Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 12. december 2007

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 53 om salg af aktier i DONG Energy A/S tilbage

[af Frank Aaen (EL) m.fl.]

 

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. december 2007 og var til 1. behandling den 11. december 2007. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til finansministeren og 4 spørgsmål til klima- og energiministeren til skriftlig besvarelse. Spørgsmålene forventes besvaret inden 2. behandling af beslutningsforslaget.

Optryk af materiale

Som bilag 2 til betænkningen er optrykt 3 spørgsmål vedrørende aktstykke nr. 53 stillet af Finansudvalget til klima- og energiministeren og ministerens svar herpå.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, SF, KF og RV) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Det er en klimapolitisk katastrofe, der nu Ã¥bnes op for, med støtte fra alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten.

Hvis DONG Energy i stedet for at blive sat på børsen blev omdannet til et 100 pct. statsligt ejet selskab, kunne landets største elproducent styres ud fra, hvad der gavner klimaet, i stedet for at skulle styres udelukkende ud fra, hvad der giver de største overskud til aktionærerne.

Eksempler på den praksis, der nu skal lovfæstes via salg af aktier og en styring, der er underlagt aktieselskabslovgivningen, har vi desværre allerede set med investeringer i et klimaskadende kulkraftværk i Tyskland, samtidig med at DONG Energy har aflyst sin investering i en dansk havvindmøllepark. Og det er i ministersvar efter ministersvar bekræftet, at det alene er de forretningsmæssige interesser, der tæller.

Mens klima- og energiministeren er til klimatopmøde pÃ¥ Bali, siger et flertal i Folketinget nej til at sikre, at DONG Energy kunne ledes ud fra, hvad der er bedst for miljøet. Ja, klima- og energiministeren svarer endog Folketinget, at »det ikke er hensigtsmæssigt at lede et statsligt aktieselskab ud fra f.eks. klimapolitiske hensyn«. Det er mildt sagt et dÃ¥rligt signal at sende i en tid, hvor regeringen ellers prøver at fremstÃ¥ som meget ansvarlig for klimaet, og sagen viser, at regeringen siger et, mens den gør noget andet. Skaden er bare, at den har fÃ¥et alle partier fra SF til Dansk Folkeparti og Ny Alliance til at støtte den linje.

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Tina Nedergaard (V) Â  Jens Kirk (V) fmd.  Lars Christian Lilleholt (V) Â  Kristian Pihl Lorentzen (V) Â  Henrik Høegh (V) Â  Ellen Trane Nørby (V) Â  Morten Messerschmidt (DF) Â  Tina Petersen (DF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Mette Gjerskov (S) Â  Ole Vagn Christensen (S) Â  Kim Mortensen (S) Â  Thomas Jensen (S) Â  Anne Grete Holmsgaard (SF) Â  Ida Auken (SF) Â  Johs. Poulsen (RV) nfmd.  Frank Aaen (EL) 

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

46

 

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

45

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

 

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

 

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

 

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

Ny Alliance (NY)

5

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 22

Bilagsnr.

Titel

1

1. udkast til betænkning

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 22

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om fremsendelse af en oversigt over aktiver, som DONG Energy A/S netop har solgt eller overvejer at sælge, til finansministeren

2

Spm. om beløb, som DONG Energy A/S har tilbagebetalt eller afsat til eventuelt at skulle tilbagebetale til landets fjernvarmeselskaber, til finansministeren

3

Spm., om staten efter en børsnotering vil kunne komme til at hæfte for erstatningssager vedrørende det nuværende DONG Energy A/S, til finansministeren

4

Spm., om udsagnet om, at »det ikke vurderes hensigtsmæssigt at lede et statsligt aktieselskab ud fra f.eks. klimapolitiske hensyn«, gælder ledelsen af alle statslige aktieselskaber, til finansministeren

5

Spm., om ministeren antager, at andre offentlige ejere af aktier i DONG Energy A/S ikke vil være indstillet på at lede selskabet ud fra klimapolitiske målsætninger, til finansministeren

6

Spm. om ministerens bekræftelse af, at alle aktier i DONG Energy A/S i dag er ejet af staten eller andre offentligt ejede parter, til finansministeren

7

Spm. om ministerens bekræftelse af, at det ville være muligt at omdanne DONG Energy A/S til et 100 pct. statsligt ejet selskab ved at overtage aktier fra de øvrige aktionærer, til finansministeren

8

Spm. om supplerende begrundelse for svaret på spørgsmål 25 til aktstykke 187 (folketingsåret 2006-07), til finansministeren

9

Spm. om ministerens bekræftelse af, staten allerede nu kunne sikre, at infrastrukturen ledes ud fra klima- og miljømæssige hensyn, hvis man før en børsnotering trækker infrastrukturelementerne ud af DONG Energy A/S, til finansministeren

10

Spm. om at redegøre for, hvorfor det kun frem til 2015 er afgørende at kunne kontrollere DONG Energy A/S’ aktiemajoritet og sikre selskabet som et danskbaseret selskab, til finansministeren

11

Spm., om der er betingelser i den indgåede aftale, der rækker frem til efter 2015, til finansministeren

12

Spm. om ministerens bekræftelse af, at tilbagekøb af DONG Energy A/S’ infrastruktur kan ske via Energinet.dk og dermed blive betalt af forbrugerne, til finansministeren

13

Spm., om der siden svaret på spørgsmål 37 til aktstykke 187 (folketingsåret 2006-07) er sket ændring i skøn over udgiften til erstatningssager, til finansministeren

14

Spm., om ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 39 til aktstykke 187 (folketingsåret 2006-07) vil erklære sig uenig i den anførte udtalelse af DONG Energy A/S’ bestyrelsesformand, til finansministeren

15

Spm. om, hvorfor ministeren sender spørgsmål om klimapolitik videre til besvarelse fra finansministeren, til klima- og energiministeren

16

Spm., om ministeren er enig i DONG Energy A/S’ beslutning om ikke at investere i Rødsand II, til klima- og energiministeren

17

Spm., om ministeren er enig i, at statslige aktieselskaber ikke skal ledes ud fra f.eks. klimapolitiske hensyn, til klima- og energiministeren

18

Spm., om ministeren er enig i, at det kan skade befolkningens vilje til at spare på energi af klimapolitiske årsager, når en besparelse på CO2-udledningen i Danmark kan føre til mere CO2-forurening i et andet land, til klima- og energiministeren

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 2

Tre spørgsmål vedrørende aktstykke nr. 53 stillet af Finansudvalget til klima- og energiministeren og ministerens svar herpå

Spørgsmålene og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL

§ 7 – Spørgsmål 1:

Hvad er klima- og energiministerens vurdering af de klimapolitiske konsekvenser af at privatisere DONG frem for at lede det som et 100 pct. statsejet selskab, der kan tage hensyn til klimaet og ikke kun økonomiske interesser?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for finansministeren, som udtaler følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

»Indledningsvis skal der gøres opmærksom på, at staten i dag kun ejer ca. 73 pct. af aktierne i DONG Energy A/S. De resterende ca. 27 pct. af aktierne er ejet af tidligere aktionærer i Elsam A/S og Energi E2 A/S.

Det gælder generelt for de statslige aktieselskaber og selskaber med statslig deltagelse, at de drives på et forretningsmæssigt grundlag. Det er således et mål, at (sektor)politiske hensyn skal varetages gennem den relevante (sektor)lovgivning, kontrakter indgået på markedsmæssige vilkår mellem staten og selskaberne osv., således at udøvelsen af statens ejerskab kan fokusere på at sikre den størst mulige effektivitet og dermed værdiskabelse.

Heri ligger, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt at lede et statsligt aktieselskab ud fra fx klimapolitiske hensyn, uanset at staten ejer 100 pct. af aktierne, idet det grundlæggende ikke vil ligge i tråd med formålet med at drive statslig virksomhed på selskabsform. Idet DONG Energy A/S tilmed kun er delvist ejet af staten, vurderes det ikke muligt at lede selskabet ud fra eksempelvis klimapolitiske målsætninger, medmindre mindretalsaktionærerne og selskabet finder, at det vil være i deres interesse, jf. i øvrigt Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 30 af 17. september 2007 ad aktstykke nr. 187 – § 7, Finansministeriet (folketingssamlingen 2006-07).

Dertil kommer, at DONG Energy A/S kun er en af flere virksomheder, der har aktiviteter i den danske energisektor. At pålægge DONG Energy A/S særlige forpligtelser i forhold til klimapolitikken vil stille selskabet ringere i konkurrencen med de andre selskaber, der ikke har tilsvarende pligter, og have begrænset virkning i forhold til at reducere den globale opvarmning.

I stedet bør de klimapolitiske målsætninger opnås ved i lovgivningen både i EU-regi og på nationalt niveau at fastsætte de rammebetingelser, som alle virksomheder skal følge. Kun derved sikres, at målsætningerne opnås på den mest effektive måde, og at alle relevante aktører yder deres bidrag til at reducere den globale opvarmning.«

§ 7 – Spørgsmål 5:

Kan klima- og energiministeren bekræfte, at DONG af kommercielle grunde opgav investeringer i en havmøllepark – Rødsand II – i maj måned 2007? Er det korrekt, at også E.ON overvejer at stoppe sin deltagelse i projektet?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet angående Rødsand II for finansministeren, der varetager statens ejerskab i DONG Energy A/S, og som har oplyst følgende:

»Det kan bekræftes, at DONG Energy A/S’ beslutning om ikke at etablere havvindmølleparken Rødsand II blev truffet af bestyrelsen, og at Finansministeriet ikke har grundlag for at antage, at det ikke skete ud fra en forretningsmæssig vurdering. En væsentlig faktor i beslutningen var efter det oplyste, at prisen på vindmøller og udgifter til etableringen i øvrigt havde udviklet sig ugunstigt for projektet, siden tilbuddet om opførelsen af Rødsand II, der oprindeligt blev fremsat af et konsortium bestående af Energi E2 A/S, DONG Vind A/S og E.ON Sverige AB.«

Jeg kan tilføje, at efter DONG Energy A/S’ udtræden af konsortiet valgte E.ON Sverige AB at fortsætte videreudviklingen af projektet. E.ON Sverige AB skal meddele Energistyrelsen deres beslutning om, hvorvidt de vil bygge Rødsand II, senest den 20. december 2007.

§ 7 – Spørgsmål 6:

Kan klima- og energiministeren bekræfte, at sparede CO2-kvoter som følge af energibesparelser i Danmark kan bruges til at bygge nye kulkraftværker?

Svar:

Ja. CO2-kvoter kan bruges som betaling for CO2-udledning på anlæg omfattet af kvoteordningen – og dermed også kulkraftværker. Om disse CO2-kvoter er blevet tilovers som følge af energibesparelser, er i denne sammenhæng underordnet.