Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 156 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse for reservebedsteforældre og selvvalgt uddannelse).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1 af 17. april 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Birgitte Christensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 1

Vil ministeren give tilsagn om, at den foreslåede ordning med skattefritagelse for reservebedsteforældre evalueres efter to år med henblik på at få belyst, hvilken udbredelse ordningen har fået og om den virker efter intentionerne, og vil ministeren i bekræftende fald stille ændringsforslag om indsættelse af en sådan revisionsbestemmelse i lovforslaget?

 

Svar:

Skatteministeriet er altid parat til at belyse skattemæssige forhold, hvis muligt. Som udgangspunkt er der derfor ikke noget særligt behov for revisionsklausuler.

Jeg vil dog gerne på baggrund af oplysninger fra kommunerne, der efter lovforslaget enten selv kan indføre ordningen eller skal underrettes herom, hvis en social organisation indfører en sådan ordning, i løbet af sommeren 2010 fremsende en oversigt, der kan belyse udbredelsen af ordningerne. Jeg mener ikke, at der er behov for en revisionsbestemmelse i selve lovforslaget.