Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 40
Offentligt
571696_0001.png
Europaudvalget, MPU, Udv. vedr. Grønlandske og Færøske Forhold
EU-konsulenten
Dato:
11. juni 2008
EU og forhandlinger om hvalfangst i den Internationale
Hvalfangstkommission (IWC)
EU’s miljøministre blev den 5. juni 2008 enige om en fælles holdning om
beskyttelse af hvaler med henblik på forhandlingerne om hvalfangst i den
Internationale Hvalfangstkommission (IWC). EU’s fælles holdning er vedtaget
på baggrund af et udspil fra Kommissionen og et ønske om at kunne udtale
sig med én stemme i forhandlingerne. Formålet med beslutningen er at give
mulighed for en koordineret EU-tilgang i forhold til dette års møde i IWC, der
afholdes i Santiago de Chile den 23-27. juni 2008. Et af de centrale emner på
mødet bliver moratoriet, der forbyder den kommercielle hvalfangst.
-
-
-
-
-
Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC)
IWC blev oprettet den 2. december 1946 og udviklede sig siden
til det vigtigste forum, der regulerer hvalfangsten og beskytter
hvaler
IWC’s mandat består i at skulle forvalte hvalfangst og samtidig
beskytte bestandene
IWC har 78 medlemslande, 20 EU medlemsstater er medlem af
IWC
I 1986 vedtog IWC indførelsen af et fem-årigt moratorium, der
forbyder al kommerciel hvalfangst. Moratoriet er løbende blevet
forlænget.
IWC er stærkt splittet mellem ”anti-hvalfangst” lande, der ønsker,
at forbuddet skal opretholdes og ”pro-fangst” lande der ønsker en
ophævelse af moratoriet, herunder Japan, Island og Norge.
1/3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571696_0002.png
Det største stridspunkt i de internationale forhandlinger om hvalfangst i IWC
omhandler spørgsmålet om at bevare eller ophæve moratoriet. Moratoriet
blev indført i 1986 som et midlertidigt fangst-forbud mod kommerciel
hvalfangst. På nuværende tidspunkt er der et ønske fra visse lande om at
åbne for fornyet fangst.
En fælles EU holdning i forhandlinger i IWC
Spørgsmålet om ophævelse af IWC’s moratorium mod kommerciel hvalfangst
har flere gange været diskuteret mellem EU medlemsstater.
Det er bl.a. sket i forbindelse med et udspil, som Kommissionen fremlagde
den 31. januar 2007. Kommissionen ytrede her ønske om at få fastlagt en
fælles EU-holdning i IWC, som afspejler EU’s egen hvalfangstpolitik
1
EU er dog selv ikke medlem af IWC konventionen, hvilket til gengæld 20 af
EU’s medlemsstater er.
Baggrunden for Kommissionens udspil er et ønske om at gøre EU’s regler på
området effektive. EU’s lovgivning beskytter kun hvaler mod fangst i EU’s
farvande. Bl.a. beskytter EU’s såkaldte habitatdirektiv alle hvalarter mod
forsætligt forstyrrelse, fangst eller drab i EU’s farvandsområder.
Men hvaler bevæger sig frit i de globale farvande, og dermed finder
Kommissionen, at et forbud som udelukkende omfatter EU’s farvande kun vil
have en begrænset effekt. Der er behov for tilsvarende internationale regler,
hvis EU’s mål i habitatdirektivet skal gennemføres.
Ifølge Kommissionen betyder habitatdirektivet oven i købet, at en
”genoptagelse af hvalfangst til kommercielle formål af bestande, der helt eller
delvist optræder i fællesskabets farvande”, ville være i strid med EU’s regler.
EU er ikke imod oprindelige befolkningers hvalfangst til eget forbrug, som er
tilladt i henhold til IWC-konventionen, forudsat fangsten sker inden for de
fangstkvoter, der er fastsat på basis af videnskabelig rådgivning.
Vedtagelse af en fælles EU holdning
Det lykkedes som nævnt medlemsstaterne at opnå enighed om en fælles
holdning til Kommissionens udspil den 5. juni 2008.
1
KOM(2007)821
2/3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ifølge denne fælles holdningen opfordrer EU IWC til at sikre effektive
internationale lovregler for beskyttelse af hvaler ved bl.a. at opretholde
moratoriet. Derudover ytres ønske om at forbyde nye former for hvalfangst
samt videnskabelig hvalfangst.
Endelig gives der støtte et forslag fra IWC om oprettelsen af hvalreservater og
støtte oprindelige folks hvalfangst.
Den fælles holdning blev vedtaget i Rådet af et kvalificeret flertal af
medlemsstater. Danmark støttede ikke forslaget på baggrund af erklæring nr.
25 til Maastricht. Erklæringen indeholder følgende bestemmelser:
ERKLÆRING om varetagelse af interesserne for de i
artikel 227, stk. 3 og stk. 5, litra a) og b), i Traktaten om
Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab omhandlede
oversøiske lande og territorier
Konferencen noterer sig, at der under ganske særlige
omstændigheder kan opstå interessekonflikter mellem
Unionen og de lande og territorier, der er omhandlet i artikel
227, stk. 3 og stk. 5, litra a) og b), i Traktaten om Oprettelse
af Det Europæiske Fællesskab, og er enig om, at Rådet skal
søge at finde en løsning, der stemmer overens med
Unionens holdning. Viser dette sig imidlertid umuligt, er
Konferencen enig om, at den pågældende Medlemsstat i så
fald kan handle isoleret til varetagelse af de pågældende
oversøiske landes og territoriers interesser, uden at dette
skader Fællesskabets interesser. Medlemsstaten underretter
Rådet og Kommissionen om tilfælde, hvor der kan tænkes at
opstå en sådan interessekonflikt, og i tilfælde af, at isoleret
handling er uundgåelig, gør den det klart, at den handler
med henblik på varetagelse af et oversøisk territoriums
interesser.
Kilde: Traktaten om Den Europæiske Union
Erklæring 25 til Maastricht-traktaten tillader således medlemsstater at handle
isoleret til varetagelse af ”oversøiske
og territoriers interesser”
(herunder
Grønland og Færøerne) i tilfælde af interesse konflikter.
Med venlig hilsen,
Pytrik Dieuwke Oosterhof (3632)
3/3