EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 368
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 29. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag 20. juni 2008

Kl. 10.00

2-133

Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),

Henrik Høegh (V) næstformand, Morten Messerschmidt

(DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S), Anne Grete

Holmsgaard (SF), Lone Dybkjær (RV)

Økonomi- og finansminister Lars Løkke Rasmussen, fø-

devareminister Eva Kjer Hansen og miljøminister Troels

Lund Poulsen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2882 (økonomi og finans) den 8. juli 2008

Finansministeren:

Alle sager forelægges i dag til orientering.

Jeg kan i øvrigt henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.

1. Formandskabets arbejdsprogram for Økofin for 2. halvår 2008

– Præsentation

Rådsmøde 2882 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Finansministeren:

Det bliver det første møde under det nye franske formand-

skab. Formandskabet ventes at præsentere programmet for Økofins arbejde i 2.

halvår af 2008. Programmet tager udgangspunkt i Frankrig, Tjekkiet og Sveriges

fælles 18-måneders formandskabsprogram.

Centrale emner under det franske formandskab ventes bl.a. at blive forberedel-

serne af Slovakiets optagelse i euroen samt medlemslandenes reformarbejde,

herunder evalueringen af de nationale reformprogrammer under Lissabonstrate-

gien.

Jeg vil desuden fremhæve følgende sager:

På det finansielle område ventes Økofin bl.a. at fortsætte arbejdet med at følge

op på handlingsplanen, der blev iværksat som opfølgning på den finansielle tur-

bulens. Det vender jeg tilbage til under punkt 5. Derudover forventer jeg en fort-

sættelse af arbejdet med Kommissionens hvidbog vedrørende den fremtidige

politik for finansielle tjenesteydelser og arbejdet med effektivisering af den såkald-

te Lamfalussyproces. Arbejdet med direktivforslaget om ændring af solvenskra-

vene for forsikringsselskaber – det såkaldte ”Solvens 2”, som vi drøftede sidste

gang her i udvalget – forventes også at have høj prioritet under det franske for-

mandskab.

På skatteområdet forventes det, at formandskabet bl.a. fortsætter forhandlingerne

om et fremtidigt regime for nedsatte momssatser. Økofin forventes endvidere at

1135

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

fortsætte arbejdet med initiativet vedrørende momsreglerne på bank- og forsik-

ringstjenesteydelser.

Jeg kan sige, at jeg generelt støtter formandskabets arbejdsprogram.

De enkelte sager og regeringens holdning hertil vil som sædvanlig blive forelagt

Europaudvalget, når de kommer på dagsordenen for Økofin.

1136

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

2. Implementering af stabilitets- og vækstpagten

a) Stabilitets- og konvergensprogrammer

– Rådsudtalelser

Rådsmøde 2882 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Finansministeren:

Både Belgien og Polen har de seneste år generelt draget

fordel af den relativt høje vækst, der har bidraget til bedre offentlige finanser.

Begge lande står imidlertid fortsat over for finanspolitiske udfordringer.

For så vidt angår Belgien er de væsentligste udfordringer at nedbringe gælden og

sikre holdbarheden af de offentlige finanser.

Programmets hovedformål i den mellemfristede budgetstrategi er at sikre en fort-

sat reduktion af den offentlige gæld fra ca. 85 pct. af BNP i 2007 til ca. 71 pct. af

BNP i 2011 på baggrund af gradvist højere budgetoverskud.

Kommissionen vurderer imidlertid, at der er risiko for en svagere budgetudvikling

end forventet på grund af risiko for lavere vækst i 2008 og 2009.

Belgiens mellemfristede mål for den strukturelle saldo er et overskud på 0,5 pct.

af BNP. Belgien forventer at opnå sit mellemfristede mål i 2009, hvilket er et år

senere end oprindeligt planlagt. Kommissionen anbefaler, at Belgien styrker til-

pasningen mod sit mellemfristede mål i 2008. Tilpasningen i 2009 opfylder stabili-

tets- og vækstpagtens behov om en styrkelse af den strukturelle saldo på 0,5 pct.

af BNP.

Med hensyn til at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt vurderer

Kommissionen, at risikoen for Belgien er middel på grund af en forventet relativt

høj stigning i pensionsudgifterne. Gældsnedbringelsen bidrager imidlertid til at

nedbringe risikoen.

For så vidt angår Polen er den væsentligste udfordring at fortsætte nedbringelsen

af de offentlige underskud. Det faktiske budgetunderskud er faldet fra 3,8 pct. af

BNP i 2006 til 2,0 pct. af BNP i 2007. Forbedringen skyldes hovedsagligt den

gunstige konjunkturudvikling og faldende offentlige udgifter.

Da Polens budgetunderskud nu altså er bragt under referenceværdien på 3 pct.

af bruttonationalproduktet, ventes proceduren for uforholdsmæssigt store under-

skud ophævet. Det vender jeg tilbage til under næste dagsordenspunkt.

Det strukturelle budgetunderskud er imidlertid fortsat højt. Budgetstrategien i Po-

lens konvergensprogram sigter mod en reduktion af det strukturelle budgetunder-

skud med henblik på opnåelse af den mellemfristede målsætning om et struktu-

relt underskud på 1 pct. af BNP i 2011.

Budgetunderskuddet ventes forværret i 2008, hvilket både skyldes lavere offentli-

ge indtægter og højere udgifter, men fra 2009 og frem ventes saldoen igen grad-

vist forbedret.

Kommissionen finder derfor, at det er vigtigt, at Polen øger den finanspolitiske

konsolidering for at sikre forbedringen af de offentlige finanser.

1137

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

Risikoen for de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt vurderes at være lav

bl.a. på grund af en pensionsreform.

Økofin ventes at vedtage udtalelser om Belgien og Polens programmer – med de

pointer jeg her har nævnt – på baggrund af vurderinger fra Kommissionen og ef-

ter drøftelse i den økonomiske og finansielle komité.

Regeringen støtter udkastet til disse udtalelser.

b) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Polen

– Rådsbeslutning

Rådsmøde 2882 – bilag 1 (samlenotat side 29)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 27 (senest behandlet i EUU

30/11-07)

EUU alm. del (06) – bilag 229, side 875 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 23/2-07)

EUU alm. del (06) – bilag 99, side 421 (behandlet i EUU 24/11-

06)

Finansministeren:

Som jeg har antydet, ventes Økofin at træffe beslutning om

ophævelse af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Po-

len. Proceduren blev iværksat i 2004, og Rådet fastsatte fristen for korrektionen til

2007.

Som nævnt er Polens offentlige budgetunderskud i 2007 opgjort til 2 pct. af BNP,

hvilket er under referenceværdien på 3 pct. af BNP. Kommissionen vurderer, at

korrektionen er holdbar og troværdig.

Regeringen støtter ophævelsen af proceduren for Polen. Vi lægger vægt på, at

Polen specificerer og implementerer tiltag med henblik på at nå den mellemfriste-

de målsætning om et strukturelt underskud på 1 pct. senest i 2011, som jeg rede-

gjorde for før.

1138

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

3. Udvidelse af euroområdet med Slovakiet

– Vedtagelse

KOM (2008) 0249, KOM (2008) 0250

Rådsmøde 2882 – bilag 1 (samlenotat side 34)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 315, side 929 (senest behandlet i

EUU 30/5-08)

Finansministeren:

På økofinmødet den 3. juni var der bred opbakning til Kom-

missionens forslag om Slovakiets optagelse i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2009.

Forslaget har efterfølgende været i høring Europa-Parlamentet og er i går blevet

godkendt af stats- og regeringscheferne i forbindelse med Det Europæiske Råd.

Derfor kan vi nu formelt vedtage Kommissionens forslag om Slovakiets optagelse

i eurosamarbejdet, ændringer af forordningen om introduktion af euroen samt

forordningen vedrørende omregningskurserne mellem euroen og valutaerne i de

medlemslande, der deltager i eurosamarbejdet.

Jeg forventer, at alle lande støtter optagelsen af Slovakiet i euroen.

1139

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

4. International Accounting Standards Board (IASB) – organisering

– Rådskonklusioner

Rådsmøde 2882 – bilag 1 (samlenotat side 36)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) – bilag 415, side 1623 (senest behandlet i

EUU 29/6-07)

(05) side 1692 (behandlet i EUU 30/6-06)

Finansministeren:

På rådsmødet forventes forelagt udkast til rådskonklusioner

vedrørende beslutningsprocesser i og finansiering af den private organisation

IASB – International Accounting Standards Board.

IASB udarbejder de internationale regnskabsstandarder. Disse skal – efter god-

kendelse i EU – anvendes af alle børsnoterede virksomheder i EU ved udarbej-

delse af koncernregnskab. Udover i EU-landene anvendes disse internationale

regnskabsstander af ca. 75 lande.

Jeg forventer, at Økofin får en orientering om fremskridtene med hensyn til finan-

siering og organisering af denne IASB, og at rådskonklusionerne vil afspejle disse

fremskridt.

Regeringen bakker op om, at der findes en stabil og bred finansiering, der sikrer

denne organisations eksistens. Vi støtter også, at IASB løbende forbedrer organi-

seringen og procedurerne for udarbejdelse af regnskabsstandarderne.

1140

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

5. Finansiel stabilitet

– Udveksling af synspunkter / (evt.) konklusioner

Rådsmøde 2882 – bilag 1 (side 41)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 179, side 551 (senest behandlet i

EUU 29/2-08)

EUU alm. del (07) – bilag 35, side 20 (behandlet i EUU 5/10-07)

Finansministeren:

Økofin besluttede i oktober 2007 at igangsatte analyser med

henblik på en eventuel udvikling af rammerne for stabiliteten i den finansielle sek-

tor som opfølgning på turbulensen på de finansielle markeder. Analyserne skal

afsluttes med udgangen af 2008.

Jeg orienterede senest om sagen forud for økofinmødet den 4. marts. På det

kommende møde forventes Kommissionen at fremlægge en status for arbejdet,

og det er muligt, at Økofin vil drage rådskonklusioner. Indholdet af disse råds-

konklusioner er endnu ikke kendt, men ventes udover en overordnet status for

arbejdet særligt at berøre gennemsigtighed på markederne og ratingbureauernes

rolle.

Med henblik på at øge gennemsigtigheden på markederne overvejes bl.a., om de

gældende oplysningskrav bør revideres, bl.a. i forhold til garantier og forpligtigel-

ser.

Med hensyn til ratingbureauerne er erfaringen fra turbulensen, at de bidrog til at

skabe tillid blandt investorer til værdipapirer, der indeholdt subprime lån, der imid-

lertid siden hen viste sig ikke at være grundlag for. På globalt plan er et kodeks

for ratingbureauernes virke ved at blive opdateret. Der er uddybende rapporter på

vej om deres rolle i turbulensen og bl.a. på den baggrund vil det blive overvejet,

om der er behov for yderligere tiltag i EU i forhold til ratingbureauerne.

Regeringen støtter, at erfaringerne fra den finansielle turbulens anvendes til at

styrke rammerne for de finansielle markeder, hvor dette er relevant.

Svend Auken

mente, man skulle være meget tøvende med hensyn til at lempe

solvenskravene.

Han henvist til den tale, den amerikanske finansminister Henry Paulson havde

holdt dagen før, hvor han understregede vigtigheden af at styrke kontrollen med

det amerikanske finansielle system, og spurgte, om finansministeren mente, det

kan komme til at påvirke os. Han mente, at det, finansministeren sagde om ra-

tingbureauerne, var et godt eksempel på, at vi har fælles problemer i USA og i

Europa.

Finansministeren

henviste til, at man havde diskuteret solvenskravene sidst i

relation til forsikringsbranchen. Hele sagen om solvens og sikkerhedsstillelse er

inde i en proces, og vi er endnu ikke derhenne, hvor vi skal konkludere. Vort

synspunkt er, at det kan være fornuftigt at have standardiserede regler. Han var

1141

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

helt på det rene med, at vi selvfølgelig skal iagttage det forsigtighedsprincip, som

karakteriserer den danske finansielle sektor.

Finansministeren mente, det var for tidligt at konkludere noget om turbulensens

indvirkning på de europæiske markeder på nuværende tidspunkt, og henviste til,

at vi har sat et arbejde i gang vedrørende turbulensen, som har deadline ved

årets udgang. Men han var klar over, at verden bliver mindre og mindre, og at

udviklingen på det amerikanske marked også har betydning for det europæiske

marked. Målsætningen bør først og fremmest være at skabe transparens og tillid.

Det er også derfor, ratingbureauerne er i højsædet.

Formanden

bad om, at man fik et notat om Henry Paulsons tale.

1142

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2884 (økonomi og finans – budget) den 17. juli

2008

1. Rådets 1. behandling af EU’s budget for 2009

– 1. behandling

SEK (2008) 0514

Rådsmøde 2884 - bilag 1 (samlenotat side 1)

Rådsmøde 2884 – bilag 2 (udtalelse fra Finansudvalget af 18/6-

08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) - bilag 289, side 801 (senest behandlet i EUU

9/5-08)

EUU alm. del (072) - bilag 179, side 555 (behandlet i EUU 29/2-

08)

Formanden

gjorde opmærksom på, at da finansministeren allerede nu forelagde

det budget, som skal diskuteres på rådsmødet den 17. juli, havde man aftalt med

finansministeren, at denne skriftligt ville vende tilbage til udvalget, hvis der skete

væsentlige ændringer inden rådsmødet.

Finansministeren:

Jeg nævner dette punkt vedrørende EU-budgettet for 2009 til

forhandlingsoplæg. Det er rigtigt, som formanden sagde, at økofinrådsmødet fin-

der sted den 17. juli, hvor Rådet skal førstebehandle budgetforslaget og i den

forbindelse vedtage et revideret forslag

Dette forslag bliver sendt til Europa-Parlamentet, som i oktober foretager sin 1.

behandling. Herefter følger Rådets 2. behandling i november, hvor vi håber på og

regner med, at der kan indgås en aftale med Parlamentet. Denne aftale vil så i

givet fald blive endelig vedtaget i forbindelse med Parlamentets 2. behandling i

december. Dette være sagt for at indikere, hvor i processen vi befinder os.

De samlede udgiftsrammer for EU i perioden 2007-2013 er fastlagt i de finansielle

perspektiver i forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger. Forpligtelsesbevillin-

gen kan sammenlignes med en tilsagnsramme, mens betalingsbevillingen mere

præcist udtrykker de faktiske betalinger.

I de finansielle perspektiver er de maksimale forpligtelsesbevillinger i 2009 fast-

lagt til 136,2 mia. euro. Kommissionens budgetforslag for 2009 udnytter 134,4

mia. euro, hvilket er en stigning på 3,1 pct. i løbende priser i forhold til indeværen-

de år, men altså under det loft, der er lagt ind i de finansielle perspektiver.

Hvad angår betalingsbevillingerne – altså det faktiske træk – er loftet i de finan-

sielle perspektiver på 123,9 mia. euro i 2009, mens Kommissionens forslag inde-

bærer betalinger på 116,7 mia. euro. Dette er et fald på 3,3 pct. i løbende priser i

forhold til 2008.

Det, man samlet kan sige, er, at budgetforslaget dermed ligger inden for de ud-

giftsrammer, der er udstukket i de finansielle perspektiver.

1143

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

Fra dansk side arbejder vi ud fra nogle grundlæggende principper i forhandlinger-

ne om EU’s budget for 2009. Dem har vi i virkeligheden også meget bredt politisk

bekræftet i forbindelse med vort indspark i den proces, der nu er sat i gang om-

kring de næste finansielle perspektiver.

For det første vil vi lægge afgørende vægt på budgetdisciplin, herunder at der

sikres tilstrækkeligt råderum til at tage højde for uforudsete udgifter.

For det andet skal budgettet være retvisende og realistisk, så det undgås, at der

henstår store uforbrugte midler ved udgangen af året.

Det er to helt overordnede principielle synspunkter, som vi forfølger i det videre

arbejde.

I forhold til de enkelte udgiftskategorier vil jeg bare i stikordsform betone, hvad vi

lader os styre af fremadrettet. Jeg opfatter det sådan, at det, jeg nu siger, ligger i

meget god forlængelse af de drøftelser, vi senest har haft både i dette udvalg og

andre steder omkring de fremadrettede budgetter og de økonomisk perspektiver i

arbejdet.

I kategori 1a, der vedrører konkurrenceevne og beskæftigelse, vil regeringen prio-

ritere uddannelse og forskning højt. Regeringen vil støtte den væsentlige stigning,

der er i forskningsbevillingerne i Kommissionens budgetforslag på godt 10 pct. fra

2008 til 2009. Det er væsentligt for regeringen, at der sker en udmøntning af den

75 pct. stigning i forskningsbevillingerne fra 2007 til 2013, som der blev opnået

enighed om i forbindelse med vedtagelsen af de nugældende finansielle perspek-

tiver.

For kategori 1b, der primært vedrører strukturfondene, vil regeringen lægge vægt

på, at der afsættes realistiske betalingsbevillinger.

Kategori 2 dækker primært over udgifter til landbrugsordninger og fiskeri, som kan

sammenlignes med lovbundne udgifter i den danske finanslovsproces. Her er det

vigtigt, at man sikrer en så retvisende budgettering som muligt, så det undgås, at

der henstår uforbrugte midler ved årets udgang.

For kategori 3, som primært vedrører retlige og indre anliggender, kultur og for-

brugerpolitik, lægges der fra regeringens side vægt på, at der tilvejebringes et

større råderum til uforudsete udgifter.

Med dette in mente vil regeringen prioritere retlige og indre anliggender, der bl.a.

dækker EU’s politisamarbejde og samarbejdet på asyl- og flygtningeområdet,

samt forbrugerpolitik.

For så vidt angår kategori 4, EU som global partner, lægger regeringen særlig

vægt på, at der sikres et tilstrækkeligt råderum til de uforudsete udgifter, som ofte

forekommer på det eksterne område.

Inden for denne overordnede prioritet vil jeg gerne fremhæve følgende prioriteter

for regeringen:

For det første bør genopbygningen af Irak og Afghanistan forblive af høj prioritet

for EU.

1144

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

For det andet støtter vi, at der afsættes midler til den fælles udenrigs- og sikker-

hedspolitik, som følger den betydelige stigning, der er forudsat i aftalen om de

finansielle perspektiver. Regeringen lægger herudover vægt på, at der om nød-

vendigt inden for det foreslåede råderum under kategori 4 sikres rum til at finan-

siere eventuelle yderligere behov for missioner inden for EU’s fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik, særligt i Kosovo og Palæstina.

Endelig for det tredje vil vi arbejde for, at EU fortsat yder et markant bidrag til be-

kæmpelse af den globale fattigdom og opfyldelsen af FN’s 2015-mål.

For kategori 5, administration, anlægger vi traditionelt en meget stram og budget-

ansvarlig holdning. Det gør vi indenlands, og det har også et gennemslag i forhold

til EU-politikken. Vi vil derfor arbejde for, at der i forhold til budgetforslaget tilveje-

bringes effektiviseringsgevinster i institutionerne, bl.a. som følge af ny IT-teknologi

og øget samarbejde mellem institutionerne, samt at der bliver set kritisk på ud-

giftsstigninger udover den almindelige inflationsudvikling. Undtaget er dog udgif-

ter, der direkte kan henføres til de seneste to EU-udvidelser med henholdsvis EU-

10 samt Rumænien og Bulgarien.

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at Kommissionens budgetforslag vil medføre et

dansk EU-bidrag næste år, altså i 2009, på ca. 18,1 mia. kr.

Det kan sammenlignes med, at Kommissionens budgetforslag i 2008 medførte et

dansk EU-bidrag på 18,4 mia. kr. Efterfølgende vedtagelse af ændringsbudgetter

i 2008 har dog medført, at det danske EU-bidrag i 2008 er nedjusteret til 18,2 mia.

kr.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det så besynderligt ud, at landbrugsudgifterne

steg med mere end det, det kostede at indfase de nye lande, idet landbrugsudgif-

terne burde være faldende i perioden frem til 2013.

Hun nævnte, at der i kategori 1a var en post, der hed ”Bæredygtige EU netværk

for transport og energi”, hvor bevillingen var sat ned, og spurgte, hvad regerin-

gens holdning er til den, og hvad vor holdning var til fordelingen af pengene, idet

hun pegede på, at indtil videre er de fleste af pengene gået til transport og meget

lidt til energi og infrastruktur.

I kategori 3 er der en lille post, som hedder ”Europa for borgerne”, som er sat ned,

hvilket hun betegnede som underligt, idet hun gik ud fra, at det drejer sig om den

såkaldte Plan D for Demokrati. Hun pegede på, at Danmark tidligere har bakket

kraftigt op om denne plan.

Lone Dybkjær

spurgte overordnet, om der er noget som helst kontroversielt i

budgettet set fra et dansk synspunkt, idet hun syntes, finansministeren havde

foretaget en ret lakonisk forelæggelse, som om det hele ruller af sig selv.

Hun nævnte, at der på side 14 står noget om, at der vil skulle finde en afklaring

sted af de budgetmæssige konsekvenser af ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten.

Kan man overhovedet sige noget som helst om det på nuværende tidspunkt?

Når finansministeren hele tiden understreger, at man skal have et retvisende

budget, kunne det tyde på, at det i dag ikke er retvisende.

1145

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

I relation til finansministerens oplysning om, at Danmark bidrager til budgettet

med 18,1 mia. kr., spurgte Lone Dybkjær, hvor meget vi får tilbage direkte, og

hvor meget vi får tilbage indirekte.

Til sidst kom Lone Dybkjær med det kontroversielle synspunkt, at Danmark, hver

gang der er en budgetdiskussion, skal sige: ”I øvrigt mener vi, at det ene møde-

sted for Parlamentet bør nedlægges.”

Morten Messerschmidt

kunne tilslutte sig Lone Dybkjærs idé om, at man skulle

komme med denne lakoniske bemærkning om Parlamentet. I samme forbindelse

kunne man også nævne strukturfondene og landbrugsstøtten.

Medmindre finansministeren kommer med nogle knaldgode svar på de spørgs-

mål, der er stillet, bebudede Morten Messerschmidt, at Dansk Folkeparti nok ville

have svært ved at støtte forhandlingsoplægget.

Svend Auken

gav på Socialdemokraternes vegne tilslutning til forhandlingsop-

lægget.

Han pegede på, at ifølge de finansielle perspektiver skulle landbrugsbudgettet

hvert år stige med mindre end svarende til inflationen. Han havde svært ved at

gennemskue det, men det kunne se ud, som om der her lægges op til en større

stigning end aftalt.

Socialdemokraterne prioriterer forskning og vedvarende energi højt, og Social-

demokraterne prioriterer også de egentlige naturbevillinger. I den forbindelse pe-

gede han på, at LIFE programmet kun stiger med 3 pct. fra et meget lavt ud-

gangspunkt, selv om det understøtter nationale programmer og er et meget popu-

lært og godt program.

Med hensyn til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er Socialdemokraterne

helt enig i de prioriteringer, finansministeren lægger frem, og mener, at der skal

være tilstrækkelige midler på de fire områder, finansministeren nævner. Svend

Auken rejste dog spørgsmålet om den særlige udenrigstjeneste, som ganske vist

er en del af Lissabontraktaten, men som vel også kan etableres under den gæl-

dende traktat. Vil der være penge til det formål?

Han var enig med Lone Dybkjær i synspunktet vedrørende Parlamentets møder i

Strasbourg, men vidste ikke, om det var det rigtige tidspunkt at rejse det netop

under fransk formandskab, idet franskmændene har et følelsesladet forhold til

Strasbourg.

Svend Auken mente, finansministeren også kunne sige, at det er nedværdigende,

at vi skal betale statstilskud til England og nu også Sverige og Tyskland og Hol-

land på op imod 2 mia. kr. om året. Socialdemokraterne ville hellere bruge pen-

gene til udviklingsbistand.

Svend Auken henviste til, at da statsministeren forelagde Det Europæiske Råd,

havde Anne Grete Holmsgaard rejst spørgsmålet om penge til klimaformål og

foreslået, at man øremærkede de penge, der kom ind fra auktioneringen af CO

kvoter, til dette formål. Han pegede på, at hvis klimakonferencen i København i

2009 skal lykkes, skal der betydelige beløb til. I det foreliggende budget er der

mildest talt ikke lagt op til, at klimaet skal have en højere prioritering. Derfor spurg-

1146

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

te Svend Auken, hvorfor der ikke i dette budget er lagt op til, at EU kan have en

høj profil i forbindelse med forberedelsen af Københavnsmødet.

Finansministeren

svarede indledningsvis på Lone Dybkjærs spørgsmål, om der

var noget som helst kontroversielt i budgettet, at det var der ikke, idet det bevæ-

ger sig inden for de finansielle perspektiver for 2007-2013, som man var blevet

enige om. I den forbindelse kunne han generelt sige, at en række af de spørgs-

mål, der er stillet, drejer sig om prioriteringer, som vi skal prøve at få igennem ved

en revision af de finansielle perspektiver, ikke på det enkelte års budget. I den

forbindelse henviste finansministeren til det høringssvar, regeringen har sendt

vedrørende midtvejsevalueringen af de finansielle perspektiver, og som man har

haft en god drøftelse af i udvalget og andetsteds. Finansministeren glædede sig

over, at stort set alle partier havde bakket op om regeringens høringssvar. De

langsigtede prioriteringer, som man er enige om – hvad enten det gælder Eng-

lands rabat, landbrugspolitikken, forskningspolitikken eller natur – vil regeringen

selvfølgelig også lade sig inspirere af, når det drejer sig om det enkelte års bud-

get.

Finansministeren bekræftede, at Danmark helt overordnet har det synspunkt, at

landbrugsstøtten på sigt skal afvikles. Derfor kunne han godt forstå Anne Grete

Holmsgaards spørgsmål, om, hvorfor beløbet så øges. Opgaven er i første række

at sikre en retvisende budgettering af landbrugspolitikken, og landbrugsordnin-

gerne kan jo sammenlignes med lovbundne udgifter. Når der er budgetteret med

et fald i de formålsbestemte indtægter på 1,2 mia. euro, skyldes det, at der – i

modsætning til sidste år – ikke i år forventes overført uforbrugte formålsbestemte

indtægter og det øger presset på budgettet. Dertil kommer den fortsatte indfas-

ning af de nye medlemslande som betyder at udgifterne stiger med ¾ mia. euro.

Kommissionen budgetterer med et fald i markedsudgifterne på godt �½ mia. euro.

Finansministeren pointerede, at den udvikling i landbrugsudgifterne, som ligger i

de finansielle perspektiver for 2007-2013, er overholdt i det fremlagte budget. Det

holder sig inden for den fastlagte ramme.

Finansministeren svarede Anne Grete Holmsgaard vedrørende infrastrukturfor-

anstaltningerne, at disse var med i de finansielle perspektiver, og så vidt han var

orienteret, holdt de sig inden for rammen. Han mente stadig, at hvis man ville på-

virke prioriteringen, måtte det ske i forbindelse med en revision af de langsigtede

finansielle perspektiver.

NOT

Han kunne ikke på stående fod svare på spørgsmålet om bevillingen til ”Europa

for borgerne”, men det ville han undersøge og sende et notat om det.

Med hensyn til de konsekvenser, ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten vil havde

for budgettet, svarede finansministeren Lone Dybkjær, at det havde været for-

ventningen, at Kommissionen til efteråret ville fremlægge de ændringer, ikrafttræ-

delsen af Lissabontraktaten ville give anledning til. Hvis traktaten ikke bliver ratifi-

ceret, kan det godt være, at nogle af tingene i den alligevel godt kan blive imple-

menteret, som Svend Auken er inde på, men det er det for tidligt at sige noget om

på nuværende tidspunkt.

1147

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

Finansministeren syntes, at diskussionen om, hvor meget Danmark yder, og hvor

meget vi får igen – altså hvad vort nettobidrag er – på en eller anden måde er

forfejlet, for nytteværdien af vort medlemskab skulle gerne kunne opgøres på an-

den vis. Derfor havde han egentlig ikke nogen tanker om at analysere vort netto-

bidrag i detaljer.

Med hensyn til optakten til klimakonferencen i København i 2009 sagde finansmi-

nisteren til Svend Auken, at det i høj grad handler om inden for de budgetlinjer,

der er lagt, at finde en forhandlingsposition i EU, som gør, at vi spiller på de res-

sourcer, vi har, i et internationalt energiperspektiv. Det mente han nok, der var

rummelighed til i det budget, der er fremlagt.

Anne Grete Holmsgaard

kunne godt se, at den afkoblede støtte til landbruget

steg lidt mindre end inflationen, men savnede stadig en forklaring på, at den sam-

lede landbrugsstøtte steg så meget.

Lone Dybkjær

syntes, finansministerens svar angående vores nettobidrag til EU

var arrogant, men hun var enig med finansministeren i, at man ikke kan nøjes

med at se på nettobidraget, idet Danmark har enorme fordele af det indre mar-

ked.

Svend Auken

var ikke tilfreds med finansministerens svar angående penge til

klimaforanstaltninger og henviste til, at udviklingslandene har sagt, at der ikke

bliver nogen klimaaftale i København, medmindre der kommer penge på bordet til

tilpasning og til ny teknologi. Derfor mente han, finansministeren måtte sige til

sine kolleger, at det ikke bliver gratis for EU. Med et så snævert budget med så

lidt ”luft” bliver det svært, medmindre man øremærker nogle penge til klima- og

energipolitikken.

Med hensyn til nettobidragsdiskussionen pegede Svend Auken på, at der er tale

om to diskussioner, men købmandsregnskabet er jo ikke ligegyldigt, idet det lig-

ger bag de sindssyge rabatter, nogle lande får. Han erkendte, at nettobidraget

kun er en del af historien om den samlede økonomiske virkning af medlemskabet.

Finansministeren

beklagede, hvis hans svar vedrørende nettobidraget var ble-

vet opfattet som arrogant. Han var enig med Lone Dybkjær i, at nettobidraget ikke

siger noget om vor nytteværdi ved at være medlem, men hvis der var efterspørg-

sel efter det, ville han gerne lave et regnestykke, som viste vort nettobidrag.

Med hensyn til penge til klimaformål pegede finansministeren på, at der var tale

om en proces op til mødet i København. Han mente ikke, det var noget, der skulle

rejses nu i forbindelse med budgettet for 2009. I øvrigt henviste han til sine indle-

dende bemærkninger om, at vi arbejder for, at der er den tilstrækkelige rummelig-

hed i budgettet.

Anne Grete Holmsgaard

pegede på, at det drejer sig om budgettet for det år,

hvor klimatopmødet holdes i København. Mener finansministeren så, det er hold-

bart at lave et budget, hvor der overhovedet ikke er noget med, som giver et sig-

nal om, at EU er parat til at afsætte penge til klima? Hun tilføjede, at det jo ikke er

forbudt at have holdninger og gøre sine kolleger opmærksomme på dem.

1148

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

Svend Auken

tilsluttede sig Anne Grete Holmsgaards synspunkt og rådede fi-

nansministeren til at gøre opmærksom på, at det forhold, at man nu laver et bud-

get, ikke må betyde, at vi er forhindret i at spille konstruktivt og markant ud i for-

bindelse med klimaforhandlingerne.

Finansministeren

sagde, at det forhandlingstaktisk ville være lidt underligt, hvis

man her i juli måned 2008 meget præcist ville indbudgettere, hvad konsekven-

serne af klimatopmødet i 2009 skal være. Han var enig i, at man selvfølgelig skal

lave et budget, som er så rummeligt, at man politisk kan reagere i forhold til de

drøftelser, som skal finde sted i København. I den forbindelse pegede han på, at

de økonomiske konsekvenser af beslutningerne på klimakonferencen i efteråret

2009 først vil vise sig på budgetterne fra 2010 og frem.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti havde udtalt sig imod det. Forman-

den tilføjede, at i indstillingen fra Finansudvalget var også Enhedslisten gået imod

forhandlingsoplægget, men Enhedslistens repræsentant var ikke til stede ved

Europaudvalgsmødet.

1149

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

Punkt 3. Rådsmøde nr. 2881 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. juni 2008

Punkterne 1-6 og 8-10 hører under Fødevareministeriets ressort.

Punkt 7 hører under Miljøministeriets ressort.

Fødevareministeren forelagde punkerne 1-6 og 8-10.

Miljøministeren forelagde punkt 7.

Fødevareministeren:

Jeg forelægger én sag til forhandlingsoplæg i dag. Det

drejer sig om punkt 1 vedrørende forslaget om ulovligt, urapporteret og ureguleret

fiskeri – også kaldet IUU forslaget. Resten af punkterne forelægger jeg til oriente-

ring. Jeg skal for god ordens skyld nævne, at forslaget om markedsføring af plan-

tebeskyttelsesmidler hører under miljøministerens ressort.

1. Forslag til Rådets forordning om en EF-ordning, der skal forebygge,

afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

– Politisk enighed

KOM (2007) 0602

Rådsmøde 2881 – bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2007) 0602 – bilag 1 (grundnotat af 20/11-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 237, side 742 (senest behandlet i

EUU 11/4-08)

(Behandlet i Statsministeriet 16/11-07 pga. valg. Se rådsmøde

2834 – bilag 3 (redegørelse fra rådsmødet))

Fødevareministeren:

Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri er et stort pro-

blem globalt. Det skader bestandene og skaber en urimelig konkurrenceforvrid-

ning i forhold til de fiskere, som fisker efter reglerne. Det er uacceptabelt, at fisk

og fiskeriprodukter fra internationalt piratfiskeri finder vej til det europæiske mar-

ked.

Med vedtagelsen af dette forslag går EU i front i bekæmpelsen af IUU på interna-

tionalt plan.

Forslaget omfatter således bestemmelser om risikobaseret havne- og grænse-

kontrol af importerede fiskeprodukter, herunder et system til verifikation af fangst-

attester, etablering af et alarmberedskab og sanktioner. Medlemsstaterne får mu-

lighed for at vælge at anvende gebyrfinansiering ved implementeringen.

Formandskabet lægger op til at kunne opnå politisk enighed på det kommende

rådsmøde.

Danmark har under forhandlingerne arbejdet for omkostningseffektivitet og har

undervejs opnået væsentlige forbedringer, men Danmark arbejder fortsat for

yderligere forbedringer. Vi ønsker således, at et fælles IT-system etableres på

1150

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

EU-plan. Alternativet kunne være medfinansiering af medlemsstaternes etable-

ring af egne IT-systemer.

I relation til sanktionerne har vi netop modtaget et nyt kompromisforslag, som vi

mener er en fornuftig løsningsmodel, der giver medlemsstaterne mulighed for at

vælge at anvende nationale strafferetlige sanktioner, som er effektive, proportio-

nale og har afskrækkende virkning, som alternativ til eller i kombination med spe-

cifikke administrative sanktioner. Denne løsning ligger inden for rammerne af EU-

samarbejdet som senest fastslået i den såkaldte skibsforureningsdom, hvoraf det

fremgår, at der i et forslag som dette ikke kan pålægges medlemsstaterne at ind-

føre bestemte straffetyper og straffeniveauer.

Europa-Parlamentet forholder sig generelt positivt over for forslaget og støtter

Kommissionen i en harmonisering af sanktioner ved overtrædelser af den fælles

fiskeripolitik.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at vi fra dansk side forholder os posi-

tivt over for bestræbelserne på at bekæmpe IUU på internationalt plan. Regerin-

gen kan derfor støtte forslaget, idet der dog fra dansk side lægges afgørende

vægt på, at sanktionsbestemmelserne i forslaget ligger inden for rammerne af

EU-samarbejdet, som det senest er blevet fastslået i den såkaldte skibsforure-

ningsdom. Den foreliggende løsning på sanktionsspørgsmålet ligger som nævnt

inden for disse rammer.

Endvidere arbejder man fra dansk side for:

At forslaget udformes således, at kontrollen opbygges i sammenhæng med

de gældende kontrolsystemer.

At foranstaltningerne bliver omkostningseffektive.

Vi lægger vægt på, at der sikres proportionalitet mellem kontrol- og inspek-

tionsforpligtelserne og formålet med at bekæmpe ulovligt, urapporteret og

ureguleret fiskeri.

Vi lægger vægt på, at Kommissionen etablerer et fælles IT-system til registre-

ring af fangstattester fra tredjelande, subsidiært at det bliver muligt at opnå

EU-medfinansiering til medlemsstaternes etablering af IT-systemer til dette

formål,

Vi lægger vægt på, at EØS-landene Norge og Island samt Grønland og

Færøerne får speciel status med henblik på at lette de administrative byrder.

Vi lægger endelig vægt på, at overgangsperioden for implementeringen af

forslaget forlænges til mindst 18 måneder efter vedtagelsen af gennemførel-

sesbestemmelserne.

Svend Auken

betegnede dette punkt vedrørende ulovligt fiskeri som utroligt vig-

tigt. I relation til det nye kompromisforslag, som fødevareministeren omtalte,

spurgte han, hvad der sker vedrørende omladning, idet han pegede på, at det er

utroligt svært at kontrollere ulovligt fiskeri, hvis fiskene er omladet til EU-skibe.

Derfor ville han gerne have fødevareministeren til at forklare, hvad der menes

med, at man i regionale aftaler kan tillade omladning.

1151

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

Skibsforureningsdommen går jo ud på, at EU ikke kan fastsætte strafferammer,

og derfor foreslås det nu, at medlemslandene skal gennemføre effektive, propor-

tionale og afskrækkende sanktioner. Svend Auken rejste spørgsmålet, hvad der

sker, hvis et medlemsland ikke gør dette.

Fødevareministeren

svarede, at omladning fra tredjelandefartøjer til EU-skibe er

forbudt.

Med hensyn til sanktioner er det rigtigt, som Svend Auken siger, at fastsættelsen

af sanktioner er op til de enkelte lande, hvilket vi har ønsket, men hvis et land ikke

fastsætter sanktioner, kan Kommissionen sige, at fartøjerne skal placeres på

EU’s IUU-liste. Vi skulle således være dækket i en situation, hvor et land ikke le-

ver op til sine forpligtelser.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt sig imod det.

1152

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

2. Forslag til Rådets forordning om tilladelser til EF-fiskerfartøjers

fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-

farvande

– Politisk enighed

KOM (2007) 0330

Rådsmøde 2881 – bilag 1 (samlenotat side 10)

KOM (2007) 0330 – bilag 2 (grundnotat af 23/7-07)

Fødevareministeren:

Forslaget indeholder en række bestemmelser om proce-

durerne for tilladelser til på den ene side EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-

farvande og på den anden side tredjelandsfartøjers adgang til EU-farvande. For-

slaget indeholder også rammebestemmelser for anvendelsen af en forenklet og

ensartet elektronisk datatransmission og for bedre rapportering.

Fra dansk side kan vi tilslutte os forslaget eller et kompromisforslag, der kan opnå

kvalificeret flertal, idet vi vil arbejde for:

At der findes en juridisk holdbar løsning på behovet for en hurtig fremsendel-

se af ansøgninger om fiskeritilladelser relateret til fornyede protokoller til tred-

jelands myndigheder.

At forslaget om Kommissionens adgang til omfordeling af fiskerimuligheder

præciseres til alene at omfatte fiskeripartnerskabsaftaler med finansielt bi-

drag.

1153

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

3. Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af sårbare marine

økosystemer i det åbne hav mod bundfiskeredskabers skadelige

virkninger

– Politisk enighed / vedtagelse

KOM (2007) 0605

Rådsmøde 2881 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 237, side 744 (senest behandlet i

EUU 11/4-08)

Fødevareministeren:

Jeg kan henvise til min forelæggelse her i udvalget i for-

bindelse med forelæggelsen af rådsmødet i april.

Svend Auken

huskede, at fødevareministeren sidste gang havde sagt, at der var

medlemsstater, som pressede på for at kunne fortsætte den ubehagelige form for

fiskeri, som benytter bundtrawl også under 1000 meters havdybde. Hvad er vores

holdning til det?

Fødevareministeren

sagde, at Danmark vil prøve at nå frem til et kompromis,

hvor man kun kan gå ned til 1500 meters dybde.

1154

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

4. Forslag til Rådets forordning om indgåelse af en protokol om de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og

Den Islamiske Republik Mauretanien, for perioden 1. august 2008 -

31. juli 2012

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af

brevveksling om midlertidig anvendelse af protokollen om de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og

Den Islamiske Republik Mauretanien, for perioden 1. august 2008 -

31. juli 2012

– Vedtagelse

KOM (2008) 0243 og KOM (2008) 0242

Rådsmøde 2881 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Fødevareministeren:

EU og Mauretanien har den 13. marts 2008 paraferet en

protokol om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Mauretanien.

I forhold til den gældende protokol er fangstmulighederne reducerede, således at

de afspejler EU-flådens faldende behov og er i overensstemmelse med den se-

neste videnskabelige rådgivning. Endvidere er protokollen tilpasset sådan, at der

er afsat flere midler til Mauretaniens behov for en bæredygtig udvikling af landets

fiskerisektor.

Fra dansk side kan vi tilslutte os forslaget eller et kompromisforslag, der kan opnå

kvalificeret flertal.

1155

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

5. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet: Fiskerimuligheder for 2009 –

Politikerklæring fra Kommissionen

– Udveksling af synspunkter

KOM (2008) 0331

Rådsmøde 2881 – bilag 1 (samlenotat side 22)

Fødevareministeren:

På rådsmødet forventer jeg, at Kommissionen vil præsen-

tere sin meddelelse om anvendelsen af en række principper for fastlæggelsen af

TAC for 2009.

Kommissionen maler i meddelelsen et temmelig dystert billede af bestandssitua-

tionen, som vi faktisk ikke helt kan genkende. Vi har set en positiv udvikling i fi-

skeridødeligheden for en række vigtige bestande i Nordsøen og Østersøen. Så

vores indsats betaler sig faktisk. Der er fremgang på nogle områder.

Regeringen finder det positivt, at der på et tidligt tidspunkt af året bliver lejlighed til

en generel drøftelse om fastsættelse af TAC for det kommende år.

Endvidere vil vi gøre opmærksom på vigtigheden af, at princippet om +/- 15 pct.

afvigelse i TAC fra år til år bør være det bærende princip for at undgå voldsomme

ændringer for erhvervet i fiskerimulighederne fra år til år. Der kan dog være behov

for at etablere større intervaller for udsving, afhængig af bestandenes tilstand.

Svend Auken

syntes, fødevareministeren lød som fiskeriets svar på Bjørn Lom-

borg, hvilket ikke var ment som en kompliment. Selv om ICES og Kommissionen

siger, det står dårligt til med fiskeriet, er den danske holdning, at ”Her går det

godt”, og derfor må vi ikke lave udsving over 15 pct. i TAC-en. Plejer vi ikke at

have det synspunkt, når det drejer sig om bæredygtigt fiskeri, at det, vi får at vide

af den uafhængige fagkundskab, må lægges til grund?

Fødevareministeren

var enig i, at vi skal tage udgangspunkt i de vurderinger af

bestandene, der kommer fra ICES, men vi mener faktisk, at den beskrivelse, der

ligger fra Kommissionens side, ikke tager højde for den nyeste udvikling, hvor der

er positive tegn både for Nordsø torsk, Østlige Østersø torsk, Nordsø tunge,

Nordsø rødspætte samt Nordsø kuller og tobis i Nordsøen. Det så fødevaremini-

steren som et udslag af, at planen har haft en positiv effekt. Udgangspunktet skal

være de +/- 15 pct., men vi kan gå med til større udsving, hvis hensynet til be-

standene tilsiger det.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, hvad ICES anbefaler.

Fødevareministeren

svarede, at hun netop henviser til de nyeste tal fra ICES,

som hun ikke synes, Kommissionen har taget tilstrækkeligt hensyn til.

Svend Auken

henviste til, at ICES i første gange havde været mere kritisk i sin

vurdering end Kommissionen og havde foreslået, at man helt stoppede fiskeriet

efter visse arter, men det ville Kommissionen ikke, og derefter havde fiskerimini-

strene efterfølgende svækket Kommissionens forslag.

1156

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

Fødevareministeren

sagde, at vi i Danmark følger genopretningsplanen, og gen-

tog, at regeringen synes, Kommissionens forslag ikke tager tilstrækkeligt hensyn

til de nyeste, overraskende gode tal for torsk i Østersøen.

Formanden

forstod, at fødevareministeren havde gode nyheder, og bad om at få

dem belyst i et notat. Det ville være interessant, hvis de initiativer, man havde

taget imod det polske fiskeri, begyndte at give resultater.

1157

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

6. (Evt.) Revision af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for torsk

i Det Keltiske Hav 2008

– Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2881 – bilag 1 (samlenotat side 27)

Fødevareministeren:

Jeg kan henvise til det oversendte samlenotat og vil blot

sige, at i lyset af, at der nu foreligger mere positive informationer om rekrutterin-

gen til bestanden end de oplysninger, der lå til grund for fastsættelsen af TAC’en

for 2007, vil man fra dansk side ikke modsætte sig en løsning, som de berørte

medlemslande og Kommissionen måtte nå til enighed om.

1158

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

7. (Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

markedsføring af plantebeskyttelsesmidler

– Politisk enighed

KOM (2006) 0388, KOM (2008) 0093

Rådsmøde 2881 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Rådsmøde 2750 – svar på spørgsmål 2 (om substition af

plantebeskyttelsesmidler af 31/10-06)

Rådsmøde 2750 – svar på spørgsmål 3 (om hjemmelsgrundlag

af 31/10-06)

EUU alm. del (06) – bilag 301 (henvendelse af 18/4-07 fra

Kommunernes Landsforening om Kommissionens temastrategi

for pesticider)

Rådsmøde 2750 – bilag 3 (henvendelse af 8/9-06 fra Dansk

Landbrug og Dansk Gartneri om markedsføring af pesticider)

EU-note (071) – E 8 (notat af 26/10-07 om behandlingen i

Europa-Parlamentet)

EU-note (06) – E 61 (notat af 31/5-07 om behandlingen af

forordningen i institutionerne)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 290, side 843 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 16/5-08)

EUU alm. del (072) – bilag 179, side 579 (referat af samråd 29/2-

08 om plantebeskyttelsesmidler)

EUU alm. del (06) – bilag 380, side 1362 (referat af samråd 1/6-

07 om plantebeskyttelsesmidler)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering.

Jeg kan henvise til det samlenotat om forordningsforslaget om markedsføring af

pesticider, som tidligere er blevet sendt til udvalget. Jeg mindes, at vi har diskute-

ret forslaget et par gange før, så det er velkendt stof for de fleste.

Forslaget til forordningen om markedsføring af pesticider var også sat på dagsor-

den for sidste rådsmøde for land og fisk den 19. maj. Jeg forelagde sagen til for-

handlingsoplæg her i udvalget den 16. maj.

Desværre lykkedes det ikke for formandskabet at samle det nødvendige flertal for

forslaget på mødet i maj. Jeg synes, det er ærgerligt, at formandskabet valgte at

kaste håndklædet i ringen på et tidspunkt, hvor vi faktisk var kommet meget langt.

Nu prøver formandskabet igen, men det er endnu uvist, om formandskabet fast-

holder punktet på dagsordenen.

Det er også stadig uklart, om det i givet fald vil lykkes formandskabet at opnå poli-

tisk enighed, og om en sådan politisk enighed vil imødekomme det danske syns-

punkt på tvungen gensidig anerkendelse.

En ting er dog sikker. Jeg arbejder fortsat på forhandlingsoplægget fra maj og vil

gøre alt, hvad jeg kan, for at få mine ministerkollegaer i landbrugsministerrådet til

1159

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

at bakke op om de danske synspunkter, så vi opnår politisk enighed om en fælles

holdning, der sikrer, at Danmark ikke bliver tvunget til at godkende pesticider, som

kan skade grundvandet eller skade miljø og sundhed.

Det er ganske enkelt afgørende for regeringen, og lykkes det ikke, vil jeg stemme

imod en fælles holdning og forbeholde mig at arbejde videre med de danske

synspunkter under anden behandlingen af forslaget sammen med Europa-

Parlamentet.

Svend Auken

var enig i, at vi arbejder for, at der overhovedet ikke skal være tale

om gensidig anerkendelse af pesticider. Han noterede

sig miljøministerens tilbagefaldsposition, og pointerede, at det var en absolut

nødløsning, når miljøministeren kunne acceptere, at et enkelt land kunne få lov til

i særlige tilfælde, hvis der var særlige nationale hensyn, at sige nej til en gensidig

anerkendelse, hvis en sådan blev hovedreglen. Han understregede, at al erfaring

med EF-Domstolen viser, at den er meget betænkelig ved sådanne nationale

undtagelsesregler. Det er magtpåliggende for Danmark og for den folkelige for-

ståelse for EU, at EU ikke tvinger os til at acceptere pesticider, som vi ved går i

grundvandet. Det må miljøministeren fremhæve over for sine kolleger.

Anne Grete Holmsgaard

ville gerne høre, hvordan de andre landes position var,

og om der var sket nogen ændringer. Hun pegede på, at Europa-Parlamentet

havde ment, at der ikke skulle være nogen zoneinddeling eller gensidig anerken-

delse, hvilket svarede til den danske holdning. Men er der nogen bevægelse i

nogle af de andre lande?

Miljøministeren

gentog i anledning af Svend Aukens indlæg den holdning, han

på regeringens vegne havde givet udtryk for på sidste møde, at det et helt afgø-

rende for Danmark, at vi ikke tvinges til at acceptere pesticider, som går i grund-

vandet, og som kan være skadelige for vores sundhed eller miljø.

Miljøministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at udfordringen består i, at der

er for megen bevægelse. Der er stadig tre grupper af lande, som miljøministeren

redegjorde for sidst, men der sker stadig ændringer, hvilket også var grunden til,

at der ikke kunne træffes nogen beslutning på sidste rådsmøde.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, hvad ”nettobevægelsen” havde været.

Svend Auken

pegede på, at ved en national undtagelsesordning vil EF-Dom-

stolen altid vil fortolke undtagelsen meget restriktivt, og vi skal kunne bevise, at

der er specifikke nationale hensyn, der gør sig gældende. Han tilføjede, at han

ikke mente, der var nogen uenighed mellem miljøministeren og Socialdemokra-

terne herom, så han ville give miljøministeren al mulig opbakning i denne for

Danmark så vitale sag.

Miljøministeren

kunne simpelt hen ikke give Anne Grete Holmsgaard det endeli-

ge billede af, hvordan de enkelte lande stillede sig.

1160

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

8. Sundhedstjekket

Forslag til Rådets forordning om fælles regler for den fælles

landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og

om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

Forslag til Rådets forordning om ændringer af den fælles

landbrugspolitik ved ændring af forordning (EF) nr. 320/2006, (EF)

nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. […]/2008

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL)

Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF

om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af

landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013)

– Politisk drøftelse

KOM (2008) 0306

Rådsmøde 2881 – bilag 1 (samlenotat side 29)

Kommissionens meddelelse om sundhedstjekket:

KOM (2007) 0722 – bilag 2 (grundnotat af 19/12-07)

KOM (2007) 0722 – bilag 1 (henvendelse fra Landbrugsrådet af

28/11-07)

KOM (2007) 0722 – bilag 3 (andre EU-landes holdninger)

KOM (2007) 0722 – bilag 4 (Dansk Landbrugs holdning til

sundhedstjekket af 20/5-08)

EUU alm. del (072) – bilag 295 (regeringens strategi for afvikling

af EU's landbrugsstøtte)

EU-note (072) – E 20 (baggrundsnotat af 7/2-08 om

sundhedstjekket)

EUU alm. del (072) – svar på spm. 4

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 201, side 612 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 14/3-08)

EUU alm. del (072) – bilag 151, side 413 (behandlet i EUU 8/2-

08)

Fødevareministeren:

Til opfølgning af drøftelserne omkring meddelelsen om

sundhedstjekket har Kommissionen fremsat konkrete forslag til en række ændrin-

ger og tilpasninger af den fælles landbrugspolitik.

1161

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

Kommissionens forslag indeholder blandt andet en gradvis forøgelse af mælke-

kvoterne, ophør af tvungen braklægning og en afskaffelse af støtten til energiaf-

grøder.

Udviklingen af landdistrikterne styrkes, idet Kommissionen foreslår en øget over-

førelse af midler fra den direkte landbrugsstøtte til anvendelse under landdi-

striktspolitikken, som blandt andet skal bidrage til en indsats over for udfordringer

inden for klima, vedvarende energi, vand og biodiversitet.

Overførslen fra søjle 1 til søjle 2 skal foregå ved, at den nuværende modulation

øges med 2 pct. pr år. Det vil sige, at vi går fra 5 pct. modulation i dag til 13 pct. i

2013. Derudover foretages der en progressiv reduktion af støtten hos landmænd,

som modtager over 100.000 euro.

Medlemslandene gives endvidere større fleksibilitet for at anvende op til 10 pro-

cent af den direkte landbrugsstøtte til at støtte f.eks. særlige typer af landbrug,

som er vigtig for miljøbeskyttelsen. Det er den såkaldte artikel 69.

Artikel 69 skal også kunne anvendes til krisestyring i tilfælde af ugunstige vejrfor-

hold eller dyre- og plantesygdomme. Men Kommissionen har indført et loft på 2,5

pct. af den direkte støtte for tiltag, som den mener falder uden for WTO´s grønne

boks.

Brugen af artikel 69 vil reelt kunne fungere som en slags frivillig modulation til me-

re målrettede aktiviteter i søjle 1.

Generelt synes jeg, at forslagene er et skridt i den rigtige retning og følger rege-

ringens bestræbelser for en øget liberalisering og markedsorientering af den fæl-

les landbrugspolitik med henblik på at der sker en afvikling af den direkte støtte.

Jeg havde dog gerne set mere reform – som vi har talt om det flere gange – men

på nuværende tidspunkt er Danmark som bekendt meget alene med den hold-

ning. Jeg vil i de kommende måneders forhandlinger kæmpe for, at vi holder os

på sporet, som går i en mere markedsorienteret retning. Samtidig vil vi arbejde

for, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med WTO´s regler for en

grøn boks.

Jeg synes, det er helt afgørende, at vi også i fremtiden har en fælles ramme for

EU´s landbrugspolitik, således at vi undgår renationalisering og konkurrencefor-

vridning.

Kommissionens forslag til juridiske tekster skal drøftes på de kommende råds-

møder med henblik på politisk vedtagelse i november måned 2008, så jeg vil

vende tilbage ad flere omgange her i udvalget til de udestående spørgsmål og

redegøre for, hvad der tegner sig, og hvad medlemslandene kan blive enige om.

Lone Dybkjær

kunne ikke finde ud af, hvad der egentlig skete med hensyn til

braklægning, og hvad det betyder miljømæssigt.

Svend Auken

spurgte, om fødevareministeren lægger op til en permanent af-

skaffelse af braklægningsordningerne, og om man vil afhjælpe det med naturfor-

anstaltninger, idet vi ikke vil acceptere et fald i biodiversitet.

1162

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

Med hensyn til artikel 69, som i realiteten er en frivillig modulation, syntes Svend

Auken, det var meget fornuftigt, at Kommissionen har indført et loft på 2,5 pct. af

den direkte støtte for tiltag, som den mener falder uden for WTO’s grønne boks.

Men hvis artikel 69 bliver vedtaget, vil regeringen så benytte ordningen i Dan-

mark?

Fødevareministeren

gjorde i anledning af Lone Dybkjærs spørgsmål om brak-

lægning for en ordens skyld opmærksom på, at hun ikke forelagde forhandlings-

oplæg vedrørende braklægning i dag, men at der foreligger et konkret forslag fra

Kommissionen om, at der skal ske en permanent ophævelse af braklægningen

fra næste år. Fra dansk side har vi opfordret Kommissionen til at identificere de

miljømæssige aspekter og prøve at analysere, hvad forslaget vil betyde for miljø-

et. På tilsvarende vis har vi drøftelser herhjemme om, hvad konsekvenserne vil

være. Vi har opfordret Kommissionen til at lægge noget frem om natur, men der

er ikke kommet nogen konkret tilbagemelding endnu.

I anledning af Svend Aukens spørgsmål om artikel 69 sagde fødevareministeren,

at vi prøver at få lavet et oplæg, der tager udgangspunkt i de drøftelser, vi har haft

om at gøre braklægningen mere anvendelig og især tage hensyn til natur og mil-

jø. Vi har endnu ikke tage stilling til, om vi selv agter at benytte artikel 69, hvis den

bliver gennemført.

1163

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

9. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles

landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af

visse støtteordninger for landbrugere

– Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0247

Rådsmøde 2881 – bilag 1 (samlenotat side 43)

Fødevareministeren:

Forslaget tydeliggør omfanget af pligten til at identificere

og registrere kvæg som forudsætning for betalinger i form af koblede kvægpræ-

mier.

Regeringen kan støtte forslaget, idet støttebetingelserne dermed udformes såle-

des, at støttemodtageren selv kan sikre sig, at betingelserne for ydelse af støtte

er opfyldt.

1164

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/6-08

29. Europaudvalgsmøde 20/6-08

10. (Evt.) Om indførelse af hasteforanstaltninger gældende for

notfartøjer, der fisker efter tun i Atlanterhavet øst for 45 ° V og i

Middelhavet

– Vedtagelse

Rådsmøde 2881 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Fødevareministeren:

Kommissionen har truffet beslutning om stop for tunfiskeri

af notfartøjer i Atlanterhavet og Middelhavet.

De berørte lande ønsker sagen behandlet i Rådet, som kan træffe en anden af-

gørelse.

Det er vigtigt, at EU opfylder sine internationale forpligtelser, og derfor kan vi fra

dansk side tilslutte os Kommissionens beslutning vedrørende stoppet.

1165