Notat om høring over

 

Forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

(Fleksibel deltagerbetaling, betaling for sen kursusafmelding og udeblivelse og tillægspris for uopfyldte hold) 

 

Generelt

Lovforslaget er sendt i høring til 41 organisationer, råd m.v. med frist den 7. april 2008.

 

Der henvises til den vedlagte høringsliste.

 

Undervisningsministeriet har modtaget 17 svar.

 

I syv af svarene har man ikke eller stort set ikke bemærkninger til forslaget, eller man har tilsluttet sig forslaget. Det drejer sig om svarene fra Dansk Metal, Dansk Evalueringsinstitut, Danske Universiteter, Finansrådet, Dansk Byggeri, Ledernes Hovedorganisation og Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der henviser til organisationernes svar. 

 

Syv af høringssvarene indeholder kommentarer, forslag og bemærkninger til det, som lovforslaget omhandler. Det er svarene fra DA, LO, KL, DI, Håndværksrådet, Danske Erhvervsskoler (DE) og SOSU Lederforeningen.

 

I tre af høringssvarene har kommentarerne karakter af ønsker, som falder udenfor den udmøntning af trepartsaftalen, som er formålet med lovforslaget. Det Centrale Handicapråd, Dansk Blindesamfund og Danske Handicaporganisationer har således ønsket en forbedring af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats med specialpædagogisk støtte og kompensation, således at voksne mennesker med handicap kan tage uddannelser og få tildelt hjælpemidler hertil.

 

De indkomne høringssvar og ministeriets bemærkninger hertil

 

A. § 8 a-tillæg for fleksibel tilrettelæggelse.

LO anfører i sit høringssvar, at fastsættelse af betaling for fleksibel tilrettelæggelse efter trepartsaftalen skal være en aftale mellem skolen og institutionen. LO anfører videre, at tillægspris aldrig må blive en betingelse for kursusafvikling, samt at tillægsprisen skal være betaling for ekstraordinære omkostninger. LO er bekymret for, om forslaget kan medføre at virksomhedsforlagt undervisning automatisk indgår under særlig tilrettelæggelse.

 

KL anfører i sit høringssvar, at udgifter til fleksible tilrettelæggelsesformer hidtil har været indeholdt i taxametrene.

 

Håndværksrådet finder det vigtigt, at institutionerne fortsat skal tilrettelægge kursusudbud på normale betalingsvilkår.

 

DE finder det vanskeligt på forhånd at definere og specificere, hvad et eventuelt tillæg dækker.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger: Lovforslaget er ikke til hinder for, at skolen, inden den fastsætter vilkårene for et særligt tilrettelagt kursus og annoncerer det, bliver enig med en (eller flere) virksomheder om den særlige tilrettelæggelse og tillægsprisen herfor. Det er imidlertid en væsentlig forudsætning for at kunne opretholde AMU som et åbent, offentligt uddannelsestilbud med statslig finansiering, at det er de udbudsgodkendte skoler, der har kompetencen til at fastsætte vilkårene for tilrettelæggelsen af de enkelte kurser og inden for lovens rammer betalingen for deltagelse i kurserne, samt at kurserne skal udbydes offentligt og være åbne for deltagelse.

 

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at skolernes hovedaktivitet på AMU-området fortsat skal være kurser på almindelige vilkår. Det er ikke korrekt som anført af KL, at ekstraordinære ydelser og omkostninger hidtil har været indeholdt i de statslige tilskud. Virksomhedsforlagt undervisning kan ske på de sædvanlige vilkår, og den enkelte virksomhed vil have mulighed for at stille dette som en betingelse.

 

B. Betaling for udeblivelse

 

LO anfører, at beslutning om afmeldegebyr bør fremgå af skolens hjemmeside og markedsføringsmateriale.

 

DE anfører, at afmeldegebyr også bør omfatte andre end arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende. DE anfører i øvrigt, at gebyrerne vil medføre en meget stor belastning af de administrative ressourcer, som ikke er indeholdt i taxametrene, samt at muligheden for, at arbejdsgiveren kan erstatte én deltager med en anden eller ikke skal betale for udeblivelse, hvis der i forvejen betales for et rentabelt hold, vil være alt for ressourcekrævende. Endelig anfører DE under samme punkt, at det ikke er rimeligt, at uddannelsesinstitutionen skal betale den fulde udgift ved udeblivelse på grund af sygdom.

 

SOSU Lederforeningen ønsker betaling for udeblivelse for hele uddannelsen, ikke alene første dag.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger: Ministeriet er enigt med det, som LO anfører, hvortil kommer, at et krav om betaling ved udeblivelse vil skulle fremgå af skolens tilmeldningsmateriale, således at det sikres, at kursister og virksomheder også er bekendt med dette vilkår, når de tilmelder sig kurserne.

 

Lovforslaget har alene til formål at udmønte de dele af trepartsaftalen, som lovforslaget omhandler. Der er ikke grundlag i trepartsaftalen for at foreslå en videre adgang til at kræve udeblivelsesbetaling end den, der er foreslået i lovforslaget. Ordningen for opkrævning af betaling for udeblivelse vil efter forslaget være frivillig for den enkelte institution. Hvis en institutionen finder den administrative arbejdsbelastning hermed for stor, kan den derfor undlade at benytte den.

 

Til SOSU-Lederforeningens ønske kan oplyses, at der ved udeblivelse senere end første kursusdag udbetales taxametertilskud.

 

C. Tillægspris for gennemførelse af rentable hold

 

DA og DI anfører et ønske om, at der sker en overvågning af tillægsprisen for tompladser, og DI begrunder dette med et ønske om, at det fastsættes, at skolerne ikke må få overskud på de konkrete aktiviteter.

 

LO ønsker, at det i bemærkningerne nævnes, hvilke konsekvenser det har for skolerne, hvis der kort før kursusstart frameldes deltagere fra en virksomhed, med hvilken der ikke er aftalt tillægspris. DI nævner, at en sådan situation ikke er beskrevet i forslaget, og konsekvenserne derfor er uklare.

 

DE anfører, at fristen for at indgå aftale om tillæg for uopfyldte hold på fem dage før kursus er for kort.

Håndværksrådet anfører, at især større virksomheder vil have gavn af lovforslaget, idet de kan afsætte de fornødne ressourcer til at sikre, at planlagt undervisning gennemføres med rentable hold. Håndværksrådet foreslår derfor, at der etableres en forsøgsordning, hvorefter små og mellemstore virksomheder kan få støtte til at sikre, at planlagt undervisning gennemføres.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger: Ministeriet er enigt i behovet for at overvåge skolernes anvendelse af de nye muligheder, som lovforslaget giver. Dette vil ministeriet gøre som et led i ministeriets løbende tilsyn med skolerne.

 

Konsekvensen for en skole, der kort før starten på et kursus modtager afbud fra tilmeldte deltagere fra en virksomhed, med hvilken der ikke er aftalt en tillægspris efter denne bestemmelse, er, at skolen ikke kan opkræve betaling for de således opståede tomme pladser. Skolen kan i så fald træffe beslutning om at gennemføre kurset alligevel med de færre deltagere eller aflyse kurset, hvis virksomheden ikke vil indgå en aftale om betaling for de såkaldte tomme pladser på holdet. Hertil kommer, at skolen vil kunne opkræve udeblivelsesbetaling, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

 

Den foreslåede fem dages frist er begrundet i det centrale hensyn til at sikre, at AMU kan opretholdes som et åbent, offentligt uddannelsestilbud med statslig finansiering. Fristen skal modvirke, at der indgås aftaler med virksomheder, der har til hensigt, at kurserne lukkes for andre end den enkelte virksomheds medarbejdere.

 

Til det forslag, som er anført af Håndværksrådet, kan oplyses, at dette ligger uden for den udmøntning af trepartsaftalen, som er formålet med lovforslaget, og at der derfor ikke er afsat midler til en sådan støtteordning.