|
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
København, den 3. juni 2008 Sagsnr.: 11764  |
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 2. juni 2008 (spørgsmål nr. 1, vedr. forslag B86 til folketingsbeslutning om forbud mod (visse) antibiotikaresistente gmo'er, stillet af Per Clausen (EL) m.fl.) udbedt sig min besvarelse af følgende:
Spørgsmål 1:
†Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1/6-08 fra Det Biovidenskabelige Fakultet, jf. B 86 - bilag 5.â€
Svar:
Brevet fra Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har været forelagt Fødevareinstituttet ved DTU, som svarer, at de er fuldstændigt enige i udtalelserne om, at brugen af nptII-genet som markør i genmodificerede planter ikke ud fra den foreliggende viden vil øge forekomsten af resistens blandt mikroorganismer i naturen og i menneskers tarmkanal.
Udtalelserne i brevet er i tråd med, hvad Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Fødevareinstituttet ved DTU tidligere har udtalt vedrørende risikoen for øget antibiotikaresistens som følge af brugen af nptII-genet i genmodificerede planter. Da nptII-genet allerede er vidt udbredt i mikroorganismer i naturen og i menneskers tarmkanal, vil en eventuel overførsel af resistensgenet fra planter, hvis den skulle forekomme, ikke bidrage væsentligt til den samlede resistens. Desuden er en overførsel af hele gener fra planter til mikroorganismer endnu aldrig set under naturlige forhold, og den må derfor antages at forekomme med meget lav frekvens, hvis den overhovedet forekommer.
Jeg mener derfor ikke, der er videnskabeligt grundlag for at indføre et nationalt forbud mod (visse) antibiotikaresistensgener.
Jeg finder det endvidere problematisk, hvis kriteriet for om Danmark skal modsætte sig godkendelse af en GMO er, om der er uenighed mellem EFSA, Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) og WHO om vurderingen af potentielle risici. Det kan blive en umulig opgave at afgøre, hvornår disse organisationer er uenige, idet de har forskellige kompetenceområder. EMEA og WHO forholder sig til den terapeutiske relevans af et antibiotikum, mens EFSA forholder sig til, om dyrkning af genmodificerede planter og brugen af planteprodukter med et indsat resistensgen vil øge risikoen for resistens blandt mikroorganismer.
Eva Kjer Hansen
/Jakob Møgelvang