Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

30. april 2008

 

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 17 (L 137), lov om ændring af lov om litteratur (Fribyordning), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 28. april 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 


Spørgsmål nr. 17

( L 137),  lov om ændring af lov om litteratur (Fribyordning)

Skrivelse af 28. april 2008

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

 

Hvis en friby ikke kan klare den økonomiske opgave med at underholde den forfulgte forfatter, hvem træder så til og betaler de økonomiske forpligtelser?”

 

Svar:

Det er en forudsætning i lovforslaget, at de danske kommuner, der beslutter sig for at blive fribyer, naturligvis vil leve op til deres ansvar og honorere de økonomiske forpligtelser, der følger af et sådant engagement. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, afsnit 5, forventes den enkelte kommunes årlige udgift pr. forfatter at være omkring 500.000 kr. Et beløb i denne størrelsesorden må det formodes, at danske kommuner, der frivilligt beslutter sig for at blive fribyer, vil kunne finde på budgettet ved en prioritering af ressourcerne.