Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 321
Offentligt
Europaudvalget
REFERAT
AF 27. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 13. juni 2008
Kl. 11.08
Vær. 2-133
Svend Auken (S) formand, Kim Andersen (V), Michael
Aastrup Jensen (V), Henrik Høegh (V) næstformand,
Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjelle (KF), Yildiz Ak-
dogan (S), Jens Christian Lund (S), Anne Grete Holms-
gaard (SF), Steen Gade (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne
Laustsen (S), Per Clausen (EL), Frank Aaen (EL)
Udenrigsminister Per Stig Møller
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2878+2879 (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 16.-17. juni 2008
Punkt 1-10 og punkt 12-16 hører under Udenrigsministeriets ressort.
Punkt 11 hører under Forsvarsministeriets ressort.
Udenrigsministeren:
Jeg vil som sædvanlig alene gennemgå de punkter på
dagsordenen for rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på
dagsordenen kan vi selvfølgelig også drøfte, hvis I ønsker det.
Denne gang er der ét punkt på dagsordenen, som jeg forelægger til forhandlings-
oplæg, nemlig dagsordenspunkt 8 vedrørende WTO. Alle øvrige punkter er til
orientering.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008
Udkast til konklusioner
Rådsmøde 2878+2879 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Det Europæiske Råd 19-20/6-08 – bilag 4 (revideret udkast til
konklusioner)
Det Europæiske Råd 19-20/6-08 – bilag 1 (udkast til
kommenteret dagsorden)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 305, side 876 (seneste behandling i
EUU 23/5-08 – punktet ikke nævnt)
Udenrigsministeren:
Lad mig indlede forelæggelsen af vores forberedelse af det
Europæiske Råd med nogle få ord om den irske folkeafstemning om Lissabon-
traktaten. Jeg har ikke noget resultat, så det er ikke det, jeg giver. Det var ærger-
ligt, hvis I troede, der kom ”breaking news”. Det gør der ikke. Der foreligger nem-
lig ikke noget endeligt resultat fra Irland. Der er heller ikke nogen exit-polls. Der er
heller ikke nogen klar tendens. Det endelige valgresultat forventes tidligst at fore-
1086
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
ligge efter kl. 15 dansk tid ifølge det, der er oplyst over for mig nu. Indtil da må I i
hvert fald holde vejret.
Regeringen håber selvfølgelig på et ja. Hvis det bliver et nej, vil det selvsagt do-
minere mødet i Det Europæiske Råd i næste uge. En første lejlighed til at drøfte
situationen vil så være udenrigsministermødet på mandag i Luxembourg, hvor vi
holder møde før Det Europæiske Råd.
Under punktet ”Forberedelse af Det Europæiske Råd” på GAERC-mødet vil for-
mandskabet præsentere sit seneste udkast til konklusioner. Coreper drøftede
sagen i går, og vi venter, at formandskabet vil udsende en revideret tekst senere i
dag. Det er den, der går til GAERC. Hovedemnerne for selve topmødet forventes
at blive de stigende fødevare- og energipriser, opfølgning på FN’s udviklingsmål
samt – hvis det bliver et ja i Irland – implementering af Lissabontraktaten. Under
de udenrigspolitiske emner vil der endvidere være mulighed for at drøfte Det
Vestlige Balkan, Middelhavsunion og naboskabspolitikkens østlige dimension.
Arbejdet med at omsætte Lissabontraktatens ord og hensigter i praksis er påbe-
gyndt på teknisk niveau. Drøftelserne har fulgt den plan, som udvalget blev orien-
teret om ved notat af 4. februar 2008.
På topmødet vil der blive lejlighed til en første politisk drøftelse af dette arbejde,
herunder om rollerne for de nye institutionelle aktører, der introduceres i Lissa-
bontraktaten, dvs. den faste formand for Det Europæiske Råd, den styrkede
udenrigsrepræsentant og EU´s fælles udenrigstjeneste. Drøftelsen på Det Euro-
pæiske Råd vil tage udgangspunkt i en statusrapport fra formandskabet om de
foreløbige tekniske drøftelser. Rapporten vil blive tilsendt udvalget.
Lad mig kort skitsere principperne bag regeringens tilgang til dette spørgsmål:
For det første ser jeg det som væsentligt, at arbejdsdelingen mellem de institutio-
nelle aktører bliver så klar som mulig med henblik på at styrke effektiviteten og
sammenhængen i EU´s politikker.
For det andet skal de nationale formandskaber også fremover sikres en substan-
tiel rolle. Det er en forudsætning for at bevare de nationale regeringers engage-
ment og den nationale forankring, som er en af formandskabsmodellens styrker.
For det tredje bør der etableres veldefinerede koordinationsmekanismer mellem
formandskabet og de europæiske institutioner.
Vi mødes som bekendt til en uformel morgenmadsdrøftelse den 27. juni, hvor der
vil blive rig lejlighed til at få uddybet den danske tilgang til implementeringen af
Lissabontraktaten. Men lad mig slå yderligere et par hovedelementer fast allerede
nu i dag.
Fra dansk side vil vi arbejde for, at den valgte formand for De Europæiske Råd
bliver en formand, som i samarbejde med de nationale formandskaber skal forbe-
rede, lede og følge op på møderne i Det Europæiske Råd.
Vi vil arbejde for, at udenrigsrepræsentanten får et mandat, som vil fremme sam-
ordningen og koordinationen af indsatsen på de eksterne områder, men uden at
dette sker på en måde, der vil forrykke afgørende på balancen mellem medlems-
landene og institutionerne eller mellem institutionerne internt.
1087
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
I forhold til den fælles udenrigstjeneste bør denne understøtte den høje repræ-
sentant i at skabe en større sammenhæng, gennemslagskraft og synlighed for
EU´s eksterne ageren. Vi vil samtidig lægge vægt på, at den fælles udenrigstje-
neste skal betjene hele EU-systemet og ikke blot den høje repræsentant.
Vi vil som nævnt også skulle forberede drøftelsen af de stigende fødevare- og
energipriser. I den forbindelse lægger vi fra dansk side vægt på, at EU støtter
både politisk og med øget EU bistand de internationale nødhjælpsaktører, der her
og nu søger at afhjælpe konsekvenserne af de stigende priser for tusinder af fat-
tige i udviklingslandene. Der er behov for hurtig nødhjælpsrespons, og EU skal
yde sit bidrag.
Samtidig lægger vi fra dansk side vægt på, at EU forholder sig til de mere grund-
læggende problemer – men også muligheder – på det, man kalder den lange
bane. Den fortsat voksende efterspørgsel på fødevarer skal modsvares af en
stigning i udbuddet. Ikke mindst gennem forøget produktion i udviklingslandene.
Situationen fremhæver samtidig nødvendigheden af et positivt resultat af Doha-
rundeforhandlingerne. Et resultat, der skal sikre yderligere liberalisering af den
internationale handel med landbrugsvarer. Og så skal vi i EU forsætte markeds-
orienteringen af den fælles landbrugspolitik.
Som det fremgår af pressen, er de stigende energipriser et stort problem i mange
medlemslande, og mange vil derfor have et stort behov for at drøfte dette på top-
mødet. Det vil kræve et langt sejt træk at gøre noget ved de underliggende fakto-
rer, der er med til at drive energipriserne op. Vi skal forøge energieffektiviteten,
fremme konkurrencen på energimarkederne samt fastholde fokus på udvikling af
alternativ og vedvarende energi.
Formandskabets udkast til konklusioner, sådan som de ser ud nu, afspejler godt
de danske synspunkter. Regeringen hilser det også velkommen, at EU følger op
på FN’s udviklingsmål, og at der sendes et stærkt signal om fortsat fuld tilslutning
til målene.
Statsministeren og jeg vil som sædvanligt forelægge topmødet her i udvalget. Det
gør vi den 18. juni.
Under dette dagsordenspunkt drejede diskussionen sig om 6 emner, og nedenfor
er den refereret under følgende underoverskrifter:
o
o
o
o
o
o
Lissabontraktaten
Fødevarepriserne
Energi
Libyen
Konfliktretten
Samlenotater
1088
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
Lissabontraktaten
Per Clausen
gik ud fra, at det var regeringens holdning, at hvis der er et land, der
ikke kan ratificere Lissabontraktaten, så er den faldet væk.
Morten Messerschmidt
spurgte, om udenrigsministeren delte den franske uden-
rigsministers opfattelse af, at hvis det bliver et nej i Irland, er Lissabontraktaten
faldet bort.
Yildiz Akdogan
tog udgangspunkt i, at udenrigsministeren nævnte nogle af de
poster, som skal besættes, hvis Lissabontraktaten træder i kraft, og spurgte, om
regeringen ville arbejde for, at en af posterne går til en kvinde.
Svend Auken
mente, det var en meget fornuftig linje, Danmark havde lagt sig på,
når det gælder implementeringen af Lissabontraktaten – hvilke naturligvis forud-
sætter, at den ratificeres – men pegede på, at det er en forholdsvis minimalistisk
linje.
Udenrigsministeren
sagde i svaret til Per Clausen og Morten Messerschmidt
vedrørende Lissabontraktaten, at hvis det bliver et nej i Irland, skal vi selvfølgelig
spørge Irland: ”Hvad har I så tænkt jer at gøre?” Han gjorde opmærksom på, at
det var det, man spurgte Danmark om, da vi stemte nej. Samtidig skal man drøfte
det i udenrigsministerkredsen, og så skal stats- og udenrigsministrene drøfte det
torsdag og fredag i næste uge. Sådan som det foreligger nu, kan Lissabontrakta-
ten ikke ratificeres, hvis Irland siger nej.
Udenrigsministeren sagde i anledning af Yildiz Akdogans spørgsmål, at det ville
være fuldstændig i overensstemmelse med dansk politik, hvis der kommer en
kvinde på en af de topposter. Nu må vi se, hvad mulighederne er. Det afhænger
også af, hvem der melder sig.
Per Clausen
forstod, at udenrigsministeren ville spørge dem, der havde tabt fol-
keafstemningen. Han mente nu, at Lissabontraktaten efter nejet ikke eksisterer,
og at man skal starte fra scratch.
Udenrigsministeren
sagde til Per Clausen, at Lissabontraktaten er der jo, den er
undertegnet, og der står en sten i Lissabon med alle statsministrenes underskrif-
ter. Men Lissabontraktaten er ikke ratificeret i alle 27 lande endnu. Vi må som
sagt se, hvad irerne vil gøre, hvis det bliver et nej.
Fødevarepriserne
Steen Gade
spurgte, om det er dansk politik, at hjælpen til verdensfødevarepro-
grammet målt i dollars skal øges, således at man kan anskaffe lige så mange
fødevarer, som man havde regnet med, idet fødevarepriserne jo er steget.
Han ville gerne vide, at man vil give besked til EU’s udviklingskommissær om at
satse på udviklingen af landbruget i udviklingslandene.
Han mente, at det bedste, man kunne gøre for at mindske spekulationspresset på
landbrugspriserne, var at afskaffe subsidierne til biobrændstof og fjerne det kort-
sigtede mål vedrørende biobrændstof i 2010-målsætningen, idet det betød, at
spekulanterne roligt kan købe fødevarer op og have dem liggende på lager. I det
1089
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
mindste måtte man få sat en analyse i gang af, hvordan man kan begrænse spe-
kulationen.
Svend Auken
mente med hensyn til fødevarepriserne, at det var en stor svaghed
ved mødet i Rom, at man ikke nævnte klimaet, idet klimaforandringer spiller en
meget stor rolle for fødevareproduktionen – med tørke i Australien, voldsomme
vejrbegivenheder i USA osv.
Udenrigsministeren
gav Steen Gade ret i, at vi i vores bistandspolitik i højere
grad skal satse på støtte til landbrug i udviklingslandene. Som et eksempel på, at
vi ikke har gjort det godt nok, nævnte han Senegal, hvor de franske koloniherrer
gav besked på at rydde det hele til fordel for jordnødder. Det drejer sig om at få
diversificeret landbrugsproduktionen.
Vi har analyseret de faktorer, som skaber de stigende priser på landbrugsvarer,
og det viser sig, at spekulationen kun spiller en mindre rolle. De andre faktorer er
dem, som Svend Auken er inde på, plus den større efterspørgsel. I den forbindel-
se nævnte udenrigsministeren en statistik, som viste, at antallet af mennesker,
der lever for 1 dollar om dagen, inden for de sidste 10 år er faldet fra 40 pct. til 20
pct. af verdens befolkning. Det har medført, at der pludselig er opstået en meget
stor gruppe bl.a. i Indien og Kina, som nu spiser kød, og der bruges en masse
korn på at producere 1 kilo kød.
Udenrigsministeren sagde til Svend Auken, at det var en fejl, hvis der ikke stod
klima i referatet fra mødet i Rom, for det er indlysende, at fødevaremanglen bl.a.
skyldes klimaforandringer, herunder tørke i Australien og Afrika og oversvømmel-
ser andre steder. Vi skal dels inddrage klimaet i vores begrundelser for de stigen-
de priser, og vi skal dels inddrage det i vores bistandspolitik.
Steen Gade
syntes, det ville være fantastisk, hvis vi kunne få EU til at lave en
analyse af, hvad spekulationen har betydet for de stigende fødevarepriser, idet
han pegede på, at der er mange, der siger det modsatte af det, vi herhjemme
åbenbart er kommet frem til, nemlig at spekulationen ikke betyder særlig meget. I
den forbindelse pegede han på, at salget på fødevaremarkedet kun udgør ca. 10
pct. af produktionen, hvorfor det er ekstra let at spekulere.
Udenrigsministeren
svarede Steen Gade, at selv om spekulationen måske ikke
havde den store virkning på fødevarepriserne, fandt han den ikke pyntelig, og
derfor arbejder Kommissionen også på mere effektivt at monitorere fødevaremar-
kedet for at imødegå spekulation, hvilket vi støtter. Udenrigsministeren mente, der
i EU var en stor interesse for at se på, hvordan man i det hele taget får bekæmpet
spekulation.
Energi
Anne Grete Holmsgaard
gik ud fra, at regeringen var inderligt imod de franske
ideer om at nedsætte momsen på energi. Hun mente, man i en situation, hvor vi
har global opvarmning og stigende oliepriser, skal øge energieffektiviteten og ind-
føre forpligtende målsætninger for energieffektivitet.
1090
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
Anne Grete Holmsgaard henviste til, at miljøkommissæren for et halvt år siden
havde sagt, at efter hans mening var bæredygtighed vigtigere end den 10 pro-
cents målsætning vedrørende biobrændstof, som blev besluttet på forårstopmø-
det i 2007. Hun mente, man måtte komme med et klart signal om, at man ikke
behøvede denne målsætning, når man havde den generelle målsætning om ved-
varende energi. I den efterfølgende diskussion præciserede Anne Grete Holms-
gaard, at på topmødet sidste år vedtog man en målsætning for vedvarende ener-
gi generelt på 20 pct., men samtidig vedtog man et forpligtende mål på 10 pct. for
det, man kalder VE i transportsektoren. Det mente hun ikke var konstruktivt. Der-
for ville det være godt med et signal om, at den målsætning ville man langsomt
bakke ud af og i stedet stille det krav til biobrændstoffer, at de skal være bære-
dygtige. Hun sagde, at det blot behøvede være et signal, som bakkede op om
det, miljøkommissæren havde sagt for et halvt år siden, hvor han sagde, at kravet
om bæredygtighed var vigtigere end den målsætning, der blev vedtaget på top-
mødet.
Per Clausen
spurgte, om tidspunktet ikke er kommet, hvor man i EU er nødt til at
sige, at fokuseringen på biobrændstof ikke er fornuftig.
Udenrigsministeren
mente, det var noget meget tekniske spørgsmål, Anne Gre-
te Holmsgaard havde stillet. Han kunne sige, at vi ikke ønsker at sænke momsen
på energi. Han var enig i, at det er nødvendigt at øge energieffektiviteten.
Da Anne Grete Holmsgaard havde præciseret spørgsmålet vedrørende bio-
brændstof, sagde udenrigsministeren, at selvfølgelig er bæredygtighed afgøren-
de, men vi kan nok ikke ændre på vedtagelsen fra topmødet.
Vedrørende en fokusering på biobrændstoffer mindede udenrigsministeren om, at
den danske regering hele tiden har sagt, at man hurtigst muligt bør overgå til an-
den generations biobrændstof, idet det er vigtigt, at produktionen også er bære-
dygtig. Kommissionen lægger op til, at man skal analysere, hvilken betydning
biobrændstoffer har for fødevarepriserne. Han mente ikke, biobrændstof ville blive
et emne på topmødet.
Per Clausen
forstod, at udenrigsministeren mente, der var truffet en beslutning
på topmødet, som der ikke kunne laves om på. Han mente nu, topmøder kunne
lave om på beslutningerne, hvis man ville. Spørgsmålet er, om regeringen vil det.
Anne Grete Holmsgaard
gentog, at hun ikke gik efter en firkantet beslutning på
topmødet, men blot bad om, at han blødte beslutningen vedrørende biobrændstof
– som havde vist sig at være en rigtig dårlig beslutning – lidt op ved at sige, at
målsætningen om bæredygtighed var vigtigere.
Udenrigsministeren
svarede Anne Grete Holmsgaard, at det ikke var realistisk
at ændre beslutningen om de 10 pct. nu. Regeringen vil derfor koncentrere sig
om at støtte Kommissionen i at stille sådanne betingelser til biobrændstof, at vi
ikke får de utilsigtede negative effekter, som Anne Grete Holmsgaard påpegede.
1091
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
Libyen
Morten Messerschmidt
henviste til, at udenrigsministeren ifølge et Ritzautele-
gram ville tage den aftale, der er stillet Libyen i udsigt, op i lyset af, at en dansk
statsborger i øjeblikket står til 12 års fængsel for at have kritiseret det fascistiske
regime i landet. Han spurgte, hvordan man i andre EU-lande ser på det.
Svend Auken
støttede det, Morten Messerschmidt sagde om Libyen. Han syntes
personligt, det var tiltalende, at regeringen forsvarede en af landets statsborgere,
som var kommet helt urimeligt i klemme.
Udenrigsministeren
nævnte i forbindelse med Libyen, at han for et år siden
havde haft en møde med en vicestatsminister fra Libyen og vidste, at problemet
med danske statsborgere i Libyen er, at Libyen ikke anerkender dobbelt statsbor-
gerskab og derfor ikke anerkender, at libyere også kan være danske statsborge-
re. Det har man arbejdet med siden både fra EU og fra Danmark, idet vores am-
bassadør i Algeriet har taget spørgsmålet op, da vi ikke har en ambassade i Liby-
en. Vi har også sagt offentligt, at den kommende samarbejdsaftale har vi mulig-
hed for at sige nej til, medmindre Libyen følger de mellemfolkelige diplomatiske
spilleregler om, at man kan have konsulær adgang til sine statsborgere. Det kort
havde udenrigsministeren meddelt, at han ville trække.
Morten Messerschmidt
var glad for, at udenrigsministerens delte hans og
Svend Aukens synspunkt vedrørende den danske statsborger, som var fængslet i
Libyen, men sagde, at det nok ikke var i EU, man skulle rejse sagen, men i Ely-
séepalæet, og var interesseret i, hvordan de andre lande, herunder Frankrig, stil-
lede sig til den danske position.
Udenrigsministeren
pegede på, at man tog sagen om de bulgarske sygeplejer-
sker i Libyen meget alvorligt, og derfor regnede han med, at man i de andre EU-
lande også ville tage sagen om den danske statsborger alvorligt.
Konfliktretten
Per Clausen
havde forstået, at statsministeren og udenrigsministeren er helt eni-
ge om, at man ikke skal sige noget som helst om konfliktretten og det danske
arbejdsmarked på det kommende topmøde. Han henviste i den forbindelse til, at
man under punkt 4 på Europaudvalgets dagsorden skulle tage stilling til, om et
flertal støttede regeringens holdning på det punkt.
Udenrigsministeren
svarede, at konfliktretten ikke er et emne for topmødet. I
øvrigt henviste han til, at man også i Folketinget har haft en debat om, hvordan
Danmark skulle stille sig i det spørgsmål, og at der er et udvalgsarbejde i gang
herhjemme med deltagelse af arbejdsmarkedets parter.
Samlenotater
Svend Auken
var glad for, at Udenrigsministeriets samlenotater var blevet korte,
men sagde, at det ikke behøvede at resultere i, at de også blev indholdsløse. I
den forbindelse nævnte han, at man i forbindelse med topmødet og i forbindelse
1092
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
med det, man skal lave under de tre kommende formandskaber, kun nævnte
nogle overskrifter.
Udenrigsministeren
beklagede, hvis samlenotaterne fra Udenrigsministeriet var
intetsigende, idet det gjorde Europaudvalgsmøderne længere.
1093
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
2.
Rådets 18-månedersprogram for juli 2008 - december 2009
Rådsmøde 2878+2879 – bilag 1 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (072) – bilag 309 (udkast til Rådets 18-måneders-
program)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
3. Det vestlige Balkan
Rådsmøde 2878+2879 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Rådsmøde 2850+2851 – bilag 7 (notat af 1/4-08 om Kosovos
selvstændighed)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 305, side 877 (seneste behandling i
EUU 23/5-08)
(072) side 377 (fortroligt) (behandlet i EUU 8/2-08)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Morten Messerschmidt
pegede på, at de fleste EU-lande nu har anerkendt Ko-
sovo, og spurgte, hvordan man så vil håndtere Serbien, idet han pegede på, at en
stor del af problemerne netop er opstået som følge af Kosovo og på grund af Ko-
sovoalbanernes korruption og narkohandel. På den baggrund spurgte han, om
regeringen vil tage Serbiens status som et kandidatland og dets visumkategorise-
ring op til revision.
Yildiz Akdogan
forstod, at der stadig var nogle medlemslande, som ikke havde
anerkendt Kosovo, og pegede i den forbindelse på, at man i EU gerne skulle tale
med én stemme, når det gjaldt udenrigspolitik.
Udenrigsministeren
svarede Morten Messerschmidt vedrørende Serbien, at i
den nye stabiliserings- og associeringsaftale indgår også visumlettelser, fordi vi
lægger megen vægt på, at de serbiske unge kan komme ud i verden. I øvrigt
gjorde han opmærksom på, at en af de fire eftersøgte, som er nævnt i samlenota-
tet, blev arresteret i går.
I svaret til Yildiz Akdogan sagde udenrigsministeren, at det er fuldstændig rigtigt,
at ikke alle lande har anerkendt Kosovo. Vi er nu oppe på 20 lande, og han reg-
nede med, at der kommer flere til i løbet af nogle måneder, idet ikke alle lande har
taget beslutning endnu. Men der er også nogle lande, som har sagt, at de aldrig
vil anerkende Kosovo. Udenrigsministeren understregede, at der er tale om en
suveræn beslutning fra landene, ikke en EU-beslutning. Vi søger at nå fælles løs-
ninger i EU, men i denne sag har det ikke været muligt.
Morten Messerschmidt
spurgte, om der også ligger en plan B for det tilfælde, at
det ender med, at Nikolics parti får premierministerposten. Han ville betegne det
som meget forkert, hvis man slet ikke ville forhandle med den, som blev valgt ef-
ter en valgprocedure, som var fuldstændig upåklagelig.
1094
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
Udenrigsministeren
sagde, at hvis Nikolics parti fik regeringsmagten og opfyldte
de betingelser, det internationale krigsforbrydertribunal opstillede, herunder udle-
verede Mladic, ville det være fint. Vi vil selvfølgelig samarbejde med den serbiske
præsident, uanset hvilken farve regeringen har.
4. Mellemøsten
Rådsmøde 2878+2879 – bilag 1 (samlenotat side 8)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 305, side 880 (seneste behandling i
EUU 23/5-08 – punktet ikke nævnt)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Yildiz Akdogan
pegede på, at Danmark og Holland havde været i skudlinjen i
nogle af de mellemøstlige lande, og ville gerne høre, om man kunne få EU til at
tale med én stemme i den forbindelse.
I anledning af den fredsproces, der er sat i gang, og som skal munde ud i en Pa-
læstinakonference den 24. juni i Berlin, kunne Yildiz Akdogan forstå på et Ritzau-
telegram, at nogle af vores indsatser måske havde fået en positiv effekt, idet støt-
ten til Hamas er faldende, og ville derfor gerne vide, om udenrigsministeren vil
tage noget initiativ i anledning af den kommende konference.
Udenrigsministeren
svarede Yildiz Akdogan, at der er fælles EU-opbakning til
Danmark og Holland, hvilket også kom til udtryk i forbindelse med attentatet mod
den danske ambassade i Pakistan. Der er i øvrigt opbakning fra hele verden, in-
klusive USA og den muslimske verden, herunder Pakistan.
Palæstinakonferencen er ikke et emne for mødet på mandag, men udenrigsmini-
steren gentog, hvad han havde sagt før om fredsprocessen, at vi støtter Abbas,
men ikke Hamas.
5. De Store Søers region
Rådsmøde 2878+2879 – bilag 4 (revideret samlenotat)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (06) – bilag 337, side 1228 (seneste behandling i
EUU 11/5-07 – ifm. punktet ESDP)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
1095
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
6. Sudan/Dafur
Rådsmøde 2878+2879 – bilag 1 (samlenotat side 12)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 151, side 385 (seneste behandling i
EUU 8/2-08)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
7. Iran
Rådsmøde 2878+2879 – bilag 1 (samlenotat side 15)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 179, side 542 (seneste behandling i
EUU 29/2-08 – punktet ikke nævnt)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
FO
8. WTO/DDA
Rådsmøde 2878+2879 – bilag 1 (samlenotat side 18)
EUU alm. del (072) – bilag 149 (orientering om WTO 2007)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 305, side 880 (seneste behandling i
EUU 23/5-08 – punktet ikke nævnt)
Udenrigsministeren:
Dette punkt forelægges til forhandlingsoplæg, selv om der
endnu ikke foreligger et endeligt udkast til en rammeaftale for Dohaforhandlinger-
ne. Hensigten er simpelt hen at give en tidlig forelæggelse samt status på for-
handlingerne, hvis der pludselig skulle komme et gennembrud i de kommende
dage.
Doha-udviklingsrunden påbegyndtes i november 2001. Forud for rådsmødet den
11.-12. oktober 1999 blev der forelagt forhandlingsoplæg for Folketingets Euro-
paudvalg for så vidt angår de danske prioriteter i forhandlingerne. Folketingets
Europaudvalg tiltrådte desuden indstillingen om forhandlingsoplæg forud for
rådsmødet for udenrigsministre den 29.-30. oktober 2001, hvor der blev givet
mandat til igangsættelse af en så bred runde, som der kunne opnås enighed om i
WTO.
I den mellemliggende periode har Dohaforhandlingerne været genstand for drøf-
telser i Folketinget og folketingsbeslutninger mange gange, senest V79 af 23. maj
2006.
Dohaforhandlingerne har været meget igennem, og flere tidsfrister er blevet
sprunget. Netop nu mødes forhandlingslederne fra en række centrale delegatio-
ner med generaldirektør Pascal Lamy i Genève for at drøfte den videre proces. Et
resultat i 2008 forudsætter, at der i løbet af de kommende uger skabes et gen-
1096
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
nembrud – hvilket igen forudsætter, at der afholdes et uformelt ministermøde i
Genève med henblik på at skære igennem de udestående politiske knaster.
Om der afholdes et sådant møde, afhænger især af, om den pakke, der tegner
sig, udgør et tilstrækkeligt grundlag for et politisk møde. Og det ser ikke så skidt
ud endda, selv om den danske regering gerne havde set et mere ambitiøst resul-
tat i horisonten. Faktisk kan Doharunden med det, der nu ligger på bordet, ende
med at blive den mest substantielle multilaterale handelsaftale nogen sinde. Lad
mig eksempelvis nævne:
o
For det første en mulig reduktion på mere end 50 procent af bundne toldsat-
ser for landbrugsprodukter.
o
For det andet en substantiel reduktion af den handelsforvridende landbrugs-
støtte – for EU’s vedkommende med mere end 70 procent.
o
For det tredje fuld eliminering af alle eksportsubsidier.
o
Endelig markant lavere og forudsigelige bundne toldsatser for industrivarer.
Disse resultater vil alle bidrage positivt til øget global vækst ikke mindst for udvik-
lingslandene og helt i overensstemmelse med Dohaerklæringens bærende prin-
cip om ”less than full reciprocity” – det vil sige at de største liberaliseringsforplig-
telser skal bæres af de udviklede lande.
Det betyder bl.a., at de mindst udviklede lande friholdes for nye forpligtelser. De
får en såkaldt ”Round for Free”, men kan benytte de nye markedsmuligheder,
som skabes, hvis runden falder på plads. Dermed fremmes deres integration i
verdensøkonomien – især hvis der ydes den fornødne tekniske bistand, således
at teoretiske muligheder kan omsættes til praksis. Det vil Danmark naturligvis ar-
bejde for at sikre og selv bidrage til.
Det springende punkt i forhandlingerne er fortsat balancen mellem reduktionen af
den interne landbrugsstøtte, markedsadgang for landbrugsvarer og markedsad-
gang for industrivarer. USA skal vise villighed til at reducere landbrugsstøtten,
G20-lande som Indien og Brasilien skal bidrage med reel markedsåbning for in-
dustrivarer, og EU skal åbne for import af landbrugsvarer og reducere subsidie-
niveauet.
Formændene for arbejdsgrupperne for henholdsvis landbrug og industrivarer of-
fentliggjorde i anden halvdel af maj deres reviderede modalitetsudkast – dvs. ar-
bejdspapirer der beskriver, inden for hvilke rammer en aftale forhåbentlig vil kun-
ne nås.
Udover landbrug og industrivarer og de tværgående udviklingshensyn på alle
områder er der tre andre hovedemner i runden. Det er tjenesteydelser, handels-
lettelse og WTO´s regler, som primært vedrører antidumping og fiskerisubsidier.
På disse tre emner har der været meget begrænsede fremskridt i meget lang tid.
Det er beklageligt, og jeg skal understrege, at vi fra dansk side fortsat fremfører
vigtigheden af, at der i sidste ende indgås en så bred aftale som overhovedet
muligt. Men realiteterne er nok, at der skal et gennembrud til på balancen mellem
landbrug og industrivarer, før der kan skabes en endelig overordnet balance i
runden.
1097
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
FO
Der foreligger således endnu ikke udkast til en endelig rammeaftale. Men i for-
længelse af tidligere forhandlingsoplæg samt ovennævnte eksempler på gevin-
ster ved en Dohaaftale vil regeringen konkret:
o
Arbejde for, at Kommissionen i det videre forløb fortsat indtager en ledende
og konstruktiv rolle i forhandlingerne med henblik på at sikre et så udviklings-
venligt og ambitiøst resultat som muligt. Når der måtte være enighed mellem
WTO´s medlemmer om en sådan overordnet ramme for et resultat, vil vi
endvidere på de indre linjer i EU arbejde for at sikre, at der sker en ligelig for-
deling af forpligtelser og gevinster mellem EU´s medlemslande.
o
Arbejde for et mere ambitiøst rammepapir for industrivarer, som også skaber
markedsåbning hos de store mellemindkomstlande.
o
Arbejde for, at en endelig aftale indeholder en tilstrækkelig balance både mel-
lem landbrug og industrivarer samt mere overordnet i forhold til de øvrige om-
råder, herunder ikke mindst tjenesteydelser og handelslettelse.
o
Selvfølgelig vil vi arbejde for, at Doharunden får et reelt udviklingsindhold,
især for de mindst udviklede lande.
Regeringen vil således fortsat følge Dohaforhandlingerne tæt med henblik på at
sikre mest mulig hensyntagen til de anførte danske interesser. Lad mig under-
strege, at det ser svært ud – et resultat i Doharunden er på ingen måde givet.
Men så meget desto mere er der brug for, at lande som Danmark presser på for
et multilateralt resultat, som vil være et skridt i den rigtige retning på baggrund af
høje fødevarepriser og faldende global økonomisk aktivitet. Derfor udsendte Mili-
band og jeg sammen med andre ministre for 14 dage siden et åbent brev til Man-
delson, hvor vi støttede, at vi skulle se at få et resultat. Jeg tror, det var 7 stykker,
der skrev under.
Afslutningsvis vil jeg minde om, at Dohaforhandlingerne er på dagsordenen på
vores planlagte uformelle møde med Europaudvalgets medlemmer den 27. juni.
Jeg forventer ikke noget ministermøde før den 27. juni. Ved den lejlighed vil vi
kunne gå mere ned i detaljer, og – i det omfang det ønskes – nærmere drøfte
bl.a. de tekniske aspekter i forhold til arbejdsgruppeformændenes seneste frem-
lagte papirer for landbrug, NAMA, tjenesteydelser og WTO’s regelsæt.
Formanden
takkede for, at udenrigsministeren havde forelagt et nyt forhand-
lingsoplæg vedrørende WTO i overensstemmelse med udvalgets beretning om
gamle mandater.
Steen Gade
erklærede sig enig med udenrigsministeren i, at det i den nuværen-
de situation ville være ret vigtigt at blive enige, idet det amerikanske præsident-
valg kunne gøre det hele meget vanskeligt. Han var også enig i, at vi skal styrke
udviklingslandene, men var opmærksom på, at der ikke var så mange lande, der
ville føre den kamp. Han mente, problemet var balancen mellem åbningen på
landbrugsområdet hos os og åbningen på industriområdet i udviklingslandene.
Her var han enig med udenrigsministeren i, at vi skal give Kommissionen så stort
et spillerum som overhovedet muligt inden for det eksisterende mandat, men pro-
1098
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
blemet er, at en række lande er utilfredse med, at Kommissionen er mere fleksi-
bel og hælder lidt mere til vores side. I virkeligheden mente han, det mere var af
politisk betydning, at vi stiller krav til ulandene om markedsadgang på industriom-
rådet, end det var et krav, som betød noget i virkelighedens verden, idet lande
som Brasilien vil efterspørge en lang række varer, som de reelt kun kan købe i
Europa og USA.
Per Clausen
spurgte, om Danmark prioriterer, at der opnås resultater for tredje-
verdenslandene, højere, end at der opnås nogle resultater, som gavner EU.
Henrik Høegh
pegede på, at Brasilien fastholder en 100 pct. importtold på føde-
vareteknologi. Han nævnte reglerne om fødevarehygiejne, fødevaresikkerhed,
pesticidrester og dyrevelfærd. Han spurgte, om det var noget, man drøftede i Do-
harunden.
Hvor hører Brasilien til, når man taler om udviklingslande og mellemindkomstlan-
de?
Lone Dybkjær
spurgte, hvad der gør, at man pludseligt taler om et gennembrud i
forhandlingerne, sådan at vi kan komme videre i Doharunden.
Svend Auken
gav på Socialdemokraternes vegne tilslutning til regeringens for-
handlingsoplæg vedrørende WTO, idet han syntes, det lød fornuftigt. Realiteten
er, at vi kan tilslutte os næsten enhver global aftale, men at vi har en række punk-
ter, vi vil prioritere. Han spurgte, om det var en rigtig fortolkning, at vi ikke står
over for et større gennembrud, og at man endnu ikke kan se lyset for enden af
tunnelen, men der er måske en lille sprække, hvorigennem man kan skimte lyset.
I den forbindelse spurgte han, hvad det betyder, at Frankrig overtager formand-
skabet den 1. juli.
Udenrigsministeren
indledte sit svar med at gøre opmærksom på, at der kom-
mer en teknisk gennemgang af WTO med Europaudvalget den 27. juni, hvor man
kan gå mere i detaljer.
Han takkede for Steen Gades bemærkninger. Han tilføjede, at udviklingslandene
også skal levere noget, for ellers får vi overhovedet ikke nogen aftale.
I svaret til Per Clausen bekræftede udenrigsministeren, at Danmark prioriterer
udviklingslandene højt i Doharunden.
Udenrigsministeren sagde angående de meget tekniske spørgsmål, Henrik Hø-
egh stillede, at det nok var bedre, at han ventede med at svare på flere af dem til
mødet den 27. juni. Udenrigsministeren bekræftede, at Brasilien i dag har meget
høje toldsatser på fødevareteknologi, som i enkelte tilfælde går op til 100 pct. Dis-
se toldsatser vil ved en Dohaaftale blive reduceret. Dyrevelfærd indgår ikke i Do-
haforhandlingerne.
Brasilien betragtes som et mellemindkomstland.
I anledning af Lone Dybkjærs spørgsmål sagde udenrigsministeren, at han men-
te, Svend Aukens formulering om en sprække af lys var rigtig. Døren er lukket,
men måske kan vi se et lys blive tændt gennem en sprække i døren, idet de to
gruppeformænd er kommet med forslag, som gør, at Lamy kan håbe på et gen-
nembrud. Udenrigsministeren måtte dog tilføje, at han selv ikke troede meget på,
1099
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
at der kommer et gennembrud nu. Han var klar over, at en af kandidaterne i det
amerikanske præsidentvalg var imod WTO, og det samme gælder flertallet i se-
natet og kongressen. Vi må imidlertid udvise rettidig omhu, og derfor forelagde
udenrigsministeren sit forhandlingsoplæg nu, så man kunne være forberedt, hvis
der kom et gennembrud.
Idet udenrigsministeren takkede for Svend Aukens bemærkninger om lyset, sag-
de han vedrørende det franske formandskab, at hvis han var Lamy, ville han hol-
de mødet den 30. juni i stedet for den 1. juli.
Per Clausen
forstod, at Danmark tillægger ulandenes interesser stor vægt, men
præciserede, at det, han havde spurgte om, var, om vi ville lade deres interesser
være afgørende og insistere på, at vi får en aftale, der er til fordel for udviklings-
landene.
Udenrigsministeren
sagde, at vi har lagt ulandenes interesser til grund for Do-
harunden, og det er afgørende for os, at vi får en samlet pakke.
Per Clausen
spurgte, om han skulle forstå udenrigsministerens ”svar” sådan, at
Danmarks synspunkt er, at man kan lave en Doharunde, uden at der gives ind-
rømmelser på industriområdet til fordel for de vestlige lande, for vi interesserer os
kun for tredjeverdenslandene.
Udenrigsministeren
syntes, han havde svaret, at alle de temaer, der var nævnt,
måtte med, for hvis ikke alt er aftalt, er intet aftalt.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet dog Enhedslisten havde udtalt sig imod det.
9. Zimbabwe
Rådsmøde 2878+2879 – bilag 1 (samlenotat side 20)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 305, side 895 (seneste behandling i
EUU 23/5-08 – punktet ikke nævnt)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
10. Halvårlig formandskabsrapport for den europæiske sikkerheds- og
forsvarspolitik (ESDP)
Rådsmøde 2878+2879 – bilag 1 (samlenotat side 22)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 51, side 166 (seneste behandling i
EUU 7/12-07 – punktet ikke nævnt)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
1100
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
Lone Dybkjær
spurgte, om vores nye Afghanistanstrategi har nogen sammen-
hæng med vort forhold til EU’s forsvarspolitik.
Udenrigsministeren
så en sammenhæng mellem vores nye Afghanistanstrategi
og EU i den forstand, at vi har behov for at få styrket den civile indsats og behov
for at få styrket institutionerne i Afghanistan. Det havde de nordiske udenrigsmini-
stre lagt megen vægt på ved det møde, man havde haft med den afghanske
udenrigsminister i Paris. Afghanistan ønsker hjælp til bl.a. domstole og politimyn-
digheder, men det er så stor en opgave, at vi må have EU ind i billedet. Han reg-
nede med, at der i den nye Afghanistanstrategi, som bliver færdig i løbet af et par
dage, vil indgå styrket polititræning. Udenrigsministeren mente, der var kongruens
mellem den danske strategi og den strategi, vi ønsker, at EU skal anlægge.
11. Styrkelse af Unionens katastroferesponskapacitet – med henblik på
en integreret tilgang til håndtering af katastrofer
KOM (2008) 0130
Rådsmøde 2878+2879 – bilag 1 (samlenotat side 25)
KOM (2008) 0130 – bilag 1 (grundnotat af 25/4-08)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 305, side 893 (seneste behandling i
EUU 23/5-08)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
12. (Evt.) Burma/Myanmar
Rådsmøde 2878+2879 – bilag 1 (samlenotat side 29)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 305, side 893 (seneste behandling i
EUU 23/5-08)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
1101
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
13. Kina
Rådsmøde 2878+2879 – bilag 1 (samlenotat side 31)
Udenrigsministeren:
På det uformelle udenrigsministermøde den 29. marts
2008 blev EU-landene enige om en erklæring, der bl.a. opfordrede til dialog mel-
lem Dalai Lamas udsendinge og repræsentanter for den kinesiske regering, og at
EU fortsat arbejder for, at Kina indgår i reel dialog og forhandling med Dalai Lama
om en varig løsning, der respekterer tibetanernes kultur, identitet og religion.
Dialogen er nu genoptaget, hvilket er positivt. Det viser også, at det internationale
pres har en effekt. Danmark lagde også stor vægt på, at kommissionsformand
Barroso tog situationen i Tibet op under sit besøg i Kina den 24.-26. april, hvor
Kina samtidigt annoncerede genoptagelse af forhandlingerne – eller dialogen,
som det hedder.
Dalai Lamas to repræsentanter mødtes søndag den 4. maj i Shenzhen med kine-
siske regeringsrepræsentanter. Vi havde forventet, at det næste møde ville blive
afholdt i midten af juni, men mødet er midlertidigt udskudt grundet det frygtelige
jordskælv i Sichuan provinsen. Jeg talte i går med den kinesiske udenrigsmini-
ster, der bekræftede, at nye møder var aftalt.
Fra dansk side vil vi fortsat presse på for, at dialogen fører til reelle fremskridt om
en bæredygtig løsning for Tibet, der sikrer at tibetanerne opnår reelt selvsty-
re med kulturel og religiøs frihed og respekt for menneskerettighederne.
Per Clausen
var bange for, at det endte med, at Kina sagde, det gerne ville indgå
i en dialog, og så ville man være tilfreds med et sådant tilsagn og deltage i OL.
Lone Dybkjær
henviste til, at man i forbindelse med jordskælvet i Kina kom ud
for, at myndighederne satte bom for de forældre, som kritiserede forholdene på
en bestemt skole, der var styrtet sammen, hvilket viser, at der er problemer med
ytringsfriheden i Kina.
Udenrigsministeren
sagde til Per Clausen, at der er en dialog med Kina, hvilket
også fremgik af hans samtale med Kinas udenrigsminister dagen før. Den dialog
må udenrigsministrene drøfte på mandag.
I svaret til Lone Dybkjær sagde udenrigsministeren, at han ikke gik ud fra, at jord-
skælvet i Kina ville blive drøftet. Drøftelsen vil dreje sig om de olympiske lege og
forholdet til Tibet. EU’s holdning er, at Kina skal leve op til bestemmelserne om
ytringsfrihed, og det gælder også i forhold til ofrene for jordskælvet.
Per Clausen
spurgte, om han skulle forstå udenrigsministerens svar sådan, at vi
taler med Kina om Tibet, men den massive undertrykkelse af menneskerettighe-
derne andre steder i Kina snakker man ikke om.
Udenrigsministeren
henviste til, at det var noget, han skulle drøfte med sine
kolleger. Så måtte han høre, hvordan hans kolleger bedømte dialogen og men-
neskerettighedssituationen i Kina.
1102
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
Lone Dybkjær
mente, de nye overtrædelser af menneskerettighederne i forbin-
delse med jordskælvet måtte ind i dialogen, når man talte om ”menneskerettighe-
der, herunder Tibet.” Myndighederne i Kina træder befolkningen under fode, når
man ikke vil foretage en undersøgelse.
Udenrigsministeren
gav Lone Dybkjær ret og sagde, at EU vil tage det op, hun
kredsede om.
14. EU-Rusland topmøde
Rådsmøde 2878+2879 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
15. Cuba
Rådsmøde 2878+2879 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
16. Somalia
Rådsmøde 2878+2879 – bilag 5 (tillæg til samlenotat)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
1103
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
Punkt 2. Samråd med udenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål K om
redegørelse for de gældende kriterier for hhv. optagelse og fjernelse af
personer og organisationer på EU's terrorlister
EUU alm. del (072) – samrådsspørgsmål K (vedlagt)
EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 91-96
EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 99-102
EUU alm. del (06) – bilag 410 (notat af 10/7-07 om arbejdet med
EU's terrorlister)
EU-note (072) – E 39 (intern) (note af 10/6-08 om EU's terrorliste)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (06) – bilag 443, side 1690 (behandlet i EUU 13/7-07)
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
”Ministeren bedes i et samråd inden den næste opdatering af EU’s terrorlister
redegøre for de gældende kriterier for henholdsvis optagelse og fjernelse af per-
soner og organisationer fra EU’s terrorliste, og herunder særligt om disse kriterier
vil kunne danne grundlag for, at en organisation, som i mange år ikke har udøvet
væbnet modstand, men som med fredelige midler arbejder for at vælte et stærkt
undertrykkende styre, fortsat skal være opført på listerne. Spørgsmålet er af prin-
cipiel karakter og skal ses i lyset af den engelske dom, som pålægger England at
fjerne den iranske organisation PMOI fra den engelske terrorliste.”
Frank Aaen
begrundede samrådsspørgsmålet med, at to retsinstanser i England,
som havde haft adgang til alle oplysninger – også de hemmeligtstemplede – hav-
de frikendt PMOI for at være en terrororganisation og beordret, at organisationen
skulle slettes på den britiske terrorliste. Organisationen står imidlertid stadig på
EU’s terrorliste. Den konkrete sag rejste det principielle spørgsmål, hvordan man
kan have regler, der muliggør, at en organisation kan stå på en terrorliste i 6 år,
når anklagen mod den er grundløs. Han mente, at Danmark, som i sin tid havde
stemt for, at organisationen skulle på terrorlisten, havde et ansvar for, at den kom
af igen. Derfor spurgte han, om regeringen vil tage konkret initiativ til at tage sa-
gen op på et ministerrådsmøde. Endelig spurgte han, på hvilket grundlag Dan-
mark var med til at få sat organisationen på terrorlisten.
Formanden
nævnte, at EU-konsulenten havde udarbejdet en note, som beskrev
sagens forhistorie, og at der var stillet skriftlige spørgsmål og et § 20 spørgsmål til
udenrigsministeren, som var besvaret, ligesom Europaudvalget har fået udskrift af
den engelske dom. Han mindede om, at ifølge Europaudvalgets beretning kan
udvalget ikke tage stilling til, om en organisation skal på terrorlisten, men det kan
tage stilling til, om de regler om retsbeskyttelse, der gælder, er tilfredsstillende. I
den forbindelse pegede han på, at udvalget lægger meget stor vægt på, at der er
en uafhængig domstol, som tager stilling.
1104
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
Udenrigsministeren:
Dette samrådsspørgsmål har to elementer. Jeg takker me-
get for formandens gennemgang af spillereglerne. Det sidste spørgsmål må der-
med være bortfaldet.
Det første spørgsmål vedrører de generelle regler for EU’s terrorlister, mens det
andet – på trods af den ændrede formulering – reelt vedrører spørgsmålet om
MKO’s placering på listerne. Jeg vil svare på de to elementer hver for sig.
Jeg vil dog starte med at fremhæve, hvorfor vi i det hele taget har terrorlister i EU
– og i FN. Vi har som andre ansvarlige regeringer en pligt til at gøre alt, hvad vi
kan, for at beskytte borgerne mod terrorisme. Vi skal med fast hånd bekæmpe
dem, der angriber uskyldige civile, sådan som vi så det i sidste uge, da et terror-
angreb mod den danske ambassade i Islamabad kostede seks personer livet og
sårede mange flere. Sådan er virkeligheden. Det er derfor, vi gennem terrorlister-
ne blandt andet indefryser terroristernes aktiver, så de ikke har de penge, som de
skal bruge til at finansiere deres afskyvækkende gerninger. Der kører jo mange
penge rundt, som gør det muligt for terroristerne at realisere deres terror.
Dette betyder selvsagt ikke, at vi skal gå på kompromis med vores værdier. Som
jeg har sagt igen og igen – senest i forbindelse med behandlingen af beslutnings-
forslag B63 i salen den 8. maj – er det regeringens klare politik, at kampen mod
terrorisme skal føres i fuld overensstemmelse med reglerne. Derfor har regerin-
gen arbejdet særdeles aktivt for at styrke individets rettigheder i relation til FN’s og
EU’s terrorlister.
Det bringer mig til dette første element i samrådsspørgsmålet om de generelle
regler. Sidste forår og sommer var vi her i udvalget været igennem fem samråd
om EU’s terrorlister: 2. marts, 20. april, 22. maj, 15. juni og 13. juli 2007. Vi kom
frem til den konklusion, som formanden rekapitulerede før. Forud for samrådet
den 13. juli oversendte jeg udvalget et notat, der beskrev de nye procedurer for
arbejdet med EU’s terrorlister. Som jeg fremhævede under samrådet den 13. juli,
indebar de nye procedurer på en lang række områder en markant forbedring af
individets retssikkerhed. Det gjaldt blandt andet beslutningen om at indføre uklas-
sificerede begrundelser, som kan danne grundlag for, at EU’s domstole i sub-
stansen kan prøve grundlaget for, at en person eller en organisation er optaget på
listen. Præcis som formanden fremhævede.
Siden indførelsen af de nye procedurer har terrorlisterne været genstand for to
ordinære, halvårlige gennemgange. Jeg har skriftligt informeret udvalget om re-
sultatet heraf henholdsvis den 2. juli 2007 og den 8. januar 2008. Derudover blev
listerne opdateret i forbindelse med en særskilt gennemgang i april i år. Jeg orien-
terede udvalget skriftligt herom den 7. maj i år.
Den sidstnævnte opdatering er vigtig. Den er nemlig udtryk for det fokusskifte,
som vi fra dansk side har arbejdet for, og som de nye procedureregler var udtryk
for. Formålet med denne seneste opdatering var nemlig at få taget seks personer
af listen, fordi man ikke længere anså dem for at være terrorister. Man kan altså
komme af listen. Det var det, vi ville gøre lettere. Efter min opfattelse er denne
proces et klart udtryk for, at de nye regler virker.
1105
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
For så vidt angår det andet element i samrådsspørgsmålet om konkret anvendel-
se af kriterierne vil jeg starte med at repetere, hvordan arbejdsdelingen er, sådan
som formanden gjorde rede for. I overensstemmelse med den enighed, der blev
opnået på samrådet den 19. april 2002, skal udvalget inddrages i udformningen
af de overordnede retsakter og procedureregler, men ikke i forbindelse med den
praktiske udmøntning af disse retsakter. Dette blev bekræftet i udvalgets beret-
ning af 2. maj 2007.
Jeg mener – som et flertal i udvalget – at dette er den rigtige arbejdsdeling. Det
var som en konsekvens heraf, at vi havde mange intensive og nyttige drøftelser
sidste år om den overordnede ramme. Og det er som en konsekvens heraf, at
udvalget ikke på noget tidspunkt er blevet inddraget i de halvårlige gennemgange
eller andre opdateringer af EU’s terrorlister, som vedrører konkrete sager, og
dermed den praktiske udmøntning af den overordnede ramme.
I overensstemmelse hermed skal vi heller ikke i dag drøfte spørgsmål vedrørende
konkrete personers og konkrete gruppers placering på listerne.
Jeg vil dog fremhæve, at alle de personer og grupper, der står på listerne, selv-
sagt opfylder kriterierne for at stå der. Det centrale kriterium for optagelse på li-
sterne er nemlig, at en kompetent myndighed, eksempelvis en domstol eller en
anklagemyndighed, har afsagt dom over eller truffet afgørelse om at retsforfølge
eller indlede undersøgelse af den pågældende person eller gruppe for terror-
virksomhed. Det skal fremgå af den uklassificerede begrundelse, som jeg nævnte
tidligere, at kriterierne er opfyldt. En uafhængig instans kan altså tjekke, om be-
grundelserne er opfyldt.
Tilsvarende skal det selvfølgelig være sådan, at en person eller organisation bli-
ver taget af listerne, når betingelserne ikke længere er opfyldt. Derfor må det selv-
følgelig gøre indtryk på alle, at en britisk domstol i den meget omtalte sag har af-
sagt en klar dom.
Både optagelse på og fjernelse fra listerne kræver som bekendt enstemmighed.
Der vil ofte være nogle, der mener, at en person eller organisation ikke bedriver
terrorisme, og at den eller de pågældende alene anvender fredelige midler for at
fremme deres sag. Men hvis de pågældende er opført på listen, så er der altså 27
EU-medlemslande, der mener, at kriterierne er opfyldt.
En ansvarlig regering som den danske lytter selvsagt til alle de synspunkter, der
kommer frem. Men det er ikke det samme som, at vi lader vores definition af,
hvem der er terrorister, styre alene af, hvad personerne eller organisationerne
selv mener, eller hvad der er den offentlige mening. Det centrale for os er, at krite-
rierne er opfyldt. Og det har de været, hver gang en person eller organisation er
blevet opført på listen.
Det er min vurdering, at de nye procedureregler reelt har ført til en styrkelse af
individets retssikkerhed. Vi så, at de seks kom af. Det er jeg selvsagt godt tilfreds
med. Det betyder imidlertid ikke, at regeringen nu læner sig tilbage og konstate-
rer, at herefter er alt godt. Der kan altid ske yderligere forbedringer. Regeringen vil
derfor også fremover arbejde aktivt for yderligere styrkelse af retssikkerheden for
personer og grupper på terrorlisterne. Når de nye procedureregler for arbejdet
1106
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
med EU’s terrorlister har fungeret i praksis i en passende periode, vil vi evaluere
dem og se på, om der er elementer, der kan forbedres. En af de ting, jeg kan fo-
restille mig, at det ville være oplagt at se på, er, om domstolskontrollen fungerer
tilfredsstillende. Vi vil selvfølgelig løbende inddrage udvalget i dette arbejde.
Frank Aaen
ville gerne vide, hvordan udenrigsministeren kunne sige, at alle de
organisationer, der er på listerne, har opfyldt alle kriterierne, når en britisk dom-
stol, som også har haft adgang til de hemmelige dokumenter, siger, at det er
grundløst.
Han var klar over, at Europaudvalget ikke kan lave sagsbehandling, men han
rejste det principielle spørgsmål, hvordan Danmark kan stemme for, et en organi-
sation skal være på en terrorliste, når grundlaget helt åbenlyst mangler. Det be-
tegnede han som meget bekymrende.
Frank Aaen ville have et klokkeklart udsagn fra udenrigsministeren om, at hvis
der konstateres fejl i placeringen af en organisation på terrorlisten, så tager rege-
ringen straks initiativ til at få fejlen rettet.
Anne Grete Holmsgaard
syntes ikke, man bare kunne henviste til Europaudval-
gets beretning, for den var baseret på, at udvalget ikke havde adgang til de
hemmelige dokumenter, men det har den engelske domstol haft.
Morten Messerschmidt
spurgte, om den nye proces, som har fungeret det sid-
ste år, virker i praksis, og ville gerne vide, om udenrigsministeren mente, den sik-
rer de nødvendige retsgarantier. I den forbindelse pegede han på, at der er det
problem, at terrorlisterne revideres halvårligt, mens det tager mere end et halvt år
at gennemføre en retssag. Derfor kan man risikere, at selv om en domstol siger,
at det ikke er berettiget, at en organisation står på terrorlisten, kan myndigheder-
ne sige, at det baserer sig på en gammel liste, og nu har EU på ny besluttet, at
organisationen skal være på terrorlisten.
Morten Messerschmidt pegede på, at normalt arbejder man med begrebet pro-
cessuel skadevirkning, og bør man vel også gøre i en sag, der drejer sig om no-
get så centralt som bekæmpelse af terrorisme.
Han spurgte, om udenrigsministeren ikke syntes, det var besynderligt, at man
ikke fra EU’s side havde leveret et eneste argument for, at organisationen skal stå
på terrorlisten.
Per Clausen
spurgte, hvilke argumenter regeringen havde haft for at støtte, at
organisationen kom på terrorlisten, og om sagen ikke gav regeringen anledning til
at overveje, om alle de organisationer, der er på terrorlisten, skal have vurderet
deres sag igen.
Lone Dybkjær
spurgte, hvad det i praksis betyder, at udenrigsministeren siger,
det selvfølgelig gør indtryk, at der er faldet den dom i England. Hvad fører det til af
handling? Hvad er den generelle procedure, når der sker sådan noget?
Michael Aastrup Jensen
spurgte, hvilke konsekvenser det kan få for den halvår-
lige vurdering af terrorlisten, som skal foretages til juni, at der tidligere er faldet en
dom ved EF-Domstolen og nu er faldet en dom ved den britiske domstol.
1107
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
Jens Christian Lund
spurgte, om et land, som har fået en så klar afgørelse, er
forpligtet til at indstille til EU, at organisationen tages af EU’s terrorliste. Han
spurgte, om EU har andet materiale i sagen end det, den engelske domstol har
kendskab til.
Udenrigsministeren
henviste indledningsvis til reglerne for udvalgets arbejde og
afviste konsekvent at svare på de spørgsmål, der drejede sig om den konkrete
sag, idet han ikke mente, udvalget eller han skulle sagsbehandle og derved træf-
fe en politisk afgørelse. Han pointerede, at han ikke selv havde givet nogen in-
struks om, hvem der skulle på listen, og heller ikke agtede at give nogen instruks
om, hvem der skulle tages af listen.
Om det principielle sagde udenrigsministeren, at hvis der har været et fejlagtigt
grundlag, eller hvis forudsætningerne for at have organisationen på listen ikke
længere er til stede, så skal organisationen tages af listen, sådan som det også er
sket med de 6 personer, udenrigsministeren nævnte i sin besvarelse. Den britiske
dom fører ikke automatisk til, at organisationen kommer af listen, for det skal der
være enighed om blandt de 27 lande, og andre lande kan måske have iværksat
seriøse undersøgelser, som kommer til et andet resultat. Udenrigsministeren
henviste til, at den britiske udenrigsminister havde skrevet i sin pressemeddelel-
se, at domstolen ikke har sagt, at det var grundløst fra starten at sætte organisati-
onen på listen.
Nu går sagen videre i den arbejdsgruppe, som skal foretage halvårsvurderingen,
og her anvender man den nye procedure, som forbedrer retssikkerheden.
I anledning af Morten Messerschmidts bemærkninger om processuel skadevirk-
ning gjorde udenrigsministeren opmærksom på, at EU-Domstolen har tilkendt
organisationen sagsomkostninger.
I svaret til Lone Dybkjær sagde udenrigsministeren, at det er klart, at den faldne
dom i England vil gøre indtryk på den arbejdsgruppe i Bruxelles, som tager sig af
halvårsvurderingen.
Udenrigsministeren kunne ikke svare på Jens Christian Lunds spørgsmål, da han
ikke kendte de britiske retsregler.
Formanden
pointerede, at Europaudvalget ikke ønskede at blande sig i en kon-
kret sag, men lagde vægt på, at der blev tale om en uafhængig domstolsafgørel-
se, så retsgarantierne var opfyldt.
Frank Aaen
takkede for udenrigsministerens tilsagn om, at er der tale om en fejl
på listen, skal fejlen rettes. Han gentog sit spørgsmål, om udenrigsministeren vil
tage sagen op, hvis der er en fejl, så listen kan blive ændret. Han gentog sit
spørgsmål, om udenrigsministeren ikke var bekymret over, at embedsmændene i
Clearing House træffer beslutninger på et grundlag, som ikke opfylder kravene. I
den forbindelse ville han gerne vide, hvilke retningslinjer udenrigsministeren har
udstyret sine embedsmænd med, således at åbenlyse fejl undgås.
Anne Grete Holmsgaard
syntes, det var en svaghed, at man ikke kunne få at
vide, hvilke lande der eventuelt havde foretaget seriøse undersøgelser og var
kommet til et andet resultat. Hun ville gerne vide, om Danmark har foretaget un-
1108
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
dersøgelser, idet hun pointerede, at udenrigsministeren ikke behøvede sige noget
om indholdet af dem, men blot fortælle, om vi havde foretaget undersøgelser.
Hun gjorde opmærksom på, at der i princippet er tale om en tidsubestemt straf,
hvilket vi normalt ikke går ind for. Hun mente, man i stedet skulle lave en revisi-
onsbestemmelse, som krævede enstemmighed, hvis en organisation skulle på
terrorlisten igen ved den halvårlige revision.
Lone Dybkjær
mente, der måtte være en procedure for, hvad arbejdsgruppen
gjorde i et tilfælde som det foreliggende. Den kunne ikke arbejde i et tomrum.
Jens Christian Lund
mente ikke, vi kunne forsvare vores terrorlovgivning i Dan-
mark, hvis vi ikke med overbevisning i stemmen kunne sige, at vi har en ordentlig
retssikkerhed.
Morten Messerschmidt
gentog sit spørgsmål, om der var realistiske muligheder
for at få en dom respekteret, når der blev truffet en ny afgørelse hvert halve år.
Udenrigsministeren
kunne helt tilslutte sig formandens fremstilling af sagen.
Udenrigsministeren gentog i svaret til Frank Aaen, at ingen naturligvis skal stå på
listen uretmæssigt, og at den engelske dom også vil gøre indtryk på arbejdsgrup-
pen. Udenrigsministeren pointerede, at den britiske domstol har taget stilling til
den britiske terrorliste.
Han pointerede i anledning af Anne Grete Holmsgaards spørgsmål, at der gives
en offentlig begrundelse, og på baggrund af den vil EF-Domstolen kunne behand-
le substansen i sagen. Han kunne ikke sige noget i Europaudvalget om eventuel-
le undersøgelser i Danmark. Det har vi et specielt udvalg til.
I svaret til Lone Dybkjær pointerede udenrigsministeren, at der er en procedure
for arbejdet i den særlige gruppe. Det er derfor, man tager sagerne op hver sjette
måned.
Udenrigsministeren erklærede sig enig med Jens Christian Lund. Det var derfor,
vi fik sikret sidste gang, at der bliver en offentlig begrundelse.
I svaret til Morten Messerschmidt henviste udenrigsministeren til, at substansprø-
velsen kan ske på grundlag af den offentlige begrundelse. Derved bliver tidsfakto-
ren ligegyldig.
Frank Aaen
forstod, at det ikke var nok, at et land ønskede en organisation op-
retholdt på terrorlisten. Der skal fremlægges en dokumentation.
Han gentog, at der må være en eller anden ”kørebog” for embedsmændene. El-
lers kommer Forsvarets Efterretningsvæsen eller PET jo til at bestemme det hele.
Anne Grete Holmsgaard
mente ikke, man kunne tale om en ordentlig retssik-
kerhed, hvis man ikke kan få at vide, hvilket land der fremlægger et særligt grund-
lag for at få en organisation på terrorlisten.
Yildiz Akdogan
spurgte udenrigsministeren, om det ikke bekymrede udenrigsmi-
nisteren, at så mange i udvalget var bekymrede for retssikkerheden.
Udenrigsministeren
henviste i svaret til Frank Aaen til de regler, der er om,
hvornår et land kommer på listen eller forbliver på listen. Dem har Europaudvalget
1109
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 321: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/6-08
27. Europaudvalgsmøde 13/6 2008
fået tilsendt. I den forbindelse oplæste han reglerne, som fremgår af artikel 1, stk.
4.
Han svarede Anne Grete Holmsgaard, at andre lande skal argumentere for, hvor-
for de synes, en organisation skal være på listen. Han kunne ikke i Europaudval-
get sige, om Danmark har et særskilt grundlag. Det må Anne Grete Holmsgaard
rejse i det særlige udvalg, hvor SF jo også sidder.
Udenrigsministeren sagde i anledning af Yildiz Akdogans spørgsmål, at han var
dybt bekymret over terroren, men udvalgets medlemmer måtte respektere spille-
reglerne, og han syntes, de så alt for let på terrortruslen.
Per Clausen
ville gerne have udenrigsministeren til at bekræfte, at det er Forsva-
rets Efterretningstjeneste og PET – med kontrol fra Wambergudvalget – som af-
gør, om en organisation skal være på listen, og sådan er det også i de andre lan-
de, så den rumænske efterretningstjeneste kan f.eks. fastholde en organisation
på listen.
Formanden
spurgte, om det ikke er sådan, at man ønskede en mulighed for en
retlig efterprøvning af efterretningstjenesternes afgørelse, og derfor lagde man
ved ændringen af reglerne op til, at EF-Domstolen i højere grad kan gå ind og
prøve substansen, således at der ikke bliver truffet udenrigspolitisk begrundede
beslutninger.
Udenrigsministeren
sagde til Per Clausen, at de nationale procedurer ikke er et
emne for Europaudvalget. I arbejdsgruppen deltager Udenrigsministeriet, FE og
PET.
Han bekræftede, hvad formanden sagde, og tilføjede, at der i det, han havde læst
op, netop tales om, at oplysningerne skal være baseret på seriøse og troværdige
beviser eller indicier.
Frank Aaen
takkede igen for tilsagnet om, at fejl vil blive rettet, og gik ud fra, at
hvis det skulle vise sig, at organisationen stadig står på listen, når den bliver revi-
deret, så tager udvalget automatisk det principielle spørgsmål op igen.
Udenrigsministeren
sagde, at udvalget får den reviderede liste helt automatisk.
Formanden
resumerede, at der er tale om en balance mellem på den ene side
retsgarantierne – hvor han var meget glad for, at udenrigsministeren sagde i sit
svar, at man lægger vægt på, hvad en domstol beslutter – og på den anden side
princippet om, at udvalget ikke går ind i den enkelte sag.
Udenrigsministeren
erklærede sig fuldstændig enig med formanden.
1110