Betænkning afgivet af Socialudvalget den 0. maj 2008

1. udkast

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v.

(Forældres udførelse af hjælp til børn i hjemmet m.m., tolkning ved sociale aktiviteter, udvidede beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn, borgerstyret personlig assistance, styrket indsats overfor kvinder og børn på krisecentre m.v.)

[af Karen Jespersen (velfærdsministeren)]

 

1. Ændringsforslag

Velfærdsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2008 og var til 1. behandling den 17. april 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og velfærdsministeren sendte den 5. marts 2008 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 164. Den 10. april 2008 sendte velfærdsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

RYK - rygmarvsskadede i Danmark

Danske Døves Landsforbund

Hjernebarnet, Landsforeningen for forældre der hjemmetræner deres hjerneskadede børn

Mette Bang Jeppesen, Vejen

Repræsentanter for Dansk Pædiatrisk Selskabs Neurologiudvalg m.fl.

Deputationer

Endvidere har RYK - rygmarvsskadede i Danmark mundtligt overfor udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 87 spørgsmål til velfærdsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har svaret 74 spørgsmål

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforlag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   velfærdsministeren, tiltrådt af <>t:

Til § 1

   1) I det under nr. 9 foreslåede § 95, stk. 4 og 5, udgår 2. pkt. og i stedet indsættes:

»Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.«

[Præcisering af placeringen af arbejdsgiveransvaret i forhold til de arbejdsretlige regler]

   2) I det under nr. 10 foreslåede affattelse af § 96, udgår 2. pkt. stk. 2, og i stedet indsættes:

»Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.«

[Præcisering af placeringen af arbejdsgiveransvaret i forhold til de arbejdsretlige regler]

Bemærkninger

Til nr.1 og 2

Med L 154 foreslås, at det ikke fremover skal være en betingelse for hjælp efter servicelovens §§ 95-96, at borgeren, der modtager tilskuddet, skal være arbejdsgiver for hjælperne.

I det fremsatte lovforslag var der anvendt formuleringen ’med mindre den pågældende indgår aftale om at overdrage arbejdsgiveransvaret’. Der har efterfølgende vist sig et behov for at tydeliggøre, hvem der i denne situation er arbejdsgiver i forhold til de ansættelsesretlige regler. Med forslaget præciseres derfor, at det er tilskuddet til at ansætte hjælpere, der overdrages ved aftale, og det tydeliggøres, hvem der i denne situation har de pligter, der følger af at være arbejdsgiver i ansættelsesretlig forstand for hjælperne.

Med ændringsforslaget gives personer, der modtager tilskud efter §§ 95-96, mulighed for at overføre tilskuddet til andre, der kan varetage opgaven som arbejdsgiver for hjælperne. Ledelsesretten vil dog efter konkret aftale med den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed så vidt muligt være delegeret til borgeren, der endvidere vil kunne inddrages i forbindelse med ansættelse og afskedigelse af hjælpere.

Fastlæggelsen af placeringen af arbejdsgiveransvaret efter arbejdsmiljølovgivningen følger af administrativ praksis og domstolspraksis. Med L 154 er der ikke tilsigtet ændringer i relation hertil. Det afhænger herefter af en konkret vurdering, hvem der som arbejdsgiver er strafferetligt ansvarlig for, at arbejdet bliver udført i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.

En person, der modtager borgerstyret personlig assistance, hvor tilskuddet er placeret hos en nærtstående, en brugerstyret organisation eller en privat virksomhed, vil derfor fortsat kunne straffes efter arbejdsmiljøloven, hvis det efter en konkret vurdering er borgeren, der har beføjelse til eller reel mulighed for at drage omsorg for, at arbejdet bliver tilrettelagt og udført fuldt forsvarligt.

  Ellen Trane Nørby (V) Â  Erling Bonnesen (V) nfmd.  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Karen Ellemann (V) Â  Christian H. Hansen (DF) fmd.  Tina Petersen (DF) Â  Anita Christensen (DF) Â  Vivi Kier (KF) Â  Tom Behnke (KF) Â  Mette Frederiksen (S) Â  Lone Møller (S) Â  Lene Hansen (S)   Lise von Seelen (S) Â  Özlem Sara Cekic (SF) Â  Astrid Krag (SF) Â  Marianne Jelved (RV) Â  Line Barfod (EL) 

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

 

Ny Alliance (NY)

3

Socialdemokratiet (S)

45

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

 

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

 

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

  9

 

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

  4

 

(UFG)

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 154

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra velfærdsministeren

2

Henvendelse af 9/4-08 fra RYK - Rygmarvsskade i Danmark - "Papir udleveret under foretræde for socialudvalget den 9/4-08"

3

Udkast til tidsplan for L 154

4

Henvendelse af 23/4-08 fra Danske Døves Landsforbund

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Henvendelse af 27/4-08 fra Hjernebarnet, Landsforeningen for forældre der hjemmetræner deres hjerneskadede børn

7

Henvendelse af 29/4-08 fra Mette Bang Jeppesen, Vejen

8

Ændringsforslag fra velfærdsministeren

9

Henvendelse af 30/4-08 fra repræsentanter for Dansk Pædiatrisk Selskabs Neurologiudvalg m.fl.

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 154

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om ministeren vil sikre midler til, at Det Sociale Tolkeprojekt kan fortsætte som forsøg, indtil det er afklaret, hvad der videre skal ske, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om ministeren kan bekræfte, at forslagets formulering "Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner et barn eller en ung i hjemmet" (§ 1, stk. 3 i L 154) giver mulighed for, at der kan finansieres supervision til træningen i de tilfælde, hvor den godkendte metode forudsætter en sådan faglig supervision, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om ministeren vil arbejde for, at det bliver muligt at anke kommunale afgørelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der undervises i hjemmet (§ 2, stk. 1 i L 154), til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at lovforslagets formulering "Hjælpen kan også udføres helt eller delvist af forældrene i hjemmet" (§ 1, stk. 2 i L 154) reelt vil give mulighed for deltids hjemmebaseret hjælp, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om ministeren vil stille ændringsforslag til L 154, om at "træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v." (§ 1, stk. 3 i L154) defineres som medudgifter til forsørgelsen i servicelovens forstand (§ 41 i serviceloven), således at kommunerne kan få statsrefusion for disse udgifter til hjemmetræning af børn med alvorlige handicap, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om ministeren kan fra Videnscenter for Bevægelseshandicap indhente en opgørelse over de administrative omkostninger pr. time ved BPA i Norge og Sverige, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om ministeren vil foreslå en bemyndigelsesbestemmelse i servicelovens § 96 så ændrede regler om aflønning af handicaphjælpere på et senere tidspunkt, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om ministeren kan oplyse, hvilken timebetaling Bruger-Hjælper Formidlingen opkræver for levering af en hjælpertime, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm., om ministeren kan indhente en kommentar fra Århus Kommune og Rødovre Kommune om de erfaringer, der er årsag til, at de ikke anvender ydelser fra Bruger-Hjælper Formidlingen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om hvor stor en del af Bruger-Hjælper Formidlingens honorar der anvendes til løn til handicaphjælpere, og hvor stor en del af Bruger-Hjælper Formidlingens honorar der anvendes til andre formål, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om det er timepriser, administrationspriser og priser for arbejdsgiveransvar på niveau med Bruger-Hjælper Formidlingens, der er forudsat i lovforslagets økonomiberegninger, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om et privat firma vil kunne opnå status som brugerstyret organisation i relation til BPA, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvilket beløb en borger med BPA vil få stillet til rådighed til betaling for 1) varetagelse af administration og/eller 2) overdragelse af arbejdsgiveransvar hos privat firma eller hos en brugerstyret enhed, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om den private virksomhed eller brugerstyrede organisation, der påtager sig arbejdsgiverrollen og modtager betaling herfor, kan opkræve moms af ydelsen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm., om det kan udelukkes, at BPA kan betragtes på en måde, som forpligter den enkelte eller kommunen til at foretage et egentlig udbud af opgaven, f.eks. efter EU-regler, og om udbudsregler af den ene eller den anden grund på nogen måde vil kunne begrænse borgerens frie valg, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvad der er årsagen til, at det ikke tilbydes som valgmulighed at overdrage arbejdsgiveransvaret til kommunen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm., om borgere i Norge og Sverige med BPA kan overdrage arbejdsgiveransvaret til kommunen, og hvad der i givet fald er erfaringen hermed, blandt andet målt i udnyttelsen af denne mulighed, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm., om ministeren kan bekræfte, at en borger med BPA har frit valg mellem forskellige udbydere af administration og varetagelse af arbejdsgiveransvar, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm., om der vil blive indført godkendelsesprocedurer, for at private firmaer eller brugerstyrede enheder kan tilbyde at varetage administration og/eller arbejdsgiveransvar, eller om ethvert privat firma eller enhver brugerstyret enhed vil kunne tilbyde at påtage sig opgaven, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm., om kommunen vil kunne pålægge en borger at anvende en bestemt privat udbyder frem for en anden privat udbyder, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm., om ministeren kan indhente en udtalelse fra Ankestyrelsen, der for samtlige gældende Sociale Meddelelser om hjælpeordninger angiver, om de vil blive annulleret eller fastholdt, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om hvordan vil lovforslaget forbedre blindes og svagsynedes muligheder for hjælp i fornødent omfang efter reglerne i servicelovens § 96, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om, vil forslagets formulering af servicelovens § 96, stk. 3, kunne udgøre en mulig løsning af problemer for blinde og svagsynede i forbindelse med ledsagelse og befordring, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm., om ministeren kan redegøre for, hvorledes lovforslaget vil påvirke de eksisterende hjælpeordninger for personer med respirator, hvor et sygehus eller et respirationscenter har status som arbejdsgiver, til velfærdsministeren, [og ministerens svar herpå]

25

Spm., om ministeren fra Respirationscenter Øst og Respirationscenter Vest kan indhente oplysninger om, hvor mange respiratorbrugere der har hjælpeordninger, hvor de to respirationscentre/rigshospitalet/lokale sygehuse er arbejdsgivere, til velfærdsministeren, [og ministerens svar herpå]

26

Spm., om ministeren kan give en vurdering af, om det er hensigtsmæssigt, at hjælpeordninger også iværksættes i hospitalsregi, sideløbende med servicelovens bestemmelser, til velfærdsministeren, [og ministerens svar herpå]

27

Spm., om lovforslaget vil sikre, at også brugere med hjælpeordninger, hvor respirationscentre/rigshospitalet/lokale sygehuse er arbejdsgivere, får ret til selv at vælge, hvem der skal påtage sig arbejdsgiveransvaret, til velfærdsministeren, [og ministerens svar herpå]

28

Spm. om ministerens kommentar til høringssvaret fra Danske Handicaporganisationer, hvor det vurderes, at der ikke vil være udbydere til at varetage arbejdsgiverrollen, før der er opnået en normalisering af hjælpernes løn- og arbejdsvilkår, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om en overenskomst, der indgås mellem en faglig organisation og en brugerstyret enhed/et privat firma til varetagelse af arbejdsgiveransvaret, vil  blive honoreret i form at en tilsvarende udmåling af tilskuddet efter servicelovens § 96, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm., om ministeren overvejer at åbne mulighed for, at private firmaer eller brugerstyrede enheder kan varetage arbejdsgiverrollen i forbindelse med hjælp efter andre bestemmelser end servicelovens §§ 95 og 96, f.eks. servicelovens §§ 41, 85 og 97, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm., om ministeren kan komme med konkrete eksempler på personer/situationer, hvor en person er berettiget til hjælp efter servicelovens § 95, uden at servicelovens § 96 også ville kunne anvendes, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm., om hvordan administreres det konkret, at plejetillægget eventuelt anvendes til betaling for BPA? Inddrages plejetillægget, eller udbetales det til borgeren, som derefter anvender det som delvis betaling til hjælperne, evt. via en arbejdsgiver, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm., om hvordan vil den konkrete pengestrøm være, når der bevilges BPA til en person, der overdrager arbejdsgiveransvar og administration til en brugerstyret organisation, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm., om ministeren kan bekræfte, at et plejetillæg kun kan anvendes til betaling for BPA, såfremt det ikke i forvejen er disponeret eller forudsat anvendt til andre handicapbetingede udgifter, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm., om hvad menes der med, at merudgiftsydelse ikke kan bevilges til samme udgifter, som et plejetillæg er bevilget til, når det aldrig fremgår af bevillingen af plejetillæg, hvilke formål plejetillægget skal dække, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om dækning af udgifter vedrørende hjælpere, sker der en konkret beregning af disse udgifter, eller kan et bistands-/plejetillæg anvendes hertil, således at det ikke samtidig kan anvendes som delvis betaling for den bevilgede hjælp, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm., om hvordan dækkes udgifter vedrørende hjælpere, hvis hjælpen er bevilget efter servicelovens § 95, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om, efter hvilke bestemmelser i serviceloven kan udgifter til uddannelse af hjælpere bevilges, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm., om hvad er årsagen til, at bemærkningerne til lovforslaget ikke omtaler muligheden for, at udgifter til hjælperværelse dækkes gennem højere boligtilskud, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm., om ministeren vil overveje at ligestille servicelovens §§ 95 og 96 for så vidt angår muligheden for dækning af udgifter til hjælperværelse i forbindelse med boligtilskud, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm., om ministeren vil overveje at ligestille servicelovens §§ 95 og 96 for så vidt angår muligheden for dækning af merudgifter efter servicelovens § 100, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om, hvilke bestemmelser i serviceloven vil tilstrækkelig hjælp kunne tilbydes til personer med et massivt behov, såfremt de hverken kan fungere som arbejdsgivere eller arbejdsledere, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm., om en borger vil kunne påklage, hvis en kommune i den konkrete sag eller generelt fravælger at anvende servicelovens § 96, stk. 3, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm., om kommunens forpligtelse efter retssikkerhedslovens § 5 indebærer at vurdere en ansøgning i forhold til alle relevante bestemmelser, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm., om kommunens udvidede forpligtelse til rådgivning og vejledning efter servicelovens § 12 indebærer, at kommunen ved lovens ikrafttræden for hver enkelt person med hjælp efter servicelovens § 95 skal vurdere, om hjælpen i stedet skal bevilges efter servicelovens § 96, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm. om, hvorfor anvendes i servicelovens § 96, stk. 1, udtrykket "tilskud", når det bevilgede beløb i praksis altid vil udgøre det fulde beløb, som den enkelte borger kan anvende til køb af personlig assistance, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm., om udtrykket "tilskud" i servicelovens § 96, stk. 1, vil kunne udgøre en hjemmel for, at en kommune kan beslutte kun at yde et "tilskud" på f.eks. 50 pct. af borgerens udgift, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm., om ordet "og" i udtrykket "pleje, overvågning og ledsagelse" i servicelovens § 96, stk. 1, betyder, at BPA kun kan bevilges, hvis den enkelte borger har behov for hjælp til alle tre formål?de et "tilskud" på f.eks. 50 pct. af borgerens udgift, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm., om ministeren kan redegøre for forskellen på beregning af hjælp efter kommunale standarder (hjemmehjælp) og hjælp som BPA, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm., om det i beregningen af hjælp som BPA skal det indgå i , at det også skal være praktisk muligt at rekruttere hjælperne, f.eks. på den måde, at det næppe er muligt at rekruttere hjælpere til udførelse af arbejde i kortere perioder, spredt ud over hele døgnet, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm., om ministeren kan redegøre for, om der er opgaver, som hjælpere efter servicelovens §§ 95 og 96 ikke må udføre, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm., om ministeren vil identificere "sammenlignelige" grupper, jfr. besvarelsen af spørgsmål nr. S 920, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm., om det kan indgå i beregningen af tilskud til BPA, at borgere, f.eks. respiratorbrugere, kan have behov for hjælpere med særlige kvalifikationer, som sædvanligvis modtager højere løn, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm., om ministeren vil bekræfte, at intet i lovforslaget hindrer borgere med BPA i at anvende døgnvagter i deres planlægning, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm., om i hvilket omfang skal borgere med BPA udarbejde arbejdspladsvurderinger (APV), til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm. om ministerens kommentar til den indvending mod servicelovens § 96, stk. 3, at de alternative tilbud, f.eks. efter §§ 83 og 84, i Københavns Kommune administreres i en anden forvaltning end § 96 m.v., til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm., om ministeren vil indhente Københavns Kommunes vurdering af, om kommunen vil være i stand til at gøre brug af servicelovens § 96, stk. 3, efter lovforslagets hensigt, inden for den forvaltningsstruktur, som kommunen har valgt, til velfærdsministeren, [og ministerens svar herpå]

58

Spm. om, hvilke forventninger har ministeren til, at brugerstyrede organisationer og/eller private firmaer vil påtage sig et arbejdsgiveransvar på vegne af en BPA-modtager, før der er etableret en afklaring af handicaphjælpernes løn- og arbejdsvilkår, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

59

Spm. om, hvordan betales handicaphjælperes rejseudgifter og tidsforbrug i den situation, at de skal møde på arbejde et andet sted i landet end på BPA-modtagerens bopæl, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om, efter hvilke bestemmelser kan hjælpemidler betales, når de er nødvendige af hensyn til hjælperens arbejdsmiljø, men ikke opfylder betingelsen i serviceloven om, at de skal udgøre en lettelse af BPA-brugerens dagligdag, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm. om, hvem har i sidste instans ansvaret for, at der stilles hjælp til rådighed, f.eks. for en respiratorbruger, hvis der ikke kan rekrutteres handicaphjælpere, eller hvis der ikke kan rekrutteres en vikar ved handicaphjælperens sygdom, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm., om det er i overensstemmelse med servicelovens regler, hvis en kommune tilbyder plejehjemsophold til en BPA-bruger, der ikke kan rekruttere handicaphjælpere eller vikar for en syg handicaphjælper, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

63

Spm., om ministeren finder, det er rimeligt at kompensere kommunerne for forbedringer af hjælpeordningen, f.eks. L 154 og senere ekstra udgifter til forbedring af handicaphjælpernes løn- og arbejdsvilkår, via de almindelige bloktilskudsregler, når fordelingen af hjælpeordninger kommunerne imellem af blandt andet historiske grunde er meget ulige fordelt, til veelfærdsministeren, og ministerens svar herpå

64

Spm., om ministeren kan bekræfte, at de almindelige bloktilskudsregler vil betyde, at kompensationen til kommunerne for udgifter til hjælpeordningen, til veelfærdsministeren, og ministerens svar herpå

65

Spm., om ministeren vil overveje at kompensere kommunerne for øgede udgifter til hjælpeordningen ved i stedet at regulere beløbsgrænser og/eller refusionsprocenter efter servicelovens § 176, således at kompensationen med større præcision tilgodeser de kommuner, der har de største udgifter, til veelfærdsministeren, og ministerens svar herpå

66

Spm., om ministeren kan redegøre for, hvad det nøjagtigt er, ministeren vil bruge revisionen af bestemmelserne om udførelse af hjælp i hjemmet til, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

67

Spm., om ministeren vil bekræfte, at det ikke er ministerens intention at nægte forældre adgang til at bruge alternative hjemmeundervisnings- og træningsmetoder pga. manglende dansk dokumentation, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

68

Spm., om ministeren kan redegøre for, hvad der i den foreslåede bestemmelse menes med ”dokumenterbare” træningsmetoder, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

69

Spm., om ministeren kan bekræfte, at forældre til handicappede børn, som ønsker at hjemmetræne eller undervise deres børn på lige fod med andre, kan klage over eksempelvis et afslag fra kommunen til Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

70

Spm., om det er korrekt, at det i en kommende håndbog vedrørende muligheden for at træne eller undervise børn i hjemmet vil være nøjagtigt beskrevet, hvilke rettigheder - valgfrihed til metoder - og ankemuligheder forældrene har, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

71

Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/4-08 fra Danske Døves Landsforbubnd, til velfærdsministeren, [og ministerens svar herpå]

72

Spm., om ministeren agter at stille et ændringsforslag til L 154, der giver modtagere af BPA mulighed for at overdrage arbejdsgiveransvaret til kommunen på samme måde, som arbejdsgiveransvaret ifølge lovforslaget kan overdrages til en nærtstående, en brugerstyret forening eller en privat virksomhed, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

73

Spm., om ministeren kan redegøre for, hvad der forstås ved bemærkning 3.2 til L 154 om, at "Der er ikke krav om, at træningsmetoden skal være videnskabeligt dokumenteret", til veelfærdsministeren, og ministerens svar herpå

74

Spm. om, hvordan vil ministeren sikre, at de ændringer af tolketilbuddet, som følger af L 154, ikke vil medføre en voldsom administrativ byrde for kommunerne og medføre en besværlig og tung ansøgningsproces for borgeren, til velfærdsministeren, [og ministerens svar herpå]

75

Spm., om ministeren kan kommentere de påståede konsekvenser af L 154 som fremlægges i pressemeddelelsen ”Døve og hørehæmmede vil stoppe nyt lovforslag” fra 15. april 2008, udsendt af Danske Døves Landsforbund i forbindelse med Folketingets behandling af L 154, til velfærdsministeren, [og ministerens svar herpå]

76

Spm., om hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at de dele af den sociale tolkeservice, der ikke er dækket af L 154, fortsat vil være til stede for borgerne efter vedtagelse af L 154, til velfærdsministeren, [og ministerens svar herpå]

77

Spm., om hvornår ministeren vil frigive midler til Det Sociale Tolkeprojekt, så det kan fortsætte på trods af, at projektet på nuværende tidspunkt er løbet tør for midler, til velfærdsministeren, [og ministerens svar herpå]

78

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 27/4-08 fra Landsforeningen for forældre der hjemmetræner deres hjerneskadede børn,til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

79

Spm. om ministerens kommentar til, at Dansk Handicap Forbund og Muskelsvindfonden har udtrykt en positiv holdning til, at en person med BPA også skal kunne vælge kommunen som arbejdsgiver, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

80

Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget ikke tilsigter et lavere bevillingsniveau for den enkelte borger med BPA, målt i timer og beløb, end det hidtidige niveau for bevilling af hjælpeordninger, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

81

Spm. om ministerens kommentar til høringssvaret fra Kristelig Fagbevægelse, hvor der spørges, hvad der skal ske, hvis en borger med BPA ikke kan fortsætte som arbejdsgiver, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

82

Spm., om Velfærdsministeriets bemærkning til høringssvarene (hjælperes løn- og ansættelsesvilkår) om at "en løsning vil derfor kunne træde i kraft den 1. januar 2009" udtrykker en egentlig forventning om, at en permanent løsning vil finde sted senest på det tidspunkt, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

83

Spm. om, hvorledes vil de 500.000 kr. til en vejlednings- og informationsindsats om BPA i forbindelse med lovforslagets vedtagelse blive anvendt, hvem forventes at udføre indsatsen, og hvem er målgruppen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

84

Spm. om, hvad ville være til hinder for en bestemmelse om, at behov for hjælp efter flere forskellige bestemmelser, f.eks. §§ 83/95 og 97 (ledsageordning) og 100 (håndsrækninger) altid bør føre til, at hjælpen søges samlet i én bestemmelse, f.eks. § 96, stk. 3, hvorved der kan opnås en administrativ lettelse?, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

85

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 29/4-08 fra Mette Bang Jeppesen, til velfærdsministeren, [og ministerens svar herpå]

86

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 30/4-08 fra repræsentanter for Dansk Pædiatrisk Selskabs Neurologiudvalg m.fl., til velfærdsministeren, [og ministerens svar herpå]

87

Spm. om ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af L 154 - spørgsmål 16 og 72 vil redegøre nærmere for, hvorfor muligheden for at overdrage arbejdsgiveransvaret til kommunerne vil betyde væsentlige merudgifter for kommunerne, til velfærdsministeren

, [og ministerens svar herpå]