EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af EUU-møde 12. september 2008

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 459
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 35. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 12. september 2008

Kl. 11.10

2-133

Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),

Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh (V) næstformand,

Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjelle (KF), Jeppe Ko-

fod (S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Lone Dybkjær

(RV).

beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen

Desuden deltog:

Udg.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2890 (konkurrenceevne

–

indre markedsdelen)

den 25.-26. september 2008

Forelæggelsen var flyttet til den 19. september 2008.

1263

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af EUU-møde 12. september 2008

35. Europaudvalgsmøde 12/9-08

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2888+2889 (almindelige anliggender og eksterne

forbindelser) den 15.-16. september 2008

Formanden

oplyste, at da udenrigsministeren var sygemeldt på grund af et fald

med sin cykel, kunne han ikke deltage i mødet i Europaudvalget eller i det kom-

mende rådsmøde. Beskæftigelsesministeren ville derfor fungere som udenrigs-

minister. I den forbindelse sagde formanden, at det i Europaudvalget ikke var no-

gen skam at bede den ledsagende embedsmand svare på nogle af de mere tek-

niske spørgsmål, der blev stillet.

Lone Dybkjær

spurgte, om der ville være en dansk minister til stede på rådsmø-

det.

Beskæftigelsesministeren

svarede, at udenrigsministeren ikke vil være til stede,

men at Danmark vil være repræsenteret ved Michael Zilmer-Johns, der i EU op-

træder som statssekretær.

Lone Dybkjær

var tryg ved, at Michael Zilmer-Johns deltog i mødet, ønskede

udenrigsministeren god bedring og håbede, at han hurtigt vendte tilbage til det

politiske arbejde.

Beskæftigelsesministeren:

Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen

for rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan

vi selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.

Alle punkter forelægges til orientering.

Jeg vil starte med den forventede drøftelse af dagsordenspunkt 5, Georgien, som

tegner til at blive hovedemnet for rådsmødet.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008

–

Udkast til kommenteret dagsorden

Rådsmøde 2888+2889

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Beskæftigelsesministeren:

Det franske formandskab har indledt arbejdet frem

mod Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15.-16. oktober 2008. På det kommen-

de rådsmøde vil formandskabet på traditionel vis præsentere sit første udkast til

en såkaldt kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råd.

Den kommenterede dagsorden lægger op til en bred og væsentlig dagsorden,

som fra dansk side kan hilses velkommen. Hovedemnerne er:

Lissabon-traktaten,

indvandrings- og asylpagten,

økonomiske, finansielle, miljø- og energimæssige spørgsmål, herunder den

aktuelle økonomiske situation i Europa, finansiel stabilitet, fødevare- og ener-

gipriser, klimaændringer og energisikkerhed samt

1264

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af EUU-møde 12. september 2008

35. Europaudvalgsmøde 12/9-08

opfølgning på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 1. sep-

tember 2008 vedrørende krisen i Georgien og EU’s forhold

til Rusland.

Jeg forventer ikke nogen væsentlig debat på mandagens rådsmøde.

Formandskabet ventes på vanlig vis at præsentere den egentlige konklusions-

tekst på næste rådsmøde forud for mødet i Det Europæiske Råd. En mere detal-

jeret forelæggelse for udvalget vil således finde sted forud for rådsmødet den 13.

oktober.

Morten Messerschmidt

ville gerne høre, hvad den danske regerings tilgang til

Lissabontraktaten var. Hvad er det, der skal diskuteres, når man fra irsk side har

tilkendegivet, at man gerne vil have mere tid til at overveje situationen og ønsker

så lidt indblanding som muligt?

Han hørte beskæftigelsesministeren sige, at asyl og indvandring også ville kom-

me op på dette rådsmøde. Derfor fandt han det helt afgørende, at man også ta-

ger Metockdommen op. Han pegede på, at den rammer lige i hjertekuglen på den

diskussion om illegal indvandring og afviste asylansøgere, som præsident Sarko-

zy gerne vil diskutere som en samlet pakke.

Lone Dybkjær

pegede på, at alt jo tyder på, at vi skal gå til valg af Europa-

Parlamentet og Kommissionen på grundlag af Nicetraktaten, hvilket indebærer en

yderligere reduktion i antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet, og at der alle-

rede nu skal skabes en rotationsordning i Kommissionen. Hun gik ud fra, at juri-

sterne i Bruxelles var i fuld gang med at overveje, hvordan man skulle løse disse

problemer, og spurgte derfor, hvad man forestillede sig. Vil man gennemføre Lis-

sabontraktatens ændringer på disse to punkter ved en særskilt regeringskonfe-

rence, en protokol eller lignende?

Anne Grete Holmsgaard

ville gerne høre, hvordan Danmark står i forhold til at

øremærke nogle af midlerne fra kvotehandelssystemet til klimapakken, idet der

må penge på bordet til klimatilpasning og til energioverførsel, hvis man overhove-

det skal have en chance for at få en aftale på mødet i København i 2009.

Jeppe Kofod

nævnte, at

der står i notatet, at man også skal drøfte EU’s nabo-

skabspolitiks østlige dimension. Hvad ligger der i det? Er det kun Georgien, eller

tænkes der også på andre ting?

Svend Auken

udtalte sig på linje med Anne Grete Holmsgaard i relation til øre-

mærkning af beløb til klimapakken, for hvis ikke der kommer penge på bordet til

konferencen i København, så har vi ingen chance for at få udviklingslandene

med. Han erkendte, at det støder sammen med det princip, vi har haft i Danmark

om, at vi ikke ønsker øremærkning af midler. Derfor opfordrede Svend Auken til,

at man tænker denne problemstilling igennem, sådan at Europaudvalget får mu-

lighed for at få svaret, når det den 30. september skal give mandat vedrørende

klima- og energipakken, som bliver et væsentligt emne for Det Europæiske Råds

møde den 15.-16. oktober.

Beskæftigelsesministeren

svarede Morten Messerschmidt, at som det blev be-

sluttet på det ekstraordinære møde i juni måned, har den irske regering indledt

1265

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af EUU-møde 12. september 2008

35. Europaudvalgsmøde 12/9-08

nogle overvejelser om, hvad der skal være den videre færd frem efter det irske

nej til Lissabontraktaten, og det irske udenrigsministerium har netop fremlagt en

rapport, som også er blevet oversendt til Europaudvalget. Denne rapport vil indgå

i den irske regerings videre overvejelser. Beskæftigelsesministeren forventede

ikke, at der på det kommende rådsmøde ville være en drøftelse af Lissabontrak-

taten og situationen i Irland. Man ville nok have den opfattelse, at man skal give

den irske regering ro til at gøre sig sine overvejelser.

Metockdommen bliver jo drøftet på alle niveauer til alle tider og alle steder, men

den kommer først på dagsordenen for rådsmødet den 13. oktober, hvor ministre-

ne skal drøfte dens konsekvenser.

Beskæftigelsesministeren svarede Anne Grete Holmsgaard og Svend Auken, at

spørgsmålet om øremærkning af et beløb til klimapakken ikke ville blive drøftet på

det kommende rådsmøde, hvorfor han opfordrede til, at man diskuterede det med

de ministre, som skal drøfte det til den tid. Sagen vil komme til substansdrøftelse

på næste møde den 13. oktober.

Michael Zilmer-Johns,

Udenrigsministeriet, svarede Lone Dybkjær på spørgs-

målene om valget til Europa-Parlamentet og udpegningen af Kommissionen, det

endnu ikke har været drøftet, hvad der skal ske med Europa-Parlamentet og

Kommissionen, hvis Irland ikke ratificerer Lissabontraktaten i tide. Det er klart, at

der sidder embedsmænd mange steder og tænker nogle optioner igennem og

kigger på, hvad man kan gøre. For så vidt angår parlamentsvalget har man et

retsgrundlag, som er Nicetraktaten, hvorimod det er mere kompliceret med hen-

syn til udpegning af Kommissionen, idet Nicetraktaten blot siger, at der skal være

en mindre Kommission, men hvordan den skal se ud, er op til medlemslandene at

beslutte. Den diskussion har man slet ikke taget hul på.

Svend Auken

konstaterede efter det sidste svar, at dette spørgsmål om antallet

af kommissærer

–

som havde været et af hovedspørgsmålene i forbindelse med

den irske afstemning

–

ville man altså først tage stilling til lige inden den irske af-

gørelse. Det kan man kalde timing.

Lone Dybkjær

oplyste, at hun lige havde fået et notat fra EU-konsulenten, som

siger, at der blev lavet en særlig akt i forbindelse med Rumæniens og Bulgariens

tiltrædelse, som fastsætter sammensætningen af Europa-Parlamentet i tilfælde af

at Lissabontraktaten ikke falder på plads. Spørgsmålet om Kommissionen er selv-

følgelig mere kompliceret. Hun spurgte om tidsperspektivet og pegede på, at det

kunne være en fordel, hvis man traf en beslutning nu, så man tog presset fra Ir-

land.

Morten Messerschmidt

forstod, at der skal træffes en beslutning angående

Kommissionens sammensætning inden udgangen af året, men spurgte, om an-

tallet af kommissærer skal reduceres allerede fra begyndelsen af det kommende

år, eller om man kan beslutte, at reduktionen først skal træde i kraft fra 2010?

Svend Auken

henviste til protokol nr. 10 til udvidelsestraktaten, hvor der stod, at

Det Europæiske Råd med enstemmighed skulle bestemme, hvorledes man skulle

vælge et antal kommissærer, der var mindre end det nuværende antal. Han pe-

1266

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af EUU-møde 12. september 2008

35. Europaudvalgsmøde 12/9-08

gede på, at vi fra dansk side ikke havde så meget imod at fortsætte med et sy-

stem, hvor hvert land har en kommissær.

NOT

Beskæftigelsesministeren

lovede at fremsende en liste over antallet af

medlemmer i Europa-Parlamentet efter Nicetraktaten og efter Lissabontraktaten.

Han mente, det var vigtigt, at vi ikke lægger pres på Irland, men afvente, hvad

irerne selv foreslår. Det skal så drøftes på rådsmødet i oktober måned.

Michael Zilmer-Johns,

Udenrigsministeriet, sagde, at den protokol, Svend Au-

ken henviste til, sagde, at når en ny Kommission skal udnævnes

–

hvilket formelt

sker til november

–

skal det være en Kommission, som er mindre end antallet af

medlemslande, men hvad beslutningen præcis skal gå ud på, er ikke fastlagt. Det

vil blive et overordentlig kompliceret spørgsmål, og derfor forventede han ikke, at

man ville bevæge sig ind i det, før det ligger lysende klart, at irerne ikke kan nå at

have en løsning klar inden en ny Kommission skal udnævnes. Der kan tænkes

mange optioner, men hvad der politisk vil være opbakning til, er svært at sige, idet

hele Lissabontraktatens bestemmelser på det institutionelle område er et nøje

afbalanceret kompromis.

1267

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af EUU-møde 12. september 2008

35. Europaudvalgsmøde 12/9-08

2. WTO

–

Orientering ved Kommissionen

Rådsmøde 2888+2889

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udvalgsmødereferat:

Rådsmøde 2885+2886

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af

rådsmødet 17/7-08)

Beskæftigelsesministeren

nævnte ikke dette punkt.

Morten Messerschmidt

betegnede det som et meget nedslående resultat, der

var nået i Doharunden. Han mente, at de lande, som til sidst i forhandlingsforløbet

stod bag et forsøg på et kompromis

–

USA, EU, Indien, Japan, Kina og Venezue-

–

måtte fastholde nogle af de ting, de havde ønsket, men som man på grund af

udviklingslandenes særlige beskyttelsesbehov ikke havde kunnet blive enige om

globalt. Han ville gerne vide, hvordan den danske regering ville forfølge det spor.

Beskæftigelsesministeren

bekræftede i svaret til Morten Messerschmidt, at for-

handlingerne i Doharunden brød sammen i slutningen af juli måned, idet man

ikke kunne nå til enighed om en global aftale, da man ikke kunne blive enige om

den særlige beskyttelsesmekanisme for udviklingslandene på landbrugsområdet.

Han var enig i, at vi skal fastholde de resultater, der var opnået i forhandlingerne

indtil nu, og som der var bred politisk opbakning til i WTO-kredsen. Generalsekre-

tær Lamy ville i starten af september genoptage sine undersøgelser af, om der

var nogle tekniske muligheder for at få fremskridt i forhandlingerne, og bede seni-

or officials inden for landbruget genoptage arbejdet. Også andre emner som

bomuld ville komme på dagsordenen.

Morten Messerschmidt

troede, at alle begræd, at forhandlingerne om Doharun-

den brød sammen, men spurgte, om det ikke ville være rigtigt at følge det op,

som de lande, han nævnte, havde spillet ud med, eventuelt i form af bilaterale

aftaler.

Han spurgte i øvrigt, hvad man har tænkt sig at gøre i forhold til USA, for hvis

Obama bliver præsident, så vil enhver snak om frihandel høre op, idet det demo-

kratiske parti altid har været modstander af frihandel. Det ville være en katastrofe

for verdenshandelen.

Michael Zilmer-Johns,

Udenrigsministeriet, sagde, at det var regeringens hold-

ning, at man skulle køre begge spor. Vi skal støtte mest muligt op bag Lamys

forsøg på at holde fast i de resultater, der er opnået, idet det egentlig er så lidt,

der skiller parterne. Men EU kan ikke basere sig på et fata morgana, og derfor er

der også en vilje til at gå videre med bilaterale aftaler med en række lande som

f.eks. USA og Sydkorea.

1268

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af EUU-møde 12. september 2008

35. Europaudvalgsmøde 12/9-08

3. Somalia

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2888+2889

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Udvalgsmødereferat:

Rådsmøde 2885+2886

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af

rådsmødet 17/7-08)

Beskæftigelsesministeren:

På mandagens møde vil Rådet drøfte den generelle

situation i Somalia og ventes at vedtage første led i en EU-indsats til bekæmpelse

af pirateri.

Om den generelle situation i Somalia er det trist at konstatere, at det destruktive

mønster, vi efterhånden kender alt for godt, ser ud til at fortsætte. Over de sene-

ste 18 måneder har vi set en optrapning af den væbnede konflikt med en forvær-

ring af den humanitære situation til følge. Ikke mindst Mogadishu er ramt, og ale-

ne i det forgangne år er mere end 800.000 yderligere blev fordrevet. Derfor er der

mere end nogen sinde brug for, at EU sammen med resten af det internationale

samfund finder sammen om at støtte en fredelig udvikling i Somalia.

Det er positivt, at Somalias overgangsregering sammen med en del af oppositio-

nen har underskrevet en fredsaftale den 18. august i Djibouti. Vi håber, det kan

være med til at genstarte den politiske proces. Der er dog store dele af den væb-

nede opposition, der fortsat står uden for aftalen, hvilket er dybt problematisk.

Pirateriaktiviteten er samtidig blusset op i området ud for Somalias kyst. På råds-

mødet i juli enedes medlemslandene om at følge op på sikkerhedsrådsresolution

1816, der opfordrer til indsatser til bekæmpelse af pirateri. På mødet på mandag

vil EU vedtage et første led i en EU-indsats til bekæmpelse af pirateri. I første

omgang vil EU vedtage en fælles aktion om oprettelse af en koordinationsenhed i

Bruxelles, der skal varetage militær koordination af medlemslandenes bidrag til

pirateribekæmpelse i området. Samtidig arbejder EU videre med forberedelse af

en sømilitær operation under EU-kommando med henblik på, at Rådet eventuelt

kan træffe beslutning herom senere.

Som følge af forsvarsforbeholdet

vil Danmark ikke kunne deltage i EU’s fælles

aktion om militær koordination af indsatsen mod pirateri og naturligvis ej heller en

eventuel senere EU-sømilitær operation under fælles kommando. Det viser end-

nu engang de uheldige følger af forsvarsforbeholdet.

Lone Dybkjær

pegede i anledning af beskæftigelsesministerens beklagelse af, at

vi på grund af forsvarsforbeholdet ikke kunne deltage i en aktion i Somalia, på, at

Det Radikale Venstre havde foreslået, at man tog en afstemning om forsvarsfor-

beholdet.

Jeppe Kofod

syntes ligesom andre, at det var dybt beklageligt, at vi på grund af

vores forsvarsforbehold ikke kunne deltage i en EU-ledet mission, og bad i den

anledning om en oversigt over, hvilke konsekvenser vort forsvarsforbehold ville

have i forhold til EU-ledede aktioner.

1269

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af EUU-møde 12. september 2008

35. Europaudvalgsmøde 12/9-08

Svend Auken

pointerede, at Socialdemokraterne havde støttet regeringens

holdning i relation til Somalia og i relation til Georgien og fortsat ville gøre det,

men han pegede på, at der var et fælles træk ved situationen de to steder, nemlig

at der i begge tilfælde var tale om, at amerikanerne havde sanktioneret en invasi-

on, som viste sig at have meget ulykkelige konsekvenser. I Somalia var det en

invasion af de etiopiske regeringsstyrker, som havde udløst en borgerkrig og ført

til et styre, som var hamrende upopulært, og i Georgien var det den georgiske

invasion af Sydossetien

–

som Svend Auken betegnede som det mest stupide,

der var lavet i nyere tid i Kaukasus

–

der havde givet russerne en chance for at

gøre det, de gjorde. Svend Auken spurgte, om USA konsulterer EU i den slags

situationer, som kan have så dramatiske konsekvenser.

Beskæftigelsesministeren

takkede Lone Dybkjær for støtten til at ophæve det

danske forsvarsforbehold.

Morten Messerschmidt

spurgte i anledning af dette svar, hvornår regeringen har

tænkt sig at gøre noget ved det, altså udskrive en folkeafstemning om forsvars-

forbeholdet.

Michael Zilmer-Johns,

Udenrigsministeriet, pegede i svaret til Svend Auken for

så vidt angår konsultationer med USA på, at der jo løbende er et tæt europæisk

samarbejde med amerikanerne, og der er en dialog på mange forskellige niveau-

er om problemstillinger som f.eks. Georgien og Somalia, men det er lige så klart,

at USA har sin egen udenrigspolitik, og EU har sin politik, og det er ikke altid, at

man er præcis enige.

1270

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af EUU-møde 12. september 2008

35. Europaudvalgsmøde 12/9-08

4. Zimbabwe

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2888+2889

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Beskæftigelsesministeren

nævnte ikke dette punkt.

1271

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af EUU-møde 12. september 2008

35. Europaudvalgsmøde 12/9-08

5. Georgien

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2888+2889

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

Beskæftigelsesministeren:

Det er opløftende, at de møder, som Sarkozy, Bar-

roso og Solana gennemførte i Moskva og Tbilisi, fik et så godt forløb, som tilfæl-

det var. Det er meget positivt, at det er lykkedes at få konkretiseret og præciseret

den fælles forståelse med russerne om 6-punktsplanens indhold og fortolkning. I

korte træk er tidsplanen nu, at de forreste russiske kontrolposter vil blive trukket

tilbage inden for en uge efter aftalens indgåelse sidste mandag, at de internatio-

nale observatører skal være på plads den 1. oktober, og at russerne herefter har

10 dage til at trække sig tilbage til de positioner, de havde inden krigens udbrud.

Det svarer altså til, at tilbagetrækningen er afsluttet den 11. oktober.

Det er værd at bemærke, at Rusland nu er indforstået med udsendelsen af om-

kring 200 EU-observatører, som de tidligere har modsat sig. Det forventes, at

Rådet formelt vil beslutte udsendelsen af den civile ESDP-observatørmission til

Georgien.

Observatørmissionen vil selvsagt samarbejde tæt med OSCE og FN, men det er

vigtigt at præcisere, at der er tale om en selvstændig EU-mission, der komman-

domæssigt ikke er underlagt hverken FN eller OSCE

–

med påfølgende russisk

vetomulighed. Det er afgørende, at EU formår at leve op til den meget ambitiøse

tidsplan i aftalen. Det er vores forventning, at der vil blive fundet en løsning, så

der kan være de tilstrækkelige EU-observatører på plads den 1. oktober. Dan-

mark regner med at tilbyde op til 10 observatører.

Den hurtige udsendelse af EU-observatørerne vil forhåbentlig også have en

gavnlig indflydelse på arbejdet med at udsende de yderligere 80-OSCE observa-

tører, som der er principiel enighed om, men hvor modaliteterne skal fastlægges.

Hele forløbet med de politiske forhandlinger i Moskva og den hurtige udsendelse

af EU-observatører har bekræftet, hvor vigtigt og nyttigt det har været, at EU har

formået at stå sammen i denne vanskelige sag.

Formandskabet fik et robust mandat af stats- og regeringscheferne i Det Europæ-

iske Råd den 1. september 2008 og det rygstød, der var nødvendigt for at kunne

tale med vægt i Moskva.

Det er som sagt positivt, at aftalen kunne indgås, men det kan ikke udelukkes, at

der i den kommende tid i praksis vil vise sig et vist behov for yderligere præcise-

ringer. Det er f.eks. ikke fastlagt i alle detaljer, hvad indholdet skal være af den

internationale Genèvekonference, som er omtalt i Moskvaaftalen. Der er med

andre ord stadig udestående arbejde.

Som bekendt besluttede Det Europæiske Råd på sit ekstraordinære møde at

overdrage det til udenrigsministrene at arbejde videre med en række konkrete

opgaver i forbindelse med konflikten i Georgien.

1272

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af EUU-møde 12. september 2008

35. Europaudvalgsmøde 12/9-08

Ud over observatørmissionen vil der således på rådsmødet også være en drøftel-

se af beslutningen om udnævnelsen af en særlig EU-repræsentant for Georgien-

krisen. Udkast til mandatet er i øjeblikket under udarbejdelse. Der er for indevæ-

rende endnu ikke udpeget en kandidat til posten.

Der er enighed i EU-kredsen om, at der snarest bør indkaldes til en international

genopbygningskonference, der også skal omfatte Sydossetien og Abkhasien.

Kommissionen ventes at ville allokere et større beløb til bistand til genopbygning

og til flygtninge. Kommissionen arbejder nu på at konkretisere sit udspil.

Endelig kan det ventes, at Rådet vil drøfte, hvordan der kan følges op på Det Eu-

ropæiske Råds beslutning om at se på mulighederne for visumlempelser og ind-

gåelse af en eventuel frihandelsaftale med Georgien, så snart betingelserne er til

stede.

Morten Messerschmidt

forudså en konflikt

–

svarende til konflikten i Georgien

–

med Ukraine, som også har store russiske minoritetsgrupper. Derfor spurgte han,

om man på det kommende rådsmøde havde tænkt sig at have nogle indledende

drøftelser af dette spørgsmål, så man ikke blev taget på sengen.

Lone Dybkjær

spurgte, om der var nogen rygtedannelse om, hvem man kunne

forstille sig som EU-repræsentant i relation til krisen i Georgien.

Michael Aastrup Jensen

syntes, der var grund til at rose præsident Sarkozy,

som på vegne af EU havde forhandlet fredsaftalen igennem. Han mente dog, der

var grund til at være nervøs for, om russerne ville holde det, de havde lovet, og

trække deres tropper ud af kerne-Georgien. Vi har stadig væk et problem i forhold

til Sydossetien og Abkhasien, idet man åbenbart har sagt ja til, at de civile obser-

vatører ikke må komme ind i Sydossetien og Abkhasien, og der stadig væk vil

være selvbestaltede fredsbevarende styrker fra Rusland i disse to såkaldte repu-

blikker. Vil det store problem komme op på genopbygningskonferencen, eller er

det for følsomt at tage det op lige nu?

Han ville gerne vide, hvilket mandat de civile fredsobservatører har. Hvad vil man

gøre, hvis der kommer bevæbnede folk fra Sydossetien ind i kerne-Georgien? Vil

man bare indberette det til en eller anden instans?

Anne Grete Holmsgaard

ville også gerne høre nærmere om mandatet for EU-

observatørerne.

Hun gik ud fra, at den fremtidige status for Sydossetien og Abkhasien ville blive

en politisk forhandlet status. Hvad er Danmarks holdning til det spørgsmål?

Indgår en mere sammenhængende strategi i forhold til Rusland i det, der skal

diskuteres? Ellers syntes hun, det var et spørgsmål, Danmark bør rejse.

Jeppe Kofod

var glad for, at de 200 EU-observatører ikke var underlagt andre.

Han spurgte, hvad forskellen er på disse 200 EU-obervatører og de 80 OSCE-

observatører, idet han pegede på, at Rusland har en stor stemme i OSCE. Han

ville også gerne vide, hvilke samarbejdsfelter de to typer observatører vil have.

Svend Auken

var helt enig i det, der blev sagt om det franske formandskabs og

den franske præsidents indsats.

1273

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af EUU-møde 12. september 2008

35. Europaudvalgsmøde 12/9-08

Med hensyn til de civile observatører havde den russiske udenrigsminister jo væ-

ret ude med en meget voldsom erklæring om, at observatørerne under ingen om-

stændigheder skulle have ret til at komme ind i Sydossetien og Abkhasien, idet

han påpegede det utilfredsstillende for russerne ved at føle sig omringet af de

vestlige alliancer og de vestlige organisationer. Svend Auken spurgte, om den

nævnte begrænsning for observatørerne også gælder OSCE-observatørerne,

idet han pegede på, at OSCE hidtil har spillet en rolle i relation til Rusland.

Beskæftigelsesministeren

tog i sin besvarelse af de mange spørgsmål om Ge-

orgien udgangspunkt i, at der nu foreligger en detaljeret aftale forhandlet på aller-

højeste niveau. Den forpligter jo ledelsen i Moskva. Som han nævnte i sin indled-

ning, kan det vise sig, at der i praksis vil opstå spørgsmål og problemer hen ad

vejen, som man så må tage stilling til. Det fremgår af Moskvaaftalen, at EU er

garant for princippet om ikke-anvendelse af magt, og præsident Saakasjvili har

lovet, at Georgien ikke vil anvende magt. Gennem udsendelse af ESDP-

missionen er EU med til at garantere, at der ikke igen opstår væbnet kamp i om-

rådet. Danmark vil stille op til 10 observatører til denne mission og vil ligeledes

stille op til 10 observatører til OSCE-missionen, hvis den udvides til 80 mand. Be-

skæftigelsesministeren pointerede, at der er tale om to forskellige missioner, og at

det forhold, at Danmark vil stille op til 10 observatører til rådighed for hver af dem,

ikke er ensbetydende med, at der vil blive udsendt 20 danske observatører, idet

der normalt er flere kandidater til stillingerne, og organisationen lægger stor vægt

på, at der er en passende geografisk spredning. Der vil formentlig være størst

pres på EU-missionen, idet der i OSCE på grund af det større antal stater gene-

relt er bedre muligheder for at skaffe observatører.

Beskæftigelsesministeren svarede Morten Messerschmidt angående Ukraine, at

søndag aften har udenrigsministrene en middag med Ukraines udenrigsminister

og de nordiske og baltiske udenrigsministre netop for at drøfte de væsentlige

spørgsmål, som Morten Messerschmidt rejste. Det vil også være et vigtigt emne

for selve ministermødet.

Beskæftigelsesministeren svarede Michael Aastrup Jensen og Anne Grete

Holmsgaard, at mandatet til EU-missionen for tiden drøftes i EU. Det ligger klart,

at den skal samarbejde med OSCE-missionen og med FN-observatørerne. Den

skal ikke bruge militære magtmidler for at sikre aftalens overholdelse. Moskvaaf-

talen bygger på 6-punktsplanen og udgør en konkretisering og præcisering af

våbenhvileaftalen, som handler om, at der skal startes internationale forhandlin-

ger med henblik på at skabe sikkerhed og stabilitet i Abkhasien og Sydossetien.

Det er for indeværende uklart, hvordan det skal organiseres. I Moskvaaftalen er

der tale om en Genèvekonference, men tidspunktet og deltagerkreds er stadig

uafklaret.

Beskæftigelsesministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at selvfølgelig er der

behov for, at EU meget grundigt drøfter sit forhold til Rusland, for det bliver mere

og mere klart, at Rusland anvender sin energiforsyning i et politisk spil. Derfor

skal vi finde fælles fodslag på det område.

1274

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af EUU-møde 12. september 2008

35. Europaudvalgsmøde 12/9-08

Michael Zilmer-Johns,

Udenrigsministeriet, svarede Lone Dybkjær, at man lige

havde hørt, at der formentlig er en overordentlig velkvalificeret fransk kandidat,

men vi ved ikke, om der er andre kandidater. Der har endnu ikke været en drøf-

telse af det i EU-kredsen.

Michael Zilmer-Johns svarede Svend Auken, at i henhold til de eksisterende afta-

ler har OSCE ret til at sende 8 observatører ind i Sydossetien, men p.t. er der

ingen observatører, der i praksis har fået adgang til området. Det er selvfølgelig et

element, som vi fra EU’s side vil lægge vægt på. Hvordan det så kommer til at gå,

får vi at se.

Anne Grete Holmsgaard

ville gerne have sat lidt flere ord på, hvilken strategi EU

ville anlægge over for Rusland, idet hun pegede på, at det ikke alene drejede sig

om energi, men også om sikkerhedspolitik.

Svend Auken

henviste til, at man havde diskuteret med statsministeren, at ud-

over energien havde vi enorme bilaterale interesser i et samarbejdsforhold til

Rusland, når det gælder Østersøproblematikken, Iran, klima osv. EU må vise en

fast optræden, men vi ønsker ikke en konfrontationspolitik.

Michael Zilmer-Johns,

Udenrigsministeriet, henviste i svaret til Anne Grete

Holmsgaard til, at Det Europæiske Råd havde fastlagt hovedlinjerne i strategien i

forhold til Rusland, idet man meget klart advarede Rusland om, at her havde man

overtrådt en rød linje. Men samtidig sagde man, at man betragtede EU’s relatio-

ner til Rusland som værende ved en korsvej, og at det var op til Rusland i sin

håndtering af krisen at vise, om man valgte samarbejdsrelationen til EU, eller om

man ville isolere sig selv. Vi må nu se, om Rusland rent faktisk lever op til de afta-

ler, der er indgået med det franske formandskab.

1275

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af EUU-møde 12. september 2008

35. Europaudvalgsmøde 12/9-08

6. Det vestlige Balkan

–

Evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 2888+2889

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

Udvalgsmødereferat:

Rådsmøde 2885+2886

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af

rådsmødet 17/7-08)

Beskæftigelsesministeren

nævnte ikke dette punkt.

Morten Messerschmidt

ville gerne høre regeringens vurdering af det forhold, at

Nikolic var trådt tilbage fra nationalistpartiets ledelse i Serbien, fordi han ville ind-

tage en mere EU-positiv holdning. Det mente han ikke blot var negativt. Selv om

Nikolic’s parti ikke er med i regeringen, repræsenterer det faktisk en tredjedel af

serberne.

Beskæftigelsesministeren

svarede, at han forventede en drøftelse af Serbiens

forhold til EU, efter at de serbiske myndigheder havde tilfangetaget Radovan Ka-

radzic i juni måned. Fra dansk side vil vi støtte, at den såkaldte interimsaftale for

en associerings- og stabiliseringsaftale med Serbien, som blev undertegnet i juni

måned, nu kan træde i kraft. Det er svært at vurdere konsekvenserne af Nikolics

tilbagetræden, men beskæftigelsesministeren var enig i, at det var et positivt sig-

nal om, at der var ved at komme en mere positiv holdning hos nationalisterne

over for EU, hvilket ville blive noteret på plussiden.

1276

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af EUU-møde 12. september 2008

35. Europaudvalgsmøde 12/9-08

7. Samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og

Rumænien

KOM (2008) 0494, KOM (2008) 0495, KOM (2008) 0496

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2888+2889

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

Info-note (05) I 73 (Kommissionens vurdering af Bulgarien og

Rumæniens optagelse)

KOM (2006) 0549

–

bilag 1 (Kommissionens

monitoreringsrapport)

Beskæftigelsesministeren

nævnte ikke dette punkt.

Morten Messerschmidt

henviste til, at han i sin tid havde været modstander af

Bulgariens og Rumæniens medlemskab, og mente, det nu stod klart, at det hav-

de været en total katastrofe i relation til bekæmpelse af korruption og organiseret

kriminalitet, hvor der overhovedet intet skete. I Europa-Parlamentet sagde man

inden den 1. januar 2007 meget klart, at en forudsætning for, at Bulgarien og

Rumænien kunne komme med, var, at der ville ske noget på netop disse kerne-

områder. Når man taler om udbredt svindel med de midler, EU sender til disse to

lande, ville det mest logiske være at sige, at så lader man være med at sende

flere penge.

Beskæftigelsesministeren

svarede, at man havde en verifikationsmekanisme

vedrørende en række udestående spørgsmål på det retlige område i forbindelse

med Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU. Kommissionens monitorerings-

rapporter blev fremlagt den 23. august, og der var meget bekymrende oplysnin-

ger i de rapporter. Man peger på, at de to lande har gjort fremskridt, men at der

stadig er vigtige udeståender. Det gælder ikke mindst Bulgarien. Det er Kommis-

sionens vurdering, at støtte til Bulgarien for tiden vil være mere effektiv end sank-

tioner, og derfor lægger Kommissionen ikke på nuværende tidspunkt op til at akti-

vere de sikkerhedsklausuler, der findes i tiltrædelsestraktaten. Fra dansk side

støtter vi Kommissionens rapporter. Det er vigtigt, at Bulgarien og Rumænien får

meget klare signaler om, at alle benchmarks skal være opfyldt hurtigst muligt, og

verifikationsmekanismen vil fortsætte, indtil det er sket. Vi finder det vigtigt at have

mulighed for at anvende sikkerhedsklausulen eller andre former for tilskyndelse,

og det kan ikke skjules, at især Bulgarien har fået en meget kraftig advarsel med

de seneste rapporter.

Morten Messerschmidt

sagde, at når man har at gøre med et land, som er ble-

vet medlem under bestemte forudsætninger og dermed har en snabel nede i

EU’s pengekasser, og det så ikke opfylder betingelserne,

så ville det mest naturli-

ge være at sætte en klemme på snabelen, så sugningen hører op. Er regeringens

støtte til Kommissionen udtryk for, at man ikke har nogen selvstændig holdning?

Beskæftigelsesministeren

sagde, at det var stærkt kritisabelt, at Bulgarien og

Rumænien ikke lever op til de forpligtelser, de har påtaget sig som EU-medlems-

1277

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af EUU-møde 12. september 2008

35. Europaudvalgsmøde 12/9-08

lande, og hvis ikke det bliver bedre, så anvender vi de muligheder, der er for at

stoppe tilgangen af økonomisk midler til de to lande. Men han syntes, det var fair,

når de rapporter var kommet, at man gav dem en chance for selv at tage affære.

1278

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af EUU-møde 12. september 2008

35. Europaudvalgsmøde 12/9-08

8. Belarus

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2888+2889

–

bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Beskæftigelsesministeren

nævnte ikke dette punkt i sin forekæggelse.

Jeppe Kofod

kunne forstå, at man ville drøfte at sende et mere positivt signal til

Belarus, efter at myndighederne havde løsladt tre politiske fanger. Det er selvføl-

gelig godt, men hvad er egentlig konkret den danske holdning hertil? Vi er alle

sammen enige om målsætningen, at vi skal have landet drejet i en demokratisk

retning, men hvordan skal vi gøre det?

Beskæftigelsesministeren

svarede, at i lyset af, at Hviderusland har frigivet de

sidste tre

politiske fanger, der var på EU’s liste, overvejes det fra EU’s side, hvor-

dan man vil kunne komme Belarus i møde med nogle positive tiltag. Det er vigtigt,

at et samlet EU forud for parlamentsvalget den 28. september sender et klart sig-

nal til det belarussiske styre angående EU’s hensigter og betingelser. Vi må af-

vente forløbet af parlamentsvalget i Belarus og de internationale valgobservatø-

rers vurdering af, hvorvidt der er tale om reelle fremskridt angående respekten for

demokratiske rettigheder. Hvis det er tilfældet, vil EU overveje gradvist at lempe

de restriktive tiltag, der er indført over for Belarus.

1279

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af EUU-møde 12. september 2008

35. Europaudvalgsmøde 12/9-08

Udg.

Punkt 3. Samråd med udenrigsministeren om samrådsspørgsmål N (den

danske regerings holdning til de franske prioriteringer for Frankrigs EU-

formandskab)

Samrådet var udsat.

1280