Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

NMJ/ J.nr. 2008-2400-52

Folketingets Kommunaludvalg

 

 

 

 

 

Dato: 6. maj 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 29. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 17 (KOU L 172).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 17:

 

”Vil ministeren garantere, at L 172-174 ikke er i strid med nuværende udviklingsaftaler med landets fattigste kommuner, når man bl.a. forhindre kommunerne mulighed for at overføre drifts- og anlægsmidler fra år til år.”

 

 

Svar:

 

Dette lovforslag berører ikke kommunernes muligheder for at overføre uforbrugte drifts- og anlægsmidler fra det ene år til det andet. Men det er klart, at forbruget af de overførte midler må styres, så det ikke medvirker til at sprænge de rammer, der årligt aftales for den kommunale økonomi. Det forudsætter en koordinering og planlægning fra kommunalbestyrelsens side.

 

Enkelte af landets særligt vanskeligt stillede kommuner har indgået en flerårig udviklingsaftale med Velfærdsministeriet. Udviklingsaftalerne indebærer et tilsagn fra Velfærdsministeriet om et fastsat særtilskud for de kommende år og nogle nærmere fastsatte målsætninger for udviklingen i de pågældende kommuners økonomi på bestemte områder. Men kommunerne er i øvrigt omfattet af de samme regler som resten af landets kommuner.

 

Efter den kommunale styrelseslov er bevillingsmyndigheden hos kommunalbestyrelsen. I kommunerne er denne myndighed i vidt omfang anvendt til at give nogle kommunale institutioner adgang til at overføre overskud og underskud mellem budgetår.

 

Denne anvendelse af bevillingsmyndigheden fratager ikke den enkelte kommunalbestyrelse ansvaret for, at kommunen lever op til rammerne for kommunernes økonomi. Det vil i givet fald være op til kommunalbestyrelsen at give institutionerne nogle rammebetingelser, der sikrer at kommunen ikke bidrager til overskridelse af de rammebetingelser, der gælder for kommunerne under ét.

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Nils Majgaard Jensen