liwi/olpr – 17.3.2008

Kontakt: Lisbeth Wilster - [email protected] - Tlf: 33 36 88 00

 

Høring om forslag til Lov om ændring af udlændingeloven. (Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft)

 

FTF stiller sig principielt positiv overfor åbning for udenlandsk arbejdskraft på reelle mangelområder, så længe det sikres, at:

·         fagbevægelsen fÃ¥r adgang til oplysninger om udlændinges løn- og arbejdsvilkÃ¥r

·         de gældende overenskomster overholdes, herunder at det sikres at udlændinge indplaceres lønmæssigt pÃ¥ linie med danske medarbejdere med tilsvarende uddannelse og erfaring – og at der skrides ind, nÃ¥r dette ikke overholdes

·         lønnen for udlændinge i Danmark, pÃ¥ omrÃ¥der der ikke er dækket af overenskomst, svarer til den eksisterende markedsløn for danske medarbejdere med tilsvarende uddannelse og erfaring

·         det forlods sikres, at der ikke er danske ledige, som kan opkvalificeres til at varetage jobbet

---

FTF har den 13. marts modtaget Lov om ændring af udlændingeloven i høring med svarfrist den 17. marts 2008 kl. 12.

 

Generelle bemærkninger:

Ændring af udlændingeloven er tænkt som en smidiggørelse af virksomhedernes mulighed for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft indenfor mangelområder.

 

FTF finder det positivt, at der kan rekrutteres arbejdskraft indenfor områder, hvor der er kendt mangel på kvalificeret arbejdskraft, som ikke kan dækkes ved indenlandsk rekruttering eller målrettet opkvalificering af arbejdskraftreserven. Men FTF skal samtidig fastholde, at det er en nødvendig forudsætning, at arbejdsmarkedets parter er involveret i såvel ændringer i jobkortordningen, herunder fastlæggelse af beløbsgrænsen, som i kontrol af at ansættelserne reelt sker på sædvanlige løn og ansættelsesvilkår, og at manglen på kvalificeret arbejdskraft ikke kan tilgodeses på anden vis.

 

FTF skal fortsat påpege, at arbejdsmarkedsbalancemodellen endnu ikke er så udviklet, at den giver det korrekte billede af mangel på arbejdskraft indenfor konkrete stillingskategorier. Balancemodellen baserer sig stort set udelukkende på arbejdsgivernes udmelding om mangel på arbejdskraft, helt uden krav om dokumentation i form af stillingsopslag. Den enkelte arbejdsgivers indmeldinger kan således farves betragteligt af om de tror det er muligt at rekruttere billigere udenlandsk arbejdskraft. Der er ligeledes ikke noget krav om at arbejdsgiveren har henvendt sig til de lokale Jobcentre for at efterspørge den ønskede arbejdskraft, inden der skrides til rekruttering fra tredje verdens lande. Det er derfor væsentligt, at fastholde og udvide høring af de relevante faglige organisationer i forbindelse med at der rekrutteres arbejdskraft fra tredje verdens lande. En sådan høring, som både vil sikre at der ikke er ledige dansk arbejdskraft med de ønskede kvalifikationer, og at udenlandsk arbejdskraft ansættes på sædvanlige løn og arbejdsvilkår, kan gennemføres hurtigt og smidigt. Fagbevægelsen er vant til at skulle afgive høringssvar indenfor endog særdeles korte frister, og Integrationsministeriet har ingen skrupler i forhold til at sende noget i høring med få dages frist, hvilket nærværende høring er klart udtryk for. En manglende høring af relevante faglige organisationer kan således ikke forklares med uhensigtsmæssig forlængelse af sagsgangen.

 

Bemærkninger til de konkrete dele af Lovforslaget

§ 9a

FTF finder det er undergravende i forhold til det danske system, at Integrationsministeren frit kan fastlægge beløbsgrænsen uden forudgående aftale med parterne.

Stk. 2 punkt 3 bør derfor affattes således:

Der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et af parterne og Integrationsministeren fastlagt beløb. Dog skal gældende overenskomster eller eksisterende markedsløn altid overholdes.

 

 

§ 44a stk. 10 udvides med følgende punkter:

11. løn og ansættelsesforhold

12. stillingsbetegnelse med beskrivelse af jobindhold.

 

§ 44a får desuden et stk. 11, som affattes således:

En arbejdsgiver, der ansætter udenlandsk arbejdskraft, har ubetinget pligt til at oplyse fagbevægelsen om løn- og ansættelsesforhold for ansatte udlændinge

 

Desuden bør det sikres, at arbejdsgivere, som forsøger at ansætte udlændinge på ringere vilkår end de gældende danske sanktioneres. Det kan eventuelt ske ved at arbejdsgiveren i en periode nægtes muligheden for at ansætte arbejdskraft fra tredje verdens lande.

 

 

Bemærkningerne side 8, 1.3 næstsidste afsnit.

Det foreslås, at sætningen udformes således:

Udlændingeservice får PLIGT til at sikre, at løn- og ansættelsesvilkår er ”sædvanlige,” uanset om det er et overenskomstdækket område eller ej.