J.nr. BLS-305-00001

 

Den

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 ad L 133 – forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 21. april 2008

 

Spørgsmål 2

Vil ministeren – som teknisk bistand – udarbejde et ændringsforslag, der betyder, at ”bør” ændres til ”skal” i lovforslagets § 3, stk. nr. 5) og 6), hvilket medfører, at der ikke kan fastsættes jagttid på truede eller sjældne arter?

 

Svar

Der svares under den forudsætning, at der i spørgsmålet henvises til § 3, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, der med L 133 bliver til § 3, stk. 2, nr. 5 og 6.

 

Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne rummer krav om, at der ikke må indføres jagttid på en lang række truede og sjældne arter. Direktiverne rummer ikke herudover krav om et generelt forbud mod jagttid på truede eller sjældne arter.

 

Når der i Danmark fastsættes jagttid på de arter, der efter direktiverne må jages, tages der naturligvis hensyn til arternes bevaringsstatus, jf. lovens formål.

 

Jeg skal derfor for god ordens skyld bemærke, at jeg ikke kan støtte følgende ændringsforslag:

 

Ӯndringsforslag til L 133

Til § 2

Af ……..(), tiltrådt af….()

 

1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

”01). I § 3, stk. 2, nr. 2 og 3, der bliver til nr. 5 og 6 ændres ”bør” til: ”skal”.

[Ingen mulighed for jagttid på truede eller sjældne arter]”

 

Bemærkninger

Til nr. 1

Forslaget medfører, at der ikke kan fastsættes jagttid på truede eller sjældne arter.