Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

Finansministeren

12. december 2007

 

Endeligt svar på Energipolitisk Udvalgs spørgsmål nr. 13 af 12. december 2007 ad B 22

Spørgsmål:

”Er der siden svaret på spørgsmål 37 på aktstykke 187 (folketingsåret 2006-07) sket ændring i skøn over udgiften til erstatningssager?”

Svar:

I svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 37 til aktstykke nr. 187 (folketingsåret 2006-07) blev det oplyst, at DONG Energy A/S fra den advokat, der repræsenterer et større antal elkunder, havde modtaget oplysning om, at de påtænkte at rejse et erstatningskrav på over 1,5 mia. kr.

DONG Energy A/S har nu modtaget en stævning på vegne af elkunderne, hvori der kræves erstatning på op til 4,4 mia. kr.

Det er imidlertid ikke siden den oven for omtalte svar fremkommet nye oplysninger, der giver anledning til at revurdere sagen fra DONG Energy A/S’ side.

 

Med venlig hilsen

 

Lars Løkke Rasmussen