(FOU B140-Spørgsmål 6)

 

 

21. maj 2008

Spørgsmål nr. 6:

Det fremgik af 1. behandlingen, at der vil være tale om Fennec-helikoptere. Hvorfor er det ikke nævnt specifikt i beslutningsforslaget? Er det vedtaget for, at der indenfor rammen af beslutningsforslaget kan sendes helikoptere af anden type?

Svar:

Forsvarskommandoen har indstillet om udsendelse af et dansk helikopterdetachement bestående af 4 Fennec-helikoptere. Detachementet udsendes med henblik på at kunne støtte enhederne i den danske kampgruppe med blandt andet observation i terræn med begrænset overskuelighed, i større områder samt i forbindelse med kolonners bevægelser på veje eller i terræn og i den forbindelse i muligt omfang advare mod trusler og lignende.

 

Det er fundet væsentligt i beslutningsforslaget at beskrive, hvilken kapacitet – observationshelikoptere – der ønskes udsendt samt formål med og opgaver for helikopterne. Konkret indebærer det udsendelse af Fennec-helikoptere, og der er ikke tale om, at der bliver udsendt en anden helikoptertype.