|
Finanstilsynet
/cen/
|
|
|
|
|
1. Indledning
Lovforslaget har været sendt i høring hos 94 myndigheder og organisationer. Finanstilsynet har modtaget 48 høringssvar, hvoraf 23 har haft bemærkninger til forslaget.
Lovforslagets del om direktionens og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed blev sendt i høring sammen med forslag til ændring af reglerne om offentliggørelse af afgørelser vedrørende god skik. Delen vedrørende offentliggørelse af god skik-afgørelser blev efterfølgende udskilt og vil i stedet blive fremsat i anden halvdel af marts 2008. Nogle af de vedlagte høringssvar forholder sig derfor til denne del.
Der er blevet afgivet substantielle bemærkninger til lovforslagets elementer:
· om fit & proper (pkt. 2),
· om udarbejdelse af regnskab efter de internationale regnskabsstandarder (pkt. 3),
· om den ny metode for optjening af pension i livsforsikringsselskaber (pkt. 4),
· om tidsfristen for ansøgning om tilladelse til sammenlægning af finansielle virksomheder (pkt. 5),
· om tilbudspligt ved emissioner (pkt. 6),
· om oplysningkravet for regulerede markeder og alternative pladser (pkt. 7),
· om ændringer i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (pkt. 8),
· om ligebehandling af mænd og kvinder i erhvervstilknyttede sikringsordninger (pkt. 9),
· om fåmandsforeningers ændring af status til professionelle foreninger (pkt. 10),
· om ændring af lånegrænsen for ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål (pkt. 11),
· om værdipapirhandlertilladelsen ved formidling (pkt. 12) samt
· om ændring af revisors pligter i forbindelse med ledelsesberetning (pkt. 13).
Udover de ovenfor anførte emner, hvortil der har været substantielle bemærkninger har der overordnet set været støtte til lovforslagets forskellige elementer.
2. Fit & proper (egnethed og hæderlighed)
Der ændres i reglerne om egnethed og hæderlighed i den finansielle lovgivning.
a. Udstedelse af påbud
Det foreslås at indføre mulighed for, at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, såfremt en domfældelse ville betyde, at den pågældende ikke længere opfyldte kravene til egnethed og hæderlighed.
Det foreslås endvidere at indføre mulighed for bødestraf, såfremt en
finansiel virksomhed, ikke efterkommer et påbud fra Finanstilsynet om at afsætte en direktør, eller et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud om at nedlægge sit hverv. Herudover foreslås det, at indføre hjemmel til, at Finanstilsynet kan offentliggøre navnet på en virksomhed eller et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et sådan påbud.
Forsikring & Pension anfører, at det bør præciseres i bemærkningerne til § 351, stk. 3, at Finanstilsynets mulighed for udstedelse af påbud til den finansielle virksomhed om midlertidigt at fjerne en direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, kun kan ske når tiltale er rejst.
Lovforslaget har været i høring hos Datatilsynet to gange.
Datatilsynet stiller sig i sit seneste høringssvar tvivlende over for, om der er den fornødne proportionalitet mellem den ønskede offentliggørelse af følsomme personoplysninger og opfyldelsen af de formål, der er beskrevet i lovforslaget.
Datatilsynet anfører, at Finanstilsynet allerede efter lovforslaget har tilstrækkelige sanktionsmuligheder for at gennemtvinge et påbud, herunder mulighed for at inddrage virksomhedens tilladelse og politianmelde bestyrelsesmedlemmet med henblik på pålæggelse af bødestraf.
Kommentar:
Ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger og med henblik på at undgå enhver tvivl vurderes det hensigtsmæssigt, at det i lovforslaget præciseres, at det er en forudsætning for udstedelse af midlertidigt påbud efter § 351, stk. 3, at der er rejst tiltale mod pågældende direktør eller bestyrelsesmedlem.
Der er endvidere taget højde for Datatilsynets bemærkninger, idet der i lovforslaget ikke længere indgår hjemmel til at offentliggøre virksomhedens og/ eller bestyrelsesmedlemmets navn, hvis påbuddet ikke efterleves men alene muligheden for bødestraf.
b. Regler for ATP, LD og AES
Som noget nyt foreslås det at indføre mulighed for, at Finanstilsynet generelt for finansielle virksomheder direkte kan påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, hvis bestyrelsesmedlemmet ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.
For Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring gælder, at bestyrelsen består af medlemmer, der er udpeget af en minister, efter indstilling fra organisationer, eller direkte udpeget af arbejdsmarkedets organisationer. På disse områder foreslås proceduren for disse bestyrelsesmedlemmer derfor anderledes således, at det ikke bliver Finanstilsynet direkte, men den minister eller organisation, der har udpeget det pågældende medlem, der afgør, om medlemmet fortsat kan bestride sit hverv.
Forsikring & Pension finder det ubegrundet, at Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervsygdomssikring ikke omfattes af reglerne om egnethed og hæderlighed i helt samme omfang som øvrige finansielle virksomheder. Dette skyldes, at der for disse organisationer gælder særlige udpegningsregler for ledelsesmedlemmerne.
Kommentar:
Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er særligt lovregulerede virksomheder. Udpegningen af bestyrelsesmedlemmer sker efter en anden procedure end den, der ellers er kendetegnede for de øvrige finansielle virksomheder, hvor generalforsamlingen eller medlemmerne vælger bestyrelsen. Udpegningen i disse tre organisationer sker af en minister, eller en organisation. Der er derfor tale om en form for "politisk" udpegning, som adskiller sig væsentligt for traditionelle finansielle virksomheder. Det følger derfor af forslaget, at samme minister eller organisation, skal tage stilling til et bestyrelsesmedlems fortsatte virke i tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.
Endvidere har bestyrelsesmedlemmer i Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring en anden rolle end bestyrelsesmedlemmer i traditionelle finansielle virksomheder. Dette skyldes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke er egentlige finansielle virksomheder og ikke drives som en finansiel virksomhed.
Â
c. Underretning af beskæftigelses- og finansministeren om påbud til LD
Lønmodtagernes Dyrtidsfond bemærker, at Finanstilsynet efter lovforslaget skal underrette såvel beskæftigelsesministeren som finansministeren om påbud udstedt til Lønmodtagernes Dyrtidsfond om afsættelse af en direktør, der ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.
Efter den gældende § 10, stk. 5, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond underretter Finanstilsynet alene beskæftigelsesministeren, såfremt Finanstilsynet udsteder et påbud til Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Den gældende underretningspligt overfor alene beskæftigelsesministeren bør efter Lønmodtagernes Dyrtidsfonds opfattelse opretholdes.
Kommentar:
Det er en fejl, at finansministeren er nævnt i den nye affattelse af bestemmelsen i § 10, stk. 5, og bestemmelsen og bemærkningerne vedrørende underretning af finansministeren ændres derfor i overensstemmelse med høringssvaret modtaget fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
d. Reaktionsmuligheder over for bestyrelsesmedlemmer i LD
Lønmodtagernes Dyrtidsfond bemærker endvidere, at det af bemærkningerne til det foreslåede § 10, stk. 9, fremgår, at der som noget nyt indføres mulighed for at gribe ind direkte over for bestyrelsesmedlemmer i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som efter Finanstilsynets vurdering ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed. Det foreslås, at det indføjes i loven, at Finanstilsynet i disse tilfælde underretter beskæftigelsesministeren henholdsvis finansministeren, afhængig af, hvem det pågældende bestyrelsesmedlem er udpeget af.
Hertil anfører Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at det allerede er gældende praksis, at Finanstilsynet underretter beskæftigelsesministeren henholdsvis finansministeren i sådanne tilfælde. Denne praksis er nævnt i bemærkningerne til § 4 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Â
Kommentar:
§ 4 a blev indsat i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved lov nr. 365 af 19. maj 2004. Det fremgår af bemærkningerne til § 4 a, at "…hvis Finanstilsynet finder, at et bestyrelsesmedlem ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, underretter Finanstilsynet finansministeren henholdsvis beskæftigelsesministeren herom, hvorefter pågældende minister træffer den endelige afgørelse i sagen."
Bemærkningerne til det foreslåede § 10, stk. 9, vil på den baggrund blive tilpasset i overensstemmelse med høringssvar fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
3. Udarbejdelse af regnskab efter internationale regnskabsstandarder, IFRS
Det foreslås, at børsnoterede finansielle virksomheder skal følge de internationale regnskabsstandarder, IFRS, i deres regnskabsaflæggelse, også i de tilfælde, hvor virksomheden ikke udarbejder koncernregnskab, men kun selskabsregnskab. Med forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, som forventes fremsat i begyndelsen af marts, foreslås lignende regler for ikke-finansielle børsnoterede virksomheder. Reglerne for anvendelse af IFRS vil dermed blive ens for både finansielle og ikke-finansielle børsnoterede virksomheder.
a. Anvendelse af IFRS for alle finansielle børsnoterede virksomheder
Finansrådet, Den Danske Børsmæglerforening samt Realkreditrådet anfører, at de tager afstand fra den foreslåede stramning, hvorefter børsnoterede finansielle virksomheder skal følge internationale regnskabsstandarder, IFRS, også i tilfælde, hvor virksomheden ikke udarbejder koncernregnskab, men alene selskabsregnskab.
Foreningerne anfører, at regnskaberne fra danske kreditinstitutter i mindre grad bliver sammenlignelige ved brug af IFRS, end tilfældet er efter de gældende danske regler. Dette skyldes, at IFRS indeholder en række valgmuligheder for den enkelte virksomhed med hensyn til indregning og måling, som ikke findes i de danske regnskabsregler. Vælger virksomhederne at gøre brug af disse valgmuligheder på forskellig vis, vil dette kunne føre til, at regnskaberne fra disse virksomheder i mindre grad bliver indbyrdes sammenlignelige.
Foreningerne begrunder endvidere modstanden med, at valgfrihed for så vidt angår anvendelse af IFRS på selskabsregnskabet fortsat er fremherskende i de andre EU-lande, idet det kun er et mindretal af medlemslandene, der foreskriver tvungen anvendelse af IFRS i selskabsregnskabet.
Finansrådet anfører, at kravet om anvendelse af IFRS for de berørte børsnoterede banker vil føre til en markant forøgelse af IT-, revisions- og administrationsomkostningerne, fordi bankerne dermed skal efterleve et mere omfattende regnskabsregelsæt. Organisationen mener ikke, at de øgede omkostninger giver en øget nytteværdi.
Finansrådet anfører, at der er den yderligere uhensigtsmæssighed ved forslaget, at de banker, der berøres af forslaget, vil skulle foretage regnskabsindberetning til Finanstilsynet efter det danske regelsæt, mens det offentlige årsregnskab skal udarbejdes efter et andet regelsæt, IFRS.
Finansrådet anfører endeligt, at Finanstilsynet ændrede de danske regnskabsregler for få år siden. Forslaget bryder ifølge Finansrådet med den linje, som Finanstilsynet dermed fastlagde, og mange børsnoterede banker har ændret organisation og juridisk struktur med henblik på at undgå anvendelse af IFRS i tillid til, at de gældende regler undtog ikke-koncerner fra anvendelse af IFRS.
Kommentar:
Det er vigtigt, at finansielle virksomheder af hensyn til investorerne opererer på et tilpas internationalt niveau med hensyn til regnskabsaflæggelse.
Det er ydermere af hensyn til investorerne vigtigt, at børsnoterede finansielle virksomheder og børsnoterede ikke-finansielle virksomheder aflægger regnskaber efter regelsæt, som giver så sammenlignelige regnskaber som muligt.
Det er på den anden side ikke ønskeligt, at dette skal medføre unødigt store byrder for især de små børsnoterede pengeinstitutter.
Det er på den baggrund fundet hensigtsmæssigt i stedet, at denne del af lovforslaget udgår, og at der findes en mindre byrdefuld løsning. De danske regnskabsregler, som er fastsat i bekendtgørelsesform, vil blive tilpasset, således at de væsentligste af de noteoplysninger, der fremgår af de internationale regnskabsstandarder bliver indføjet i den nuværende regnskabsbekendtgørelse. Dette fremgår af lovforslagets bemærkninger. Tilpasningen vil ske i dialog med brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har ikke bemærkninger til forslaget under hensyn til den begrundelse, der er anført i bemærkningerne, hvorefter forslaget har til formål at give investorerne det bedst mulige internationale regnskabsregelsæt som grundlag for deres investeringsbeslutninger. Foreningen anfører dog, at de nye regler, om anvendelse af IFRS for selskabsregnskaber, først bør være obligatoriske fra og med regnskabsåret 2009.
Kommentar:
Der henvises til kommentaren ovenfor.
4. Ny metode for optjening af pension i livsforsikringsselskaber
Det foreslås at give livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser en ny metode for optjening af pension. Metoden indebærer, at den indbetalte præmie opdeles i 2 komponenter, hvoraf den ene henlægges til sikring af kundens pension, mens den anden henlægges i bonuspotentialet på fripoliceydelser eller i det kollektive bonuspotentiale.
Endvidere foreslås det, at tilbagekøbsværdien for den enkelte forsikring, hvor præmien opdeles, til enhver tid skal indeholde forsikringens andel af kollektivt bonuspotentiale.
a. Mulighed for brug af ny model for optjening af pension
Forsikring & Pension (F&P) udtrykker støtte til forslaget, men vil ikke afvise, at forslaget ikke får nogen nævneværdig praktisk betydning for de private pensionsinstitutter og deres kunder.
F&P forbeholder sig ret til at vende tilbage omkring en eventuel tilretning af bestemmelsen med udgangspunkt i en analyse af de private forsikringsudbyderes forhold.
Kommentar:
Formålet med det fremsatte forslag er at give mulighed for at anvende samme beregningsmetode for optjening af pension som foreslås at gælde for ATP. Ændringen er derfor i videst muligt omfang identisk med det fremsatte forslag for ATP og indebærer ikke i øvrigt en ændring af de eksisterende regler.
Hvis organisationen på et senere tidspunkt har forslag til, hvordan modellen bedre kan tilpasses de private udbydere, vil et sådant forslag naturligvis blive overvejet.
Forsikring & Pension efterspørger grundlaget for, at det i bemærkningerne er anført, at det på nuværende tidspunkt anses for betryggende med en opdeling på 80 pct. af præmien, for hvilken der garanteres pension til markedsrenten, og 20 pct. af præmien, der tilgår enten kollektivt bonuspotentiale eller det individuelle bonuspotentiale på fripoliceydelser.
Kommentar:
Ligesom forslaget i øvrigt, har denne vurdering sit udgangspunkt i forholdene for ATP. Overvejelserne stammer fra betænkningen om ændring af ATP-ordningens optjeningsmodel og formuefællesskab.
Ændrede forhold i markedet eller særlige forhold for virksomhederne omfattet af lov om finansiel virksomhed kan dog føre til en anden vurdering af, hvilken fordeling der for de private udbydere kan anses for betryggende.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at det i lovforslagets specielle bemærkninger præciseres, at det på nuværende tidspunkt anses for betryggende med en opdeling på 80 pct. og 20 pct., men at f.eks. ændrede forhold i markedet eller særlige forhold for virksomhederne omfattet af lov om finansiel virksomhed dog kan føre til en anden vurdering af, hvilken fordeling der i denne sammenhæng kan anses for betryggende.
Forsikring & Pension mener, at det i praksis kan vise sig vanskeligt at efterleve kravet om, at ydelserne tilknyttet den del af præmien, for hvilken der garanteres pension, skal afdækkes på de finansielle markeder fra tidspunktet for optjening af pension og forblive afdækket indtil udbetaling.
Kommentar:
Hvis virksomheden ikke kan opnå en betryggende afdækning for den nye type forsikringer, er det netop formålet at undgå, at disse tilbydes kunderne.
b. Tilbagekøbsværdi for pensioner efter den nye optjeningsmodel
Skatteministeriet foreslår, at det bliver præciseret i lovforslaget, at individuelt bonuspotentiale på fripoliceydelser indgår fuldt ud i tilbagekøbsværdien efter § 1, nr. 5, samt at "andelen af kollektivt bonuspotentiale" i § 1, nr. 5, både omfatter den del af præmien, der tilgår kollektivt bonuspotentiale, samt afkastet heraf, og at begge dele derfor efter forslaget indgår fuldt ud i tilbagekøbsværdien.
Kommentar:
Bonuspotentiale på fripoliceydelser indgår fuldt ud i tilbagekøbsværdien, hvilket fremgår af bemærkningerne til forslaget. En præcisering heraf, ved en justering af bestemmelsen vil gøre omfanget af bestemmelsen mere tydelig.
Præciseringen af på hvilket tidspunkt andelen opgøres fremgår allerede af bemærkningerne til bestemmelsen ved, at den skal opgøres "til enhver tid". Imidlertid kan bemærkningerne tydeliggøres ved samtidig at slette sætningen: "Fordelingen af midler under forsikringsaftalens løbetid har dermed ikke betydning for beregningen af tilbagekøbsværdien." i de specielle bemærkninger.
c. Øvrige overvejelser i forlængelse af den nye optjeningsmodel
Forsikring & Pension støtter, at grundlagsrentebekendtgørelsen skal tilpasses den foreslåede model, men finder yderligere behov for en generel revision af bekendtgørelsen.
Kommentar:
Grundlagsrentebekendtgørelsen sætter et loft over, hvilken forrentning der kan garanteres forsikringstagerne.
Generelle overvejelser om bekendtgørelsen har ikke en sammenhæng med det fremsatte forslag, som har til formål at give mulighed for at anvende samme beregningsmetode for optjening af pension som foreslås at gælde for ATP.
Hvis organisationen på et senere tidspunkt har forslag til, hvordan bekendtgørelsen kan revideres, vil sådanne forslag naturligvis blive overvejet.
Forsikring & Pension finder, at det bør overvejes, om andre metoder for optjening af pensioner skal kunne indebære, at vurderingen af, om tegningsgrundlaget er betryggende, skal ske ud fra en helhedsbetragtning.
Kommentar:
Formålet med det fremsatte forslag er at give mulighed for at anvende samme beregningsmetode for optjening af pension som foreslås at gælde for ATP. Ændringen er derfor så vidt muligt identisk med det fremsatte forslag for ATP og indebærer ikke i øvrigt en ændring af de eksisterende regler.
Hvis organisationen på et senere tidspunkt har forslag til, hvordan der ved andre optjeningsmetoder kan anlægges helhedsbetragtninger, vil et sådant forslag naturligvis blive overvejet.
Dansk Aktionærforening anfører, at introduktionen af en ny metode til optjening af pension for livsforsikringsselskaber øger behovet for forståelig og dækkende information til forbrugerne.
Kommentar:
Den nye metode stiller ikke umiddelbart forbrugerne over for en valgmulighed i deres eksisterende ordninger. Hvis et selskab vælger at tilbyde produkter efter den nye metode, vil der være tale om tegning af en ny ordning for forbrugerne.
Forbrugerne vil således alene stå over for et valg, når de ønsker at nytegne. Bekendtgørelse om god skik i finansielle virksomheder indeholder allerede i dag krav om at virksomhederne skal rådgive deres kunder, så kunderne har et godt grundlag for at træffe et valg. Denne rådgivningsforpligtelse gælder både i forbindelse med nytegning og under det løbende kundeforhold.
5. Tidsfrist for ansøgning om tilladelse til sammenlægning af finansielle virksomheder
Lovforslaget indfører regler om en tidsmæssig grænse for, hvornår en finansiel virksomhed, der ansøger om tilladelse til sammenlægning – herunder en grænseoverskridende sammenlægning – med en anden finansiel virksomhed eller dele af en anden finansiel virksomhed, senest vil få svar på sin ansøgning. Samtidig præciseres en række forhold, som kan indgå i ministerens overvejelser i forbindelse med behandlingen af en ansøgning.
Finansrådet og Den danske Børsmæglerforening finder, at den foreslåede frist på to måneder er lang og vil kunne være ganske byrdefuld. Foreningerne finder ikke, at en anvendelse af fristen, som gælder ved grænseoverskridende fusioner, er relevant, når der er tale om fusioner mellem danske selskaber.
Kommentar:
Fristen på to måneder for økonomi- og erhvervsministerens tilladelse til en sammenlægning af finansielle virksomheder er en maksimumfrist. Der er ikke tiltænkt en ændring i den normale sagsbehandlingsprocedure, hvorfor ændringen ikke vil medføre en længere sagsbehandlingstid. Fristen vil i stedet sætte en øvre grænse for, hvornår ansøger senest kan forvente at modtage en afgørelse. Der er i dag ikke en frist for, hvor længe myndighederne må behandle en ansøgning.
Finansrådet og Den danske Børsmæglerforening finder endvidere, at der kan lægges vægt på væsentlige samfundsmæssige hensyn ved økonomi- og erhvervsministerens vurdering af, om der kan gives tilladelse til en sammenlægning mellem finansielle virksomheder. Foreningerne tager dog stærkt afstand fra udtalelsen i lovbemærkningerne, hvorefter der også kan lægges vægt på Finanstilsynets mulighed for at indgå samarbejde med tilsynsmyndighederne i det land, hvor det udenlandske selskabs hjemsted er beliggende. Foreningerne anfører, at krav om, at tilsynsmyndighederne kan etablere et sådant samarbejde, kan ikke være et samfundsmæssigt hensyn. Foreningerne anfører, at i det omfang en sammenlægning finder sted inden for EU, følger det af reglerne om "det europæiske pas", at tilsynet med filialen varetages af hjemlandets tilsynsmyndigheder, dvs. tilsynet i det land, hvor "modervirksomheden" er etableret. Foreningerne anmoder derfor om, at udtalelsen i lovbemærkningerne udgår.
Danmarks Nationalbank er enig i formålet med præciseringen vedrørende samfundsmæssige hensyn. Nationalbanken bemærker dog, at lovgivningen på bankområdet i væsentligt omfang er harmoniseret på fællesskabsplan, og at bankområdet er et stærkt reguleret område. Nationalbanken finder derfor, at antallet af hensyn, der kan lægges til grund ved økonomi- og erhvervsministerens afgørelse, og derved begrunde en fravigelse af reglerne om fri bevægelighed og etableringsret, må antages at være begrænsede. Indsigelsesmuligheden forudsætter dermed, at der foreligger tvingende samfundsmæssige hensyn, dvs. et hensyn der ikke kan imødekommes ved hjælp af bankdirektivets regler.
Kommentar:
I bemærkningerne til lovforslaget er det ikke angivet som et egentligt samfundsmæssigt hensyn, at økonomi- og erhvervsministeren kan inddrage muligheden for at samarbejde med udenlandske tilsynsmyndigheder i sine overvejelser, inden der træffes afgørelse i sagen, men det er dog en overvejelse, der særligt vil være relevant, i sager, der involverer finansielle virksomheder, som ikke har hjemsted i et EU- eller EØS-land.
Det er korrekt, som anført af Nationalbanken, at bankområdet i høj grad er harmoniseret på fællesskabsplan, og at økonomi- og erhvervsministerens afgørelse skal træffes inden for rammerne af fællesskabsretten.
6. Tilbudspligt ved emissioner
Det foreslås, at der indføres en pligt til at fremsætte et overtagelsestilbud i de situationer, hvor erhvervelse af kontrol i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, sker som følge af en aktieemission.
Danmarks Rederiforening, Dansk Industri og Advokatrådet anmoder om en uddybning af baggrunden og behovet for den foreslåede ændring. Foreningerne bemærker i den forbindelse, at den foreslåede ændring må forventes at give anledning til praktiske vanskeligheder. Her fremhæves blandt andet, at en storaktionær i forbindelse med en aktieemission ikke nødvendigvis på forhånd kan sige med sikkerhed, om der opnås en kontrollerende indflydelse. Lovbemærkningerne bør derfor indeholde vejledning om, hvorledes denne problemstilling kan/bør adresseres for at undgå, at en storaktionær utilsigtet bliver omfattet af tilbudspligten.
Den danske Børsmæglerforening, Finansrådet og Advokatrådet finder ingen grund til at udvide anvendelsesområdet for reglerne om overtagelsestilbud til også at omfatte aktieemissioner. Det er foreningernes opfattelse, at de gældende regler om omgåelse giver tilstrækkelig beskyttelse af investorerne. Skal reglerne om overtagelsestilbud omfatte emissionstilfælde, er det foreningernes holdning, at emissionsbanker skal undtages fra tilbudspligten. Derudover fremhæves situationer, hvor en fysisk eller juridisk person bliver omfattet af pligten til at fremsætte et overtagelsestilbud på grund af en gennemført emission, hvor den fysiske eller juridiske person ikke havde til hensigt at opnå en bestemmende indflydelse.
Â
Kommentar:
Det væsentligste hensyn bag reglerne om overtagelsestilbud er, at der normalt ved et kontrolskifte skabes så markant ændrede vilkår og udsigter for det pågældende selskab, at de resterende aktionærer skal have mulighed for at komme ud af deres investering. Dette investorbeskyttelseshensyn gælder ikke blot ved en egentlig overdragelse af en kontrollerende aktiepost, men også i tilfælde, hvor der etableres en ny majoritetsaktionær som følge af en emission.
Det er blandt andet set, at et selskab har gennemført en kapitalforhøjelse ved emission, uden at dette medførte pligt til at fremsætte et overtagelsestilbud på trods af, at der ved emissionen skete et kontrolskifte. Den foreslåede ændring tager højde for sådanne situationer og beskytter minoritetsaktionerne ved, at de ved et kontrolskifte i selskabet får mulighed for at komme ud af deres investering.
I tilfælde, hvor en storaktionær som følge af en emission kommer til at kunne udøve en bestemmende indflydelse, er der en formodning for, at aktionæren også reelt vil udøve den bestemmende indflydelse. Emissionsbanker er således som udgangspunkt omfattet af de foreslåede regler, hvis de som led i en emission erhverver aktier, der giver den en bestemmende indflydelse i det udstedende selskab.
Finanstilsynet har i medfør af § 32, stk. 4, mulighed for at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbudspligt efter § 31, stk. 1. Denne bemyndigelsesbestemmelse vil Finanstilsynet benytte til at undtage disse særlige emissionstilfælde fra tilbudspligten. Fastsættelse af nærmere regler herom vil ske på baggrund af drøftelser med branchen.
Der eksisterer i § 31, stk. 4, en adgang for Fondsrådet til at dispensere fra reglen om overtagelsestilbud, såfremt særlige forhold gør sig gældende. En eventuel dispensation kan af Fondsrådet gøres betinget, for eksempel af at erhververen inden en vis tidsfrist afhænder en del af aktiebeholdningen, så den bestemmende indflydelse ikke længere besiddes.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at det i lovforslagets specielle bemærkninger præciseres, at emissionsbanker og en erhverver, der utilsigtet opnår en bestemmende indflydelse ved en emission, som udgangspunkt er omfattet af pligten til at fremsætte et overtagelsestilbud.
Danmarks Rederiforening, Dansk Industri og Advokatrådet bemærker, at det er deres opfattelse, at opnåelse af kontrollerende indflydelse gennem garanterede emissioner og fusioner ikke er omfattet af lovforslaget og ønsker dette bekræftet. I den forbindelse bemærker foreningerne, at det i lovforslaget bør præciseres, at en emissionsudvidelse alene må gælde ved kontant indskud og ikke ved apportindskud i form af en aktieombytning.
Kommentar:
Den foreslåede ændring medfører, at erhvervelse af kontrol i et selskab i forbindelse med emissioner udløser pligt til at fremsætte overtagelsestilbud. Forpligtelsen omfatter emissioner generelt og omfatter også garanterede emissioner. Garanterer et selskab således for en emission, hvor emissionen medfører, at selskabet opnår en bestemmende indflydelse, bliver selskabet forpligtet til at fremsætte et overtagelsestilbud, medmindre selskabet opnår Fondsrådets dispensation.
Den foreslÃ¥ede ændring er ikke begrænset til alene at omfatte emissioner ved kontant indskud, men omfatter ogsÃ¥ emissioner ved apportindskud. Ved apportindskud forstÃ¥s i denne forbindelse betaling med andet end kontanter. Emission i form af aktieombytning vil sÃ¥ledes ogsÃ¥ blive omfattet af den foreslÃ¥ede ændring, sÃ¥fremt aktieombytningen som led i emissionen medfører et kontrolskifte.Â
Den foreslÃ¥ede ændring omfatter derimod ikke erhvervelse af kontrol ved fusion, som fortsat ikke er omfattet af tilbudspligten.Â
Det vil blive præciseret i lovforslagets specielle bemærkninger, at den foreslåede ændring omfatter alle former for emission.
7. Oplysningskrav for regulerede markeder og alternative markedspladser
Det foreslås, at operatører af regulerede markeder og selskaber, der driver en alternativ markedsplads, ikke skal benytte en bestemt betegnelse for det regulerede marked og den alternative markedsplads, der viser, at der er tale om et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, hvis det på det pågældende marked klart fremgår, hvilke forpligtelser aktørerne er underlagt, når de handler på det pågældende marked.
Dansk Aktionærforening bemærker i sit høringssvar, at den foreslåede ændring kan vanskeliggøre forbrugerens mulighed for at vide, hvilken type marked forbrugeren er i kontakt med. Foreningen sætter desuden spørgsmålstegn ved, om det er korrekt, at det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede ændring, at regulerede markeder fortsat kan anvende betegnelserne "fondsbørs" eller "autoriseret markedsplads".
Kommentar:
Den foreslåede ændring indfører et alternativ til reglerne om, at operatører af et reguleret marked eller selskaber, der driver en alternativ markedsplads, skal benytte betegnelsen "reguleret marked" eller "alternativ markedsplads" i navnet på den markedsplads, som de driver. En operatør af et reguleret marked eller et selskab, der driver en alternativ markedsplads, kan i stedet vælge klart og fyldestgørende at angive, hvilke forpligtelser markedets aktører er underlagt, når de handler på markedspladsen.
FormÃ¥let med ændringen er at give operatører af regulerede markeder og selskaber, der driver alternative markedspladser, mulighed for at indrette deres informationsvirksomhed over for aktørerne pÃ¥ markedet pÃ¥ en hensigtsmæssig mÃ¥de, uden at det forringer informationen til markedets aktører. Den foreslÃ¥ede ændring tilgodeser aktørerne ved, at de klart og fyldestgørende vil fÃ¥ oplyst, hvilke regler der gælder, nÃ¥r de handler pÃ¥ markedspladsen. Dette forhold skal gøre det lettere at agere pÃ¥ markedet, idet aktørerne bliver gjort bekendt med, hvilke forpligtelser de er underlagt.Â
Det bemærkes, at operatører af regulerede markeder fortsat kan anvende betegnelserne "fondsbørs" og "autoriseret markedsplads" for det regulerede marked i stedet for betegnelsen "reguleret marked", idet disse er velkendte og indarbejdede betegnelser for regulerede markeder.
8. Ændringer i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme
På baggrund af en række anbefalinger, som er vedtaget af det mellemstatslige samarbejde Financial Action Task Force (FATF), foreslås en række ændringer i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.
a. Forslaget generelt
Finansrådet og Den danske Børsmæglerforening har anført, at det er problematisk, hvis Danmark indfører regler, der går videre end hvidvaskdirektivet og de øvrige EU-landes lovgivning på området.
Advokatrådet fremfører, at de fleste af de foreslåede ændringer ikke er forårsaget af EU-retlige forpligtelser. Det er ændringer, der skyldes anbefalinger fra internationale organer, og som kun i meget begrænset omfang er ændringer, Danmark er forpligtet til at gennemføre.
Advokatrådet anbefaler, at det kun er de ændringer, der følger af EU-retlige forpligtelser, som gennemføres i dette lovforslag. Advokatrådet foreslår, at de resterende forslag udsættes til der kan gennemføres en ny, gennembearbejdet hvidvasklov med nedsættelse af arbejdsgruppe med repræsentanter fra de virksomheder, som berøres af loven.
Kommentar:
Danmark er medlem af Financial Action Task Force (FATF), som er et mellemstatsligt samarbejde. FATF har fastsat standarder på området for hvidvask og terrorfinansiering. Danmark har som medlem selv været med til at vedtage disse standarder, og har efterfølgende tiltrådt dem. FATF er på baggrund af disse standarder kommet med en række internationale anbefalinger, som de foreslåede ændringer i hvidvaskloven skal sikre, at Danmark lever op til. Nogle EU-lande har endnu ikke gennemført alle FATF's anbefalinger.
Hvidvaskloven implementerer 3. hvidvaskdirektiv og FATFs standarder. Det nuværende forslag til ændringer er hovedsageligt begrundet i, at Danmark ønsker at efterleve de anbefalinger FATF afgav efter at have evalueret Danmarks efterlevelse af standarderne. Der er derfor ingen planer om at nedsætte en arbejdsgruppe på området.
b. Politisk udsatte personer, § 3, stk. 1, nr. 6
Det foreslås, at indsætte en kortere og mere generel definition af politisk udsat person i loven, samtidig med at der indsættes en hjemmel til at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelsesform for, hvad der forstås ved politisk udsat person.
Advokatrådet anmoder om, at der i hvidvaskloven eller i den kommende bekendtgørelse indsættes en definition af begrebet politisk udsat person, som svarer til direktivets definition, for at skabe større forståelse for begrebets indhold.
Kommentar:
Det er hensigten, at definitionen af politisk udsat person, sådan som den fremgår af gennemførelsesdirektivet, skal indsættes i den bekendtgørelse, som det er foreslået at indsætte en hjemmel til at udstede. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne.
c. Underretningspligten i § 7
Det foreslås, at underretningspligten for mistænkelige transaktioner til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) ændres til at gælde enhver mistanke om hvidvask af udbytte og terrorfinansiering. I den nuværende lov er der alene underretningspligt, hvis mistanken vedrører en lovovertrædelse, der kan straffes med fængsel i over et år.
Â
Finansrådet og Den danske Børsmæglerforening har fremsat ønske om, at der i hvidvasklovens § 7, stk. 1, fastholdes en bagatelgrænse for, hvornår virksomhederne skal underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Foreningerne foreslår således, at det præciseres, at der kun er pligt til at underrette i tilfælde af mistanke om alvorlige lovovertrædelser. Foreningerne henviser til hvidvaskdirektivets definition af alvorlige lovovertrædelser i artikel 3, stk. 5, samt til at direktivets alvorlighedskriterium er udeladt i lovforslaget.
Advokatrådet mener, at den foreslåede skærpelse af underretningspligten vil være langt mere vidtgående end det, der kræves i medfør af 3. hvidvaskdirektiv. Advokatrådet efterlyser klare indikationer for, at den foreslåede skærpelse vil bidrage til at forebygge organiseret kriminalitet eller terrorisme.
Advokatrådet bemærker videre, at det ikke er hensigtsmæssigt at indføre regler i Danmark, som afviger væsentligt fra regler i de øvrige EU-lande. Med skærpelsen af underretningspligten fremfører Advokatrådet, at i forhold til udenlandske kunder og klienter, vil det medføre, at der vil blive indberettet forhold, der i deres hjemlande ikke vil være underlagt indberetningspligt.
Finansrådet og Den danske Børsmæglerforening henviser yderligere til lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at der ikke er væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser i forslaget. Foreningerne mener, at forslaget vil indebære øgede økonomiske og administrative byrder for banker og sparekasser.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har påpeget, at det er deres opfattelse, at bagatelagtige forhold fortsat ikke skal indberettes efter lovændringen, idet det vil være administrativt bebyrdende.
Finansrådet, Den danske Børsmæglerforening og Advokatrådet anfører, at ændringen muligvis kan føre til en stigning i antallet af indberetninger af helt harmløse transaktioner.
Kommentar:
Hensigten med forslaget har været at imødekomme tidligere kritik af, at det er meget svært for den underretningspligtige at vurdere, om mistanken vedrører en strafferamme over 1 år. Med ændringen vil den underretningspligtige ikke skulle foretage denne vurdering. Formålet med underretningen er og har været at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, og ikke alle andre typer aktiviteter. Det har ej heller været hensigten at medføre en stigning i antallet af indberetninger.
Der er i høringen rejst kritik af, at forslaget kan have en række utilsigtede effekter, idet indberetningen af enhver mistanke kan fortolkes meget bredt, og dermed også risikere at medføre en stærk stigning i antallet af indberetninger. Det er derfor mest hensigtsmæssigt at lade denne del af lovforslaget udgå. Der vil senere blive forholdt sig til FATFs anbefaling på dette område.
Advokatrådet bemærker i øvrigt, at det ikke er hensigtsmæssigt at indføre regler i Danmark, som afviger væsentligt fra regler i de øvrige EU-lande. Det er dog heller ikke umiddelbart tilfældet. Det kan oplyses, at en række lande ikke opererer med en 1-årsgrænse: Italien, Tyskland, Finland, Belgien, Holland, Sverige, Portugal, Frankrig, Irland, Norge. Der foreligger dog ikke oplysninger om, hvordan disse regler håndhæves i de pågældende lande og om der i praksis gælder nogle bagatelgrænser. Dette vil blive undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af en mere hensigtsmæssig model.
På denne baggrund vil ophævelse af 1 års-grænsen ikke indgå i det aktuelle lovforslag.
Advokatrådet anfører, at der med den oprindelige hvidvasklov er gennemført et brud på de grundlæggende regler om advokaters tavshedspligt.
Rådet fremfører endvidere, at det allerede følger af de advokatetiske regler, at advokater ikke må bistå klienter i gennemførelse af strafbare forhold, herunder transaktioner der har til formål at hvidvask penge. Hvis underretningspligten skal skærpes, vil en undtagelse af advokater herfra ikke medføre, at advokater vil yde bistand til hvidvaskning af penge.
Kommentar:
Advokater er omfattet af 3. hvidvaskdirektiv, herunder af underretningspligten. Danmark har implementeret direktivet og er forpligtet til at overholde det. Det er således i forhold til EU-rettens forpligtelser ikke muligt at undtage advokater fra underretningspligten.
Advokater er dog undtaget fra underretningspligten, for så vidt angår oplysninger, som disse modtager fra eller indhenter om en klient i forbindelse med, at de fastslår klientens retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg.
Der henvises i øvrigt til kommentaren ovenfor vedrørende forslagets del om udvidet underretningspligt, som udgår af lovforslaget.
d. Henvisning til § 7 i § 9, § 11 og § 20, stk. 2
I den nugældende lov er der i § 9, § 11 og § 20, stk. 2, følgende henvisning til underretningspligten i § 7: "...der er omfattet af underretningspligten i § 7". Det foreslås at ændre denne henvisning til "jf. § 7".
Lovens § 7 indeholder følgende modificering af underretningspligten: "...og denne mistanke ikke kan afkræftes,...".
Advokatrådet anfører, at rådet forstår den ændrede formulering af henvisningen til § 7 som, at der ikke længere skal foretages undersøgelse med henblik på at afkræfte en eventuel mistanke, inden der foretages underretning.
Kommentar:
Det har ikke været hensigten med den foreslåede ændring, at der skal opstå tvivl om, at der alene skal underrettes, hvis mistanken ikke kan afkræftes. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at beholde den nuværende formulering i loven.
e. Legitimation af reelle ejere, § 12, stk. 3
Det foreslås, at der indføres en forpligtelse for virksomheder eller personer omfattet af loven til at verificere identiteten af den reelle ejer af den virksomhed, der handles med.
Advokatrådet fremfører, at kravet om klarlæggelse af de reelle ejerforhold i den nugældende hvidvasklov er implementeret strengere end direktivet kræver. Rådet fremfører, at der er tale om et eventualkrav i hvidvaskdirektivets artikel 8.
Kommentar:
Ved gennemførelsen af 3. hvidvaskdirektiv blev det i lovbemærkningerne til hvidvaskloven præciseret, at klarlæggelsen af virksomhedens ejer- eller kontrolstruktur vil afhænge af virksomhedens eller personens vurdering af risikoen ved den pågældende kunde. Der er således ikke tale om et absolut krav. Lovkravet svarer til direktivets krav.
Realkreditrådet har fremført, at forslaget vil betyde en øget administrativ byrde for finansielle virksomheder. Det vil være ressourcekrævende at sikre, at de reelle ejere legitimeres. Rådet sætter endvidere spørgsmålstegn ved, om legitimation tilfører ekstra sikkerhed, når kravet om verifikation af virksomhedens ejer- og kontrolstruktur allerede er opfyldt.
Finansrådet og Den danske Børsmæglerforening har fremført, at kravet om legitimation af de reelle ejeres identitet er uhensigtsmæssigt og en administrativt belastende udvidelse af direktivteksten. Foreningerne henviser til direktivets ordlyd i artikel 8, stk. 1: "eventuel identifikation af den reelle ejer, idet der træffes risikobaserede og passende foranstaltninger for at kontrollere dennes identitet". Foreningerne anfører videre, at ændringen vil medføre, at bankerne skal oprette nye registre for at registrere de reelle ejere. Især når der er tale om udenlandske ejere af virksomheder vil legitimation af reelle ejere volde besværligheder, der kan føre til, at et kundeforhold må afslås. Det vil forringe danske bankers konkurrenceevne.
Finans og Leasing har fremsat ønske om en uddybning i lovforslagets bemærkninger af, hvorvidt lovens legitimationsprocedure i § 12 også finder anvendelse på virksomhedens reelle ejere.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har bemærket, at det med fordel kan uddybes, hvad bestemmelsen indebærer i praksis.
Advokatrådet har fremført, at skærpelsen af kravet om legitimation af reelle ejere alene vil være gældende i Danmark, og ikke i de øvrige EU-lande. Det vil derfor besværliggøre danske virksomheders erhvervsudøvelse med udenlandske kunder.
Kommentar:
Den Internationale Valutafond (IMF) og FATF har ved evalueringen af Danmark påpeget, at der også skal være en forpligtelse til at kontrollere identiteten af den reelle ejer af virksomheden. Dette er en skærpelse i forhold til den nugældende bestemmelse, hvor der alene er et krav om identifikation af de reelle ejere. Det er således ikke tilstrækkeligt at få oplyst identiteten af den reelle ejer. Finansrådet påpeger, at dette medfører, at der skal oprettes nye registre, hvor oplysningerne om de reelle ejere samles. Det er korrekt, at der her vil blive tale om øgede byrder. Det er dog vurderingen, at de vil være af et mindre omfang, da oplysningerne om og dokumentationen herfor eventuelt kan opbevares på den enkelte kundesag.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at bemærkningerne til bestemmelsen tilpasses i henhold til høringssvar fra Finans & Leasing og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
Den foreslåede skærpelse vedrørende legitimation af de reelle ejere er en følge af anbefalingerne fra FATF og IMF. De EU-lande, der er blevet evalueret, har fået samme kritik, og det forventes, at de lande vil rette deres lovgivning ind, således at de internationale anbefalinger opfyldes.
d. Transaktioner for tredjemand, § 15
Det foreslås, at virksomheder og personer omfattet af loven altid skal fastslå, om den, der handles med, handler på egne vegne.
Finansrådet og Den danske Børsmæglerforening har fremsat ønske om, at den nugældende bestemmelse i § 15 opretholdes. Det er foreningernes opfattelse, at den nuværende bestemmelse er mere hensigtsmæssig, idet der spørges til den reelle kundes identitet i tilfælde, hvor situationen giver anledning til at spørge til kundeforholdet, i stedet for at der altid skal spørges til, om vedkommende handler på vegne af en anden person eller virksomhed.
Foreningerne anmoder endvidere om, at begreberne "fastslå" og "kontakt" præciseres. Samtidig ønsker organisationerne klarhed over, om der er dokumentationskrav for pligten til at spørge, hvem den reelle kunde er.
Advokatrådet anfører, at den foreslåede ændring er en skærpelse, som medfører at virksomhederne aktivt skal undersøge, om der foreligger et fuldmagtsforhold. Advokatrådet antager, at det vil være tilstrækkeligt, at den indberetningspligtige spørger kunden, om denne handler på baggrund af et fuldmagtsforhold.
Kommentar:
Ændringen er en følge af anbefalingerne til Danmark ved IMF/FATFs evaluering. Efter forslaget skal virksomheder og personer i hvert tilfælde fastslå, om kunden handler på vegne af en anden person eller virksomhed, og ikke, som i den nugældende lov, kun når der er formodning for, at en anden, end den de har kontakt med, er den reelle kunde.
Det vil være hensigtsmæssigt at uddybe begreberne "fastslå" og "kontakt" i lovbemærkningerne, Samtidig vil det blive præciseret, at kravet om at fastslå, om kunden handler på egne vegne gælder ved oprettelse af kundeforhold og ved lejlighedskunder.
Det vil være tilstrækkeligt at fastslå om en kunde handler på egne vegne eller på vegne af en anden person eksempelvis ved at spørge kunden. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne.
e. Grænseoverskridende korrespondentbanker, § 19, stk. 3, nr. 5
Det foreslås, at indføre en forpligtelse for korrespondentbanker til at dokumentere den aftalte ansvarsfordeling mellem instituttet og korrespondentbanken.
Den foreslåede lovtekst er: "opbevare dokumentation til fastlæggelse af ansvarsfordelingen mellem instituttet og korrespondentbanken."
Finansrådet og Den danske Børsmæglerforening har fremført ønske om en præcisering af, hvilket ansvar, der er tale om, og hvilke forpligtelser, der kan deles mellem instituttet og korrespondentbanken.
Kommentar:
IMF og FATF har ved evalueringen gjort opmærksom på, at der ved grænseoverskridende korrespondentbankforbindelser også skal opbevares dokumentation til fastlæggelse af ansvarsfordelingen mellem instituttet og korrespondentbankforbindelsen. Dette fremgår også af hvidvaskdirektivet artikel 13, stk. 3, litra d.
Baggrunden er, at når et institut modtager overførte midler via en korrespondentbank, er det ikke muligt for det modtagende institut selv at kontrollere, hvor disse midler oprindeligt kommer fra. Det skal derfor aftales med korrespondentbanke, (en bank, der udfører betalinger m.v. for et andet pengeinstitut eller realkreditinstitut) at korrespondentbanken påtager sig en forpligtelse til sikre, at legitimation m.v. er indhentet samt løbende vurdere om der er grund til mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Ifølge hvidvaskdirektivet er der ikke krav om skriftlighed. Det er tilstrækkeligt, at der en fælles forståelse af, hvordan ansvarsfordelingen er. Dette er i overensstemmelse med FATF's retningslinjer til anbefaling nr. 7. Selvom der ikke er krav om skriftlighed, vil det skulle kunne dokumenteres, at ansvarsfordelingen er fastlagt, såfremt der opstår en sag. Det er almindeligt, at der sendes skema ved oprettelse af en ny korrespondentbankforbindelse, hvor korrespondentbanken bl.a. skal svare bekræftende på, at de verificerer kundernes identitet. Det må derfor forventes, at der, bortset fra ganske særlige tilfælde, vil være indgået en skriftlig aftale mellem to korrespondentbanker.
På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt at ændre bestemmelsen til "dokumentere fastlæggelsen af ansvarsfordelingen mellem instituttet og korrespondentbanken", samt at udbygge bemærkningerne til bestemmelsen.
f. Opbevaring af billedlegitimation, § 23
Finansrådet og Den danske Børsmæglerforening har fremsat ønske om, at det af lovteksten skal fremgå, at pengeinstitutter altid er berettigede til at opbevare kopi af billedlegitimation på sagen, uden at det kommer i konflikt med persondataloven.
Kommentar:
Det fremgår af bestemmelsen i hvidvasklovens § 23, at virksomheder og personer omfattet af loven kan opbevare kopi af legitimationsdokumenter.
Bestemmelsen fraviger persondatalovens regler om opbevaring af legitimationsdokumenter. Denne fravigelse er i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet, fordi det er vurderet, at der er en væsentlig samfundsmæssig interesse i at opbevare kopi af legitimationsdokumenter, herunder billedlegitimation med henblik på at forebygge hvidvask og terrorfinansiering. Dette fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen.
Da det således udtrykkeligt fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at der er tale om en fravigelse af persondatalovens regler, vurderes der ikke at være behov for at ændre selve bestemmelsen.
g. Overgangsbestemmelse
Finansrådet og Den danske Børsmæglerforening påpeger, at der bør være en overgangsbestemmelse for reglen om legitimation af reelle ejere, således at bestemmelsen alene finder anvendelse på fremtidige kundeforhold, som det fremgår af bemærkningerne.
Kommentar:
Ifølge den gældende hvidvasklov skal der for eksisterende kundeforhold foretages legitimation pÃ¥ et passende tidspunkt. I vejledningen til hvidvaskloven fremgÃ¥r det af pkt. 107, at Finanstilsynet forventer, at de enkelte virksomheder har gennemført de nødvendige procedurer senest den 1. januar 2009. Det forventes derfor, at alle kunder pÃ¥ dette tidspunkt er legitimeret efter de nugældende regler.Â
Det vurderes hensigtsmæssigt, at de skærpede krav til legitimation af reelle ejere først træder i kraft den 1. januar 2009, således at der for de eksisterende kunder, der allerede er legitimeret, ikke stilles yderligere krav om kontrol af identiteten.
9. Ligebehandling
Det foreslås at ændre en række bestemmelser i lov om ligebehandling af mænd og kvinder indenfor de erhvervstilknyttede sikringsordninger, til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/54/EF af 5. juli 2006.
a. Ordvalg i definitionerne afviger direktivet
Dansk Arbejdsgiverforening påpeger, at der i de foreslåede bestemmelser til § 3 a, stk. 3 og 4, er anvendt andre ord end i den danske udgave af direktivet. En sådan omskrivning fører til retsusikkerhed med risiko for, at fortolkning af direktivet og af gennemførelseslovgivningen giver forskellige resultater.
Kommentar:
Der er ikke med forslaget tilsigtet usikkerhed med hensyn til retstilstanden, men skelet til den implementering af direktivet, der allerede er sket i Danmark i andre ligebehandlingssammenhænge.
Forslaget til definition af indirekte forskelsbehandling i § 3 a, stk. 3, er hovedsageligt en videreførelse af den gældende definition i lovens § 7 a, som foreslås ophævet. Definitionen af chikane i stk. 4 er derimod ny i loven.
Af direktivets artikel 27, stk. 2, fremgår, at gennemførelsen af direktivet under ingen omstændigheder er tilstrækkelig grund til at nedsætte niveauet for arbejdstagerbeskyttelsen på området dækket af direktivet.
Det kan ikke udelukkes, at der ved de to allerede gældende afvigelser i stk. 3 kan ligge et højere niveau for arbejdstagerbeskyttelsen, end den der følger af direktivet. Det drejer sig om "stille personer af det ene køn ringere", hvor direktivets formulering er "stille det ene køn særlig ufordelagtigt", samt ordet "kriterium" i stedet for direktivets "betingelse", som står mellem ordene "bestemmelse" og " praksis".
Det er vurderingen, at en tekstnær implementering af direktivet vil være i strid med direktivets artikel 27, stk. 2, som bestemmer, at gennemførelse af direktivet under ingen omstændigheder må medføre en sænkning af niveauet for arbejdstagerbeskyttelsen.
b. Kompetence til at tilkende godtgørelser
Velfærdsministeriets Ligestillingsafdeling påpeger, at bemærkningerne til den foreslåede § 11 alene anfører, at domstolene kan tilkende en godtgørelse for overtrædelse af loven. Ligestillingsnævnet kan efter lov om ligestilling af kvinder og mænd på lige fod med domstolene tilkende en godtgørelse for overtrædelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede ordninger.
Kommentar:
Bemærkningerne til bestemmelsen vil blive præciseret på dette punkt.
10. Fåmandsforeningers ændring af status til professionelle foreninger
Det foreslås at ændre § 7 i lov nr. 397 af 30. april 2007 om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. (Professionelle foreninger). Formålet er at lette de administrative byrder for fåmandsforeninger i forbindelse med deres omdannelse til professionelle foreninger og registrering som sådan i Finanstilsynet. Det gøres ved at indføre en enklere procedure for en fåmandsforening, når den ønsker at ændre status til en professionel forening.
a. Generelt
Skatteministeriet, som har været inddraget i forberedelse af denne del af forslaget, har medsendt udkast til ændrede bemærkninger og anmodet Finanstilsynet om at medtage disse i stedet for det i forslaget anførte, idet disse bemærkninger bedre besvarer de spørgsmål, som InvesteringsForeningsRådet har stillet. Skatteministeriet har samarbejdet med investeringsforeningerne om nogle af afsnittene i de nye bemærkninger.
Kommentar:
Lovforslaget er en byrdelettelse for fåmandsforeninger, der ønsker at ændre status. Det gælder også den skattemæssige regulering.
Bemærkningerne til bestemmelsen vil blive ændret, således at de er i overensstemmelse med Skatteministeriets høringssvar.
b. Registrering af professionelle foreninger efter § 110 l i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger
Skatteministeriet anfører, at SKAT, i et notat, peger på, at det er nødvendigt at ændre § 110 l i lov nr. 397 af 30. april 2007. Registrering efter § 110 l vil give problemer i udbytteadministrationen i den finansielle sektor og i SKAT's virksomhedsregistrering. Endvidere er der tvivl om, hvorvidt denne type forening vil være omfattet af indberetningspligt om udlodning/beholdning og salg efter skattekontrollovens § 10 A og 10 B. På det foreliggende er Skatteministeriet enig i, at SKAT har problemer med § 110 l i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. om professionelle foreningers registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og foreslår bestemmelsen ændret.
Kommentar:
Forholdet omkring § 110 l vedrører ikke det foreliggende lovforslag. Finanstilsynet vil i samarbejde med Skatteministeriet, SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undersøge, om forholdet omkring § 110 l kan løses administrativt. Hvis ikke må man overveje en lovændring på et senere tidspunkt.
c. Ændring af status for afdelinger i en fåmandsforening til afdelinger i en professionel forening
InvesteringsForeningsRådet har anført, at som lovforslaget foreligger nu, vedrører overgangsreglen kun en hel fåmandsforenings ønske om at omdanne sig til en professionel forening. Forslaget tager ikke højde for, at medlemmerne ikke nødvendigvis opfylder kriterierne for at blive klassificeret som professionelle investorer, eller at en afdelings formue ikke lever op til det højere kapitalkrav på 25 mio. kr. Rådet har endvidere anført, at det som reglerne foreligger, alene vil være muligt at overflytte en afdeling fra en fåmandsforening til en professionel forening på en mere indirekte måde. Det kan foregå ved, at den professionelle forening først oprettes, hvorefter denne investerer i tilsvarende aktiver som fåmandsforeningens afdeling, hvorefter afdelingen i fåmandsforeningen nedlægges. En sådan procedure er noget mere byrdefuld for foreningerne, både tidsmæssigt og administrativt og kan være forbundet med store skattemæssige konsekvenser for visse investorer. Det er rådets ønske, at overgangsreglerne både skaber adgang til omdannelse på afdelingsniveau og på foreningsniveau. Omdannelse på afdelingsniveau kunne ske ved simpel overførelse af de ønskede fåmandsforeningsafdelinger til en samtidigt etableret professionel forening. For andre typer foreninger er der i kraft af § 78, stk. 5, i investeringsforeningsloven skabt adgang til overflytning fra en forening til en anden, f.eks. fra en placeringsforening til en investeringsforening.
Kommentar:
Der er ikke i reguleringen af fåmandsforeninger og professionelle foreninger en direkte hjemmel til at overflytte afdelinger i en fåmandsforening til en anden fåmandsforening eller til en professionel forening. Imidlertid kan en afdeling i en fåmandsforening efter Finanstilsynets praksis overflyttes til en anden fåmandsforening. Denne praksis er dannet ud fra principperne i § 78, stk. 5, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. om overflytning af afdelinger, da § 78, stk. 5, kun omfatter investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger.
11. Ændring af lånegrænsen for ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål
Det foreslås at ændre lånegrænsen for de omhandlede ejendomme fra 80 pct. til 60 pct. Baggrunden for ændringen er, at den gældende lånegrænse i SDO-loven ikke svarer til de lånegrænser, som er fastsat i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (kreditinstitutdirektivet), som delvist blev gennemført med SDO-loven. Det er derfor nødvendigt at ændre lånegrænsen for ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål fra 80 pct. til 60 pct.
a. Lånegrænsen
Realkreditrådet lægger vægt på, at lovforslaget som følge af ændringen af lånegrænsen for ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål bliver suppleret med en generel mulighed for at forhøje lånegrænsen til 70 pct. mod supplerende sikkerhed svarende til den gældende regel i lov om realkreditlån og realkreditobligationer. Forhøjelsen skal både omfatte udlån til disse ejendomme samt udlån til kollektive energiforsyningsanlæg. Dette begrundes med, at der bør gælde ensartede regler for alle ejendomskategorier med en lånegrænse på 60 pct. bortset fra boligejendomme.
Realkreditrådet lægger endvidere vægt på, at lovforslaget bliver suppleret med overgangsregler til en hensigtsmæssig håndtering af den reducerede lånegrænse for udlån til ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål og foreslår, at dette kan ske ved, at det fremgår af loven, at et institut først skal stille supplerende sikkerhed, hvis værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer ikke overholder de lånegrænser, som var gældende på det tidspunkt, hvor lånet blev ydet. Rådet anfører samtidig, at det går ud fra, at lånetilbud til disse ejendomme afgivet under det nuværende regelsæt kan udbetales efter 1. juli 2008. Rådet spørger endelig, hvordan institutterne skal forholde sig ved senere konvertering af lån til disse ejendomme finansieret af realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer (SDO'er) eller særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO'er).
Kommentar:
Ændring af lånegrænsen for ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål skyldes, at den nuværende udformning af lånegrænsen vurderes ikke til at svare til de krav, som stilles i kreditinstitutdirektivet. Direktivet skelner mellem erhvervsejendomme, der kan belånes med op til 60 pct. og ejendomme til beboelse, der kan belånes med op til 80 pct. Under det gamle realkreditsystem var det muligt at belåne ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål med op til 80 pct. på baggrund af udstedelse af realkreditobligationer. Dette er fortsat muligt.
Under udarbejdelsen af lov nr. 577 af 6. juni 2007 (SDO-loven), der gav mulighed for at finansiere ejendomme ved udstedelse af SDO'er eller SDRO'er, blev disse ejendomme omfattet af samme lånegrænse, som den der hidtil havde været gældende under det gamle realkreditsystem, og der blev ikke taget højde for, at disse ejendomme ikke er rene beboelsesejendomme. Ejendommene skal derfor i stedet være omfattet af lånegrænsen på 60 pct.
Muligheden for at gå op til 70 pct. er en særregel i kreditinstitutdirektivet, hvorefter der kan tilbydes 70 pct. belåning for "60 pct.-ejendomme" mod supplerende sikkerhed for den yderste del. Denne særregel er i Danmark gennemført for kontor- og forretningsejendomme, landbrugsejendomme samt industri- og håndværksejendomme.
Denne regel vil, som foreslået af Realkreditrådet, blive udvidet til også at omfatte udlån til ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål samt udlån til kollektive energiforsyningsanlæg.
Det bemærkes til denne udvidelse, at særreglen efter direktivet alene gælder i nybelåningssituationen. Idet der for SDO'er og SDRO'er er et krav om løbende overholdelse af lånegrænserne, kan institutternes udnyttelse af særreglen medføre, at der eksempelvis ved prisfald på ejendomme belånt maksimalt skal stilles meget ekstra sikkerhed ved selv mindre prisfald.
Som foreslÃ¥et af RealkreditrÃ¥det vil det være nødvendigt at supplere lovforÂslaget med overgangsregler, der tager højde for, at lÃ¥negrænsen for ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formÃ¥l ændres fra 80 pct. til 60 pct.
I den forbindelse bemærkes det, at lån, som er aftalt før lovens ikrafttræden den 1. juli 2008, kan udbetales efter den 1. juli 2008. Ved senere konvertering eller omlægning af lån ydet til ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål vil instituttet dog skulle stille supplerende sikkerhed for den del af lånet, der eventuelt overskrider lånegrænserne.
b. Realkreditrådets forslag til yderligere ændringer i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
Realkreditrådet forslår i sit høringssvar en række yderligere ændringer af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Rådet foreslår at fravige kravet om, at samtlige adkomsthavere skal være debitorer for lån finansieret med særligt dækkede obligationer.
Herudover ønsker Realkreditrådet, at muligheden for afdragsfrihed udover 10 år udvides til også at omfatte fritidshuse.
Kommentar:
Kravet om, at samtlige adkomsthavere (ejere af ejendommen) skal være debitorer, har ikke noget selvstændigt indhold i forhold til kravet om, at lån kan ydes på grundlag af fast ejendom, der ejes af låntager. Når det er fastsat, at kravet om, at låntager skal være ejer af den fast ejendom, kan fraviges, kan dette krav naturligvis også fraviges, hvis der er flere ejere. Den foreslåede ændring vurderes derfor ikke nødvendig.
Det vurderes endvidere ikke at være hensigtsmæssigt at udvide muligheden for afdragsfrihed ud over 10 år til også at omfatte fritidshuse. Muligheden for afdragsfrihed ud over 10 år blev indført med lov nr. 577 af 6. juni 2007 (SDO-loven). Ved denne lov blev det muligt at fravige den fra realkreditten kendte model med 30-årige lån med op til 10 års afdragsfrihed og en lånegrænse på 80 pct., da der for ejendomme til beboelse blev givet mulighed for at yde lån med en længere løbetid og længere afdragsfrihed. Dette blev dog i loven modsvaret af en lavere lånegrænse. Lånegrænsen blev fastsat til 70 pct. og vil stige til 75 pct. den 1. juli 2009. Spørgsmålet vil blive taget op i forbindelse med den planlagte 2 års - evaluering af SDO-lovgivningen.
12. Værdipapirhandlertilladelse ved formidling
Det foreslås at ophæve kravet om, at ren formidling af kontakt mellem kunder og andre værdipapirhandlere kræver tilladelse som værdipapirhandler. Der er tale om et forslag, der har til hensigt at lette de administrative byrder for de mindre pengeinstitutter.
Finansrådet og Den danske Børsmæglerforening bifalder forslaget men bemærker dog at compliancefunktionen kun skal påse den del af organisationen, der vedrører værdipapiraktiviteten, og ikke som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovudkastet, påse lovgivningen som sådan.
Dansk Aktionærforening har anført, at det af bemærkningerne til lovforslaget bør fremgå klart, om der sker ændringer i forbrugerbeskyttelsen for den enkelte kunde, når kravet om, at et pengeinstitut, der kun formidler kontakt mellem en kunde og en værdipapirhandler, skal være værdipapirhandler, afskaffes.
Kommentar:
Der sker ikke ændringer i forbrugerbeskyttelsen, idet det institut, hvortil kunden henvises, skal iagttage alle regler om forbrugerbeskyttelse overfor den pågældende kunde. Kunden skal således behandles efter de samme regler som kunder, der henvender sig direkte.
Bemærkningerne vil blive tilpasset de indkomne høringssvar.
13. Ændring af revisors pligter i forbindelse med ledelsesberetningen
Det foreslås, at pligten til at lade ledelsesberetningen revidere ophæves og erstattes af et krav om, at revisor skal afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Forslaget lægger sig op ad direktivernes minimumskrav og svarer helt til et tilsvarende forslag til ændring af årsregnskabsloven, som også planlægges fremsat i marts 2008.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) foreslår, at der i lovforslaget gives en mere uddybende forklaring på de forskelle, fordele og ulemper, der er – set fra en regnskabsbrugers synsvinkel – ved et krav om revision henholdsvis krav om gennemgang af ledelsesberetningen. FSR anfører, at det er vigtigt nærmere at få afklaret indhold og form af revisors udtalelse om ledelsesberetningen samt karakteren af det arbejde, som revisor skal foretage med henblik herpå.
Høringssvaret fra FSR er helt i overensstemmelse med foreningens høringssvar vedrørende det tilsvarende forslag til ændring af årsregnskabsloven.
Kommentar:
Revisors udtalelse om ledelsesberetningen reguleres ikke specifikt i lovforslaget, da dette henhører under revisorloven og den tilhørende erklæringsbekendtgørelse. Det vil dog i bemærkningerne blive præciseret, at der vil blive set nærmere på revisors udtalelse og omfanget af dennes arbejde i forbindelse med udarbejdelse af den nye erklæringsbekendtgørelse, der skal udstedes i medfør af den nye revisorlov. I den forbindelse vil Revisorkommissionen og Regnskabsrådet blive inddraget i arbejdet.
Endvidere vil bemærkningerne blive præciseret for så vidt angår forslagets fordele og ulemper for regnskabsbrugerne.