PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 24
Offentligt

Europaudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

19. marts 2008

Møde i det Europæiske Råd den 13-14. marts 2008

EU stats- og regeringscheferne samledes den 13.-14. marts til møde i det

Europæiske Råd i Bruxelles. Hovedemnerne på dagsordenen var blandt an-

det EU’s klima- og energi pakke, den nye cyklus i Lissabon-strategien (2008-

2010), EU-middelhavsaftalen samt styrkelse af de finansielle markeder. Uden

for dagsordenen informerede den hollandske statsminister omkring Hollands

bekymringer for offentliggørelsen af den islamkritiske film ’Fitna’. De fleste

kræfter blev brugt på at nå til enighed om en tidsplan for behandlingen af EU’s

klima- og energipolitiske udspil.

Klima- og Energipolitik

Stats- og regeringscheferne diskuterede opfølgningen af sidste års beslutnin-

ger om EU’s klima- og energipolitiske målsætninger for 2020. I marts 2007

blev Det Europæiske Råd enig om at reducere CO2 udledningen med mindst

20%

, at 20% af det samlede energiforbrug skal stamme fra vedvarende

energi samt at energieffektiviteten skal øges med 20% i 2020. På baggrund af

Kommissionens klima- og energipakke fra 23. januar 2008

, er fokus nu rettet

mod spørgsmålet om, hvordan de enkelte målsætninger kan realiseres. Det er

første gang, at stats- og regeringscheferne samles om pakken og diskussio-

nerne befinder sig dermed på et tidligt stadie i pakkens overordnede behand-

ling.

På det mere tekniske plan blev der dog taget hul på diskussionen om inklusi-

on af de tunge industrier i ETS-systemet (emissionshandelssystem). Det Eu-

ropæiske Råd besluttede i den sammenhæng, at der skulle tages behørigt

30% hvis der kommer en international aftale

KOM(2008)30

1/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensyn til de tunge industrier forbehold i direktivforslaget. Hermed håber man

at beskytte sektorerne mod eventuel konkurrenceforvridning. Det Europæiske

Råd opfordrer Kommissionen til at præsentere forslag om såkaldte ’grønne’

skatter der skal være med til at reducere CO2- emissionerne. Desuden hilser

stats- og regeringscheferne den seneste udvikling i forhold til liberalisering af

energimarkedet velkommen. Førstebehandlingen af lovforslaget ventes fær-

digbehandlet ved næste møde i Det Europæiske Råd som afholdes i juni

2008. Stats- og regeringscheferne hilser i den forbindelse også den energi

teknologiske SET-plan velkommen som for nylig blev vedtaget af energimini-

strene

. I forbindelse med de igangværende diskussioner omkring vedvaren-

de energi og forslaget om andelen af biobrændsler (10 pct.) i transport-

sektoren, konkluderer Det Europæiske Råd, at der på nuværende tidspunkt,

bør vises fleksibilitet under opfyldelse af 2020-målsætningerne. Konklusioner-

ne siger, at andre former for bioenergi kan bruges til at producere energi.

Desuden gav stats- og regeringscheferne tilslutning til en rapport der blev

præsenteret af Rådets højtstående repræsentant Solana og Kommissær

Ferrero-Waldner. Dokumentet advarer mod flere sikkerhedspolitiske konse-

kvenser som er forbundet med klimaforandring.

Som vigtigste skridt i de nuværende forhandlinger omkring energi- og klima-

pakken, nåede stats- og regeringscheferne frem til fastsættelsen af en tids-

plan. Tidsplanen er blandt andet vigtigt, idet pakken blandt andet ønskes fær-

digbehandlet inden valget til Europa-Parlamentet som afholdes i juni 2009.

Desuden ønskes den samlede pakke forhandles på plads inden FN’s klima-

topmøde i København i december 2009. Stats- og regeringscheferne har

således givet tilslutning til, at der vil opnås enighed i Det Europæiske Råd

allerede inden FN's klimamøde i Poznan (Polen) i december 2008. Europa-

Parlamentet ventes derefter at godkende pakken således, at pakken færdig-

behandles i begyndelsen af 2009.

Lissabon-strategien

I lyset af Kommissions strategirapport

lancerede Det Europæiske Råd den

nye cyklus i Lissabon-strategien. Cyklusen er gældende for perioden 2008-

2010. Lissabon-strategiens overordnede formål har fra starten været, at ska-

be flere jobs, styrke økonomiske reformer i medlemsstaterne og samtidig

sikre den sociale samhørighed i EU. Lissabon-strategien blev oprindeligt ved-

taget i 2000 under Portugisisk-formandskab. I 2004 blev EU-landene enige

om, at der var behov for at ændre på strategiens fremgangsmåde. I 2005 blev

Lissabon-strategien således relanceret med en ny tilgang. Den fornyede stra-

Den 28. februar 2008, KOM(2007) 732

KOM(2007)804 og KOM(2007)803

2/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tegi medførte, at

vækst og beskæftigelse

blev defineret som primære fokus-

områder inden for den økonomiske, sociale og miljøpolitiske dagsorden. Sam-

tidig blev strategien organiseret i to treårige cykluser der dækker perioderne

2005-2008 og 2008-2010.

I den forbindelse bekræftede stats- og regeringscheferne for det første, at der

holdes fast i de hidtil gældende integrerede retningslinier, og de specifikke

anbefalinger, der opstilles for hvert enkelt land. Samtidig bekræftede Det Eu-

ropæiske Råd, at de følgende fire områder, som på forårstopmødet i 2006

blev udpeget som nøgleområder, styrkes. Det drejer sig i den forbindelse om

følgende punkter:

1. Beskæftigelse og investering i mennesker, herunder den sociale dimensi-

on, samt principperne om flexicurity som medlemsstaterne bliver bedt om

at tage hensyn til i deres nationale reformprogrammer for 2008.

2. Skabe et mere dynamisk erhvervsmiljø ved blandt andet at lette virksom-

heders markedsadgang, særligt vilkårene for de små- og mellemstore

virksomheder

3. Fremme forskning, udvikling og innovation, igennem projekter som GALI-

LEO, EIT og Joint Technology Initiatives samt oprettelsen af den femte

frihed.

4. Indarbejde energi- og klimapolitikken som hjørnesten i Lissabon-

strategien, herunder ses meddelelsen om klima- og energipakken som en

nøgledokument i den nye cyklus af Lissabon-strategien.

Som et nyt led i Lissabon-strategien opnåede stats- og regeringscheferne

enighed om, at skabe den ”femte frihed”. Friheden har til formål at fremme

mobilitet for forskere og studerende, styrke adgang til arbejdsmarkedet for

europæiske forskere, gennemførelse af yderligere reformer af de videregåen-

de uddannelser, lette og fremme en optimal anvendelse af intellektuelle ejen-

domsrettigheder, sikre åben adgang til viden og åben innovation, fremme

videnskabelig topkvalitet, lancere en ny generation af forskningsfaciliteter i

verdensklasse samt at fremme gensidig anerkendelse af kvalifikationer

Det Europæiske Råd konkluderede, at fokus nu rettes mod gennemførelse af

de forskellige reformer.

Oprettelse af ”Middelhavsunionen”

Det Europæiske Råd nåede til enighed om at styrke samarbejdet mellem EU

og middelhavslandene. Intentionen om at styrke samarbejdet blev formuleret i

en erklæring som bilag til konklusionerne. Med erklæringen opfordrer Det

Europæiske Råd, Kommissionen til at komme med et forslag om at oprette en

3/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

såkaldt 'Middelhavsunion', der vil omfatte alle 27 EU medlemslande samt 12

middelhavslandene. Samarbejdet skal puste nyt liv i den eksisterende Barce-

lona-proces, der blev oprettet i 1995 og har til formål at fremme fred og stabili-

tet i regionen gennem politisk dialog. Den slovenske premierminister Janez

Jansa kaldte forslaget for en "opgradering af Barcelona-processen". Kommis-

sionen ventes at fremsætte sit forslag indenfor de næste par måneder som

indspil til et topmøde med middelhavslandene, der afholdes i Paris den 13. juli

2008.

Finansielle markeder

Drøftelser i forbindelse med bekymringer om ustabilitet på de globale finan-

sielle markeder, euroens styrke og den overordnede økonomiske vækst stod

også på Det Europæiske Råds dagsorden. Stats- og regeringscheferne un-

derstregede i den sammenhæng, at hovedansvaret for stabiliteten af de fi-

nansielle markeder ligger hos den private sektor men, at EU er klar til at gribe

ind hvis nødvendigt. Der blev i den forbindelse opnået enighed om at styrke

den finansielle krisestyring. Som første skridt ventes nøglepartnere i med-

lemslandene at indgå et nyt memorandum, der anerkender grænseoverskri-

dende samarbejde i krisesituationer. Desuden udtrykte Det Europæiske Råd

et ønske om oprettelse af et ’early-warning-system’ samt styrke IMF’s rolle i

forhold til stabilisering af de globale finansielle markeder.

Korankristisk kort-film i Holland

Som uformelt punkt på dagsordenen orienterede den hollandske statsminister

Jan-Peter Balkenende omkring fremvisningen af den korankristiske film 'Fit-

na'. Filmen har i de seneste uger lagt op til diskussioner, da den hollandske

regering vil afholde politikeren Geert Wilders (Frihedspartiet) fra at fremvise

filmen. Balkenendes orientering skal ses i lyset af den udenlandske kritik som

Holland fik for dets overvejelser om at forbyde filmens fremvisning. Balkenen-

de understregede at Holland udelukkende ønskede at informere de andre

lande omkring dets bekymring. Hollands bekymring har fundet forståelse hos

stats- og regeringscheferne som vil yde støtte, hvis sagen udvikler sig på et

niveau, hvor der er behov for EU's indblanding.

Med venlig hilsen,

Pytrik Oosterhof (3632)

4/4