Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     181- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Konvertible obligationer, leasingbiler, skattemæssig selskabskvalifikation m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer min kommentar til Biogens brev af 29. maj 2008, hvor der anmodes om foretræde for Skatteudvalget.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 

 

Biogen Idec mener, at der i den forslåede § 2 C i selskabsskatteloven lægges op til en beskatning, der ligger langt over, hvad de finder rimeligt i forhold til deres indtjening ved produktionsaktiviteter i Danmark.

 

Kommentar:

Baggrunden for lovforslaget

Formålet med denne del af lovforslaget er at fjerne muligheden for dobbelt-ikke-beskatning ved udnyttelse af forskelle mellem den skattemæssig selskabskvalifikation i Danmark og i udlandet.

Forslaget har sin baggrund i et bindende svar, som Skatterådet afsagde den 20. maj 2008 i en sag vedrørende et amerikansk ejet kommanditselskab i Danmark. Sagen viser, at det er muligt at udnytte forskelle i den skattemæssige kvalifikation af kommandit­selskaber til at opnå nul beskatning af indkomst­en i kommanditselskabet.

Skattefriheden skabes ved, at kommandit­selskabets ejere i USA vælger, at kommandit­selskabet anses for at være et selvstændigt skatte­subjekt. Når Danmark samtidigt anser komman­dit­selskabet for at være en transparent enhed og der ikke er et fast driftssted i Danmark – beskattes indkomsten hverken i Danmark eller i USA.

Ejerne har placeret immaterielle rettigheder i det danske kommanditselskab. Det er således afkastet af disse rettigheder, der helt fritages for løbende beskatning. Det er således indkomst af betydelig størrelse, der gøres skattefri.

Indkomsten beskattes først, når – eller nærmere hvis – indkomsten hjemtages til USA som udbytte. Beskatningen kan med andre ord udskydes i det uendelige.

Det anføres, at det ikke er rimeligt, at de immaterielle rettigheder beskattes i Danmark, idet udviklingsomkostningerne ikke er blevet fratrukket i Danmark.

Hertil skal det bemærkes, at almindelig dansk skatteret medfører, at afkast af aktiver, herunder immaterielle aktiver, beskattes i Danmark, når aktiverne er placeret i et dansk selskab i Danmark. Dette gælder, hvad enten udviklingsomkostningerne er fratrukket i Danmark eller ej. Det er således alene placeringen i Danmark, der er afgørende.

I den konkrete sag har ejerne selv placeret de pågældende immaterielle rettigheder i kommanditselskabet i Danmark. Der er således ikke tale om, at Danmark begynder at beskatte immaterielle rettigheder, der ikke har nogen forbindelse til Danmark.

Placeringen af de immaterielle rettigheder i kommanditselskabet – og ikke i f.eks. det danske anpartsselskab – synes at være båret af skattemæssige hensyn. Den forskellige skattemæssige kvalifikation i USA og Danmark af det danske kommanditselskab udnyttes således til at opnå dobbelt-ikke-beskatning.

Det skal også bemærkes, at hvis de amerikanske ejere hjemtager indkomsten til USA, så lempes den amerikanske beskatning med den skat, som kommanditselskabet med lovforslaget betaler i Danmark. Der bliver således ikke tale om dobbeltbeskatning.

Lovforslaget er ikke alene rettet mod USA og amerikanske investeringer. Det er rettet mod tilfælde, hvor den danske kvalifikation af kommanditselskaber som transparente enheder kan medføre at indkomsten ikke beskattes nogen steder.

Det er nemlig også muligt at opnå tilsvarende skattefrihed for indkomsten i kommanditselskabet, hvis ejerne er hjemmehørende i et skattely, som ikke beskatter indkomsten.

Danske koncerner vil også kunne udnytte hullet til at opnå skattefrihed for afkastet af deres immaterielle rettigheder ved at oprette datterselskaber i USA eller skattelylande, som ejer kommanditselskaber i Danmark. De danske koncerner kan således selv oprette deres egen patentskatteordning, jf. nedenfor, med en selskabsskattesats på nul.

Det er derfor i L 181 foreslået, at kommanditselskaber skal anses for at være selvstændige skattesubjekter, hvis flertallet af ejerne er hjemmehørende i lande, der anser kommanditselskabet for et selvstændigt skattesubjekt eller er hjemmehørende i skattely. 

Virkningstidspunktet

Den foreslåede bestemmelse får som udgangspunkt virkning fra og med næste indkomstår. Dette gælder også tilfælde, hvor skatteyderen allerede har disponeret og har placeret immaterielle rettigheder til skattefrihed i Danmark. Skatteydere, der allerede i dag udnytter hullet, bliver således omfattet fra og med det næste indkomstår.

Denne fremgangsmåde er i fuld overensstemmelsen med den måde, som Folketinget hidtil har anvendt ved lukningen af skattehuller. Fremgangsmåden blev også anvendt ved den måske mest omtalte hullukning i nyere tid – den såkaldte TDC-sag.

Her blev hullet også lukket for TDC, selvom TDC blev anset for at have erhvervet goodwill til handelsværdien, som derfor kunne afskrives. Hullukningen medførte, at den ”erhvervede” goodwill skulle anses for at være oparbejdet. TDC kunne dermed ikke længere afskrive på denne goodwill.

TDC havde også fuldt lovligt udnyttet et hul i skattereglerne. Det skal også  nævnes, at TDC – ligesom det selskab, der har bedt om det bindende svar i den aktuelle sag – havde lagt kortene åbent frem og anmodet om et bindende svar. På den måde adskiller den aktuelle sag sig ikke fra TDC-sagen.

Fremtidige investeringer

Det er klart, at investorers interesse for at foretage investeringer bliver påvirket, når de går fra at være skattefrie til at blive beskattet med 25 pct. Det er imidlertid den beskatning, som vi har vedtaget, at der skal være af selskabsindkomst her i landet.

Jeg finder, at det vil være uholdbart, hvis det er muligt at selvbetjene sig til skattefrihed. I givet fald får disse selskaber en konkurrencefordel i forhold til danske selskaber, der beskattes af deres immaterielle rettigheder.

Jeg ser imidlertid gerne, at vilkårene for investeringer i Danmark generelt forbedres. Dette var da også årsagen til, at vi sidste år nedsatte selskabsskattesatsen med 3 procentpoint til 25 pct.

Jeg ser også gerne en forbedring af vilkårene for investeringer i forskning og udvikling. Det var også baggrunden for, at vi i februar sidste år foreslog en patentskatteordning, hvorefter patentafkast generelt skulle beskattes lavere i Danmark. Flere andre EU-lande har allerede lavet sådanne særlige gunstige beskatningsordninger for patentafkast.

Jeg er mere end villig til at finde det gamle forslag frem igen, hvis det viser sig muligt at skabe et politisk flertal herfor. Jeg ønsker nemlig at skabe gode rammer for investeringer i Danmark – og særligt for investeringer i forskning og udvikling.

Der skal blot ikke være tale om et tag selv bord, hvor beskatningen mest af alt afhænger af rådgivernes evner til at finde huller og selskabernes vilje til at betale skat.