Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

16. april 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 9. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 2 ad B 58 (SOU Alm. del).

 

­

Spørgsmål nr. 2:

 

”Under 1. behandlingen af B 58 nævnte ministeren, at det særlige børnetilskud fremover kun skal gives eneforsørgere, som er blevet dette på grund af en ’udefrakommende begivenhed’. Hvordan definerer ministeren en ’udefrakommende begivenhed’? Regeringens ordførere fra V og KF mente, at det særlige børnetilskud skulle afgrænses til henholdsvis forældre, der ’pludselig kommer til at stå alene’ og til eneforsørgersituationer, der ikke er ’et bevidst valg’. Hvilke grupper er det reelt, som i dag modtager det særlige børnetilskud, men som regeringen ikke mener skal have børnetilskuddet i fremtiden?”

 

Svar:

 

Efter børnetilskudslovens § 4, stk. 3, 1-3, kan der ydes særligt børnestilskud til eneforsørgere af et barn under 18 år,

• nÃ¥r faderskabet ikke er fastslÃ¥et
• nÃ¥r kun en af barnets forældre lever og
• nÃ¥r barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person.

 

Et fælles træk ved de tre situationer er, at en person er blevet eneforsørger efter en udefra kommende begivenhed. Hermed menes en social begivenhed i modsætning til en begivenhed, der er indtruffet som følge af et bevidst valg. I denne forbindelse betyder den udefra kommende begivenhed, at den ene forælder er død, eller at faderskabet ikke kan fastslås.

 

Nedenstående situationer, hvor der i dag er ret til særligt børnetilskud, bør efter min mening vurderes nærmere med henblik på at bringe reglerne om særligt børnetilskud i bedre overensstemmelse med de oprindelige intentioner bag børnetilskudsloven. Det er min umiddelbare opfattelse, at det forhold, at en person selv vælger eneforsørgerrollen enten ved adoption eller ved kunstig befrugtning, ikke bør udløse en offentlig ydelse som særligt børnetilskud.

 

En enlig kvinde vælger kunstig befrugtning

Efter de gældende regler er en enlig kvinde, som selv har valgt eneforsørgerrollen og ladet sig kunstigt befrugte, berettiget til særligt børnetilskud, da faderskabet ikke er fastslået.

 

Jeg kan i denne forbindelse oplyse, at foretages den kunstige befrugtning af den enlige kvinde efter lov om kunstig befrugtning, det vil sige af en læge eller under en læges ansvar, sker behandlingen ved hjælp af en anonym donor, og faderskabet kan derfor ikke fastslås. Sker den kunstige befrugtning på anden måde, uden at en læge er ansvarlig for behandlingen, søges faderskabet fastslået ved en faderskabssag.

 

Et lesbisk par

Et lesbisk par, der får barn ved kunstig befrugtning, har ret til særligt børnetilskud, til barnet bliver 18 år, fordi faderskabet ikke er fastslået. Kvinden bliver kunstigt befrugtet som enlig kvinde. Der er ret til det særlige børnetilskud både, når parret er samlevende, og hvis de indgår et registreret parforhold.

 

Et heteroseksuelt par

Når et heteroseksuelt par får barn ved kunstig befrugtning, er der ikke ret til særligt børnetilskud, da manden skal give samtykke til behandlingen, og derved anses som far. Med virkning fra 1. januar 2007 har de imidlertid kunnet vente med at blive ”par”, til kvinden er blevet kunstigt befrugtet som enlig. Herefter vil der blive udbetalt særligt børnetilskud uanset, at manden efterfølgende påtager sig faderrollen.

 

Ret til særligt børnetilskud ophører kun, hvis den ikke-biologiske kvinde eller manden i de nævnte eksempler på et tidspunkt adopterer barnet (ved stedbarnsadoption).

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen