Retsudvalget

 

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

5. maj 2008

B 79

Forslag til folketingsbeslutning om udkast til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

Af justitsministeren (Lene Espersen).

 

Oplæg til ekspertmøde

 

Efter anmodning fra Karina Lorentzen (SF) omdeles vedlagte oplæg med henblik på drøftelse på udvalgets møde den 8/5-08.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Michala Wørmer,

Udvalgssekretær

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oplæg til ekspertmøde i Retsudvalget om beslutningsforslag nr. B 79 (Udkast til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager)

 

Karina Lorentzen (SF) foreslår, at udvalget afholder et ekspertmøde om beslutningsforslaget.

 

Formålet med ekspertmødet er at få belyst rammeafgørelsens baggrund, formål og hovedpunkter, herunder med udgangspunkt i høringssvaret fra  Datatilsynet hvorvidt rammeafgørelsen sikrer, at personoplysninger altid vil være omfattet af effektive og tilstrækkelige beskyttelsesregler.

 

Det foreslås, at følgende eksperter inviteres til at deltage i ekspertmødet som oplægsholdere:

 

Lektor, Ph.d. Thomas Elholm, Syddansk Universitet.

Thomas Elholm beskæftiger sig med EU og strafferetten.

Professor, dr. jur. Peter Blume, Københavns Universitet.

Peter Blume er medlem af Datarådet, har skrevet bøger og artikler om databeskyttelse og underviser i persondatabeskyttelse på Københavns Universitet.

 

De nævnte har ikke været kontaktet med henblik på eventuel deltagelse i et ekspertmøde.

 

Form for ekspertmødet og deltagere

 

Ekspertmødet afholdes i Retsudvalgets mødelokale inden for en varighed af 1½ time. Mødet starter med oplæg af ca. 10 minutters varighed fra hver oplægsholder i den anførte rækkefølge. Herefter stiller udvalget spørgsmål til oplægsholderne.

 

Oplægsholderne bliver ikke anmodet om skriftlige oplæg/bidrag.

 

Mødet afholdes som et internt ekspertmøde uden adgang for pressen eller offentligheden. Justitsministeriet inviteres til at overvære ekspertmødet på lyttebasis ved relevante embedsmænd.

 

 

Â