Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

Finansministeren

12. december 2007

 

Endeligt svar på Energipolitisk Udvalgs spørgsmål nr. 2 af 12. december 2007 ad B 22

Spørgsmål:

”Hvor mange penge har DONG Energy A/S tilbagebetalt eller afsat til eventuelt at skulle tilbagebetale til landets fjernvarmeselskaber?”

Svar:

I forbindelse med DONG Energy A/S’ produktion og salg af fjernvarme kan der løbende opstå spørgsmål om omkostningsopgørelsen, omkostningsfordeling og prisen på fjernvarme i forhold til henholdsvis eksempelvis leverandører af affald og aftagere af fjernvarme. Der eksisterer ikke generelle sager dækkende alle fjernvarmeselskaber, men få enkeltstående sager, der enten løses af parterne selv eller via Energitilsynet.

En sag har baggrund i et spørgsmål om det tidligere Elsam’s adgang til et delvist ejerskab til Sønderborg Kraftvarmeværk, og fordelingen af omkostninger og indtægter mellem parterne i en interessentskabskontrakt. Derudover er det over for Finansministeriet oplyst, at der verserer to sager i forhold til henholdsvis Mårbjergværket og Odense Kraftvarmeværk. Det er tillige oplyst, at DONG Energy A/S eventuelle forpligtelser i forhold til disse sager er håndteret i forbindelse med selskabets årsrapport.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen