(FOU B140-Spørgsmål 24)

 

 

22. maj 2008

Spørgsmål nr. 24:

Vil ministeren i forlængelse af ministerens svar på B 140 spm. 11 redegørelse for, at situationen i Irak og Afghanistan er direkte sammenlignelig, hvad angår helikopternes muligheder for at operere?

Svar:

Til brug for min besvarelse har jeg anmodet Forsvarskommandoen om en udtalelse. Forsvarskommandoen har i den anledning oplyst følgende:

 

”Helikopterens indsættelse i Afghanistan er sammenlignelig med indsættelsen i Irak. Erfaringer fra Irak vurderes at danne et godt erfaringsgrundlag for forberedelserne til den kommende mission i Helmand provinsen, hvilket blandt andet afspejles i det anvendte selvbeskyttelsesudstyr og planlagte operationsmønster.”