Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

NMJ/ J.nr. 2008-2400-52

Folketingets Kommunaludvalg

 

 

 

 

 

Dato: 6. maj 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 29. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 8 (KOU L 172).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 8:

 

”Hvilke positive incitamenter har ministeren overvejet at tage i anvendelse for at sætte skatten ned, og kan ministeren give et billede af, hvordan en kommunes situation er for at det vil være gunstigt at sænke skatten, siden man nu strammer op på kravene for at formå kommunerne til at overholde skatteloftet?”

 

 

Svar:

 

L 173 om nedsættelse af statstilskuddet ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning indeholder en kombination af individuelle og kollektive sanktioner, hvis der sker en stigning i skatten for kommunerne som helhed. Lovforslaget skal ses på baggrund af, at det nuværende system synes at have en slags systemfejl, som viser sig ved, at skatten har haft en tendens til at stige udover, hvad der er aftalt ved økonomiforhandlingerne.

 

Der er i lovforslaget betonet incitamentet til at undgå skattestigninger, men bl.a. i kraft af lovforslagets kollektive sanktion ved et samlet aftalebrud, vil der også være incitament til at sænke skatten for de kommuner, som har mulighed herfor, idet skattereduktioner vil modvirke eventuelle skattestigninger i andre kommuner, så sanktioner herved kan undgås. Forslaget tilsigter således at styrke kommunernes incitamenter til at samarbejde om at overholde rammerne for kommunerne under ét. KL vil eventuelt i forlængelse af økonomiaftalen kunne påtage sig en vis rolle i forbindelse med koordineringen af de kommunale skatteforhøjelser og skattenedsættelser.

 

Det følger i øvrigt også af forslaget, at de tilsagn, som regeringen tidligere har givet til kommuner, der nedsætter skatten, om at de ikke vil blive omfattet af eventuelle individuelle modregningskrav ved en fremtidig skatteforhøjelse, fastholdes. Endelig fremgår det af lovforslaget, at en kommune, som eventuelt måtte være blevet omfattet af en modregning som følge af en skattestigning, vil få formindsket beregningsgrundlaget for denne modregning, såfremt skatten sættes ned det følgende år.

 

Under alle omstændigheder vil det fortsat være kommunalpolitikernes ansvar i forhold til borgerne at fastsætte skatten og herunder også at nedsætte den, hvis der er mulighed for det i den pågældende kommune. 

 

Dette lovforslag forhindrer således ikke kommunerne i at tilpasse deres skat. Der vil således ikke blive udløst sanktioner, hvis nogle kommuner sætter skatten op, men andre sætter den tilsvarende ned. Det forudsætter naturligvis et vist kommunalt samarbejde om at overholde rammerne for skatterne under ét.

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Nils Majgaard Jensen