(FOU B140-Spørgsmål 25)

 

 

22. maj 2008

Spørgsmål nr. 25:

Vil ministeren oplyse, om ministerens svar på B 140 spm. 12 forstås således, at der ikke er grænser for, hvilken våbenmagt helikopterne vil kunne anvende?

Svar:

Til brug for min besvarelse har jeg anmodet Forsvarskommandoen om en udtalelse. Forsvarskommandoen har i den forbindelse oplyst følgende:

 

”De danske styrker i ISAF er underlagt NATO’s regler for magtanvendelse, herunder de restriktioner der måtte være indeholdt heri. Dette vil også være tilfældet for helikopterne. Reglerne er udarbejdet i henhold til FN sikkerhedsrådsresolution, der med henvisning til FN pagtens kapitel VII bemyndiger den internationale styrke til at anvende alle nødvendige midler med henblik på at opfylde det af FN’s Sikkerhedsråd fastlagte mandat for ISAF. Det samlede sæt af regler for magtanvendelse er ligeledes godkendt af NATO-rådet.

 

Hertil kommer, at den danske styrke - som alle øvrige styrker – er undergivet folkeretten, herunder den humanitære folkeret og de restriktioner, der er forbundet hermed.

 

Der er således grænser for, hvilken våbenmagt helikopterne vil kunne anvende.”