ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN     14. maj 2008

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K   Tlf.  33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 [email protected] www.oem.dk

 

Besvarelse af spørgsmål 9 (L 120) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 24. april 2008.

 

 

Spørgsmål 9:

”Finder ministeren ikke, at adgang for udenlandske myndigheder til revisionsvirksomhedens fortrolige materiale, der kan indeholde følsomme oplysninger om kundernes forretningshemmeligheder, bør forudsætte, at en

dommer tager stilling til relevansen af en sådan adgang, dvs. at adgang kun sker med retskendelse?”

 

Svar:

Det er et krav, at undersøgelser, der iværksættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen iagttager retssikkerhedslovens bestemmelser.

 

Formålet med undersøgelser er at sikre en høj kvalitet i revisors arbejde. Det er således vigtigt at fastslå, at det altså er revisor, der er genstand for undersøgelsen og ikke dennes klient. Det vil derfor være oplysninger af betydning for kvaliteten af revisors arbejde og ikke klientens forretningshemmeligheder, som kontrollen vil rette sig mod.

 

En undersøgelse iværksættes, hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at der er risiko for, at en revisor eller revisionsvirksomhed har overtrådt eller vil overtræde revisorlovgivningen i forbindelse med en konkret erklæringsopgave, f.eks. revisionen af og revisionspåtegningen på et selskabs års- eller koncernregnskab.

 

De personer, der via en undersøgelse får viden om fortrolige oplysninger, er underlagt ansvar efter straffelovens regler herom. Der er tale om en skærpet tavshedspligt, og der kan ikke gives aktindsigt i disse sager efter offentlighedsloven.

 

Lovforslaget giver udenlandske myndigheder adgang til at kunne ledsage Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med en undersøgelse, hvilket er et krav efter det nye 8. direktiv om lovpligtig revision.

 

Bestemmelsen betyder således, at udenlandske myndigheder ikke på egen hånd kan iværksætte undersøgelser i danske revisionsvirksomheder, men altid skal gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som træffer den endelige afgørelse. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det bl.a., at personalet fra de udenlandske myndigheder alene kan deltage som observatører og ikke i den forbindelse kan foretage myndighedsudøvelse.

 

8. direktiv regulerer samarbejdet med kompetente myndigheder i såvel medlemslande som tredjelande. Såvel direktiv som lovforslag indeholder derfor en række skrappe betingelser, der skal være opfyldt, for at dokumenter og oplysninger kan videregives til disse myndigheder.

 

Det er således et krav, at udenlandske tilsynsmyndigheder, der i overensstemmelse med reglerne herom kommer i besiddelse af oplysninger om en dansk revisionsvirksomhed, kun kan benytte disse oplysninger til varetagelse af deres funktion inden for offentligt tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder, herunder kvalitetskontrol og i forbindelse med en undersøgelse.

 

Rammerne for samarbejdet inden for EU/EØS følger det af 8. direktivs artikel 36, hvorefter medlemslandenes tilsynsmyndigheder skal yde bistand til andre landes tilsynsmyndigheder. Direktivet anfører videre, at alle, der arbejder eller har arbejdet for tilsynsmyndigheder, er underlagt regler om tavshedspligt. Denne tavshedspligt må imidlertid ikke være til hinder for, at der udveksles fortrolige oplysninger, jf. artikel 36, stk. 3.

 

Tilsynsmyndigheder i EU er underlagt regler, der gennemfører Databeskyttelsesdirektivet, som i Danmark er implementeret i persondataloven.

 

For så vidt angår udveksling af oplysninger til tilsynsmyndigheder i 3.-lande bygger samarbejdet på samarbejdsaftaler, der bl.a. forudsætter gensidighed.

 

Blandt de betingelser, der i øvrigt opstilles, for at udveksling af oplysninger kan ske til tilsynsmyndigheder i 3. lande, kan nævnes:

·          Oplysningerne skal vedrøre revision af virksomheder, der har udstedt værdipapirer i det pÃ¥gældende land. Som eksempel kan nævnes en dansk virksomhed, der er børsnoteret i det pÃ¥gældende land.

·          Der skal være indgÃ¥et en samarbejdsaftale med det pÃ¥gældende land, der bygger pÃ¥ gensidighed. IndgÃ¥else af aftaler med 3. lande vil iværksættes, nÃ¥r loven er vedtaget. Et af de mest relevante lande vil være USA og eventuelt Japan.

·          FormÃ¥let med den kompetente myndigheds anmodning skal kunne retfærdiggøres og begrundes. Vurderingen heraf foretages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

·          Modtagerne af oplysningerne skal være underlagt mindst samme skærpede tavshedspligt som de danske myndigheder.

·          Persondatalovens regler om videregivelse af oplysninger skal overholdes.

 

Uanset om der er tale om samarbejde med tilsynsmyndigheder inden for EU/EØS eller i 3. lande, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde vurdere, om betingelserne er opfyldt.

 

Der er således i lovforslaget opstillet meget strenge bestemmelser og betingelser for samarbejde med udenlandske myndigheder, så misbrug af fortrolige oplysninger kan forhindres.

 

Jeg mener derfor, at lovforslagets strenge bestemmelser om tavshedspligt, samarbejde med andre myndigheder og krav om overholdelse af retssikkerhedsloven giver alle implicerede parter den nødvendige retssikkerhed. Et krav om en dommerkendelse vil ikke give en bedre retssikkerhed for de involverede parter.