ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

 

14. maj 2008

 

Besvarelse af spørgsmål 22 (L 120) stillet af Folketingets Erhvervs­udvalg den 24. april 2008.   

 

 

Spørgsmål 22:

”Ministeren bedes oplyse, hvordan den sparede efteruddannelsesudgift retfærdiggør de tab, erhvervslivets mindre virksomheder og revisors øvrige kunder kan blive påført, hvis de bliver rådgivet af en godkendt revisor, der ikke er tilstrækkeligt efteruddannet; der ikke har den seneste viden om skattereglerne, om erhvervslovgivningen osv.?”

 

Svar:

Som nævnt i min besvarelse af bl.a. spørgsmål 18, er jeg ikke enig i, at muligheden for at kunne differentiere efteruddannelsen vil betyde, at nogle revisorer ikke bliver tilstrækkeligt efteruddannet. At efteruddannelsen kan differentieres giver mulighed for, at den enkelte revisor kan tilpasse og fokusere sin efteruddannelse efter den type opgaver, som revisor beskæftiger sig med.

 

Revisorkommissionen vil blive inddraget i arbejdet med udformning af efteruddannelseskravene. Jeg er helt tryg ved, at de vil være i stand til at fastlægge de krav, der skal stilles, så kvaliteten af revisors arbejde ikke bare fastholdes, men også forøges.

 

Jeg mener derfor, at det er ubegrundet at tro, at en lovfæstelse af kravet om efteruddannelse skulle svække revisorerne og dermed kunne medføre tab for erhvervslivets mindre virksomheder. Tværtimod mener jeg, at en fokusering af den obligatoriske efteruddannelse betyder et løft for den gruppe revisorer, der har disse virksomheder som kunder.

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk