådan, at når man i landbrugspolitikken

opgav slap produktionsstyring og havde et ønske om at overgå til markedsvilkår,

og der så var knaphed på en ressource, så var et af vilkårene, at der kunne op-

stå spekulation, og at den bedste måde at undgå spekulation på, var at sørge

for, at markedet var velforsynet med det pågældende produkt.

Finansministeren

svarede, at man jo først og fremmest skulle sørge for, at mar-

kederne var velfungerende, og at han syntes, at det var et lidt falsk billede, Per

Clausen sad tilbage med. Det, finansministeren havde forsøgt at gøre sig til

talsmand for, var et frit indre marked.

Finansministeren sagde, at Anne Grete Holmsgaard måtte adressere sit

spørgsmål til fødevareministeren, da det ikke var finansministrene, der tilrette-

lagde den konkrete fødevarepolitik. De havde drøftelser af, hvilken indflydelse

stigende internationale fødevarepriser havde på den økonomiske politik, og det

kom til udtryk i nogle generelle synspunkter, som han havde givet udtryk for i Eu-

ropaudvalget. Det skulle så balanceres op imod andre hensyn f.eks. omkring

forskning og udvikling af 1. generations biobrændsel. Der var en balance der,

som finansministeren ikke ville sidde og kloge sig på i detaljer.

Finansministeren sagde, at Europaudvalget ville kunne få et referat fra rådsmø-

det (almindelige anliggender) den 26.-27. maj 2008, for drøftelsen om fødevarer

var altså taget op på dansk initiativ.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at hun syntes, at hun havde fået svar på noget

helt andet end det, hun havde spurgte om, og det hun havde opfordret til en dis-

kussion om blandt finansministrene. Det, Anne Grete Holmsgaard sagde, var, at

det ville være hensigtsmæssigt, hvis finansministrene anbefalede som indspil til

DER, at man afskaffede tilskuddet til dyrkning af energiafgrøder nu.

Derudover ville Anne Grete Holmsgaard gerne have en tilkendegivelse vedrø-

rende det, der var Danmarks politik med hensyn til landbrugsstøtten, nemlig at få

den afviklet. Hun mente, at det helt klart var indenfor ministerens kompetence-

område at sige at set med vores økonomiske briller ville det være hensigtsmæs-

sigt, at man ikke ventede med at afskaffe det særlige ekstra hektartilskud til se-

nere, men at man gjorde det nu.

Anne Grete Holmsgaard ville gerne have svar på, om ministeren ville tage initia-

tiv til, at det blev diskuteret, og at der kom en sådan indstilling frem.

Bjarne Laustsen

sagde, at han, når han blev angrebet af gode venner, var nødt

til at sige, at han bestemt ikke gik ind for et ureguleret marked, når det drejede

sig om fødevarer. Han ville gerne gøre noget for økologien, og det var der rigtigt

mange, der gerne ville, så det var et af de områder, man skulle kigge på. Men

hvis man var i en mangelsituation, så skulle man jo ikke – selv om man ophæve-

de braklægningen - bruge flere pesticider. Derfor var man nødt til at kigge på den

samlede belastning af de ting.

937

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Når man var i en situation, hvor forbrugerne skulle betale en højere pris, fordi

markedet på nogle området regulerede det, og man så samtidig subsidierede det

erhverv så meget, som man gjorde, så kunne Bjarne Laustsen godt forstå, at

forbrugerne sagde, at det var fuldstændigt tosset. Han tilføjede, at han udmærket

vidste, at der i andre lande nærmest var et folkekrav om, at man begrænsede

det, og at der i Europaudvalget var et flertal for, at der skulle være ligevægt, og at

der skulle gøres noget ved det nu. Men derfor kunne den danske regering, hvis

man mente, at man ville reducere og afskaffe den direkte støtte og bruge penge-

ne mere klogt, jo godt gå i brechen for den del af det. De skulle have en debat

om fødevarepriser i Folketinget den 10.juni, og så ville de få lejlighed til at stille

alle de samme spørgsmål til fødevareministeren, tilføjede Bjarne Laustsen.

Per Clausen

sagde, at han så kunne forstå, at der var enighed om, at svaret ik-

ke var et ureguleret marked, og at han godt kunne tænke sig at spørge finansmi-

nisteren, om han havde gjort sig nogle overvejelser over, at man skulle regulere

markedet, når svaret ikke var et ureguleret marked. Det var sådan set dejligt, at

de var enige om, at det at fjerne alle rammer ikke løste problemerne.

Det eneste svar fra finansministeren havde været, at det skulle være mere frit,

end det var i dag, sagde Per Clausen. Men hvis det skulle være reguleret, måtte

man have en oplevelse af, hvordan det skulle reguleres.

Finansministeren

troede, at det ville være svært for ham udtømmende at svare

på, hvordan det globale fødevaremarked skulle indrettes, hvilke mekanismer der

skulle til for at sikre, at det var i balance og harmoni. Det ville kræve et lidt større

tilløb fra hans side, troede han, men han ville bare sige, at en del af det var selv-

følgelig nogle internationale aftaler, og en del af det var, at vi på vores egne indre

linjer omlagde vores landbrugsstøtte – på sigt afviklede den – som Bjarne Laust-

sen havde været inde på, og flyttede støtten fra produktion til individer sådan, at

vi ikke kom til negativt at påvirke produktionssammensætningen. Det var jo en

bevægelse, der var i gang, og det var en bevægelse, som Danmark var en me-

get aktiv del af. Det var det, der var hovedlinjen i det indspark, vi havde givet til

de næste finansielle perspektiver i EU afstemt med et meget massivt flertal i Eu-

ropaudvalget, og derfor kunne finansministeren ikke forstå, hvis de skulle have

en stor diskussion om det i Europaudvalget for nærværende.

Finansministeren erklærede sig enig i, at det forhold, at der var et øget globalt

prisniveau og dermed også en bedre mulighed for at have indseende i de føde-

vareproducerende erhverv, var et supplerende argument mod subsidier og land-

brugsstøtte, og at man skulle tage det med om bordet. Men det rokkede bare ik-

ke ved, hvad det danske udgangspunkt var.

Finansministeren så ikke sig selv i spidsen for en diskussion om, hvilket tilskuds-

niveau, der skulle være på energiområdet på mødet i Økofin den kommende

tirsdag.

Finansministeren erklærede sig også enig i – og det ville også blive en lidt brede-

re diskussion, sagde han – at de nye energiformer naturligvis skulle tænkes ind i,

hvilken indikation de havde på fødevareforsyningen. Det var også det, der havde

938

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

været regeringens linje i diskussionen om 1. og 2. generations biobrændsel. Men

han mente, at det var en lidt mere kompleks diskussion, som havde både en

energiindfaldsvinkel, en klimaindfaldsvinkel og en fødevareindfaldsvinkel, når

man skulle tage stilling til, hvordan man i øvrigt sikrede, at der var basis for 1.

generations biobrændstof som forudsætning for 2. generations biobrændstof. Og

den debat havde en kompleksitet, der rakte ud over det, en finansminister almin-

deligvis skulle tage stilling til. Derfor ville man ikke opleve, at det blev på hans

initiativ, der blev hejst flag om, at man på den meget korte bane skulle justere på

det spørgsmål.

Kim Mortensen

gjorde opmærksom på, at han ikke havde fået svar på spørgs-

målet, om der var større stigninger på fødevarepriserne inden for end uden for

eurolandene. Og han spurgte, om det var, fordi finansministeren ville sende et

skriftligt svar på det spørgsmål.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at hun bare ville gøre det klart, at det, hun

spurgte om, ikke drejede sig om 1. - og 2. generations biobrændsel, det ville hun

ikke blande finansministeren ind i, da hun var enig i, at det var en meget kom-

pleks diskussion.

Det Anne Grete Holmsgaard spurgte om og opfordrede til drejede sig udeluk-

kende om det særlige hektartilskud. Men hver gang, hun spurgte, fik hun et langt

svar om 1.- og 2. generations biobrændstof, og det efterlod hende med et indtryk

af, at det måske ikke var helt klart for finansministeren, hvad hun spurgte om.

Per Clausen

sagde, at han så frem til, at få et svar, der handlede om, at fødeva-

repriserne var steget mindre i eurolandene end i Danmark, og at man så bagef-

ter kunne tage en diskussion om markedsforholdene i Danmark og om, hvordan

man skulle indrette sig i stedet for.

Per Clausen spurgte finansministeren, om det var sådan, at når man stillede et,

syntes Per Clausen, meget relevant spørgsmål til det flertal, der var i det danske

Folketing, der handlede om, at man skulle have et reguleret marked, så fik man

det svar, at selvfølgelig skulle markedet reguleres. Vi ved ikke lige præcis hvor-

dan, og det var for indviklet at svare på det, fordi der var et stort flertal for syns-

punkterne.

Det var det, svar, finansministeren havde givet, og det syntes Per Clausen ikke

var helt tilfredsstillende.

Finansministeren

mente ikke, at det var det, han havde sagt.

Man havde en diskussion i Europa nu, hvor vi havde den regulering af de føde-

vareproducerende erhverv, som vi havde. Vi havde en masse meget klare dan-

ske sigtelinjer for, hvad det var for en udvikling vi ønskede over tid.

Så var der endvidere en international indikation, som handlede om internationale

aftaler, men det førte for vidt i forhold til en principiel diskussion i Rådet tirsdag.

Rådsmødet handlede om, hvad det var det for fødevarepriser, vi kunne aflæse,

hvad var der af indikation på den europæiske økonomi, hvad var det for årsags-

sammenhænge, der lå i det, og hvad var det for overordnede politiske signaler

de skulle sende til DER.

939

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Finansministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard, at han udmærket godt for-

stod spørgsmålet, og at han også svarede på det hver gang. De ønskede at give

nogle sigtelinjer, og det var klart, at hvis man oversatte de sigtelinjer, så måtte

det nødvendigvis føre til et synspunkt om, at man skulle give støtte til energiaf-

grøder, og det var det svært at finde belæg for i de sigtelinjer, vi gav, så det var

han imod. Men så var spørgsmålet, sagde finansministeren, om det så betød, at

finansministeren ville komme med en markant opfordring om, at vi lige nu og her

i morgen i princippet skulle ophæve støtten til energiafgrøder. Dét skridt ville fi-

nansministeren ikke tage, for det måtte være i regi af landbrugsministrene, at

man ud fra en samlet afvejning af mange forskellige ting måtte tage stilling til, om

det så var nu og her eller senere og i givet fald, hvordan det skulle ske.

NOT

Men det helt overordnede synspunkt, der hed, at vi i en tid, hvor vi fattes

fødevarer så at sige subsidierer, at der produceres fødevarer til andet formål end

menneskelig fortæring, det var finansministeren enig i.

Finansministeren sagde, at han meget gerne ville gå videre med det spørgsmål,

Kim Mortensen havde rejst. Finansministeren mente, at der måtte foreligge stati-

stisk belæg for at afdække, hvordan fødevareprisudviklingen var i eurolandene

kontra ikke-eurolandene.

5. Finansielle tjenesteydelser

a) Clearing og afvikling

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2872 – bilag 1 (samlenotat side 24)

Rådsmøde 2787 – svar på spørgsmål 1(notat om ”code of conduct”

ifbm. clearing og afvikling af værdipapirhandel)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (071) – bilag 35, side 20 (seneste behandling i EUU

5/10-07)

Finansministeren:

Økofin vil drøfte den halvårlige statusrapport om arbejdet

med at fjerne hindringer for den grænseoverskridende clearing og afvikling af

handel med værdipapirer.

Baggrunden for arbejdet er, at forskelle i nationale markeder og lovgivning be-

sværliggør og fordyrer den grænseoverskridende clearing og afvikling.

En række initiativer er iværksat for at afdække og fjerne hindringerne. Et af de

centrale spørgsmål vedrører udviklingen af fælles europæiske standarder, der

skal øge sikkerheden ved grænseoverskridende clearing og afvikling.

Et væsentligt diskussionspunkt har i den forbindelse været, hvilke finansielle insti-

tutioner, der skal omfattes af standarderne. Rådskonklusionerne støtter en kom-

promisløsning, der bl.a. indebærer at standarderne er vejledende.

940

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Generelt vurderer halvårsrapporten, at arbejdet med clearing og afvikling forløber

efter planen. Formandskabet lægger op til rådskonklusioner, der opfordrer alle

involverede til at fortsætte arbejdet med de forskellige initiativer.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.

b) Solvens II

–

Fremskridtsrapport

KOM (2007) 0361 og KOM (2008) 0119

Rådsmøde 2872 – bilag 1 (samlenotat side 29)

KOM (2007) 0361 – bilag 1 (grundnotat af 14/9-07)

KOM (2007) 0361 – bilag 2 (opdateret notat af 28/4-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 32 (seneste behandling i EUU

30/11-07)

Finansministeren:

Kommissionen har fremsat forslag til direktiv vedrørende for-

sikringsvirksomhed, kaldet Solvens II. Udover at samle de eksisterende 13 forsik-

ringsdirektiver i ét direktiv, som i sig selv vil skabe nogen klarhed, foreslås en ind-

førelse af risikobaserede kapitalkrav til forsikringsselskaber.

Forhandlingerne om forslaget startede i efteråret 2007, og på det kommende

Økofin forventes formandskabet at præsentere en fremskridtsrapport herom.

De væsentligste spørgsmål synes nu at være indkredset til kapitalkravene på den

ene side og organiseringen af tilsynet på den anden side, på de felter udestår der

endnu nogle løsninger på. F.eks. må de økonomiske og stabilitetsmæssige forde-

le, ved at en koncern opfattes som én økonomisk enhed, vejes mod de stabilitets-

og tilsynsmæssige fordele ved, at datterselskaber kan operere uafhængigt af re-

sten af koncernen.

Europa-Parlamentet forventer at kunne afgive sin udtalelse om forslaget til efter-

året og det franske formandskab forventes at arbejde intensivt med forslaget un-

der sit formandskab. Jeg forventer at kunne vende tilbage til forslaget i løbet af

efteråret.

Jeg tror, at noget af det, vi skal have stærk fokus på, er netop spørgsmålet om-

kring kapitalkrav, men det kan vi vende tilbage til.

Regeringen støtter generelt Kommissionens udspil og tager fremskridtsrapporten

til efterretning.

Formanden

sagde, at noget af det, man kunne se, der skete i USA i øjeblikket,

netop var, at fordi man havde stillet de såkaldte konkurrencebaserede kapital-

krav, så krakkede forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber på stribe, og

at det var med til yderligere at presse den finansielle krise. Altså alle disse her

lempelser, der var lavet, betalte man en meget høj pris for.

941

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Vi havde erfaring for i Danmark, da vi bevarede konservative kapitalkrav til vores

bankvæsen, da krisen slog til i slutningen af 1980erne, hvilket man ikke gjorde i

Sverige, Norge og Finland med det resultat, at stort set alle banker mere eller

mindre gik fallit og måtte overtages af staten. Her tænkte formanden på, at det

var klart, at branchen altid gerne ville kunne gøre mere med de samme beløb

eller med mindre beløb, men at vi alligevel havde en interesse i en vis konserva-

tisme. Det var meget sjældent, at han forsvarere konservative synspunkter, sag-

de formanden, men her troede han den ville være velanbragt, og det var også

sådan, han hørte finansministeren.

Finansministeren

svarede, at

for det første, at, man ville vende tilbage til denne sag til efteråret, hvor den ville

kunne finde sted på et endnu mere oplyst grundlag.

for det andet, var sigtet ikke at lempe kapitalkravene generelt, men at indfører så

lidt risikobaserede kapitalkrav, hvor man mere specifikt i forhold til det enkelte

selskab stillede de kapitalkrav, der skulle til at afdække det, som det konkrete

selskab var eksponeret overfor.

Finansministeren tilføjede, at han grundlæggende var enig i, at man skulle sætte

kapitalkravene på det rigtige punkt, for at sikre, at der var dækning for det, man

forsikrede, så man minimerede risikoen for tab, men at man omvendt jo heller

ikke skulle stille krav på et sådant niveau, at det i sig selv var omkostningsfordy-

rende.

Og der var selvfølgelig en forskel på at diskutere forsikringsselskaber her og så

den finansielle magtsektor på den anden side, men finansministeren var sådan

set grundlæggende enig i formandens indledende betragtninger. Det var også

det spor, regeringen ville forfølge.

c) Indskydergarantiordninger

–

Orienterende debat

Rådsmøde 2872 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)

Finansministeren:

På Økofin skal vi have en første orienterende drøftelse om

indskydergarantiordninger med henblik på at udstikke en kurs for det videre ar-

bejde på området.

Indskydergarantiordninger fungerer som sikkerhedsnet for indskydere, idet deres

indskud dækkes delvist eller helt, hvis et kreditinstitut bliver insolvent.

Det gældende direktiv for indskydergarantiordninger giver medlemslandene væ-

sentlig frihed til selv at udvikle ordningerne, og der er jo også af den grund store

forskelle mellem EU-landenes garantiordninger.

På den baggrund er det hensigtsmæssigt at drøfte erfaringerne med garantiord-

ningerne, forskellene mellem de nationale ordninger og – hvor det måtte være

942

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

relevant – at styrke samarbejdet i EU, f.eks. med henblik på at sikre forbrugerbe-

skyttelsen og den finansielle stabilitet.

6. Skat

a) Moms af forsikringstjenester og finansielle tjenester

–

Fremskridtsrapport

KOM (2007) 0746 og KOM (2007) 0747

Rådsmøde 2872 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

KOM (2007) 0746 – bilag 1 (grundnotat af 28/2-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 179, side 559 (senest behandlet i EUU

29/2-08)

Finansministeren:

På det kommende Økofin fremlægger formandskabet en

fremskridtsrapport om det foreløbige arbejde på arbejdsgruppeniveau i relation til

forsikringstjenester og finansielle tjenester. Der ventes alene en orienterende de-

bat om forslaget. Jeg fremlægger imidlertid sagen til forhandlingsoplæg nu, fordi

udvalget tidligere har givet udtryk for særlig interesse for sagen, og fordi den har

nogle principielle aspekter.

Formålet med forslaget er for det første at harmonisere afgrænsningen af de

momsfritagne forsikrings- og finansielle tjenesteydelser for at forbedre retssikker-

heden for markedsdeltagerne og skattemyndighederne.

Regeringen støtter denne del af forslaget.

Regeringen kan også støtte Kommissionens intention om at indføre såkaldte om-

kostningsdelingsgrupper, så mindre finansielle virksomheder vil kunne gå sam-

men om investeringer og f.eks. opnå bedre markedsvilkår.

Kommissionen foreslår imidlertid også at reducere omkostningseffekten af moms

på varer og tjenester som udbydere af forsikrings- og finansielle ydelser betaler,

ved at give mulighed for frivillig momsregistrering. Denne del af forslaget kan re-

geringen ikke støtte.

Den finansielle sektors ydelser er ikke momspligtige i dag. Hvis de finansielle

virksomheder gøres momspligtige vil det bl.a. indebære, at der vil skulle lægges

moms på den finansielle sektors ydelser - bortset fra renter - og at de vil kunne få

refusion for moms på køb af varer og tjenesteydelser. Da momsprovenuet af sek-

torens køb af varer og tjenester er større end det forventede provenu af moms på

sektorens ydelser, vil det indebære en stor økonomisk gevinst for den finansielle

sektor - men det vil tilsvarende indebære et provenutab i milliardklassen for sta-

ten. Det vil i sig selv være problematisk.

943

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Kommissionens overordnede argument for delforslaget om frivillig momsregistre-

ring er hensynet til EU-udbyderes konkurrencemæssige stilling i forhold til udby-

dere i tredjelande og nogle EU-lande, hvor den mulighed i dag eksisterer.

Jeg er enig i, at reglerne bør være ens for finansielle virksomheder på tværs af

grænser, men jeg mener ikke Kommissionens forslag er den rigtige måde at gøre

det på. Principielt mener jeg, det er et forkert signal, at man selv skulle kunne

vælge, om man vil lade sig momsregistrere, og det er ikke en model, jeg umid-

delbart er indstillet på at udbrede.

Derudover synes jeg ikke det er oplagt, at der er væsentlige konkurrenceevne-

problemer i den finansielle sektor. Hvis det alligevel skulle vise sig at være tilfæl-

det, så må man se på sektorens samlede skatteforhold og ikke kun en del af den.

Så den del af forslaget er vi meget skeptiske overfor, og det står Danmark ikke

alene med.

Det er situationen omkring dette.

Per Clausen

sagde, at han ville skynde sig at sige, at han var enig med regerin-

gen, og spurgte, om finansministeren ville bekræfte, at hvis Danmark stemte

imod, blev de foreslåede ændringer ikke vedtaget, og om regeringen ville bruge

sin vetoret til at stemme imod, hvis der blev tale om at gennemføre noget, der

kostede den danske statskasse penge.

Finansministeren

svarede, at det slet ikke ville komme dertil, hvor der kunne

blive tale om brug af vetoretten. Der ville være en betydelig gruppe lande, der

indtog det samme synspunkt, som vi indtager, så det kunne man føle sig tryg

ved.

Per Clausen

sagde, at han var helt tilfreds med finansministerens svar, for så

ville de regler, som regeringen var imod, ikke blive vedtaget, og det var det, der

var pointen i det.

b) Punktafgifter: Forslag til direktiv om den generelle ordning om

punktafgift

–

Fremskridtsrapport

KOM (2008) 0078

Rådsmøde 2872 – bilag 1 (samlenotat side 37)

KOM (2008) 0078 – bilag 1 (grundnotat af 21/4-08)

Finansministeren:

Det slovenske formandskab ventes at præsentere en status-

rapport for forhandlingerne om Kommissionens forslag til nyt generelt punktaf-

giftsdirektiv.

Direktivet indeholder bl.a. regler for et elektronisk system for overvågning og kon-

trol ved grænseoverskridende EU-handel med punktafgiftspligtige varer (EMCS -

Electronic Movement and Control System – det nævner jeg, fordi det er en forkor-

944

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

telse, der optræder flere gange). Det er f.eks. benzin- og olieprodukter, alkohol-

holdige drikkevarer og tobak.

Statusrapporten viser, at forhandlingerne skal være afsluttet, og et nyt direktiv

vedtaget senest ved udgangen af i år, hvis EMCS skal fungere som planlagt fra

april 2009.

Kommissionens direktivforslag indeholder også et forslag om, at når private for-

brugere fra ét EU-medlemsland køber punktafgiftspligtige varer i et andet med-

lemsland, skal der betales afgifter i købslandet.

Den del af forslaget bryder med den hidtidige linje i EU’s afgiftspolitik, der har fulgt

forbrugslandsbeskatningsprincippet, der omvendt flugter med, at der netop er tale

om afgifter på forbrug af de pågældende varer.

En vedtagelse af denne del af forslaget ville desuden kunne betyde kraftigt sti-

gende grænsehandel. Regeringen kan ikke støtte forslaget om, at der skal beta-

les afgifter i købslandet, og det ventes ikke at komme med i det samlede forslag.

c) Rapport om adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2872 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Finansministeren:

Adfærdskodeksgruppen vil aflægge den sædvanlige rapport

om gruppens arbejde i det sidste halve år.

Rapporten giver ikke anledning til særlige kommentarer.

7. Eventuelt

Bjarne Laustsen

sagde, at når man drøftede konsekvenserne af nogle af de

store ting, der skete rundt omkring, så ville han også spørge, om boligpriserne

ville komme til drøftelse. Han mente, de spillede en betydelig rolle i forbindelse

med krisen i USA, hvor man havde belånt ejendommene med afdragsfrie lån på

samme måde, som man gjorde i Danmark, og om det kunne få finansministeren

– set i bagklogskabens klare lys – at sige, at det måske ikke var særlig godt at

gøre det, fordi det kunne få boligboblen til at briste, fordi man havde kørt for hårdt

på med at belåne ejendommene, og når det så gik galt, så trak det også andre

områder med ned.

8. Siden sidst

Ingen punkter.

945

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Formanden

konstaterede, at der ikke var konstateret et flertal imod de af fi-

nansministeren forelagte forhandlingsoplæg, men at Enhedslisten havde udtalt

sig imod forhandlingsoplægget under punkt 3.

946

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Punkt 3. Rådsmøde nr. 2873 (retlige og indre anliggender) og møde i de

blandede udvalg på ministerniveau med deltagelse af henholdsvis Norge

og Island og af Schweiz den 5.-6. juni 2008

Justitsministeren forelægger dagsordenspunkt 1-16 og 28

Integrationsministeren forelægger dagsordenspunkt 17-27

Formanden

bød justitsministeren velkommen.

Justitsministeren:

På torsdag og fredag i næste uge holdes det sidste råds-

møde om retlige og indre anliggender under slovensk formandskab.

Mødet foregår i Luxembourg, og udvalget har som sædvanligt modtaget et sam-

lenotat om de sager, som er på dagsordenen for mødet.

Jeg vil koncentrere mig om de vigtigste sager på dagsordenen, men I er naturlig-

vis meget velkomne til også at stille spørgsmål om de punkter, som jeg ikke selv

kommer ind på.

Jeg kan oplyse, at dagsordenspunkt nr. 28 om en PNR-aftale med Australien fo-

relægges med henblik på forhandlingsoplæg, mens de øvrige sag er forelægges

til orientering.

Jeg skal endvidere nævne, at dagsordenspunkt nr. 14 om kritisk infrastruktur hø-

rer under Forsvarsministeriets område.

Formanden

udtrykte glæde over at have integrationsministeren i Europaudval-

get. Han gjorde opmærksom på, at der ikke var forhandlingsmandater til de punk-

ter, integrationsministeren skulle forelægge – det var punkterne 17-27 på RIA-

dagsordenen – og bad om, at der blev vist forståelse for, at Europaudvalget fore-

løbig havde siddet til mødet i tre en halv time.

Integrationsministeren

sagde, at hun havde et manuskript på 15 sider, men at

hun ville prøve at gøre det hurtigt.

1. E-justice

–

Status og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 82 (senest behandlet i EUU

30/11-07 – punktet ikke nævnt)

EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1431 (behandlet i EUU 8/6-07)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

947

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

2. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer

og biometriske identifikationer i pas og rejsedokumenter, som

medlemsstaterne udsteder*

–

Politisk enighed

Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Rådsmøde 2873 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

KOM (2007) 0619

Justitsministeren:

Det forventes, at et forslag til en justering af pasforord-ningen

fra 2004 vil blive sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på politisk enig-

hed og efterfølgende vedtagelse.

Pasforordningen indeholder i dag en pligt til at afgive fingeraftryk til brug for pas,

der udstedes efter den 28. juni 2009.

Forslaget til ændring af pasforordningen indebærer, at der indføres to undtagelser

fra pligten til at afgive fingeraftryk, idet børn under seks år, og personer, hvor det

er fysisk umuligt at afgive fingeraftryk, undtages fra pligten.

Efter formandskabets kompromisforslag gives medlemsstaterne dog mulighed for

i national ret at bestemme, at også børn under seks år skal afgive fingeraftryk.

Baggrunden for forslaget er, at en række pilotprojekter har vist, at fingeraftryk fra

børn under seks år ikke har en tilstrækkelig høj kvalitet til, at man kan foretage en

sikker identitetskontrol.

Herudover har det vist sig, og at disse børns fingeraftryk undergår så store foran-

dringer, at et lagret aftryk kun vanskeligt vil kunne benyttes til kontrol i hele pas-

sets gyldighedsperiode.

I øvrigt tager pasforordningen i dag ikke højde for, at en gruppe personer pga.

fysisk umulighed ikke kan imødekomme kravet til fingeraftryk – eksempelvis fordi

de ikke har nogen hænder.

Endelig lægger forslaget op til at indføre princippet om ”én person – ét pas”.

Dette princip er allerede indført i dansk ret i 2004. Princippet indebærer, at hver

person skal have sit eget pas, og at børn altså ikke kan optages i forældrenes

eller andre voksnes pas.

Som følge af Protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagel-

sen af forslaget, og en vedtaget forordning på området vil ikke være bindende for

eller finde anvendelse i Danmark.

Da forslaget imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, skal Dan-

mark inden seks måneder træffe afgørelse om, hvorvidt man vil gennemføre reg-

lerne i national ret, ligesom man i sin tid gennemførte pas-forordningen.

Fra dansk side er man positiv over for forslaget til ændring af pasforordningen og

vil tage en vedtagelse af forslaget til efterretning.

948

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

I tilfælde af vedtagelse agter man fra dansk side også at meddele, at man vil

gennemføre reglerne i dansk ret.

Jeg skal bemærke, at ændringsforslaget ikke tidligere har været præsenteret for

udvalget, da der – på grund af en fejl, som jeg meget beklager – ikke er udarbej-

det et grundnotat om forslaget.

3. Kommissionens forslag til Rådets forordning om kompetence,

gældende lov, anerkendelse af retsafgørelser og om samarbejde

vedrørende underholdspligt*

–

Politisk enighed om visse spørgsmål

Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 20)

KOM (2005) 0649 – bilag 2 (grundnotat af 7/3-06)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) – bilag 308, side 1095 (senest behandlet i EUU

13/4-07)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt:

Morten Messerschmidt

spurgte, hvorfor underholdspligten blev reguleret i

”Bruxelles 1-forordningen”, han syntes, det virkede meget besynderligt, når man

havde en generel forordning, hvorfor det så var nødvendigt med en separat, når

det kom til det familieretlige område.

Tilsvarende spurgte Morten Messerschmidt om de lovvalgsregler, der var lagt op

til, kom til at baserer sig på det, man kendte i dag, hvor man havde et princip om,

at man skulle anvende reglerne i det land, den, der skulle sende pengene af

sted, boede.

Endelig spurgte Morten Messerschmidt om disse regler ville kunne finde national

anvendelse, altså om de havde nogen påvirkning på den måde, vi internt i Dan-

mark havde regler om underholdspligt for danskere bosiddende i Danmark.

Justitsministeren

svarede Morten Messerschmidt, at udgangspunktet for lov-

valgsreglerne i lovretsprotokollen var, at afgørelser om underholdspligt træffes

efter loven i det land, hvor den bidragsberettigede boede. Det betød, at bidrags-

sagen skulle afgøres efter samme lov, uanset i hvilket land den behandledes.

Det var det rent overordnede.

På Morten Messerschmidts spørgsmål om hvorvidt disse regler kunne finde an-

vendelse i nationale sager, svarede justitsministeren, at udgangspunktet var, at

de ikke fandt anvendelse i nationale sager, det ville sige sager, hvor begge æg-

tefæller boede i samme medlemsstat. Forordningen ville dog give ægtefæller,

der boede i den samme medlemsstat, mulighed for at aftale, at deres sag om

underholdspligt skulle behandles i en anden medlemsstat. Lovretsprotokollen

gav tilsvarende mulighed for at aftale, at sagen skulle afgøres i et andet land, ek-

KOM (2005) 0649

949

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

sempelvis det land begge ægtefæller stammer fra. Altså hvis to danskere boede

i Tyskland, kunne de vælge at sige, at de gerne ville have, at sagen skulle køre

efter de danske regler.

4. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår kompetence og om indførelse af

lovvalgsregler i ægteskabssager (ROM III)*

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 44)

KOM (2006) 0399 – bilag 3 (grundnotat af 5/9-06)

Info-note (05) – I 69 (notat af 5/9-06 om gennemgang af

Kommissionens forslag om lovvalg i ægteskabssager)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) – bilag 308, side 1093 (senest behandlet i EUU

13/4-07)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt

Morten Messerschmidt

ville høre, om der var taget højde for de problemer,

som tidligere var blevet rejst om, at man var forpligtet til at lægge tredjelandes

gyldighedsregler og afledte regler til grund. Man havde jo helt konkret haft pro-

blemer i forhold til ægteskaber, der var indgået eksempelvis i Iran og andre mus-

limske lande, og i det udspil, man havde arbejdet med i ¾ år, var der lagt op til, at

man skulle lægge de regler til grund, og at man derfor skulle havde helt skæve

arveregler for den kvindelige arvtager.

Justitsministeren

svarede, at den problemstilling, som havde været drøftet

gennem lang tid med tredjelandene, om, hvilke regler der gjaldt, ikke var løst

endnu. Det diskuteredes altså stadigvæk, hvordan den sag skulle håndteres.

KOM (2006) 0399

5. Rådets rammeafgørelse om styrkelse af personers proceduremæssige

rettigheder, om fremme af anvendelsen af princippet om gensidig

anerkendelse i forbindelse med afgørelser afsagt, uden at den

pågældende selv var til stede under retssagen, og om ændring af:

- rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og om pro-

cedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne

- rammeafgørelse 2005/214/RIA om anvendelse af princippet om gensidig

anerkendelse på bødestraffe

- rammeafgørelse 2006/783/RIA om anvendelse af princippet om gensidig

anerkendelse på afgørelser om konfiskation

950

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

- rammeafgørelse 2008/…/RIA om anvendelse af princippet om gensidig

anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller

frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Euro-

pæiske Union

- rammeafgørelse 2008/…/RIA om anvendelse af princippet om gensidig

anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med henblik på tilsyn

med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner

–

Generel indstilling

Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 56)

EUU alm. del (072) – bilag 183 (grundnotat af 14/3-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 237, side 719 (senest behandlet i EUU

11/4-08)

Justitsministeren:

Det overordnede formål med dette forslag er at lave fælles og

klarere regler i en række rammeafgørelser for, hvornår et medlemsland har pligt

til at fuldbyrde en strafferetlig afgørelse, som et andet medlemsland har afsagt,

uden at vedkommende person selv var til stede – såkaldte afgørelser afsagt in

absentia.

Udvalget hørte også om sagen forud for rådsmødet i april, hvor det slovenske

formandskab forsøgte at få fastlagt en generel indstilling i Rådet til det samlede

forslag. Dette lykkedes imidlertid ikke, fordi tre lande ikke kunne tilslutte sig for-

slaget, som det forelå på det tidspunkt.

Formandskabet har siden april arbejdet på at justere forslaget, og vi forventer, at

de på det kommende rådsmøde igen vil prøve at få fastlagt en generel indstilling.

Drøftelserne om forslaget er ikke afsluttet endnu, men der tegner sig en enighed

blandt medlemsstaterne om nogle justeringer, som vil tilfredsstille to af de tre

medlemsstater, der ikke kunne tilslutte sig forslaget i april.

De eneste indholdsmæssige ændringer i den forbindelse vedrører den særlige

fjerde undtagelse om den europæiske arrestordre. Ændringerne går først og

fremmest ud på, at sikre den person, som ønskes udleveret for at afsone en dom

afsagt in absentia, en ret til at få en kopi af den bagvedliggende dom.

Der vil samlet set være tale om ukontroversielle justeringer af forslaget, og fra

dansk side agter vi at udvise den nødvendige fleksibilitet, for at vi kan nå til enig-

hed.

Hvad er så chancerne for, at det lykkes at nå til enighed på dette rådsmøde? Det

er faktisk ikke rigtigt til at sige.

Det skyldes, at det sidste af de tre lande først onsdag i denne uge har forklaret,

hvilke ændringer der skal til, for at de vil kunne støtte det samlede forslag.

Jeg kan sige, at det pågældende land ønsker at genåbne dele af teksten, som

allerede har været indgående drøftet, og som der for de øvrige lande er fundet

tilfredsstillende løsninger på.

951

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Der udestår derfor nogle vanskelige forhandlinger, og selv om de fleste lande

sikkert ligesom Danmark gerne vil udvise fleksibilitet, er tålmodigheden nok ved at

være opbrugt.

I alle tilfælde kan jeg nævne, at vi fra dansk side har tilkendegivet, at det er nød-

vendigt med enighed i juni, for at vi kan nå at indhente Folketingets samtykke ef-

ter grundlovens § 19 i tide inden Lissabontraktatens forventede ikrafttræden 1.

januar 2009.

Også svenskerne har meldt ud, at juni er sidste chance, hvis forslaget skal vedta-

ges på det nuværende traktat-grundlag.

Morten Messerschmidt

sagde, at Dansk Folkeparti havde nogle retspolitiske

betænkeligheder ved hele det gensidige anerkendelsesprincip, og at det jo var

sådan, at alle landes retsplejelove indeholdt meget forskellige minimumskrav i

forhold til domsafsigelse in absentia. Morten Messerschmidt ville gerne høre,

hvordan man havde taget højde for det, at danskere, der blev dømt in absentia i

andre EU-lande, og efterfølgende skulle have medvirken fra danske myndighe-

der, fik efterlevet de danske retsgarantier, eller om vi kunne blive forpligtet til at

anerkende og medvirke til at arbejde med sager, som ikke levede op til de dan-

ske sikkerhedskrav, hvilket ville være en harmonisering i nedadgående retning.

Morten Messerschmidt havde bemærket, at man selvfølgelig kunne afslå som

hovedregel, men at der var tre separate undtagelsesområder, og derfor havde

Dansk Folkeparti en generel bekymring over gensidig anerkendelse.

Justitsministeren

sagde, at hun vidste, at der var uenighed mellem regeringen

og Dansk Folkeparti, hvad angik spørgsmålet om gensidig anerkendelse. Det var

ikke kun i denne sag, men også i mange andre sager.

På Morten Messerschmidts spørgsmål, om vi var forpligtede til at fuldføre en

dom afsagt in absentia i forhold til en dansker, selv om der det sted, hvor den var

afsagt, var en lavere standarder end efter dansk ret, svarede justitsministeren, at

det var vi, fordi det var det, der lå i gensidig anerkendelse.

Vi havde selvfølgelig nogle undtagelser, nogle afslagsgrunde, men princippet

var, at en dansker, der var blevet taget på fersk gerning for en forbrydelse og var

blevet stillet for en domstol i eksempelvis Grækenland, blev behandlet på sam-

me måde, som den dansker, der havde udøvet det samme forbrydelse, men

som var smuttet væk, hvorefter domstolene så afsagde dommen, uden at han

var til stede.

Hele princippet om, at man ikke skulle kunne stikke af sted og undgå at blive stil-

let til ansvar for sine gerninger, syntes justitsministeren var et rigtigt godt princip

at holde fast i her. Selvfølgelig skulle der være en mulighed for at kunne afsige

en udeblivelsesdom. Hun tilføjede til Morten Messerschmidt, at hun godt vidste,

at de var uenige om, om det var rimeligt og fair, at man havde forskellige retssy-

stemer i EU, og at danskere, der begik kriminalitet i et land, måtte leve med at

komme under det pågældende lands retssystems afgørelser. Men justitsministe-

rens holdning var meget klar. Hvis man var med i EU, overholdt man menneske-

rettighedskonventionen og de europæiske regler, så hun mente, at man lå, som

952

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

man havde redt, hvis man begik kriminalitet i andre lande, og så måtte man leve

med den måde, de kørte det på.

Morten Messerschmidt

præciserede, at han sandelig ikke havde nogen pro-

blemer med, at borgere blev dømt efter det lands regler, i hvilket de havde begå-

et en kriminel handling. Han havde derimod et problem med, at danske myndig-

heder forpligtedes til at samarbejde på vilkår, det danske Folketing ikke ville ac-

ceptere i Danmark. Det var dér, problemet lå.

Morten Messerschmidt tilføjede, at han også syntes, det var interessant, at

justitsministeren sagde, at de lande overholdt menneskerettighedskonventionen,

idet han gjorde opmærksom på, at Justitsministeriet var ved at udarbejde en liste

over krænkelsessager, der rent faktisk var tabt af en række sydøsteuropæiske

lande. Man havde brugt over en måned på at udarbejde den liste, så han gik ud

fra, at den var ganske omfangsrig.

Morten Messerschmidt forstod, at justitsministeren og han var politisk uenige i

denne sag, men spurgte, om justitsministeren ikke alligevel i denne sag følte en

vis bekymring ved udviklingen i gensidig anerkendelse, når hans bekymring del-

tes af både Landsforeningen af beskikkede advokater og Retssikkerhedsfonden.

Hvis man ikke havde tillid til Dansk Folkeparti, skulle man måske have det til de

øvrige.

Lone Dybkjær

sagde, at hun tilfældigt havde hørt – idet hun ikke mente, at man

skulle tage udgangspunkt i en enkelt sag – at en eller anden var blevet fanget i

det græske system for narkotikasmugler, og at det var en rimeligt rædselsvæk-

kende beretning, hvor hun i hvert fald måtte sige, at det, vi forstod ved menne-

skerettigheder og alt muligt andet, ikke var blevet overholdt.

Lone Dybkjær mente, at sådan noget gjorde, at vi nok blev nødt til at gå ind og

se, om de mest basale ting blev overholdt i hele EU. Det gjorde de jo ikke nød-

vendigvis, tilføjede hun.

Per Clausen

spurgte, om justitsministeren ikke bare kunne bekræfte, at det, der

lå nu, ville føre til, at vi skulle iværksætte foranstaltninger over for mennesker,

som var dømt in absentia på et grundlag, hvor det aldrig ville kunne ske i Dan-

mark.

Vi skulle også iværksætte konsekvenserne af domsafsigelse på baggrund af

nogle situationer, hvor den måde, hvorpå man havde meddelt den pågældende,

at vedkommende var sigtet, heller ikke var acceptabel i Danmark.

Man var altså i den situation, at man på to meget afgørende punkter kom til at

gennemføre konsekvenser på områder, hvor man slet ikke var enig i, at man

kunne træffe en afgørelse på det grundlag, sagde Per Clausen og tilføjede, at

det var en lille smule kritisk.

Justitsministeren

sagde, at det godt kunne være, at der på nogle punkter var

tale om en lidt lavere standard, men at det jo ikke var sådan, at folk ikke kunne

blive dømt in absentia i dag. Forslaget her handlede jo primært om at have klare

regler på området for, hvad man må, og hvad man ikke må.

953

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Justitsministeren tilføjede, at hvis man skulle følge argumentationen om, at hele

systemet skulle være perfekt for, at man skulle kunne acceptere det fra dansk

side, så ville det jo være ensbetydende med, at man harmoniserede lovgivnin-

gen i alle medlemsstater. Det, de sad og sagde, var, at hvis det ikke var præcis

den samme i alle lande, så var det svært at have med det at gøre.

Justitsministeren sagde, at hun ikke var tilhænger af, at man harmoniserede lov-

givningen i hele EU, at man havde meget forskellige retssystemer, og at det var

derfor, det kørte så meget på gensidig anerkendelse. Man lavede nogle overord-

nede principper, det havde man også gjort i denne her sag, og man accepterede,

at man gjorde tingene på lidt forskellige måder

Det var klart, at når man skulle acceptere, at gensidig anerkendelse var måden

at samarbejde på i EU, så måtte man også nogle gange acceptere den laveste

fællesnævner på nogle områder, sagde justitsministeren. Men hun mente altså

ikke, at man havde et stort retssikkerhedsmæssigt problem overhovedet, når det

gjaldt de andre EU-lande. Der ville være sager i andre EU-lande, og der ville så-

mænd også være sager i Danmark, som man ville kunne bruge og sige, at man

syntes ikke, at en sag var kørt fuldstændigt efter bogen. Danmark havde jo sager

ved Menneskerettighedsdomstolen, sagde justitsministeren til Morten Messer-

schmidt. Så justitsministeren syntes, at man skulle passe på, man ikke satte sig

på den høje hest.

Justitsministeren tilføjede, at hun var overbevist om, at det princip, der var blevet

knæsat i Tampere i 1999 om at gensidig anerkendelse var vejen frem.

Morten Messerschmidt

sagde, at han syntes, det var en lidt forsimplet udlæg-

ning, justitsministeren havde givet, nemlig at gik man ind for samarbejde i Euro-

pa, så var man også nødt til at have gensidig anerkendelse. Sådan var det ikke

nødvendigvis, sagde han og tilføjede, at dér, hvor DF havde det allerstørste pro-

blem, det var, når man i EU-lovgivning nægtede de danske myndigheder at gen-

nemprøve, betingelserne for afgørelsen.

Lone Dybkjær havde tidligere nævnt en sag fra Grækenland, og Justitsministeri-

et ville selv komme til at nævne et hav af sager på baggrund af de spørgsmål,

Morten Messerschmidt havde stillet. Derfor var der et behov for, at vi og dermed

de danske myndigheder inden vi medvirker til at straffe en person, der er dømt in

absentia havde mulighed for at se sige, at vi vil se betingelserne for denne her

begæring, vi vil vide, hvorfor I vil have de og de oplysninger, vi vil vide, om rets-

praksis er sikret,

Det var fuldstændigt rimeligt, at man sagde, at de grundlæggende betingelser

skulle være i orden, og det var ikke det samme som at sige, at man ikke ville

samarbejde, bare fordi de ikke havde det samme sæt regler i alle EU’s lande,

sagde Morten Messerschmidt. Han ville bare vide, at det ikke var de rene ba-

nanstater, vi samarbejdede med, og det var der altså en række EU-lande der

var, når det kom til efterlevelsen af menneskerettighedskonventionen, tilføjede

han.

Lone Dybkjær

sagde, at hendes holdning nok var den samme som den, Morten

Messerschmidt havde givet udtryk for, så hvis justitsministeren kunne bekræfte,

954

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

at man fulgte dette her op, og at Europaudvalget ville få nogle oplysninger i kraft

af de spørgsmål, Morten Messerschmidt havde stillet, så var de okay. Ellers ville

Lone Dybkjær gerne vide, hvad gensidige anerkendelse ville komme til at betyde

de faktum for danske borgere.

Lone Dybkjær sagde, at hun ligesom Morten Messerschmidt mente, at menne-

skerettighederne måske ikke alle steder lå på et helt tilfredsstillende niveau - for

at sige det pænt – og at hun syntes, at man havde en slags ansvar for over for

vores borger, selv om de var så tåbelige at begå kriminalitet i andre lande.

Per Clausen

sagde, at han blev meget glad for at høre synspunkter af den

slags, og at han ville se, om de i andre sammenhænge kunne bruge Dansk Fol-

kepartis tilslutning til menneskerettighederne – også når det gjaldt vestlige lande.

Per Clausen tilføjede, at han bare havde noteret sig, at han var uenig med

justitsministeren i det spørgsmål, og at der nok ikke var noget overraskende i det.

Justitsministeren

sagde til Morten Messerschmidt, at man jo kunne diskutere,

om der var nogle, der skulle være a-medlemmer, og nogle, der skulle være b-

medlemmer af Det Europæiske Fællesskab. Havde man tillid til, at den dom, en

græsk domstol havde idømt en dansk narkogangster, var fair? Havde man tillid

til, at grækerne overholdt de helt grundlæggende retsprincipper? Og til det ville

justitsministeren sige, at det var rimeligt meningsløst at have et retligt samarbej-

de, hvis man ikke troede på, at andre lande overholdt helt grundlæggende prin-

cipper.

Det var ikke Danmarks opgave eller andre landes opgave så at sidde og være

mistænksom over for de nye lande, der var kommet med i EU, og sige, at vi ikke

troede på, at de kunne finde ud af det, så vi må nok hellere afprøve alt ved de

danske domstole.

Dette her princip lagde op til, at vi troede på, at de afgørelser, der var truffet f.eks.

ved en græsk domstol, var rigtige. Der var nogle ting, vi kunne afprøve, men

grundlæggende handlede det om, at vi havde tillid til, at den dom, der var kom-

met, var fair og rigtig, ligesom hvis man var dømt ved en dansk domstol, og at vi

dermed kunne komme med denne her rammeafgørelse og sige, at nu havde vi

nogle klare regler for, hvad det var for ting, der skulle være opfyldt, hvad kunne

efterprøves, hvad kunne ikke efterprøves.

Justitsministeren sagde, at man sikkert sagtens kunne komme med eksempler

på noget, der var foregået i et land, og hvor man måtte spørge, om det nu også

var fair og rimeligt. Justitsministeren ville bestemt ikke udelukke, at man kunne

gøre det fra mange af de europæiske lande. Men det grundlæggende var, at hvis

man skulle have et samarbejde til at køre og fungere, og det også skulle være

bare en smule effektivt, så ville man også på et tidspunkt blive nødt til at have

tillid til, at alle de fælles regler, man lavede med hinanden, det gjaldt minimums-

regler og andre ting, blev gennemført i landenes lovgivning, og at landene over-

holdt de regler, de selv havde været med til at vedtage. Og der var regeringens

meget klare udgangspunkt, at den troede på dette her omkring gensidig aner-

kendelse.

955

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Den europæiske arrestordre havde været den store sag, og den var sådan set

startet under SR-regeringen, der havde man valgt at udlevere folk til retsforfølg-

ning uden at have mulighed for at sige stop.

Her talte man altså om at acceptere, at acceptere domme, der var afsagt, sagde

justitsministeren og tilføjede, at hun syntes, der var forbavsende få eksempler på,

at dette her system faktisk ikke var meget, meget, meget velfungerende. Justits-

ministeren syntes faktisk, at tiden have vist, at det i de mange år, man eksempel-

vis havde haft den europæiske arrestordre, havde det været et utroligt godt sy-

stem.

Justitsministeren konstaterede derfor, at der var politisk uenighed i Europaudval-

get om, hvorvidt det var en god idé, at man gjorde samarbejdet mere effektivt,

men hun syntes, at det var den rigtige vej at gå i det europæiske samarbejde,

tilføjede hun.

6. Udkast til Rådets afgørelse om styrkelse af Eurojust og om ændring af

afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for

at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet, som ændret ved Rådets

afgørelse 2003/659/RIA

–

Generel indstilling vedrørende visse spørgsmål

Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 68)

EUU alm. del (072) – bilag 182 (grundnotat af 14/3-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 237, side 713 (senest behandlet i EUU

11/4-08)

Justitsministeren:

Det forventes, at formandskabet også på det kommende

rådsmøde vil lægge nogle udvalgte bestemmelser op til Rådet med henblik på at

få konstateret en generel indstilling til de pågældende bestemmelser.

Denne gang vil formandskabet forsøge at enighed om artikel 5a, artikel 9a – 9g

samt artikel 12, og det skal nok lykkes.

Jeg kan generelt henvise til samlenotat for den nærmere gennemgang af be-

stemmelserne og vil nøjes med at knytte en enkelt kommentar til bestemmelserne

i artikel 9a – 9g.

Disse bestemmelser indeholder detaljerede regler om, hvilke beføjelser de natio-

nale Eurojust-medlemmer skal have, men det er vigtigt at holde sig for

øje, at der i denne sammenhæng er tale om beføjelser som f.eks. det danske

medlem vil udøve i sin egenskab af dansk myndighedsperson og ikke som en del

af et EU-organ.

Det vil sige, at hvis vores Eurojust-medlem i en konkret sag f.eks. benytter sig af

den begrænsede selvstændige beføjelse, som ligger i forslaget til artikel 9 f om

hastesager, vil det ske i hans egenskab af at være dansk statsadvokat. Der er

956

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

altså ikke tale om, at Eurojust som sådan med artiklerne 9a – 9g bliver tillagt yder-

ligere beføjelser, og det er vi fra dansk side meget tilfredse med.

Samlet set agter vi derfor at tilslutte os de udvalgte bestemmelser, som vil blive

forelagt på rådsmødet.

I det hele taget må jeg sige, at forhandlingerne om det samlede forslag set med

danske øjne er gået i den rigtige retning. Vores eneste reelle knast i forslaget er

på nuværende tidspunkt således omfanget af den ordning for ud-veksling af op-

lysninger mellem Eurojust og medlemslandenes myndigheder, som ligger i for-

slagets artikel 13.

Jeg fremhæver dette, fordi det godt kunne se ud som formandskabet også vil

forelægge artikel 13 på rådsmødet.

Drøftelserne om artikel 13 er ikke afsluttede, og vi arbejder fra dansk side for, at

der ikke laves et system, som bliver unødvendigt ressourcekrævende for de dan-

ske myndigheder.

Vi er ikke helt tilfredse med bestemmelsen endnu, men det bevæger sig i den

rigtige retning, og hvis formandskabet også skulle vælge at drøfte artikel 13 på

rådsmødet vil vi fra dansk side udvise fleksibilitet i bestræbelserne på at nå en

eventuel enighed om bestemmelsen.

Per Clausen

havde bemærket, at det fra regeringens side var fremført, at den

ikke mente, at der var noget behov for at lave de ændringer, der ønskedes gen-

nemført. Per Clausen syntes, at den logiske reaktion på, at der ikke var noget

behov for at gennemføre ændringer, måtte være, at man skulle lade være med

at gøre det. Han mente, at det måske ville være mere enkelt at sige, at man syn-

tes, det var unødvendigt, fordi der ikke var nogen praktiske grunde til at gøre det,

og at det derfor kun var EU’s integrationsmaskine, som gjorde, at man stillede

den slags forslag.

Justitsministeren

svarede Per Clausen, at regeringen klart havde lagt op til, at

den ikke syntes, der var behov for store forandringer. Men der var en stor gruppe

lande, som havde ment, at der var et behov for det, og der havde vi så fra dansk

side brugt kræfterne på at få forslagene tilpasset, så de passede mere til den vir-

kelighed, vi kendte, og det havde en bred kreds af lande tilsluttet sig.

Justitsministeren mente, at forslaget, som det lå nu, ikke gjorde nogen skade, og

at vi derfor ikke skulle blokere for det. Men – en af de ting, justitsministeren for-

søgte at forklare sine kolleger, var, at vi både havde Europol og Eurojust, og at

meningen var, at anklagemyndighederne i Eurojust og politiet i Europol skulle

samarbejde med hinanden i grænseoverskridende sager.

En af de ting, man selv kunne gøre for at få rigtigt meget ud af det samarbejde,

var at sørge for at sende nogle mennesker derned som repræsentanter for ens

land, der virkelig var dernede for at lave et kæmpe stykke arbejde og virkelig

knoklede for at få nogle gode resultater. Unge, dynamiske mennesker, der fik

ansvar og var optagede af at få sat de kriminelle i spjældet. Nogle gange var det,

som om man i en del af de andre lande betragtede det som det ”sidste stop før

pensionen”, og at man brugte det som en slags retræteposter. Men det nyttede

957

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

altså ikke noget, at man satte folk, der var på vej ind i et godt pensionsliv med

golfspil, derned, hvis det var dem, der skulle føre de lidt større komplicerede sa-

ger.

Justitsministeren tilføjede, at hun godt vidste, at det, hun sagde, var lidt provoke-

rende, men hun troede, at det var meget vigtigt, at man sendte nogle folk der-

ned, der var meget handlingsorienterede. Vi havde fået et rigtigt meget ud af de

folk, vi havde haft i Eurojust og Europol, sagde justitsministeren. Derfor sagde

hun også, at der ikke var det store behov for at justere reglerne, men at det var et

spørgsmål om at sende de rigtige mennesker derned. Og det argument gentog

hun også, når hun var til rådsmøde.

Formanden

sagde, at det kunne give anledning til mange kommentarer, men

det der med alder og initiativer, troede han, at Europaudvalget skulle skåne

justitsministeren for, så den velvilje, der i øvrigt omgav hende, ikke led ubodelig

skade.

Per Clausen

gav udtryk for glæde over den sidste bemærkning, justitsministeren

var kommet med, fordi det også betød, at når man så om 3-4 år så, at reglerne

ikke fungerede, så ville justitsministeren med samme autoritet i stemmen sige, at

det var ikke det, der var problemet, det var simpelt hen, at man ikke sendte de

rigtige derned. Så det var Per Clausen glad for, og det ville han notere som no-

get af det fornuftigste, justitsministeren havde sagt, og som noget, man altid kun-

ne vende tilbage til i tunge tider.

Morten Messerschmidt

sagde, at han i samlenotatet havde læst, at regeringen

stillede sig delvis skeptisk, og det syntes han var positivt, men han kunne ikke

finde præcis, hvad det var, man var skeptisk overfor.

Justitsministeren

sagde, at regeringen havde været skeptisk over for forslaget,

fordi de havde svært ved at se nogen merværdi i det. Det var derfor, hun havde

fremført sine bemærkninger om, at det var vigtigt, at sende folk derned, der var

rigtigt dygtige og producerede en masse sager i stedet for bare at sende nogle

derned, fordi det var fine stillinger, og så betød alderen jo ikke så meget.

Justitsministeren sagde, at det, der så var sket undervejs, var, at både vi og en

række andre lande havde givet udtryk for, at, at det ikke var sådan, at der var et

kæmpe stort behov for meget store forandringer, og det var der blevet lyttet til.

Men der var nogle lande, der havde sagt, at der var altså et behov for at få præ-

ciseret nogle ting. Det forslag, der lå nu, syntes regeringen, var godt. Det gjorde

ingen skade, og man havde fået pillet de ting ud, man ikke brød sig om. Der var

kun et enkelt punkt tilbage, det var i artikel 13, hvor der var nogle lande, der ger-

ne ville have, at man skulle have adgang til oplysninger andre steder, og det var

vi med på, sagde justitsministeren, men vi ville bare ikke have en ordning, der

blev dybt bureaukratisk.

958

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

7. Rapport om gennemførelse af strategien for den eksterne dimension af

RIA-samarbejdet

–

Orientering

Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 82)

Justitsministeren

omtalte ikke dette punkt.

8. Status for EU’s indsats mod terrorisme

–

Orientering

Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 87)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 85 (senest behandlet i EUU

30/11-07)

(03) side 807 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 18/3-04)

Justitsministeren

omtalte ikke dette punkt.

Udg.

9. Rådets rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-

oplysninger) med henblik på retshåndhævelse

–

Orientering ved formandskabet

Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 92)

KOM (2007) 0654 – bilag 2 (grundnotat af 17/1-08)

Justitsministeren:

Punktet et taget af dagsordenen.

KOM (2007) 0654

Per Clausen

spurgte, om justitsministeren var i stand til at beskrive, hvad orga-

niseret kriminalitet defineredes som. Det var blevet indført nogle regler i forbin-

delse med terrorbekæmpelse, og så havde man udvidet det til nye områder. Det

var der ikke noget nyt i, det gjorde man også i Danmark, tilføjede han, men han

kunne godt tænke sig at vide, om man havde en klar og præcis definition af or-

ganiseret kriminalitet.

Per Clausen kunne også godt tænke sig at vide, hvordan justitsministeren for-

holdt sig til to kritikpunkter, der fremgik af høringssvarene i bilaget.

Det ene var, at Landsforeningen af beskikkede advokater var meget negative

over for dette her med, at man skal kunne videregive oplysninger til tredjeland,

sagde Per Clausen og spurgte, hvad begrundelsen for det var, ud over at man

synes, at det vil være meget bekvemt.

959

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Det andet var, hvordan justitsministeren havde det med, at Datatilsynet vedrø-

rende punkt 9 skrev: ”Datatilsynet finder det på den baggrund tvivlsomt, om der

er den fornødne proportionalitet mellem den behandling af passageroplysninger

og udfyldelsen af de formål, der er beskrevet i forslaget. Under henvisning til

grundlæggende databeskyttelsesretlige principper om proportionalitet og nød-

vendighed finder Datatilsynet derfor, at forslaget giver anledning til væsentlige

betænkeligheder i forhold til beskyttelsen af de registrerede personers privatliv.”

Per Clausen sagde, at grunden til, at han spurgte om det, var, at han tit, når han

spurgte til noget, havde fået at vide, at Datatilsynet havde godkendt det, men her

sagde Datatilsynet direkte, at dette gik ikke.

Karina Lorentzen

sagde, at der ikke skulle være tvivl om, at SF også var meget

bekymret i forhold til PNR-oplysninger og udveksling af dem. Som forslaget lå

her, var mulighederne for at indhente oplysninger langt større end de mulighe-

der, som det danske politi allerede havde for at indhente oplysninger, og det om-

fattede også langt flere oplysninger. SF var ret bekymret for den gennemsigtig-

hed, der blev skabt, af den enkelte borger, som staten og andre stater fik. Hun

mente, at det i et demokrati var staten, der skulle være gennemsigtig for borger-

ne og ikke omvendt

Karina Lorentzen sagde, at det fremgik af høringssvaret, at et pilotprojekt havde

vist at brugen af de PNR-oplysninger ”rent faktisk havde ført til en række arresta-

tioner”, men at man efter Retssikkerhedsfondens opfattelse hellere skulle have

koncentreret sig om, hvorvidt det førte til domfældelse. I den anledning pegede

man på, at midlerne som anført i rammeafgørelsen ud fra en proportionalitets-

vurdering syntes meget vidtgående.

Justitsministeren

svarede både Karina Lorentzen og Per Clausen, der begge

havde givet udtryk for en eller anden form for skepsis over for hele den måde,

PNR kørte på, at vi havde en aftale med amerikanerne, som vi selv havde været

forholdsvis kritiske overfor og ikke været helt glade for. Vi havde efterfølgende

lavet en med canadierne, og at vi nu havde vi fået en, som vi syntes var meget,

meget bedre, med australierne.

Justitsministeren erkendte, at det at udveksle PNR-oplysninger med hinanden

var helt og aldeles nødvendigt for politiet. Det kunne ærgre hende, at vi havde

været så lang tid om internt i EU at nå til den samme klare konklusion, at det var

helt og aldeles naturligt og faktisk også rimeligt indlysende, at det kunne være

fornuftigt at vide, hvad det var for mennesker, der rejste ind og ud af ens land, at

have styr på det, og også at kunne fortælle andre, at nu var der en, der var her i

transit og rejste videre.

Justitsministeren tilføjede, at hun altså ikke havde den der urolige fornemmelse i

maven, som hun fornemmede, at nogle af Europaudvalgets medlemmer havde,

omkring det mere principielle i at udveksle de oplysninger. Der var ingen tvivl om,

at det var et rigtigt godt og effektivt redskab for politiet.

Vedrørende det overordnede troede justitsministeren, at man skulle tænke lidt

over, hvad det egentlig var for oplysninger, man udvekslede med hinanden, og

960

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

om der egentlig ikke var et ret åbenlyst fornuftigt formål med at have adgang til

de oplysninger.

Til Per Clausen og Karina Lorentzen sagde justitsministeren, at hele diskussio-

nen om EU’s PNR-system, som hun havde nævnt, simpelt hen var taget af

dagsordnen, og at hun ikke rigtigt ville kommentere på det, når der ikke var lagt

op til nogen drøftelse af det på rådsmødet. Men justitsministeren tilbød på et se-

nere tidspunkt eller som svar på et skriftligt spørgsmål ville svare på spørgsmål

om det.

Til Per Clausen, der havde spurgt til en definition af organiseret kriminalitet, sag-

de justitsministeren, at det i PNR-aftalen i forslaget var defineret med en henvis-

ning til en anden rammeafgørelse om netop organiseret kriminalitet. Det var vist

en af de ting, der fortsat skulle drøftes, men det var altså det, man havde gjort i

første omgang.

Justitsministeren sagde, at hun havde noteret sig, at Datatilsynet havde et syns-

punkt, som gik på, at de ikke syntes, at det var så nødvendigt, men at hun, som

hun havde argumenteret for, syntes, at der faktisk var bunkevis af grunde til, at

det kunne være et godt efterretningsredskab. Det, man så bare skulle sikre sig,

var, at der var den balance, således at der også blev taget hensyn til databeskyt-

telsen, tilføjede justitsministeren.

961

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

10. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af

miljøet

–

Information om førstebehandlingsaftale

Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 120)

KOM (2007) 0051 – bilag 2 (grundnotat af 21/3-07)

Rådsmøde 2853 – svar på spørgsmål 1 (om rammeafgørelsen)

KOM (2007) 0051 – svar på spørgsmål 2 (om fælles regler for

miljøstraffe)

KOM (2007) 0051 – svar på spørgsmål 1 (om regeringens tolkning

af dommen vedr. miljøstraffe)

EU-note (072) – E 4 (EU-note af 28/11-07 om

skibsforureningsdommen)

EU-note (06) – E 71 (note af 19/7-07 om vedtagelse af strafferetlige

bestemmelser)

EU-note (06) – E 40 (note af 15/12-07 om fælles strafferegler i

miljøsager)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 289, side 786 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 9/5-08)

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 502 (behandlet i EUU 22/2-08)

EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1446 (referat af samråd den 8/6-

07 om regeringens holdning til forslaget)

KOM (2007) 0051

Justitsministeren:

Siden jeg for 3 uger siden forelagde sagen her i udvalget

med henblik på forhandlingsoplæg, har medlemslandene på et møde i Coreper

den 21. maj tilsluttet sig et udkast til førstebehandlingsaftale med Parlamentet,

som indholdsmæssigt svarer til det, vi forventede.

Formandskabet vil derfor nu på rådsmødet lægge op til politisk enighed om direk-

tivet, og det vil vi fra dansk side i overensstemmelse med forhandlingsoplægget

tilslutte os.

Morten Messerschmidt

sagde, at man nu efter to domme lagde op til at krimi-

naliserer udvalgte områder, og spurgte, om justitsministeren kunne sige, om det

var i overensstemmelse med den hidtidige praksis før de to domme, eller om der

var nogen ændring i forhold til situationen før miljødommene.

Justitsministeren

svarede, at direktivet var helt i overensstemmelse med de to

domme, og at Kommissionen havde måttet trække det oprindelige forslag tilba-

ge. Fra dansk side var vi tilfredse med det, som det lå nu.

Morten Messerschmidt

sagde, at han ikke havde fået noget klart svar, og at

det, han gerne ville have be- eller afkræftet, var, om der fandtes et tidligere direk-

962

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

tivforslag, hvor man på den måde, som man gjorde det her, havde sagt, at disse

områder skulle kriminaliseres. Havde man ikke tidligere bare sagt, at medlems-

staterne skulle træffe passende foranstaltninger til at sikre formålet, mens man

nu sagde, at disse områder skulle kriminaliseres. Man talte om en strafferetlig

kontekst og ikke en civilretlig kontekst, man valgte altså at sige, at sådan her

skulle det se ud, og så var det op til medlemslandene, hvor meget man skulle

straffe synderen. Men selvfølgelig skulle det kunne nå formålet. Var det ikke no-

get nyt?

Justitsministeren

sagde til Morten Messerschmidt, at der i det gamle miljødirek-

tiv også stod, at der var visse typer af forbrydelser, der skulle kriminaliseres, så

det var ikke noget nyt princip.

Det, diskussionen havde gået på, var om man skulle begynde at skrive straf-

rammer ind, så det var ikke noget nyt princip, gentog justitsministeren.

11. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2005/35/EF om forurening fra skibe og om indførelsen af sanktioner for

overtrædelser

–

Orientering om status for forhandlingerne

Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 130)

KOM (2008) 0134 – bilag 2 (grundnotat af 15/4-08)

KOM (2008) 0134

Justitsministeren:

Forslaget er fremsat som opfølgning på EF-domstolens dom

fra efteråret 2007, der som bekendt annullerede rammeafgørelsen om skibsforu-

rening.

Med forslaget lægges der op til at flytte visse dele af den annullerede rammeafgø-

relse over i direktivet om skibsforurening. Det drejer sig navnlig om bestemmelser

vedrørende medvirken og juridiske personers ansvar, og jeg kan nævne, at det er

vores opfattelse, at Kommissionens forslag ikke giver problemer i forhold til den

grænsedragning, som Domstolen har foretaget mellem søjle 1 og søjle 3, og som

vi har drøftet mange gange her i Europaudvalget.

Indtil videre har forslaget været drøftet på et par arbejdsgruppemøder, og for-

mandskabet vil på rådsmødet blot give en orientering om status for forhandlinger-

ne.

963

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

12. SIS II og kommunikationsnetværket: Status, detaljeret tidsplan for SIS II

og udkast til retsakter om overgangen fra SIS 1+ til SIS II

a) Status for SIS II

–

Orientering

KOM (2005) 0230, KOM (2005) 0236 og KOM (2005) 0237

Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 137)

KOM (2005) 0230 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 237, side 722 (senest behandlet i EUU

11/4-08 – punktet ikke nævnt)

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 504 (behandlet i EUU 22/2-08)

Justitsministeren

omtalte ikke dette punkt.

b) Status for kommunikationsnetværket

–

Orientering

Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 137)

Justitsministeren

omtalte ikke dette punkt.

c) Kommissionens tidsplan for projektet

–

Godkendelse

KOM (2005) 0230, KOM (2005) 0236 og KOM (2005) 0237

Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 137)

KOM (2005) 0230 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)

Justitsministeren

omtalte ikke dette punkt.

d) Udkast til retsakter om overgangen fra SIS 1+ til SIS II*

–

Orientering

KOM (2008) 0196 og KOM (2008) 0197

Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 137)

KOM (2008) 0196 – bilag 1 (subsidiaritetsnotat af 14/5-08)

KOM (2008) 0197 – bilag 1 (subsidiaritetsnotat af 14/5-08)

Justitsministeren

omtalte ikke dette punkt.

964

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

13. Bilag til rådsafgørelse om gennemførelse af Prüm-afgørelsen

–

Generel indstilling

Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 145)

EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 26 (om samarbejdet

”Server in the Sky”)

Alm. del (06) – bilag 159 (notat af 12/1-07 om Prüm-traktaten)

Alm. del (06) – bilag 203 (høringsnotat af 7/2-07 vedr. Prüm-

traktaten)

Alm. del (06) – bilag 199 (henvendelse af 7/2-07 fra

Retssikkerhedsfonden)

EU-note (06) – E 37 (notat om Prüm-traktaten af 7/2-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 237, side 725 (senest behandlet i EUU

11/4-08 – punktet ikke nævnt)

Alm. del (06) – bilag 217, side 808 FO (forhandlingsoplæg forelagt

EUU 9/2-07)

Justitsministeren

omtalte ikke dette punkt.

14. Rådsdirektiv om indkredsning og klassificering af europæisk kritisk

infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den "EPCIP-

direktivet"

–

Politisk enighed

Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 149)

KOM (2006) 0787 – bilag 2 (grundnotat af 6/3-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 95 (senest behandlet i EUU

30/11-07)

Justitsministeren

omtalte ikke dette punkt.

KOM (2006) 0787

15. Samarbejdsaftale mellem Eurojust og Schweiz

–

Godkendelse

Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 167)

Justitsministeren

omtalte ikke dette punkt.

965

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

16. Samarbejdsaftale mellem Eurojust og OLAF

–

Godkendelse

Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 170)

Justitsministeren

omtalte ikke dette punkt.

17. Rådskonklusioner om styring af kontrollen med EU’s ydre grænser

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 3)

Integrationsministeren:

Formandskabet har forelagt et udkast til rådskonklu-

sioner om det fremtidige samarbejde i EU om styring og overvågning af EU’s ydre

grænser.

Rådskonklusionerne er udarbejdet på baggrund af de tre meddelelser, som

Kommissionen fremlagde den 13. februar i år og de drøftelser, der efterfølgende

har været om meddelelserne.

De tre meddelelser vedrører henholdsvis etablering af et fælles ind- og udrejse-

system til registrering af rejsende tredjelandsborgere, et forslag til dannelse af et

europæisk grænseovervågningssystem og endelig et forslag om den videre ud-

vikling af det Europæiske Grænsekontrolagentur, Frontex.

Formålet med rådskonklusionerne er at styrke kontrollen med EU’s ydre grænser

og på den måde sikre en effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring. Samtidig er

det intentionen at forenkle forholdende for personer, der retmæssigt kan indrejse i

EU.

Det er regeringens holdning, at sikkerheden ved EU’s ydre grænser er meget

væsentlig, og regeringen hilser derfor alle forslag velkomne, der kan føre til en

mere effektiv og grundig kontrol ved grænserne, som et led i kampen mod ulovlig

indvandring og grænseoverskridende kriminalitet.

Regeringen er derfor meget positiv overfor de tre meddelelser.

Regeringen er endvidere positiv overfor, at der ved eventuel udvikling af nye IT-

systemer, som f.eks. et elektronisk ind- og udrejsesystem, lægges vægt på brug

og videreudvikling af eksisterende IT-systemer for at sikre en effektiv udnyttelse.

Regeringen ser frem til de kommende drøftelser på dette område og kan tilslutte

sig Rådets konklusioner.

966

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

18. Forslag til Europaparlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 562/2006 med hensyn til anvendelse af

visuminformationssystemet (VIS) inden for rammerne af Schengen-

grænsekodekset *

–

Politisk enighed

Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 6)

Integrationsministeren:

Forslaget om ændringen af forordningen om det fælles

Schengen-grænsekodeks fremsættes som konsekvens af indførelsen af Visumin-

formationssystemet, kaldet VIS.

Formålet med forslaget er at fastsætte nærmere regler for, hvordan VIS skal an-

vendes i forbindelse med selve grænsekontrollen.

Efter forslaget skal der ske et systematisk opslag i VIS ved enhver grænsepassa-

ge.

Regeringen finder det væsentligt, at VIS bruges til at sikre en fælles, fast og effek-

tiv grænsekontrol, og regeringen kan derfor støtte forslaget.

Det har været drøftet, om der i forslaget skal indsættes dispensationsmulighed,

så systematisk søgning i VIS kan undlades, men der henvises til, at der er for-

skellige dispensationsmuligheder for at fravige den hovedregel allerede.

Forslaget er omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender,

men forslaget anses som en videreudvikling af Schengenreglerne.

Regeringen agter derfor at tilslutte sig retsakten på mellemstatsligt grundlag inden

seks måneder efter vedtagelsen.

KOM (2008) 0101

19. Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse på Det

Europæiske Fællesskabs vegne af en aftale mellem Det Europæiske

Fællesskab på den ene side og Det schweiziske Forbund og

Fyrstendømmet Liechtenstein på den anden side om vilkårene for disse

staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det

Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser og

forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske

Fællesskabs vegne af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og

Det schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om

vilkårene for disse to staters deltagelse i det europæiske agentur for

forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstatenes ydre

grænser *

–

Vedtagelse

967

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 237, side 736 (senest behandlet i EUU

11/4-08 – punktet ikke nævnt)

(03) side 316 FO (Forhandlingsoplæg forelagt i EUU 21/11-03)

Integrationsministeren

omtalte ikke dette punkt.

20. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1683/95

om ensartet udformning af visa for så vidt angår visumnummerering

–

Politisk enighed

Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 15)

Integrationsministeren

omtalte ikke dette punkt.

KOM (2008) 0188

21. Status på forhandlingerne med USA om EU-landenes deltagelse i Visa

Waiver programmet

–

Orientering

Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 18)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 237, side 726 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 11/4-08)

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 522 (behandlet i EUU 22/2-08)

Integrationsministeren

omtalte ikke dette punkt.

22. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af de

fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære

repræsentationer med hensyn til indførelse af biometriske kendetegn,

herunder bestemmelser om organisering af modtagelsen og

behandlingen af visumansøgninger *

–

Politisk enighed

968

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

KOM (2006) 0269

Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 20)

Rådsmøde 2732 – bilag 8 (fortroligt) (skriftlig forelæggelse af

rådsmøde RIA 1-2/6-06 ifm. EUU-møde 24/5-06)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 112 (senest behandlet i EUU

30/11-07 – punktet udgik)

EUU alm. del (071) – bilag 51, side 159 (behandlet i EUU 2/11-07)

Integrationsministeren:

Dette forslag skal også ses i sammenhæng med gen-

nemførelsen af visuminformationssystemet (VIS).

Forslaget er emnemæssigt opdelt i to dele.

Den ene del af forsalget vedrører optagelsen af biometriske kendetegn. Det vil

sige, hvem der skal afgive fingeraftryk, hvem der er undtaget, og i hvor lang en

periode man kan genbruge fingeraftryk indlagt i VIS til efterfølgende visumansøg-

ninger fra den samme person.

Den anden del af forslaget regulerer, hvordan man kan organisere modtagelsen

og behandlingen af visumansøgninger på ambassader og konsulater.

I forslaget fastlægges det, at der skal optages fingeraftryk af alle ti fingre, når man

søger visum. For ikke at genere hyppigt rejsende for meget fastlægger forslaget

samtidig en periode for genbrug af fingeraftryk, der allerede er gemt i VIS fra en

tidligere visumansøgning.

Det foreslås, at det skal kunne genanvendelsesperiode i op til 59 måneder for

personer over 12 år. Det svarer til Europa-Parlamentets ønsker, og det støtter

regeringen.

Der har været en diskussion om aldersgrænsen, da det var sådan, at hvis børn

var alt for små, ville de ændre fingeraftryk senere, så det ikke var nogle, man

kunne bruge ud i al fremtid. Grænsen søges sat til 6 år. Europa-Parlamentet øn-

sker dog en aldersgrænse på 12 år, da søgninger på børns fingeraftryk i store

databaser ikke giver sikre resultater, fordi børns fingeraftryk altså ændrer sig for-

holdsvis hurtigt.

Der arbejdes derfor på et kompromis mellem Rådet og Europa-Parlamentet, om

at fingeraftryk af børn mellem 6 og 12 år kun anvendes ved kontrol ved grænser-

ne, men ikke til de øvrige kontrolformål, som er nævnt i VIS-forordningen. Dertil

kommer, at børns fingeraftryk kun genbruges i 2 år.

Regeringen støtter optagelse af fingeraftryk af børn fra 6 år blandt andet af hen-

syn til børnenes sikkerhed mod misbrug af deres identitet. Jeg har fået at vide, at

det er nødvendigt, når nogle har børn med til en anden, at man kender identite-

ten.

969

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

For så vidt angår organiseringen af modtagelsen af visumansøgninger giver for-

slaget medlemslandene en række muligheder for at tilrettelægge modtagelsen af

visumansøgningerne på den mest hensigtsmæssige måde. Det er f.eks. ved re-

præsentation, fælles visum-ansøgningscentre eller samhusning, altså flere lande

sammen, og det støtter regeringen selvfølgelig.

Endvidere kan medlemsstaterne vælge at anvende en ekstern serviceyder til

tidsbestilling og modtagelse af visumansøgninger. Det foregår allerede i dag i vid

udstrækning hos en række medlemsstater, herunder i Danmark, der har valgt at

anvende en ekstern serviceyder i New Delhi på grund af et meget stort antal vi-

sumansøgninger.

Forslaget fastsætter en række regler i forhold til anvendelsen af disse eksterne

serviceydere. Der er grænser for, hvor meget man kan uddelegerer af serviceop-

gaver, man kan altså godt sørge for, at private også modtager visumansøgninger

og optager biometri. Det vil give en hurtigere sagsbehandling, for så slipper man

for at stå i kø foran ambassaden, og så kan ambassaden jo koncentrere sig om

den egentlige sagsbehandling, træffe afgørelsen osv.

Endelig lægges der op til, at medlemsstaterne for fremtiden vil kunne anvende

honorære konsuler til at modtage visumansøgninger og optage biometri på sam-

me måde som eksterne serviceydere.

Regeringen støtter dette forslag.

23. Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EC for at

udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under

international beskyttelse *

–

Politisk enighed

Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 26)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 237, side 733 (senest behandlet i EUU

11/4-08)

Integrationsministeren

omtalte ikke dette punkt.

Morten Messerschmidt

sagde, at det i samlenotatet fremgik, at efter direktivet

skulle tredjelandsstatsborger have samme rettigheder som medlemsstatens egne

statsborgere med hensyn til blandt andet adgang til arbejdsmarkedet, undervis-

ning og erhvervsuddannelse samt adgangen til social sikring og social bistand,

men at Danmark jo ikke var omfattet af det, fordi vi heldigvis havde vores retsfor-

behold. Det var imidlertid velkendt, at regeringen og diverse ministre – der altså

ikke ville ikke uddybe hvor, hvornår og hvorledes – gik ind for, at det forbehold

KOM (2007) 0298

970

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

skulle væk, sagde Morten Messerschmidt og tilføjede, at man så også måtte kun-

ne gå ud fra, at det i et eller andet omfang betød, at regeringen syntes, at det ville

være super godt at få den bestemmelse til at gælde for Danmark.

Morten Messerschmidt sagde, at han derfor gerne ville høre, hvilke konsekven-

ser, integrationsministeren forestillede sig, at det ville have i forhold til starthjælp –

i forhold til forskellige incitamentsskabende strukturer i beskæftigelsespolitikken –

at man var forpligtet til at behandle tredjelandsborgere som vore egne statsborge-

re bl.a. for så vidt angik adgang til social sikring, social bistand og arbejdsmarke-

det bredt.

Integrationsministeren svarede, at det jo var sådan, at det nævnte direktiv, fast-

boendedirektivet, var omfattet af Danmarks forbehold, og at vi jo så dér havde

fået en lockout ordning, og det betød, at direktivet ikke blev direkte anvendeligt i

Danmark. Integrationsministeren tilføjede, at hun ikke nu ville lægge sig fast på

noget, men at regeringen jo var meget tilfreds med starthjælpen, så regeringen

lagde ikke op til at opgive de principper, som den mente virkede.

Morten Messerschmidt

sagde, at det vel ikke var ukendt, at regeringen ville af

med forbeholdene. Det stod ligefrem i regeringsoplægget. Derfor mente han, at

det også kun var rimeligt, når man fik et, syntes han, så vidtgående forslag som

dette, at stille spørgsmål til det. Det normale var, at man skulle behandle EU-

borgere ligesom sine egne statsborgere. Dette direktiv lagde op til, at man skulle

behandle tredjelandsstatsborgere som sine egne borgere, altså fra hele verden,

så de, hvis de havde lovligt ophold i Danmark, fik de samme rettigheder som

danske statsborgere. Det var ekstremt vidtgående, sagde Morten Messerschmidt,

og derfor syntes han, at det var rimeligt at spørge helt konkret, om man ville kun-

ne fastholde eksempelvis starthjælpen, hvis dette her blev implementeret i dansk

ret, og om ville det være i overensstemmelse med disse principper.

Integrationsministeren

svarede, at hun ikke var sikker på, at det ville være i

overensstemmelse med de principper, men at spørgsmålet var, om vi ville tilslutte

os det. Dertil sagde integrationsministeren, at hendes udgangspunkt i hvert fald

var, at der i udlændingepolitikken var nogle grundprincipper, som vi måtte holde

fast i, og det var også præcis derfor, vi havde fået, syntes hun, nogle meget fine

forhandlingsresultater, så vi sådan set kunne melde til og fra.

Morten Messerschmidt

bad om at få et skriftligt svar på, hvordan det ville påvir-

ke dansk udlændingepolitik, såfremt man accepterede dette her direktiv og valgte

at få det ind i dansk ret.

NOT

Integrationsministeren

bekræftede, at der ville blive sendt over.

Formanden

sagde, at det var relevant for Europaudvalget at få det at vide, selv

om det godt kunne være, at nogle ikke ville bryde sig om svaret.

971

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

24. Rådskonklusioner om udviklingen af database med oplysninger om

ægte og falske dokumenter (FADO)

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 30)

Integrationsministeren

omtalte ikke dette punkt.

25. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles

standarder og procedurer for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

(udsendelsesdirektivforslaget) *

–

Orientering

Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 32)

Rådsmøde 2873 – bilag 5 (tillæg til samlenotat)

KOM (2005) 0391 – bilag 1 (grundnotat af 21/3-06)

KOM (2005) 0391 – bilag 2 (høringssvar vedr. tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere)

KOM (2005) 0391 – svar på spørgsmål 1 (om nødvendighed af

ændring af dansk lovgivning)

KOM (2005) 0391 – svar på spørgsmål 2 (om konsekvensen af

eventuel ændring af det retlige forbehold)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 237, side 734 (seneste behandling i EUU

11/4-08)

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 517 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 22/2-08)

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 100 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 30/11-07)

Integrationsministeren:

Udsendelsesdirektivet har vi talt om mange gange.

KOM (2005) 0391

26. Rådskonklusioner om styrkelse af EU’s samlede migrationsstrategi

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 41)

Integrationsministeren:

Migrationsstrategien er velbeskrevet.

972

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

27. Rådskonklusioner om genbosætning af flygtninge fra Irak

–

Drøftelse

Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 44)

Rådsmøde 2873 – bilag 5 (tillæg til samlenotat)

Integrationsministeren:

Formandskabet har valgt ikke at fremsætte forslag til

rådskonklusioner om genbosætning af irakiske flygtninge på dette rådsmøde.

Jeg vil godt gøre opmærksom på, at Danmark er et af de få lande, der har et

genbosætningsprogram.

Formanden

sagde, at Europaudvalget havde fået en gennemgang af de mest

vigtige punkter tilføjede formanden og takkede integrationsministeren, fordi det

havde kunnet gøre det på den måde.

28. Rådets afgørelse om undertegnelse af en aftale mellem Den

Europæiske Union og Australien om behandling og overførsel af

passageroplysninger (PNR-oplysninger) til de australske

toldmyndigheder

–

Generel indstilling

Rådsmøde 2873 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)

Justitsministeren:

Det sidste punkt jeg selv vil komme ind på er dagsor-

denspunkt 28, som forelægges med henblik på forhandlingsoplæg.

Dette punkt drejer sig om en aftale mellem EU og Australien om overførsel af op-

lysninger om flypassagerer – de såkaldte PNR-oplysninger.

Europaudvalget er tidligere orienteret om sagen forud for Rådets godkendelse af

det forhandlingsmandat, som har dannet grundlag for formandskabets og Kom-

missionens forhandlinger med de australske myndigheder.

Det, som formandskabet lægger op til skal drøftes på det kommende rådsmøde,

er EU’s undertegnelse af selve aftalen.

Jeg vil ikke foretage en detaljeret gennemgang af det foreliggende aftaleudkast,

som er nærmere beskrevet i det oversendte samlenotat. I stedet vil jeg indskræn-

ke mig til mere overordnet at sige følgende:

Fra regeringens side stiller vi os positive over for, at EU indgår en aftale med Au-

stralien om overførsel af PNR-oplysninger.

Det forhandlingsresultat, som er opnået, er efter regeringens opfattelse et godt

resultat, som skaber et sikkert retligt grundlag for overførsel af PNR-oplysninger til

de australske toldmyndigheder, og som samtidig sikrer, at overførslen af de på-

gældende oplysninger vil ske under betryggende former.

973

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Jeg vil her navnlig fremhæve, at de australske myndigheder har indvilget i at lave

deres nuværende system om og overgå til et såkaldt ”push-system”, som vil in-

debære, at de australske myndigheder – efter en overgangsperiode på 2 år – ikke

selv vil have adgang til at trække oplysninger fra flyselskabernes databaser. Efter

udløbet af den nævnte overgangsordning, som vi fra dansk side finder rimelig, vil

det således være flyselskaberne selv, der inden for rammerne af aftalen vil skulle

udlevere de omhandlede PNR-oplysninger til de australske toldmyndigheder.

I tilknytning hertil vil jeg nævne, at aftaleudkastet indebærer, at de australske

toldmyndigheder skal filtrere følsomme oplysninger fra, som eventuelt måtte ind-

gå i de PNR-oplysninger, der overføres. De australske toldmyndigheder vil såle-

des efter aftalen ikke kunne behandle følsomme oplysninger, og sådanne oplys-

ninger skal således slettes uden yderligere behandling.

Herudover vil jeg nævne, at aftaleudkastet indeholder strenge betingelser for de

australske toldmyndigheders adgang til at videregive modtagne PNR-oplysninger

til andre australske myndigheder eller til myndigheder i tredjelande. Når det gæl-

der sidstnævnte situation, er det bl.a. en betingelse, at videregivelsen sker til en

myndighed i et tredjeland, hvis funktioner er direkte relateret til forebyggelse og

bekæmpelse af terrorisme og andre alvorlige forbrydelser mv., og at de austral-

ske myndigheder i det konkrete tilfælde har vurderet, at videregivelse af de om-

handlede PNR-oplysninger er nødvendig af hensyn til at forebygge og bekæmpe

terrorisme mv.

Endelig vil jeg nævne, at aftaleudkastet indeholder en række bestemmelser af

databeskyttelsesmæssig karakter, som tilgodeser hensynet til at beskytte regi-

strerede personer i forbindelse med behandlingen af PNR-oplysninger. Jeg hen-

viser herom til det oversendte samlenotat.

For kort at opsummere, så kan vi fra regeringens side tilslutte os, at EU

undertegner – og senere indgår – en aftale med Australien på området.

Karina Lorentzen

spurgte, hvordan man ville sikre en effektiv kontrol med op-

lysningerne, når de først var havnet i Australien og kunne videregives til andre

lande.

Karina Lorentzen spurgte også, om justitsministeren var interesseret i at arbejde

for, at det forslag, der formentlig ville gå igennem, fik en revisionsklausul efter de

7 år, så man kunne tage stilling til, om det virkelig var nødvendigt at indsamle alle

de oplysninger.

SF fandt, tilføjede Karina Lorentzen, at registreringstiden var utroligt lang i forhold

til den, man havde i de danske regler, hvor vi kun registrerer oplysninger om fly-

passagerer i 1 år, her drejede det sig om 2 �½ år.

Lone Dybkjær

sagde, at et af de problemer, man havde diskuteret i forbindelse

med den amerikanske aftale, selvfølgelig var detaljeringsgraden og overvågnin-

gen, men at det, hun havde hæftet sig ved her, var videregivelsen af oplysnin-

gerne, og hvordan man i himlens navn fik nogen som helst fornemmelse af, hvil-

ke oplysninger, der var videregivet til tredjepart.

974

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at det fremgik af notatet, at i den udstrækning,

der indgik følsomme oplysninger, herunder racemæssige, etnisk oprindelse, poli-

tik religiøse osv. ville de blive filtreret fra. Anne Grete Holmsgaards spørgsmål

var, hvordan de oplysninger overhovedet kom ind i det system, og hvad var kil-

den til dem?

Formanden

sagde, at han ikke var ekspert på området, men at hans indtryk var,

at den aftale, der var indgået med Australien, og som der søgtes om forhand-

lingsmandat til her, var ret meget bedre end den, man havde indgået med USA.

Justitsministeren

sagde, at det var meget skarpt set af formanden, at denne

her aftale var langt den bedste aftale, man overhovedet havde set, den gik i den

grad i den retning, vi havde ønsket os, og regeringen var meget tilfreds med for-

handlingsresultatet.

Justitsministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at de fleste PNR-oplysninger

var ikke-følsomme oplysninger. Det var ens navn, hvor megen bagage man hav-

de med, hvilket sædenummer man sad på, hvilket fly man kom med osv. Altså

helt og aldeles ukontroversielle oplysninger.

Men noget af det, der havde optaget sindene ikke mindst i den europæiske de-

bat, havde været, hvis man f.eks. havde et fysisk handicap og havde rullestol

med, så ville man kunne se, at der var en rullestol, og der havde været diskussi-

on om, om der skulle være adgang til at se, at der var en rullestol, fordi der var

nogle, der skjulte narko i rullestole, men man havde altså valgt, at den slags føl-

somme oplysninger skulle frasorteres.

Et andet spørgsmål havde drejet sig om særlige madvaner. Ville de også give en

indikation af, at man havde bestemte religiøse overbevisninger? Det var den

slags følsomme oplysninger, som man mente skulle frasorterers.

Den slags oplysninger var der ingen grund til, at myndighederne fik oplysning

om, det måtte være nok at få oplyst navn m.v.

Karina Lorentzen havde ret i, sagde justitsministeren, at det, man havde lavet

med Australien, gik videre end det, det danske politi kunne i dag. I dag var det

alene PET, der havde adgang til oplysninger, især når de vedrørte terrorisme.

Australierne kunne også bruge det til organiseret kriminalitet, det kunne være

menneskehandel, narkokriminalitet og alt muligt andet, så vidt var man slet ikke

gået i Danmark endnu.

På Karina Lorentzens spørgsmål om, hvordan man så kontrollerede, at disse

regler i aftalen med Australien blev overholdt, sagde justitsministeren, at der var

nogle meget stramme regler for videregivelse af oplysninger til andre australske

myndigheder eller til tredjelande, og at det var Australien, der selv havde et data-

beskyttelsessystem, ligesom vi havde i Danmark, med kontrolmekanismer, der

skulle kontrollere det.

Vedrørende registreringstiden sagde justitsministeren, at den svarede fuldt ud til

den, der var i de tidligere aftaler, der var lavet med tredjelande, således at man

dér bare fulgte den modus, man kendte fra andre tilsvarende aftaler.

975

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Per Clausen

erklærede sig enig med justitsministeren i, at den aftale, der var

lavet med australierne, var en relativt god aftale. Han syntes bare, det var under-

ligt – han havde forstået, at justitsministeren havde sagt, at punkt 9 var taget af

dagsordnen – men kunne justitsministeren ikke bare over for ham bekræfte, at

Australiensaftalen indeholdt alt det, der var saglig begrundelse for, og at alt det

ekstra, som man kunne få i EU, var usagligt, og at der derfor ikke var nogen

grund til at have det. F.eks. var der i Australiensaftalen tale om en 5 års registre-

ring, og i EU lagde man op til at gå op på en 13 års registrering. Det var me-

ningsløst efter Per Clausens opfattelse, og derfor syntes han, at Datatilsynet

havde ret i, at det da selvfølgelig kunne være nyttigt at vide alt om alle menne-

sker hele tiden. Men problemet var, om der var nogen proportionalitet i det. Der-

for synes Per Clausen, justitsministeren skulle holde fast i Australiensaftalen,

som var en god aftale, og bruge den som udgangspunkt, når man lavede en af-

tale for EU.

Karina Lorentzen

mente, at det måtte være svært at kontrollere, hvad der skete

videre med oplysningerne, da der ikke var en forpligtelse for de australske myn-

digheder til at melde tilbage om en videregivelse til tredjelande. Hvis man skulle

stole på en australsk databeskyttelsesmyndighed, blev det meget svært for den

enkelte at vide, om der var oplysninger, der var videregivet om netop den og den

person, og hvor de havnede henne og til hvilken brug. Og dét, syntes hun, var

lidt anfægteligt retssikkerhedsmæssigt.

Justitsministeren

sagde til Per Clausen, at den aftale, der var lavet med Austra-

lien, var en aftale, der tilgodeså de australske interesser, og derfor var det med

udgangspunkt i det Australien havde bedt om og havde behov for.

Når der skulle diskuteres internt i EU, hvordan man skal udveksle passagerop-

lysninger mellem landene indenfor EU, skulle det være ud fra et hensyn til, hvad

det var for interesser, vi havde i fællesskabet, sagde justitsministeren. Derfor

syntes hun ikke, at man skulle foretage en sammenligning og sige, at der var

sammenfald mellem de interesser, man havde i et land, vi traf aftale med, som lå

forholdsvis langt væk, men som vi havde et godt samarbejde med, og lande vi

samarbejdet meget tæt med i kriminalitetsforebyggelse. Så justitsministeren syn-

tes ikke, at der var noget mærkeligt i, at man kunne have forskellige tilgange til

det.

Justitsministeren sagde til Karina Lorentzen, at det var rigtigt, at de australske

myndigheder, når de videregav oplysninger til tredjelande, ikke var forpligtede til

at fortælle det til Danmark, men der var meget strenge betingelser, som skulle

være opfyldt, og at der var en kontrolmekanisme.

Det ville også virke lidt mærkeligt, syntes justitsministeren, hvis vi sagde, at vi ik-

ke havde noget problem med at give dem oplysninger, de bare kunne bruge,

men hvis de gav dem til andre, så skulle vi til enhver tid have det at vide i Dan-

mark. Når vi gav de oplysninger til andre lande, var det, fordi vi troede, de ville

bruge dem fornuftigt og overholde reglerne, og så måtte vi også have tillid til, at

de kontrolmyndigheder, der var i det pågældende land – i dette tilfælde Australi-

en – virkede efter hensigten. Derudover var der faktisk også nogle muligheder for

976

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

at få indsigt i, hvilke oplysninger, der var omkring en, og de regler skulle også

overholdes, tilføjede justitsministeren.

Man kunne selvfølgelig altid sætte spørgsmålstegn ved, om man syntes, at ord-

ningen var god eller ej, sagde justitsministeren, men hun syntes, det var en me-

get god ordning, der var lavet, og at den var ubureaukratisk.

Udgangspunktet for sådanne aftaler var, at vi troede på, at man i at de lande, vi

lavede aftaler med, tog databeskyttelseshensynet alvorligt og rent faktisk efterle-

vede de krav, der var til kontrolmyndighederne.

Lone Dybkjær

sagde, at hun ikke tog helt så let på dette med videregivelse af

oplysningerne, som justitsministeren gjorde. Lone Dybkjær syntes, at det var be-

tænkeligt, men at det var noget, vi mere eller mindre var tvunget til.

Lone Dybkjær tilføjede, at hun selvfølgelig ikke havde noget imod, at der var et

politisamarbejde og alt muligt andet, men at vi dog altid i dansk sammenhæng

havde haft ret megen opmærksomhed på, hvor megen overvågning, vi ville ac-

ceptere. Og nu gav vi altså ting fra os, hvor vi godt kunne have tillid til landet - og

denne aftale var jo bedre end de andre aftaler - men det var ikke ensbetydende

med, at det var super fedt for ganske almindelige mennesker at være registreret

alle mulige steder. Derfor syntes hun måske, at man ikke skulle være så jublen-

de over aftalen. Selvfølgelig kunne det være til hjælp for politiet, men det havde

altså bare en pris.

Per Clausen

sagde, at det jo godt kunne være, at der var en vis forskel på En-

hedslistens og justitsministerens holdning til, hvordan en aftale skulle se ud. Men

man lavede her en aftale med Australien, som indeholdt det, som justitsministe-

ren havde sagt, at Australien mente, det var nødvendigt at vide. Så var det jo lidt

underligt, sagde Per Clausen, at høre, at det var vi glade for, men at EU ville vide

meget mere og ville registrere oplysningerne i meget længere tid. Per Clausen

måtte indrømme, at han ikke helt forstod argumentet om, at en aftale med Au-

stralien, som vi var glade for, ikke også skulle danne basis for en aftale med EU,

som vi kunne være glade for.

Karina Lorentzen

sagde, at hun stadig var meget skeptisk over for, at man fore-

tog denne udveksling af PNR-oplysninger, og at hun ikke kunne lade være med

at beskæftige sig med, at høringssvaret vedrørende punkt 9 pegede på, at der

måske ikke var behov for at foretage de udvekslinger.

Karina Lorentzen syntes derfor, at det ville være nyttigt, hvis regeringen ville

oversende et notat på det pilotprojekt, der havde været i England omkring PNR-

oplysninger, og som bl.a. viste, hvad det var for arrestationer, man havde kunnet

foretage, om de havde ført til domfældelse, om det lå indenfor den ramme af

kriminalitet, som man forsøgte at imødegå ved udveksling af de PNR-

oplysninger.

Justitsministeren

havde bemærket, at både Per Clausen, Karina Lorenzen og

Lone Dybkjær havde givet udtryk for en vis form for skepsis over for dette for-

slag, men at regeringens klare opfattelse var, at dette her var noget, der havde

en reel rigtig positiv virkning, at det virkelig var noget, man kunne bruge til noget.

977

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Justitsministeren havde svært ved at se, at det, at man købte en flybillet, steg på

en flyver, fløj et eller andet sted hen, og at der var nogle myndigheder, der vidste,

at nu var man kommet, og at man havde tænkt sig at flyve videre derfra, eller

hvad der nu måtte ske, skulle være en voldsomt stor indskrænkning i sin frihed,

eller noget, man skulle ligge søvnløs over.

Justitsministeren syntes ikke, at det var tiden til at tage en stor principiel drøftelse

om, hvor mange registreringer der skal være i et samfund. Men lige præcis på

dette her punkt og for så vidt angik den type oplysninger, der her var tale om - at

man havde to stykker bagage med, at man havde købt sin billet ved Vagon Lits,

og at man sad på sæde nr. 3b - syntes justitsministeren ikke, at der var nogen

grund til at rejse en sag. Det var efter justitsministerens opfattelse ikke-følsomme

oplysninger.

Lone Dybkjær

sagde, at det drejede sig om videregivelsen af dem.

Justitsministeren

svarede, ja, men i dag havde flyselskaberne de oplysninger,

og at der så var nogle myndigheder, der også havde forstand på at håndtere

dem, der fik dem, det syntes justitsministeren altså ikke var det store problem.

NOT

Justitsministeren sagde til Karina Lorentzen, at hun ville prøve at se, om man

kunne fremskaffe det britiske pilotprojekt, men at det sikkert godt kunne tage no-

gen tid. Justitsministeren havde talt med de britiske ministre om det flere gange,

og de var simpelt hen så begejstrede for det, sagde hun, og derfor skulle vi også

se meget på, hvordan den britiske regering havde håndteret det, for de syntes, at

det virkede rigtigt godt.

Til Per Clausen sagde justitsministeren, at der var nok en aftale med Australien,

som de alle var enige om var god, men at det ikke nødvendigvis betød, at den

man skulle lave inden for EU, hvor man havde et langt mere forpligtende samar-

bejde, skulle være magen til. Hun kunne sagtens forestille sig områder, hvor vi

ville være villige til at gå længere, og hvor det også ville have en merværdi. Men

den sag var altså taget af dagsordenen, og så måtte de jo se, hvornår de fik en

ny principiel diskussion omkring den.

Det, der var vigtigt at konstatere, var, at Australien havde givet indrømmelser til

EU, man havde bl.a. accepteret, at man gik over til et push-system, og derfor

syntes regeringen altså også, at det sagligt set var en god aftale, og, som for-

manden havde sagt, den bedste, vi havde fået indtil videre.

Justitsministeren gentog over for Karina Lorentzen, at der nok af hensyn til den

interesse, der var i Europaudvalget for PNR-oplysninger, skulle blive taget kon-

takt til englænderne, så man kunne få lidt mere at vide om, hvad englænderne

mere præcis havde fundet ud af, og hvordan de ville tilrettelægge deres kontrol-

mekanismer og andet. Justitsministeren bad om forståelse for, at det kunne tage

lidt tid, før de oplysninger kom frem.

Per Clausen

sagde, at han nu gentagne gange havde forsøgt at bruge Australi-

ensaftalen til at få en fornuftig linje fra Danmarks side i forhold til registrering på

EU-plan. Det var ikke lykkedes, og han ville sige, at trods det, at Australiensafta-

len var den bedste aftale, der nogen sinde var indgået, så ville Enhedslisten ikke

støtte indgåelsen af den slags aftaler.

978

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Justitsministeren

gentog, at da det europæiske PNR-system jo var taget af

dagordenen, måtte de tage den diskussion på et andet tidspunkt.

30. Siden sidst

Ingen punkter

Formanden

konstaterede, at Enhedslisten og SF var imod forhandlingsoplæg-

get vedrørende punkt 28, men konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal

imod forhandlingsoplægget.

Formanden gjorde i forlængelse af den diskussion, Europaudvalget havde haft,

opmærksom på, at tidsskriftet The Economist i den forudgående uge havde haft

en ret ubehagelig artikel, som sagde, at kampen mod korruption stort set var gå-

et i stå i de nye medlemsstater, og navnlig i de nyeste medlemsstater. Det frem-

gik, at man selv i Slovenien arbejdede på at mindske kontrollen med korruptio-

nen. Der blev nævnt en stribe meget ubehagelige eksempler på det, og påstan-

den i The Economist var, at det forhold, at de nu var blevet medlem, havde gjort,

at det hele var gået i stå, og at man faktisk bevægede sig i den modsatte retning

i øjeblikket.

Det var jo sådan noget, der optog Europaudvalget, sagde formanden, og som

alle partier var stærkt fokuseret på, inden de sagde ja til Rumænien og Bulgarien.

Alle, der havde støttet udvidelsen var meget optagede af, at man netop – som

justitsministeren havde været inde på – brugte det europæiske samarbejde som

løftestang for en øget indsats.

Formanden spurgte, hvilket ministerråd tog sig af korruption og bekæmpelse af

korruption i EU-landene, om det var under RIA, om Europaudvalget, hvis det ville

fremsende et spørgsmål, skulle sende det til justitsministeren.

Justitsministeren

svarede, at det skulle de.

Justitsministeren tilføjede, at hun ikke havde set den artikel i The Economist,

men at man var ved at lave et forpligtende samarbejde i Sydøsteuropa om lige

præcis det spørgsmål, og det var både EU-landene og de lande, der lå i randen

af dem, som skulle indgå i det, fordi tingene jo havde det med at gå henover

grænserne.

Justitsministeren tilføjede, at hun ville prøve at få fremskaffet den The Econo-

mist-artikel, og hvis Europaudvalget var interesseret i at høre mere om det nye

samarbejde, der var på vej til at komme op at stå, så ville hun meget gerne orien-

tere om det.

Formanden

spurgte, om de ikke skulle sige, at Europaudvalget fik en orientering

om det næsten gang, de mødtes. Formanden sagde, at han kunne huske, at det

virkelig var noget, der havde optaget sindene, også da de var på besøg i de på-

gældende lande, at man nu virkelig gjorde en indsats, så det var ikke vendt imod

de pågældende lande, men for at sikre, at det ikke skete.

979

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Formanden tilføjede, at de måske kunne tage et samråd om det, og at der ville

blive sendt spørgsmål over om det. Han gentog, at det var en meget alarmeren-

de artikel, der havde været i The Economist den forudgående fredag med en

masse kedelige oplysninger.

Formanden takkede justitsministeren og integrationsministeren.

980

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Punkt 4. Rådsmøde nr. 2875 (transport, telekommunikation og energi –

energi-delen) den 6. juni 2008

Klima- og energiministeren:

Jeg henviser til det senest samlenotat, udvalget

har fået oversendt den 27. maj, og vil koncentrere mig om liberaliseringspakken.

Og så er der et punkt om internationale relationer, som er på dagsordenen for

rådsmødet (energi), og der vil jeg også henvise til samlenotatet.

3. liberaliseringspakke for el- og gasmarkederne

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

direktiv 2003/54 EF om fælles regler for det indre marked for

elektricitet

–

Generel indstilling

KOM (2007) 0528

Rådsmøde 2875 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2007) 0528 – bilag 1 (grundnotat af 23/11-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 487 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 22/2-08)

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

direktiv 2003/55 EF om fælles regler for det indre marked for

naturgas

–

Generel indstilling

KOM (2007) 0529

Rådsmøde 2875 – bilag 1 (samlenotat side 14)

KOM (2007) 0529 – bilag 1 (grundnotat af 23/11-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 487 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 22/2-08)

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse

af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder

–

Generel indstilling

981

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

KOM (2007) 0530

Rådsmøde 2875 – bilag 1 (samlenotat side 25)

KOM (2007) 0530 – bilag 1 (grundnotat af 23/11-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 487 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 22/2-08)

d) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 1228/2003 om betingelser for netadgang i

forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling

–

Generel indstilling

KOM (2007) 0531

Rådsmøde 2875 – bilag 1 (samlenotat side 31)

KOM (2007) 0531 – bilag 1 (grundnotat af 23/11-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 487 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 22/2-08)

e) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 1775/2005 om betingelserne for adgang til

naturgastransmissionsnet

–

Generel indstilling

KOM (2007) 0532

Rådsmøde 2875 – bilag 1 (samlenotat side 38)

KOM (2007) 0532 – bilag 1 (grundnotat af 23/11-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 487 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 22/2-08)

Klima- og energiministeren:

Hovedudfordringen i forbindelse med 3. Liberalise-

ringspakke er fortsat at sikre effektiv adskillelse mellem på den ene side de kom-

mercielle produktions/forsyningsinteresser og på den anden side kontrollen med

transmissionsnettene.

I vil kunne huske, at da jeg var her sidst, at Kommissionen havde sagt, at den 3.

option, det tysk-franske udspil ikke var god nok, og for at få lagt et maksimalt pres

på for at opnå et bedre resultat havde man sagt, så hellere ikke noget resultat

end det.

982

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Kommissionen havde klart tilkendegivet, at der skal findes et kompromis senest

på rådsmødet den 6. juni 2008. Der lå altså et maksimalt pres.

Det siger Kommissionen selvfølgelig, fordi de er bange for, af tidsmæssige årsa-

ger i forhold til Europa-Parlamentsvalget i 2009, at hvis man ikke fik den nu, fik

man den næppe under det franske formandskab, og så var man inde i 2009, og

så begyndte man med den nye Kommission og det nye Parlament osv. Så man

frygtede altså, at hele liberaliseringspakken ville ”falde til Jorden”, hvis man ikke

blev enige nu.

Formandskabet har således sat punktet på dagsordenen med henblik på at opnå

en generel indstilling. Europa-Parlamentet behandler sagen på deres plenar den

17. juni.

Siden vi mødtes sidst, har der været intensive forhandlinger om sagen. Udgangs-

punktet har været kompromisforslaget fra formandskabet og Kommissionen i for-

hold til den 3. option, som en række lande, anført af Tyskland og Frankrig, havde

fremsat som alternativ til Kommissionens oprindelige forslag.

I overensstemmelse med det forhandlingsmandat, jeg fik i Folketinget i februar,

har Danmark i disse forhandlinger klart tilkendegivet støtte til Kommissionens op-

rindelige forslag om fuld ejermæssig adskillelse. I forhold til den 3. option som en

mulighed, har Danmark stået fast på sit krav om en væsentlig opstramning som

forudsætning for, at der overhovedet kunne blive tale om en eller anden kompro-

mismodel.

Det slovenske formandskab og Kommissionen har så sent som onsdag den 14.

maj fremlagt et nyt forslag til et kompromis vedrørende effektiv adskillelse. Det

indfører et alternativ til ejermæssig adskillelse, kaldet ITO, det står for indepen-

dent transmission operator, eller på dansk uafhængig systemoperatør.

Det nye kompromisforslag indebærer en klar opstramning af de gældende funkti-

onelle og selskabsmæssige adskillelseskrav:

For det første indgår der skærpede krav, der skal styrke transmissionssystem-

operatørens – kaldet TSO´ens – uafhængighed af det vertikalt integrerede sel-

skab, dvs. det selskab, der står for transmission af el og gas, skal være meget

mere uafhængigt af de selskaber, der producerer og handler med el og gas. De

vigtigste af de skærpede krav er for det første krav til udpegningen af medlemmer

i TSO´ens bestyrelse. Et medlem må således ikke have været beskæftiget i det

vertikalt integrerede selskab i fem år før udpegningen og må heller ikke blive an-

sat i det selskab i op til fem år efter udløbet af bestyrelsesposten. Man vil altså

sikre en rimeligt bred margin, for at der ikke er nogen, der har sammenfaldende

interesser.

For det andet indeholder forslaget styrkede tilsynsbeføjelser til energitilsynsmyn-

dighederne, når det gælder den 3. option, sammenlignet med de øvrige optioner.

For det tredje indeholder forslaget også skærpede sanktionsbestemmelser, her-

under mulighed for at pålægge såvel TSO’en som moderselskabet bøder på op til

10 pct. af TSO’ens omsætning, hvis selskabet ikke efterlever reglerne. I kan godt

se, der lægges op til noget i dette her.

983

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

For det fjerde indeholder kompromisforslaget en specifik revisionsbestemmelse,

det var noget af det, vi talte om sidst, hvor Kommissionen forpligtes til at evaluere

den 3. option efter fem år - underforstået, at Kommissionen så kan stille forslag

om at ophæve den eller stramme yderligere op. Man kan altså ikke bare vedtage

noget og så lade det løbe i det uendelige, hvis ikke det virker efter hensigten, så

har man allerede i denne her aftale en bestemmelse om, hvornår der skal ses på

det igen.

På den baggrund er det min vurdering, at det foreliggende kompromisforslag le-

ver op til de krav, som den danske regering med Folketingets opbakning har stil-

let. Det gælder:



En række krav, som Kommissionen stillede i februar, skulle være ud-

gangspunktet,

det tysk-franske forslag i sin oprindelige form skulle afvises,

der skal være et skærpet tilsynsregime for de lande, der vælger en 3. op-

tion,

en 3. option skal enten være en tidsbegrænset undtagelsesmulighed el-

ler der skal, som det foreliggende kompromis lægger op til, indsættes en

revisionsbestemmelse.

Jeg vil selvfølgelig ikke lægge skjul på, at regeringen foretrækker, at Rådet kun

vedtager Kommissionens oprindelige forslag om ejermæssig adskillelse, det er vi

jo også enige om er klart det bedste, med mulighed for en uafhængig systemope-

ratør som alternativ. Men forhandlingerne indtil nu tyder på, at det kan blive meget

vanskeligt at komme igennem med.

Det er vores klar indtryk, at landene i ”unbundling koalitionen”, anført af UK, Ne-

derlandene og Danmark, alle vurderer, at kompromisforslaget repræsenterer en

klar forbedring. Samtidig opretholder vi i den koalition selvfølgelig presset for

yderligere forbedringer, hvor det overhovedet er muligt.

Regeringen finder, i lighed med de andre lande i ”unbundling koalitionen”, at det i

den nuværende situation, hvor der ligger et opstrammet kompromisforslag på

bordet, vil være et alvorligt tilbageskridt, hvis Kommissionen helt opgiver pakken.

Det vil betyde, at man så er tilbage i en situation, hvor man i formentlig en længe-

re årrække må leve med den nuværende utilstrækkelige regulering. En række af

forslagspakkens øvrige gode tiltag, der har til formål at styrke og effektivisere

energimarkederne - og som der nu er enighed om - vil så ikke blive til noget i en

række år frem i tiden. Disse tiltag er også stærkt efterspurgte fra dansk side også

her i Europaudvalget.

Det gælder især:



en harmonisering af regler til at styrke de nationale tilsynsmyndigheder,

etableringen af et fælles EU-agentur, der skal føre tilsyn med og fremme

energihandlen over landegrænser,

og endelig et mere formaliseret samarbejde mellem trans-

missionsoperatører, der bl.a. tvinger disse til at følge fælles beslutninger.

984

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Regeringen vil arbejde for at stramme forslaget yderligere op. Jeg skal nu for-

holdsvis hurtigt gå i gang med de forhandlinger, jeg har planlagt med min hol-

landske kollega, og vi prøver at holde meget tæt kontakt i koalitionen, men som

sagt mener jeg, at mange af vores ønsker er opfyldt med det foreliggende kom-

promis, at vi er komet et ganske væsentligt skridt videre, siden jeg var her sidst.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at det var en sej proces, og hun spurgte, om

der var nogen af de steder i det kompromis, der nu lå, hvor der var rimelige chan-

cer for at få det strammet yderligere op eventuelt i samarbejde med Parlamentet.

Og hvis der var det, ville hun gerne vide, hvor det var. Anne Grete Holmsgaard

tilføjede, at hun ikke havde det fulde overblik over, hvordan indstillingen var på

indeværende tidspunkt.

Kim Mortensen

sagde, at jo altid var lidt farligt, når man bevægede sig fra en

100 pct. adskillelse til, at der kom en række opstramninger, med de kræfter, man

var oppe imod i forhold til Frankrig og Tyskland.

Kim Mortensen spurgte, hvor langt Danmark ville kunne holde sammen med Eng-

land og Holland. Hvor vi var henne i forhold til at nå det punkt, hvor de sagde:

Hertil og ikke længere.

Hvis vi så kom i den situation, var det så på dette her rådsmøde, afgørelsen ville

blive truffet, sådan at faldt det her, faldt det for de næste mange år, eller ville der

komme yderligere en runde.

Klima- og energiministeren

sagde som svar på spørgsmålet om, hvor der var

en rimelig chance for at få strammet yderligere op, at man kunne forestille sig, at

denne kompromistankegang kun skulle gælde for gas. Det var stadig en ting, der

var på bordet. Men igen, det var ikke dér, de folk, der sad og forhandlede det de-

taljeret, troede, at man til sidst kunne lande.

Men det var klart, at klima- og energiministeren både i bilaterale møder og i det

der blev sagt på rådsmødet ville prøve at holde overliggeren så højt som muligt

uden at det blev fuldstændigt med fødderne frit svævende i luften.

Klima- og energiministeren tilføjede, at hun havde forstået, at noget af det, hol-

lænderne ville snakke med os om, var tanken om, om man på en eller anden

måde kunne straffe dem, der måtte vælge den 3. option, så vi ikke fik lige så fri

adgang til de lande, der havde en total ”unbundling”. Hun syntes, at det umiddel-

bart kunne lyde interessant, men at det var noget usikkert, om det overhovedet

var noget, man kunne, og om der var hold i det, sagde klima- og energiministeren

og tilføjede, at det bare var for at sige, at de prøvede at holde meget tæt kontakt

til de andre lande.

Det var også svar på Kim Mortensens spørgsmål om, hvor langt vi kunne gå,

sagde klima- og energiministeren og tilføjede, at de prøvede at holde den koaliti-

on samlet. Storbritannien havde hele tiden haft en meget klar holdning, og Hol-

land var meget med på vores linje – og havde også været det på det sidste råds-

møde – og vi prøvede selvfølgelig også at hægte os op på, at nu var det så så

langt vi kunne komme, og at vi så var enige om det.

985

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

På Kim Mortensens spørgsmål, om det så var på dette rådsmøde, det blev af-

gjort. Ét var, at Kommissionen ville sige: Nu er det altså nu! Men kunne man så

forestille sig, at hvis det så ikke var nu, at så var det bare på et andet tidspunkt,

svarede klima- og energiministeren. Problemet var, at man nu gik ind i det franske

formandskab, så det nok ville være svært. Én ting var, at franskmændene skulle

æde et sådant kompromis, og man kunne godt forestille sig, at det under deres

formandskab ville være en stor ting at komme mere i nærheden af, men hun kun-

ne godt se, at det ikke var så sandsynligt, og derfor endte man altså i det tjekkiske

formandskab, og så gik tiden.

Der var måske endnu et aspekt, man også lige skulle have i baghovedet, sagde

klima- og energiministeren, det var, at det for denne her forsamling af ministre,

der ikke havde andet at tage sig til omkring klima- og energipakken, kunne være

ret praktisk at se at få landet den 3. liberaliseringspakke, så de kunne sige, at det

var så det, nu fokuserer vi helt og holdent på klima- og energipakken. Det aspekt

lå der også i det, sagde klima- og energiministeren og tilføjede, at man dér kunne

sige, at det måske også var praktisk nok, at man ikke stod med to skarpt tegnede

blokke over for hinanden. Man ville jo ikke få en klima- og energipakke fremmet

inden udgangen af dette år, uden et overordentligt tæt samspil med franskmæn-

dene og uden at tyskerne var fuldstændigt med i hele det centrale spil. Så også af

den grund var det en hurdle, det ville være ret rart at komme over, og derfor men-

te hun også, at de havde en forpligtelse til at prøve at hjælpe Kommissionen med

at få landet den liberaliseringspakke.

Svend Auken

sagde, at det jo var sådan, at der ikke var noget, der hed halvvejs

gravid, enten var der ejermæssig adskillelse, eller også var der ikke ejermæssig

adskillelse, så det var en nødløsning.

Der var en grund til, at flere var imod dette her, sagde Svend Auken og tilføjede,

at det fik det til at risle koldt ned ad ryggen på ham, når de talte om synergier. Så

det argument, der var for at sige ja til klima- og energiministerens oplæg, var vel,

at det var det, man kunne gøre i overskuelig fremtid, og som alligevel i et eller

andet omfang trak os i den rigtige retning.

Men det var en dybest set utilfredsstillende løsning. Enten var man adskilt, eller

også var man ikke adskilt. Man kunne jo sagtens finde folk, som ville gøre præcis,

som man bad dem om, hvis de fik penge for det, også selv om de ikke havde væ-

ret ansat i koncernen de sidste fem år.

Svend Auken tilføjede, at man i mange år havde kæmpet hårdt for at få de ting

skilt ad, og at dette her efter hans opfattelse var en nødløsning, men han bøjede

sig for alle de andre argumenter. Han syntes bare, de vi skulle være varsomme

med at gå ud og kalde det en sejr. Det var ikke en sejr for liberale synspunkter på

markedet, så vidt han kunne vurdere det. Så han måtte som en af dem, der hav-

de fulgt dette her i mange, mange år, komme med et lille hjertesuk.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at set med hendes øjne, lå dette her stadig væk

alt for tæt op ad det, vi havde i forvejen, og at det var meget beskedne fremskridt,

der var i det. Svend Auken havde nævnt, at det på papiret så fint ud, at man ikke

måtte sidde i en bestyrelse, hvis man havde arbejdet i koncernen inden for de

986

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

seneste fem år, eller ville komme til det - det sidste vidste hun dog ikke rigtigt,

hvordan man ville kontrollere. Men problemet var, at man jo hele tiden kunne øve

den påvirkning.

Anne Grete Holmsgaard syntes ikke, det var uinteressant, hvis man kunne lave

en eller anden økonomisk sanktion, og det var det, hun havde forstået, at hollæn-

derne arbejdede med. I det oplæg, vi var kommet med, var der – så vidt hun hav-

de forstået – mulighed for sanktioner i form af bøder til TSO eller til selskabet.

Men hvor store chancer var der overhovedet for rent faktisk at få folk dømt, hvis

de forbrød sig imod reglerne, med den måde, de var strikket sammen på,

Per Clausen

sagde, at han ikke havde noget problem med, at klima- og miljømi-

nisteren sagde, at den måde, det fungerede på, gik ud over grænsen, det gjorde

det givetvis. Men han ville gerne vide, om klima- og miljøministeren ikke var enig

med ham i, at en forudsætning for, at liberaliseringsprojektet i energisektoren

skulle have de gevinster, som man påstod, var netop, at denne adskillelse skete,

men at man nu må konstatere, at den forudsætning ikke blev opfyldt.

Klima- og energiministeren

sagde, at hun, ligesom sidst måtte konstatere, at

Europaudvalget og hun ikke var uenige om, hvad de gerne ville opnå, og at for-

manden også havde ret i, at ejermæssig adskillelse blev frivillig her, sådan var

det. Det var klart nok, og derfor var det, sådan, at der var sket fremskridt siden

sidst, men regeringen ville hellere, som hun også havde sagt i sit første oplæg,

have set Kommissionens oprindelige klare, rene snit. Det var der ingen diskussi-

on om.

Klima- og energiministeren tilføjede, at hun imidlertid syntes, at man måtte gøre

sig den overvejelse, om vi troede, at det ville blive meget bedre af at vente, når vi

skulle veje op, hvor vi var henne nu i forhold til, om vi i givet fald skulle vælte det

hele af brættet, om der så alligevel ikke var nogle fremskridt her, man kunne byg-

ge på.

Klima- og energiministeren sagde, at hun måske også lige skulle nævne, at ek-

sempelvis kommissær Gross havde slået ret hårdt ned, så man var jo sådan set

på stikkerne fra Kommissionens side for at prøve på den en eller den anden må-

de at få taget fat på dette problem. Det syntes klima- og energiministeren også et

eller andet sted også skulle med.

Til Per Clausen sagde klima- og energiministeren, at hun syntes de havde været

enige om, at 3. option fra Tyskland og Frankrig ikke duede, men at de skulle

presse på for at komme videre, og – fuldstændigt, som de også havde aftalt sidst,

og det havde hun også sagt dernede og i øvrigt også ved andre konferencer, hun

havde deltaget i omkring dette emne – at om nødvendigt så heller end ingenting

at få så få det til at brase sammen, så det ikke blev til noget. Men nu havde de

faktisk fået noget, og så var det altså regeringens vurdering, at det var klogest at

indkassere det, vi havde fået, sagde klima- og energiministeren. Men, tilføjede

hun, Svend Auken havde da ret i, at der ikke var nogen, der kunne gå ud og sige,

at vi havde fået det fuldstændigt rene snit, som vi alle sammen gerne havde set.

987

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

udg.

2. Forslag til Rådets og Europaparlamentets direktiv om fremme af brugen

af energi fra vedvarende kilder

–

Fremskridtsrapport

politisk drøftelse

Rådsmøde 2875 – bilag 1 (samlenotat side 45)

KOM (2008) 0019 – svar på spørgsmål 1-8

EU-note (072) – E 18 (notat af 25/1-08 om Kommissionens klima-

og energipolitiske udspil)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 476 (seneste behandling i EUU

22/2-08)

KOM (2008) 0019

3. Klima- og energipakken

a) Kommissionens forslag til revision af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om en ordning for handel med kvoter for

drivhusgas–emissioner i Fællesskabet (Revideret

kvotehandelsdirektiv),

–

Fremskridtsrapport / Politisk drøftelse

KOM (2008) 0016

Rådsmøde 2875 – bilag 2 (samlenotat side 32)

EU-note (072) – E 18 (notat af 25/1-08 om Kommissionens klima-

og energipolitiske udspil)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 476 (seneste behandling i EUU

22/2-08)

988

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

b) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om medlemsstaternes indsats for at reducere deres

drivhusgasudledninger for at opfylde Fællesskabets forpligtelser til

reduktion af drivhusgasudledninger op til 2020 (Afgørelse om

byrdefordeling uden for ETS ),

Fremskridtsrapport / Politisk drøftelse

KOM (2008) 0017

Rådsmøde 2875 – bilag 2 (samlenotat side 19)

EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 86 (om

konsekvenserne for Danmark af reduktionsmålet)

EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 87 (om størrelsen af

Danmarks manko 2008-12)

EU-note (072) – E 18 (notat af 25/1-08 om Kommissionens klima-

og energipolitiske udspil)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 476 (seneste behandling i EUU

22/2-08)

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk

lagring af kuldioxid og ændring af Rådets direktiver 85/337/EØF,

96/61/EF, Direktiverne 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF,

2006/12/EF og forordning (EF) Nr. 1013/2006 (CCS-direktivet)

–

Fremskridtsrapport / Politisk drøftelse

KOM (2008) 0018

Rådsmøde 2875 – bilag 2 (samlenotat side 48)

KOM (2008) 0018 – svar på spørgsmål 1

EU-note (072) – E 18 (notat af 25/1-08 om Kommissionens klima-

og energipolitiske udspil)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 476 (seneste behandling i EUU

22/2-08)

989

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

d) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af

anvendelsen af vedvarende energikilder (VE-direktivet)

–

Fremskridtsrapport / Politisk drøftelse

KOM (2008) 0019

Rådsmøde 2875 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0019 – svar på spørgsmål 1-8

EU-note (072) – E 18 (notat af 25/1-08 om Kommissionens klima-

og energipolitiske udspil)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 476 (seneste behandling i EUU

22/2-08)

Klima- og energiministeren

forelagde dette punkt i forbindelse med forelæggel-

sen af miljørådsmødet.

4. Internationale energirelationer

a) EU – OPEC

b) Energieffektivitet

c) Energifællesskabet

d) Andre initiativer

–

Orientering ved formandskabet/Kommissionen

Rådsmøde 2875 – bilag 1 (samlenotat side 64)

Klima- og energiministeren

nævnte ikke dette punkt.

Siden sidst

Ingen punkter

990

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Punkt 5. Rådsmøde nr. 2874 (miljø) den 5. juni 2008

Forelæggelse ved klima- og energiministeren

1. Klima- og energipakken

a) Kommissionens forslag til revision af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om en ordning for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner i Fællesskabet (Revideret

kvotehandelsdirektiv)

–

Fremskridtsrapport /Politisk drøftelse

KOM (2008) 0016

Rådsmøde 2874 – bilag 1 (samlenotat side 33)

EU-note (072) – E 18 (notat af 25/1-08 om Kommissionens klima-

og energipolitiske udspil)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 476 (seneste behandling i EUU

22/2-08)

b) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om medlemsstaternes indsats for at reducere deres

drivhusgasudledninger for at opfylde Fællesskabets forpligtelser til

reduktion af drivhusgasudledninger op til 2020 (Afgørelse om

byrdefordeling uden for ETS )

–

Fremskridtsrapport /Politisk drøftelse

KOM (2008) 0017

Rådsmøde 2874 – bilag 1 (samlenotat side 20)

EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 86 (om

konsekvenserne for Danmark af reduktionsmålet)

EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 87 (om størrelsen af

Danmarks manko 2008-12)

EU-note (072) – E 18 (notat af 25/1-08 om Kommissionens klima-

og energipolitiske udspil)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 476 (seneste behandling i EUU

22/2-08)

991

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk

lagring af kuldioxid og ændring af Rådets direktiver 85/337/EØF,

96/61/EF, Direktiverne 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF,

2006/12/EF og forordning (EF) Nr. 1013/2006 (CCS-direktivet)

–

Fremskridtsrapport /Politisk drøftelse

KOM (2008) 0018

Rådsmøde 2874 – bilag 1 (samlenotat side 49)

KOM (2008) 0018 – svar på spørgsmål 1

EU-note (072) – E 18 (notat af 25/1-08 om Kommissionens klima-

og energipolitiske udspil)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 476 (seneste behandling i EUU

22/2-08)

Klima- og energiministeren:

Regeringen er positivt indstillet overfor at etablere

et regelsæt for CO2 lagring.

Jeg vil dog gerne understrege, at for regeringen er det afgørende, at det overla-

des til medlemsstaterne at afgøre, hvorvidt og i givet fald hvor man måtte ønske

at gennemføre geologisk lagring af CO2. Det er ikke noget, vi skal tage stilling til.

Jeg vil også gerne understrege, at regeringen ikke betragter denne teknologi som

en erstatning for fortsat udvidet anvendelse af vedvarende energi og fortsat ind-

sats for at gennemføre energibesparelser.

Om vi skal anvende denne teknologi i Danmark, har vi ikke taget stilling til, men

klimaudfordringerne er som bekendt så enorme, at der efter min opfattelse set

gennem de globale briller – altså set i forhold til, om verden skal acceptere denne

teknologi eller ej - ikke er råd til på forhånd at afvise nogen teknologier, som kan

bidrage til løsningen.

Jeg har i forbindelse med min forelæggelse af klima- og energi-pakken i fagud-

valgene tilbudt en teknisk gennemgang af CCS, altså hvad er mulighederne,

hvad er potentialerne, hvor langt er man med de forskellige ting, og hvordan set

det ud i forhold til Danmark og undergrunden osv., og den invitation gælder natur-

ligvis også dette udvalg, hvis man er interesseret.

Per Clausen

havde bemærket, at klima- og energiministeren tit sagde, at CCS

ikke måtte gå ud over investeringerne i vedvarende energi, men han ville gerne

vide, hvordan man sikrede det. Det var jo frygteligt dyrt og frygteligt ineffektivt at

indføre CCS, sagde Per Clausen, derfor syntes han, at det ville være rart at få et

klart svar på, hvordan man forhindrede, at de penge, der gik til CCS, ikke gik fra

udvikling af vedvarende energi.

Kim Mortensen

sagde, at han havde lyttet sig til, at CCS fyldte noget i Parlamen-

tets diskussion og også fyldte meget i forhold til Folketingets.

Kim Mortensen sagde, at han syntes, at det var vigtigt, at man var meget præcis

omkring det regelsæt for CCS, der var lagt op til, at man skulle have.

992

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Kim Mortensen spurgte i den forbindelse, om der også ville komme regler i for-

hold til, hvor lagringen skete, og om der var lagt op til, at lagringen skulle foregå i

eget land eller på eget territorium.

Kim Mortensen troede, at der var mange problemstillinger i forhold til, hvad man

kunne forestille sig med hensyn til CCS, også om man skulle have en eksport af

lagret CO2.

Klima- og energiministeren

sagde til Per Clausen, at det, der lå i direktivet, ikke

havde noget med finansieringen at gøre. Det var alene et spørgsmål om at få en

juridisk og retlig ramme for, når man lavede CCS, hvordan skulle man så gøre

det, og hvilke spilleregler der så skulle gælde.

Det, man talte om, omkring lagring på eget territorium, det bestemte nationalsta-

ten selv, herunder om man ville have rørledninger gennem sit territorium fra nogle

af de andre, der måtte beslutte sig for at have den teknik.

Per Clausen

gjorde opmærksom på, at han stadig manglede svar på, hvordan

klima- og energiministeren ville forhindre, at de penge, der blev investeret i CCS,

ikke gik fra udbygningen af forskning i vedvarende energi. Det, syntes han, stadig

var helt uklart.

Klima- og energiministeren

spurgte, om spørgsmålet var, om CCS tog op-

mærksomheden fra andre ting.

Per Clausen

sagde, ja. Han havde lært, at der ikke var uendeligt mange penge i

Danmark og i verden, og at man måtte prioritere. Hans pointe var, når klima- og

energiministeren sagde, at det var en præmis, at de midler, der investeredes i

udvikling og forskning af CCS, ikke måtte gå fra investeringerne i vedvarende

energi, så var det efter hans mening fuldstændigt indholdstomt, medmindre man

havde et redskab, der gjorde, at man kunne sikre, at det ikke skete.

Klima- og energiministeren

sagde, at der jo ikke var nogen, der kunne garante-

rer det. Hvis nogle private firmaer eksempelvis ville forske i udvikling af CCS, så

var der jo ikke nogen, der kunne forhindre dem i det. Men hun talte om, hvordan

det var globalt, og der var det sådan, at der ville komme CCS i Kina, i USA, i Au-

stralien osv. Den diskussion, som de kunne tage på et senere tidspunkt, var om

det var noget, hvor Danmark skulle gå ind og spille en eller anden rolle, men det

var en anden diskussion.

Klima- og energiministeren tilføjede, at lige nu sagde EU, at dette måske var en

teknologi, som rummede nogle muligheder, og om vi så ikke skulle sørge for, at vi

ikke var fuldstændigt bagud, hvis den viste sig at være interessant. Det betød

ikke, at der ikke skulle forskes i vedvarende energi. Det skulle ikke være en sove-

pude. Det var ikke sådan, at folk skulle tro, at man nu løste hele problemet med

CCS. Hun troede, at det synspunkt efterhånden havde vundet så meget frem,

fordi man jo bare kunne sætte sig ned og lave en beregning på, hvad CCS koste-

de. Så om ikke andet, hvis man tænkte samfundsøkonomisk og omkostnings-

mæssigt på det, så var CCS i hvert fald pt. en meget, meget dyr teknologi.

993

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

d) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af

anvendelsen af vedvarende energikilder (VE-direktivet)

–

Fremskridtsrapport /Politisk drøftelse

KOM (2008) 0019

Rådsmøde 2874 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0019 – svar på spørgsmål 1-8

EU-note (072) – E 18 (notat af 25/1-08 om Kommissionens klima-

og energipolitiske udspil)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 476 (seneste behandling i EUU

22/2-08)

Klima- og energiministeren:

Jeg vil henvise til samlenotaterne som er over-

sendt til udvalget hhv. den 23. maj og den 27. maj. Formandskabet skal give en

status om klima- og energipakken, og derfor lægges der op til, at der gennemfø-

res en meget generel politisk drøftelse, fordi man simpelt hen ikke er langt nok

med alle forarbejderne, og derfor vil jeg ikke gå ret meget i detaljer på nuværende

tidspunkt.

Jeg vil til gengæld foreslå Europaudvalget, da det er en meget, meget vigtig ting

og en stor ting, at jeg i stedet for at vente med at komme til jer for at få forhand-

lingsmandat til oktobermødet eller måske endda senere, kommer til jer ekstraor-

dinært – men det er selvfølgelig jer, der bestemmer det - først i september, når vi

er mere klar på, hvordan de forskellige kompromiser og scenarier ligger, så man i

god tid får en drøftelse i Europaudvalget med henblik på at tage drøftelsen om

forhandlingsoplægget på det tidspunkt. Men det er altså et tilbud. Ellers kan vi jo

komme normalt, som vi plejer, men her et altså tilbud om at komme en måned

før, vi ellers ville gøre. Og derfor forelægger jeg altså ved denne lejlighed sagen til

orientering.

Vi ved alle sammen, at EU’s klima- og energipakke vil være et rigtigt vigtigt ud-

gangspunkt for EU's deltagelse i, men også initiativer i forhold til de internationale

klimaforhandlinger og også i forhold til at få en global klimaaftale i 2009. Derfor

lægger regeringen endog meget stor vægt på, at der sikres fremdrift i forhandlin-

gerne med det sigte, at pakken kan være færdigforhandlet inden årets udgang,

og allerhelst selvfølgelig, hvis man kunne have en eller anden overordnet enighed

om principperne før Poznan.

Vi må selvfølgelig ikke stikke os selv blår i øjnene. Det er overordentligt svært, og

der er rigtigt mange, der ikke har travlt. Og jeg kan da også sige, at bare det at få

det færdigt inden årets udgang, kræver altså meget stor smidighed fra alle parter,

og det er sådan set Rådets hovedprioritet at prøve at presse dette projekt frem

også af nogle af de grunde, jeg tidligere har nævnt, bl.a. det tidsmæssige. For er

vi først fremme i 2009, er der ikke nogen, der ved, hvad vi overhovedet kan nå at

få.

994

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Forhandlingerne om pakken har generelt indikeret, at der er tilslutning til den

overordnede arkitektur.

Ikke uventet bliver den overordnede byrdefordeling problematiseret af mange

lande. En række østeuropæiske lande synes ikke, de bliver kompenseret nok for

de reduktioner, der allerede er gennemført hos dem siden 1990.

Omvendt synes visse vesteuropæiske lande, at pakkens omfordelinger til gavn

for de fattigste medlemmer går for vidt.

Derfor står det også klart, at enhver ændring af byrdefordelingen i den samlede

pakke er dybt kontroversiel, da den også ændrer på den overordnede økonomi-

ske balance. Og derfor skal man altså være meget varsom med at åbne det

slagsmål, i hvert fald hvis man samtidig ønsker et relativt hurtigt resultat.

Jeg vil samtidig sige lidt om VE-direktivet.

VE-direktivforslagets udkast til fordeling af EU’s samlede mål på 20 pct. mellem

de 27 EU-lande er generelt blevet positivt modtaget.

Danmark skal ifølge forslaget øge andelen af vedvarende energikilder fra 17 pct.

til 30 pct. Det vil selvfølgelig betyde, at vi stadig væk er et godt i front på VE-

området.

Et af de spørgsmål, som jeg mener, i den forbindelse har central betydning i for-

handlingerne, er, om der skal sættes delmål for medlemslandene frem mod det

endelige VE-mål i 2020 - eller om det bare skal være overladt til medlemsstaterne

selv at planlægge, hvordan de vil nå de VE-mål, de selv har påtaget sig, til tiden.

Jeg mener, at forpligtende delmål er et både effektivt og nødvendigt redskab.

Så vi synes, at det er vigtigt, at der kommer nogle delmål, og på den anden side

ønsker vi en mere jævn udbygningstakt end den, Kommissionen har lagt op til.

Et andet spørgsmål drejer sig om, fleksibilitet i handelssystemet med VE-

oprindelsesbeviser.

Handel med VE-beviser er et fint bidrag til at opnå en mere omkostningseffektiv

målopfyldelse. Det gælder især for lande, som ikke selv har de helt store VE-

potentialer.

Jeg vil samtidig understrege, at det også er i dansk interesse, at der er sikkerhed

for, at den danske VE-forpligtelse kan gennemføres nationalt.

Som jeg tidligere har nævnt både i Energiudvalget og Miljøudvalget i denne her

uge, er det vigtigt, at vi ikke får skruet et system sammen, hvor landene ligger og

konkurrerer nationalt på støtteordninger. Det er også et aspekt, man skal have

med.

Regulering af biobrændstoffer er en politisk vigtig del af VE-direktivet. 10 pct.

målsætningen for VE i transportsektoren, er vel at mærke et bredt VE-mål, og jeg

synes, det er vigtigt at holde fast i, at det er ikke kun ved hjælp af biobrændstoffer,

man kan opbygge det, det kan man også ved hjælp af elbiler osv.

For regeringen og partierne er det endvidere vigtigt, at der opnås enighed om

bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer. Dels er det vigtigt at målet om at

stoppe tilbagegang i biodiversiteten i 2010 ikke bringes i fare. Dels er det vigtigt at

995

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

anvendelse af biobrændstoffer indebærer reel og betydelig CO2 reduktion. Det

betyder bl.a., at vi arbejder for at ved at hæve fortrængningsprocenten at sikre, at

kravet til fortrængning bliver teknologidrivende. At man altså allerede nu siger, at

det er et mål, der kommer ud. Det er ikke et statisk mål, det skal jævnligt justeres,

og justeres opad. CO2 fortrængningsprocenten i Danmark ligger i den ultimative

ambitiøse del, vil jeg sige, idet vi kunne forestille os en fortrængningsprocent på

60 allerede i 2015. Det vil jo sende et meget klart signal til alle, der er interessere-

de i at gå ind i den branche, at det altså er det, der skal sigtes efter allerede nu.

Regeringen lægger så også vægt på, at det løbende overvåges, om der opstår

utilsigtede skadelige bivirkninger af biobrændstofferne, og at der i givet fald kan

foreslås passende modgående foranstaltninger og stramning af kravene. Det

gælder bl.a. hensynet til biodiversitet, beskyttelse af vandressourcer og fødevare-

forsyning. Og det synes der også at være stemning for i forhandlingerne.

Forhandlingerne om revisionen af kvotedirektivet viser, at alle lande støtter de

grundlæggende principper i ændringsforslaget – dvs. forslaget om indførelse af et

fælles EU-kvoteloft, indførelsen af en harmoniseret tildeling af gratiskvoter og en-

deligt indførelsen af en højere grad af auktionering. De østeuropæiske lande fore-

trækker dog en gradvis indfasning af auktionering til elproduktion.

Det er regeringens opfattelse, at når det gælder uddelingen af gratis kvoter skal

den begrænses så meget som overhovedet muligt, og vi mener sådan set, at det

kun skal kunne komme på tale i forhold til meget energitunge sektorer, som er

stærkt konkurrenceudsatte.

Basisåret for beregning af auktioneringsrettigheder skal ifølge Kommissionen væ-

re 2005. En række lande har sammen med Danmark peget på, at en længere

basisperiode end et år som grundlag for beregning af landenes auktioneringsret-

tigheder er klart det mest hensigtsmæssig. Det skyldes, at enkeltstående år kan

være præget af helt tilfældige vejrmæssige udsving. Det har vi i hvert fald også

umiddelbart fået positiv respons på, også fra Kommissionen.

Forhandlingerne om Kommissionens forslag til byrdefordeling uden for den kvo-

tebelagte sektor er, må man sige, stadig i en meget indledende fase.

Alle lande er enige om, at Kommissionen er kommet med et ambitiøst forslag.

Der er bred enighed om, at det bliver både dyrt og svært at nå, og derfor indgår

det i diskussionen, om der kan findes mere fleksible tiltag, samtidigt med at målet

står fast, og at det står fast, at det skal nås. Det er også krystalklart, at hovedpar-

ten af indsatsen skal ske på hjemlig bane i EU. De forskellige muligheder herfor

vil vi være klogere på, når jeg forelægger sagen for udvalget næste gang.

Formanden

takkede miljøministeren for orienteringen og sagde, at Europaudval-

get selvfølgelig syntes, at det var en glimrende idé, at der blev holdt et særligt

klimasamråd, og at man ville finde tid til at gøre det. Formanden tilføjede, at han

satte pris på forslaget om, at Europaudvalget kunne få et ajourført materiale, men

at det alligevel var vigtigt, at de havde en meningsudveksling i det indeværende

møde.

Per Clausen

sagde, at han på en lang rækkeområder var helt enig i de overve-

jelser, klima- og miljøministeren havde gjort sig i det notat, der var sendt ud, og at

996

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

han faktisk syntes, at regeringen på en række områder indtog en rimelig position i

forhold til forhandlingerne, der skulle være i EU.

Per Clausen spurgte derefter klima- og miljøministeren, om hun var enig i, at EU

kunne stå meget stærkere i forhold til det FN-klimatopmøde i København næste

år, hvis EU ikke bare havde tilbud om, at man var i stand til at gå op på 30 pct.,

men hvis man også havde en klar plan for, hvordan man skulle gøre, så man

kunne sige til de andre aktører, at vi havde en plan.

Per Clausen spurgte med hensyn til basisåret, om det skulle være 2005 eller

1990. Han syntes, man skulle være opmærksom på, at man startede i 1990, og

det troede han, at man skulle holde fast ved. Det var ikke rimeligt, at de menne-

sker, der havde gjort en god indsats mellem 1990 og 2005, ikke fik det godskre-

vet, det ville ramme nogle vesteuropæiske lande, der have magt over økonomien,

og det kunne muligvis også være en fordel for Danmark, sagde Per Clausen,

men det var ikke det, der var afgørende for ham, han syntes, at det var rimeligt, at

man tog det udgangspunkt.

Vedrørende biobrændstoffer sagde Per Clausen, at han var meget enig i mange

af de overvejelser, man gjorde sig i notatet omkring indførelsen af en certifice-

ring, det var ikke sikkert, at det ville lykkes, men det ville tiden vise.

Per Clausen spurgte klima- og miljøministeren om den 40 pct. CO2 fortrængning,

som man nu startede med i regeringens udspil, ikke var en anelse beskeden i

forhold til, at vi mente, at det skulle være bæredygtigt biobrændstof.

Per Clausen havde noteret sig, at man i EU lagde op til, at man godt kunne bruge

anden vedvarende energikilder til at opnå det mål man skulle nå.

Per Clausen sagde, at det jo meget ofte indgik i forhandlingsmandater, at man

gerne ville have fleksible ordninger, og han spurgte, om det dækkede over, at

man ville have fleksible ordninger, fordi man i virkeligheden mente, at det ville

være billigere og nemmere at løse CO2-reduktionen ved at betale nogle andre for

at gøre det, og ikke stædigt fastholdt et centrum med nationale løsninger.

Per Clausen tilføjede, at hvis man udelukkende ville købe sig til en reduktion i

andre lande, så ville den teknologiudvikling, der skulle gøre, at man også havde

noget at sælge om 10-15-20 år, forsvinde, så han syntes, at man skulle være

meget fokuseret på, at der skulle findes nationale løsninger.

Kim Mortensen

takkede for informationerne. Socialdemokraterne delte langt hen

ad vejen de fleste af de holdninger, der var kommet til udtryk både mundtligt og

skriftligt.

Kim Mortensen sagde, at han syntes, at det var en rigtig god idé på et passende

tidspunkt efter sommerferien at lave et klimasamråd. Han foreslog, at man på en

eller anden måde lavede et sammen for Europaudvalget og Energiudvalget.

Kim Mortensen tilføjede, at han syntes, det var vigtigt at holde fast i, at pointen

var, at der blev bindende delmål i forhold til reduktionen af CO2, så der var bin-

dende pejlemærker for landene.

Anne Grete Holmsgaard

takkede for tilbuddet, om at der blev holdt flere samråd

eller møder. Det kunne jo gøres på forskellige måder. Man kunne også lave det

997

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

som et møde, ikke nødvendigvis et samråd i september. Det troede hun ville væ-

re rigtigt godt, for så var Europa Parlamentet også kommet med sin beslutning

den 13. juni.

Anne Grete Holmsgaard sagde, at de oprindelseslandsbeviser, som lå i direktivet,

var temmelig uklare, og hun spurgte, hvad det var for ting, man arbejdede for med

henblik på at gøre oprindelseslandsbeviser til et meget mere klart juridisk instru-

ment.

Anne Grete Holmsgaard spurgte til mulighederne for, at et land skulle kunne gå

videre, så man ikke endte med, at det var en maksimumsregulering, men sagde,

at det var en minimumsregulering, så man skubbede landene til at gøre mere.

Det, at man kunne handle over grænser, var jo nyt, men hvis det blev sådan, at et

land mere eller mindre var forpligtet til at handle over et lands grænser, så var der

ingen lande, der havde mulighed for at gå videre end de målsætninger, de have

ifølge dette her, og så troede Anne Grete Holmsgaard, at man simpelt hen miste-

de dynamikken i systemet.

Man kunne jo også komme i den lykkelige situation, tilføjede hun, at kvotepriserne

blev så høje i EU, så der faktisk kom et boom på nogle områder, og så ville det jo

være trist, hvis man sagde, så behøvede vi sådan set ikke at gøre særligt meget

mere, for så kunne det bare deles ud over landene, og så nåede man de 20 pct.

Med andre ord var det vigtigt at have et eller andet strikket sammen, så de 20 pct.

og de enkelte delmål for de enkelte lande kunne være minimumsbestemmelser.

Anne Grete Holmsgaard havde bemærket, at klima- og energiministeren havde

sagt, at man arbejdede for at begrænse mulighederne for at undgå, at kvoterne

skulle auktioneres, og der snakkede man om de store tunge virksomheder, hvor-

fra der var et fantastisk lobbyarbejde i gang. Anne Grete Holmsgaard ville gerne

have, at klima- og energiministeren fortalte lidt mere om strategierne for det. Én

strategi kunne jo være, at man opererede med, at netop de virksomheder eller

deres branche havde bevisbyrden for, at de rent faktisk var konkurrenceudsatte,

og en del af det kunne også være, at man tilbagebetalte provenu, så de altså

skulle ud at købe deres kvoter, men at de så fik det tilbagebetalt, sagde Anne

Grete Holmsgaard og tilføjede, at det ville hun i hvert fald mene var et bedre sy-

stem, end at man sagde, at de ikke behøvede at købe deres kvoter.

Vedrørende provenuet ved kvotehandel, hvor alle jo desværre kendte finansmini-

strenes holdning og desværre også den danske finansministers holdning, sagde

Anne Grete Holmsgaard, at hun gerne ville høre, om der var bevægelse eller an-

derledes positive takter andre steder i EU, for dette her handlede jo både om mu-

lighederne for at have penge til investering i hele klima- og energiområdet, men

det handlede også om muligheden for at have nogle penge til tilpasning, for EU

ville komme til at bruge penge til tilpasning, hvis der skulle være chance for at få

nogle gode resultater i 2009 i København.

Man skrev vedrørende sammenhængen mellem brændstofdirektivet og VE-

direktivet, at bæredygtighedskravene til biobrændstoffer var længere fremme i

brændstofdirektivet, sagde Anne Grete Holmsgaard. Derfor ville hun gerne have,

at klima- og energiministeren gav sit bedste bud på, hvad der ville ske her. Ville

998

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

man vedtage reglerne i brandstofdirektivet og i virkeligheden pille dem ud af VE-

direktivet, eller hvad ville der ske?

Klima- og miljøministeren

takkede for de meget konstruktive og positive be-

mærkninger, og sagde, at hun syntes, at det var rigtigt godt, at de havde en fæl-

les overordnet forståelse her.

På Per Clausens spørgsmål, om EU ikke ville stå meget stærkere i forhold til kli-

matopmødet, hvis vi bare havde et mål om at nå 30 pct., men havde en specifik

plan, hvordan vi så nåede de 30 pct., svarede klima- og energiministeren, at gan-

ske mange af de principper, de sad og kæmpede med i forhold til klima- og ener-

gipakken, også ville være gældende den dag, de gik på 30 eller 40 eller 50 pct.,

altså videre frem, indtil man havde aftalt nogle andre principper.

Hvis der var enighed om hovedarkitekturen og om hovedbyrdefordelingen, så var

det godt netop at kunne lave et relativt hurtigt skift til de 30 pct. Derfor mente kli-

ma- og miljøministeren ikke, at vi i den sammenhæng havde vanskeligheder,

men det havde vi, tilføjede hun, hvis der gik mange måneder endnu, inden EU

kunne sige, at nu var det ikke bare et udspil, man havde, nu var det faktisk noget,

vi var enige om, hvordan vi skulle gøre det, og det så hun som den største politisk

forhindring.

Klima- og miljøministeren sagde, at hun godt vidste, at der var diskussion omkring

basisåret. Vanskeligheden var bare, at man på en eller anden måde også skulle

kigge på, hvor der var nogle potentialer.

Klima- og miljøministeren sagde, at det altid som minister var vanskeligt, når det

var et åbent møde, at have alt for mange konkrete eksempler, men at hun godt

kunne komme i tanke om eksempelvis nogle østeuropæiske lande, som måske

nok havde gjort noget, men om hvilke man også kunne sige, at set ud fra et over-

ordnet synspunkt var det nok nogle af de lande, hvor der lå nogle af de allerstør-

ste potentialer til relativt billigt og hurtigt at kunne gøre noget mere. Dette og hele

den måde, principperne var skruet sammen på i pakken, hvor der jo havde været

en ret stor hensyntagen til de østeuropæiske lande, gjorde, at klima- og energimi-

nisteren ikke syntes, at der var behov for, at man tog endnu flere hensyn i forhold

til de østeuropæiske lande, og hun troede heller ikke, at det ville være hensigts-

mæssigt at gøre det, hvis man skule have fremmet tingene tidsmæssig.

Vedrørende biobrændstof havde Per Clausen nævnt 40 pct.. Den danske hold-

ning var op til 45 pct., sagde klima- og miljøministeren, men tilføjede, at hun var

nødt til at sige, ligesom hun havde sagt i de andre udvalg, at det var ikke eksakt

videnskab, det var hamrende svært, og hun ville ikke gå ind i en længere snak

om det.

Eksempelvis var det, der hed forskydningseffekterne, enormt svære at opgøre,

sagde klima- og energiministeren, og derfor var hun nødt til at sige, at det også

grundlæggende var et valg om, om vi på forhånd ville gøre denne her strategi

fuldstændigt umulig - altså selv hvis den var bæredygtig - eller om vi ville sige, at

det var nu ikke helt uinteressant, hvis vi kunne finde nogle bæredygtige måder at

lave det på, så var der nogle perspektiver i det, som vi ikke på forhånd skulle ude-

lukke.

999

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Klima- og energiministeren nævnte som et eksempel biobrændstof fremstillet på

slagteriaffald, og sagde, at det da var dybt fornuftigt. Miljøregnskabet så efter alt

at dømme fornuftigt ud, så det ville da være dumt på forhånd at sige: Nej, Dan-

mark vil ikke bare ikke have biobrændsel, og vi synes heller ikke, at EU skal have

det. Klima- og energiministeren syntes, at det afgørende var kriterierne, og at no-

get af det allervæsentligste var, at de kriterier blev dynamiske, så det blev et reelt

teknologidrive.

På Per Clausens spørgsmål vedrørende fleksibiliteten svarede klima- og miljømi-

nisteren, at det handlede eksempelvis om at sikre, at der var fleksibilitet mellem

årene. Hvis man det ene år havde det ene og det andet år noget andet, så kunne

det jo, hvis det var en meget stor byrde, være en både praktisk og også hen-

sigtsmæssig måde at gøre tingene på, at der var lidt fleksibilitet til at kunne se det

over årene.

Klima- og miljøministeren tilføjede til Per Clausen, at der var ingen, der forestille-

de sig, at hverken Danmark eller andre udelukkende skulle købe sig til reduktio-

ner i udlandet. Det var et supplement.

Men der var forskellige måder at tale om fleksibilitet på, tilføjede klima- og ener-

giministeren. Man kunne jo også gøre sig den overvejelse at sige, at da der var

så enormt stor forskel på de opgaver, landene havde fået, ville det så ikke være

rimeligt nok, hvis de lande, der havde fået de største opgaver, havde lidt større

fleksibilitet med hensyn til, hvordan de skulle nå at opfylde dem. Det kunne man

da godt, bl.a. fordi den brydefordeling, der var tildelt landene, jo ikke primært var

sket med afsæt i, hvilke potentialer man havde. Der var nogle, der havde nogle

økonomiske faktorer, der havde gjort, at de havde fået nogle meget høje mål,

bl.a. lå Danmark 20 pct. uden for kvoten, sagde klima- og energiministeren og

tilføjede, at hun skulle hilse og sige, at det var overordentligt ambitiøst, og at det

ville blive en mega opgave for hele det danske samfund.

Klima- og energiministeren spurgte, om det ikke kunne være rimeligt nok, at der

var en vis fleksibilitet for sådan et land i forhold til Bulgarien, som måtte udlede 20

pct. mere, altså at man differentierede lidt der. Når man skulle se konturerne af

den samlede pakke, det samlede regnskab, var det i hvert fald noget af det, hvor

vi syntes, at det var legitimt nok at gå ind og fokusere lidt på det.

Klima- og energiministeren erklærede sig enig i Kim Mortensens bemærkninger

om bindende delmål.

På Anne Grete Holmsgaards spørgsmål vedrørende oprindelseslandsbeviser

svarede klima- og energiministeren, at de var salgbare, og at der så var mulighe-

der for, at man kunne købe VE, og at man dermed kunne opnå VE- godkendelse

i de enkelte lande, altså også dér hvor man ikke i sig selv måtte have potentiale i

forhold til den byrde, de havde fået. Som udgangspunkt var der krav om fri han-

del.

Klima- og energiministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard, at det, der arbej-

dedes for, var, at det skulle gøre til en opt-in-situation. Det var ikke noget, man

blev pålagt, men noget man fik mulighed for at tilmelde sig i det enkelte land.

1000

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Klima- og energiministeren sagde, at vi ønskede auktionering hele vejen rundt.

Det eneste område, hvor vi ikke kunne forestille os, at der skulle være gratis kvo-

ter, var i meget energitunger virksomheder, der samtidig var meget konkurrence-

udsat. Hun tilføjede, at hun havde bedt Kommissionen om at fremrykke sin vurde-

ring af, hvad det så var for nogen, også for at få lidt at vide om, hvor mange det

var, og for at få indsnævret deres viden om det, så de havde noget konkret at

forholde sig til.

På Anne Grete Holmsgaards spørgsmål om, hvordan det var med provenuet ved

kvotehandel, svarede klima- og energiministeren, at det ikke var sådan, at hun

ikke ville svare på det, men at det simpelt hen var en af de meget vanskelige

klodser, hvor landene stadig væk forbeholdt sig ret til at holde kortene ret tæt ind

til kroppen. Skulle klima- og energiministeren komme med en af de mere over-

ordnede meldingerne, troede hun, at nogle af de sidste kort viste man først, når

man kunne se sådan cirka, hvor det landede henne. Men igen, hele finansie-

ringsspørgsmålet ville de komme til at drøfte meget mere i detaljer.

NOT

Klima- og energiministeren sagde, at hun måtte sende et skriftligt svar på Anne

Grete Holmsgaards spørgsmål vedrørende koblingen mellem brændstofdirektivet

og VE-direktivet, hvornår det ene spillede ind i forhold til det andet. Men, tilføjede

hun, det var givet, at bæredygtighedskriterierne, som kom til at stå i brændstofdi-

rektivet, og bæredygtighedskriterierne, som kom til at stå i VE-direktivet, selvføl-

gelig ville komme til at spille sammen og være de samme.

Per Clausen

var enig med klima- og energiministeren i, at et forsøg på at genrej-

se fordelingsnøglerne nok ville være håbløst, selv om man godt vidste, at vi hav-

de reduceret vores CO2 udslip fra 1990 til 2005. Derfor syntes han, at det var lidt

underligt, at de skulle have lov til at begynde i 2005, og at det var grundlæggende

forkert, hvis der overhovedet var noget EU-land, der have ret til at udlede mere

CO 2. Men, gentog Per Clausen, han var enig med klima- og miljøministeren i, at

det kom vi nok ikke nogen vegne med.

Per Clausen tilføjede, at han ikke havde nogen oplevelse af, at biobrændsel skul-

le være ubæredygtig i princippet, men at man bare kunne konstatere, at det, man

kendte til den teknologi, der var udviklet indtil nu, ikke var bæredygtigt, med und-

tagelse af biobrændsel man lavede af visse affaldsprodukter indenfor landbrugs-

sektoren.

Per Clausen tilføjede, at han syntes, at miljøministeren og klimaministeren skulle

sige, at om teknologi var bæredygtig eller ej, bestemte man ud fra nogle objektive

kriterier, uanset om de understøttede udviklingen af biobrændsel eller ej.

Per Clausen gav udtryk for tilfredshed med, at klima- og miljøministeren vedrø-

rende køb i andre lande havde sagt, at der skulle være en national indsats, men

han mente, at klima- og energiministeren måtte erkende, at det, der var proble-

met, når man lavede handel med CO2 kvoter, var, at det kunne godt være, at

man eksempelvis handlede internt i EU, hvorefter dem, man så handlede med

internt i EU, købte i lande udenfor.

Per Clausen sagde, at han vidste, at klima- og energiministeren var enig med

ham i, at man havde eksempler på, at selv Danmark ikke altid havde de bedste

1001

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

erfaringer med at opkøbe kvoter i andre lande, og det ville blive endnu mere

uigennemskueligt, fordi vi lavede den bedst mulige udnyttelse af kullet i Danmark,

når fik nogle kvoter fra andre europæiske lande, som i stedet for at reducere de-

res kulforbrug, købte nogle kvoter i Kina.

Klima- og energiministeren

sagde, at Per Clausen da kunne have ret i, at det

var grundlæggende forkert, at nogle lande skulle have lov til at øge deres CO 2

udslip, og at man også kunne se, at EU-argumentationen her var konsistent med

de globale klimaforhandlinger, hvor man også sagde til alle, at næsten ligegyldigt

hvad, måtte man kunne gøre en indsats et eller andet sted. Men det ændrede

altså ikke ved, tilføjede hun, at der var nogle lande i EU, der, når man kiggede

økonomisk på det og i velstand pr. capita, havde noget udvikling til gode, der

gjorde, at de, når vi f.eks. talte om, hvor meget man skulle reducere i transport-

sektoren, skulle eksempelvis have nogle flere biler, for ellers låste vi dem fast på

et eller andet udviklingsniveau.

Man kunne mene om det, hvad man ville, sagde klima- og energiministeren, men

i den virkelige politiske verden var man nødt til at acceptere, at hvis EU skulle

kunne blive enig om noget som helst på dette her område, skulle der være en

eller anden grad af hensyntagen til, at udgangspunkterne var forskellige.

Vedrørende biobrændstoffer sagde klima- og energiministeren, at Enhedslisten

havde haft et forslag om et moratorium, og at alle de andre partier havde sagt, at

det troede de ikke lige var fremgangsmåden.

Der var eksempler på, at biobrændstoffer var bæredygtige, og der var vel en for-

ventning om, at der var flere af teknologierne, der kunne raffineres og videreud-

vikles, så de blev bæredygtige, sagde klima- og energiministeren.

Men klima- og energiministeren mente, at man også kunne sige, at hvis man bare

opsatte nogle reelle bæredygtighedskriterier, så kunne man sådan set være lige-

glad med, om det var 1., 2., eller 3. generation, eller hvad det i øvrigt var, hvis

bare det levede op til kriterierne.

Klima- og energiministeren tilføjede, at hun vidste, at Lone Dybkjær var meget

optaget af vand, og at hun også i den følgende uge ville nævne, at vandaspektet

også var et aspekt, der burde tænkes med ind. Det var ikke sikkert, at de kunne

få alle aspekter fuldstændigt forkromet på plads i første hug, men derfor var det

alligevel vigtigt, at man sagde, at det var noget man skulle kigge på hvert andet

år, eller at Kommissionen blev forpligtet til løbende at følge teknologiudviklingen

på det område.

Vedrørende fleksible mekanismer sagde klima- og energiministeren, at selv

Danmark ikke altid havde de bedste erfaringer med kvoter. Det var rigtigt. Men

der var ikke andet at sige, end at de mekanismer over årene var blevet ganske

meget forbedret, og at det altså også var noget af det, de internationale klimafor-

handlinger handlede om hele tiden at sørge for, at der var så meget hånd i hanke

med de projekter som overhovedet muligt.

1002

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

Vedrørende virksomhederne sagde klima- og energiministeren, at der blev ikke

givet nye kvoter ud over, hvad de havde fået for perioden 2008 til 2012. Og de

kvoter skulle de strække frem til 2020, det var sådan set en rimeligt markant ting,

tilføjede hun.

Formanden

gjorde opmærksom på, at det var ham, der havde sagt til klima- og

miljøministeren, at man også skulle tænke på, at DKI havde beregnet, at der gik

800 l vand til at producere en liter ethanol baseret på majs. 800 l vand. Det var jo

et meget godt eksempel på noget, der bestemt ikke var bæredygtigt, navnlig når

man tænkte på den vandmangel, der kunne gå hen og blive et af de helt store

problemer.

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse

af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for

Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra

personbiler og lette erhvervskøretøjer

–

Fremskridtsrapport /Politisk drøftelse

KOM (2007) 0856

Rådsmøde 2874 – bilag 1 (samlenotat side 59)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 179, side 564 (seneste behandling i EUU

29/2-08)

Klima- og energiministeren:

Kommissionens forslag lægger op til at begrænse

nye bilers CO2-udledning til i gennemsnit at ligge på 130 g CO2/km fra 2012.

Fra dansk side vil vi arbejde for en langsigtet målsætning på højst 100 g CO2/km

fra 2020. Og der synes faktisk at være lydhørhed for det danske ønske om en

langsigtet målsætning for bilers udledning af CO2. Det slovenske formandskab

har således arbejdet med en tanke om at indarbejde et pejlemærke for nye bilers

CO2 udledning fra 2020.

I det hele taget gælder det jo om, hvad det er for et signal, man sender til hele

bilindustrien, der lige så godt kan få at vide, at dette er ikke noget, der går væk.

Tværtimod er det noget, de allerede nu kan begynde at indarbejde i deres lang-

sigtede planlægning.

I øvrigt må jeg så sige, at forhandlingerne bærer præg af en vis træghed – det er

embedsmænds pæne måde at udtrykke på, at det går overordentligt tungt - fordi

man fra fransk-tysk side - på regeringsleder niveau - arbejder med at finde fælles

fodslag. Hertil kommer, at man først forventer, at Europa-Parlamentet kommer

med sin udtalelse til efteråret. Og der er ikke tvivl om, at det er et eksempel på, at

der er meget, meget stærke interesser, som ikke har travlt med at stramme – for

nu at sige det på den måde.

1003

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08

25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008

3. GMO’er – videre perspektiver

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2874 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Klima- og energiministeren

nævnte ikke dette punkt.

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Ingen punkter

Formanden

sagde, at Europaudvalget havde en udfordring med hensyn til at

organisere orienteringen om disse emner, og at han troede, at det skulle laves i to

omgang, én i Europaudvalget og én hvor de andre udvalg også var til steder.

Det, klima- og energiministeren havde efterlyst, var, at hun kom her i Europaud-

valget på normal vis til de videre forhandlinger, og det ville formanden fraråde, at

man lavede et stort fælles møde om. Men det ville han snakke med klima- og

energiministeren og udvalget om for at finde den bedste måde at få orienteringen

på. Under alle omstændigheder takkede Europaudvalget for klima- og energimi-

nisterens tilbud om at komme med den egentlige mandatgivning i september.

1004