Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     181- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Konvertible obligationer, leasingbiler, skattemæssig selskabskvalifikation m.v.).

Jeg ønsker at trække ændringsforslag nr. 5, som indarbejdet i 3. betænkningsudkast, og i stedet lade det erstatte med vedlagte ændringsforslag.

I forhold til ændringsforslaget som optryk i  3. betænkningsudkast ændres koncerndefinitionen i den foreslåede § 2 C, stk. 9, nr. 2, til definitionen i skattekontrollovens § 3 B, der også omfatter selskaber ejet af samme fysiske personer. Det vil dermed ikke være muligt at komme under grænsen for små og mellemstore virksomheder ved at opdele virksomheden i dele ejet af samme kreds af fysiske personer.

Endvidere fastslÃ¥s det, at venturefonde kan have indestÃ¥ender i et pengeinstitut placeret pÃ¥ en spærret konto som sikkerhed mod købers eventuelle gara­nti­krav i forbindelse med venturefondens salg af selskaber.

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 

 

 

5) I det under nr. 3 foreslåede § 2 C indsættes som stk. 8 og 9:

»Stk. 8. Ved bedømmelsen af transparente enheders og filialers direkte ejere anses udenlandske transparente enheder og filialer ikke for at være selvstændige skattesubjekter, selvom de opfylder betingelserne i stk. 1, hvis de ikke anses for selvstændige skattesubjekter i deres hjemland.

Stk. 9. Stk. 1-8 finder ikke anvendelse på kollektive investeringsenheder (venturefonde), der alene investerer i aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven med henblik på helt eller delvist at erhverve aktieselskaber og anpartsselskaber med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Det er en forudsætning, at:

1)   Venturefonden udover investeringstilsagn fra investorerne og ubehæftede kontant indestÃ¥ende i pengeinstitutter alene besidder aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven. IndestÃ¥ender i et pengeinstitut kan være placeret pÃ¥ en spærret konto som sikkerhed mod købers eventuelle garantikrav i forbindelse med venturefondens salg af selskaber.

2)   Der alene direkte eller indirekte investeres i selskaber, der alene eller sammen med eventuelle koncernforbundne selskaber, jf. skattekontrollovens § 3 B, har under 250 beskæftigede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr.

3)   Ingen af deltagerne ejer mere end 50 pct. af kapitalen eller besidder mere end 50 pct. af stemmerne i venturefonden. Kon­cern­for­bund­ne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

4)   Venturefonden har mindst 8 deltagere. Kon­cern­for­bund­ne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.«

[Der foreslås en justering af, hvordan udenlandske transparente enheder og filialer skal bedømmes i forhold til begrebet »direkte ejere« samt en undtagelse for venturefonde]

 

Bemærkninger

 

Til nr. 5

Til stk. 8

Det foreslås, at det slås fast, at ved bedømmelsen af, hvem der er danske filialers og transparente enheders direkte ejere i § 2 C, stk. 1, skal udenlandske kommanditselskaber m.v. ikke anses for at være selskaber, hvis disse i deres hjemland anses for at være transparente enheder, selvom de udenlandske kommanditselskaber m.v. opfylder betingelserne i § 2 C.

Eksempel: Et moderselskab hjemmehørende i USA ejer hovedparten af et engelsk kommanditselskab, som igen ejer hovedparten af et dansk kommanditselskab. Der er ikke valgt international sambeskatning. Det engelske kommanditselskab betragtes efter engelske regler for at være en transparent enhed. Det amerikanske moderselskab har valgt, at såvel det engelske som det danske kommanditselskab skal anses for at være selvstændige skattesubjekter efter amerikanske regler. I dette tilfælde anses det amerikanske moderselskab for at være den direkte ejer af hovedparten af det danske kommanditselskab. Den foreslåede § 2 C finder anvendelse, og det danske kommanditselskab skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Til stk. 9

Det er blevet påpeget, at den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 C kan påvirke venturefondsinvesteringerne i Danmark negativt, idet bestemmelsen bl.a. kan skabe usikkerhed om den skattemæssige kvalifikation af danske venturefonde. Usikkerheden skyldes, at kvalifikationen afhænger af, hvor flertallet af de direkte ejere er hjemmehørende. Usikkerheden kan medføre, at såvel danske som udenlandske investorer vil blive mere tilbageholdende med at investere i venturefonde.

Regeringen ønsker at fremme finansiering af opstart og vækst i innovative små og mellemstore virksomheder. Der bør derfor ikke skabes tvivl om rammebetingelserne for venturefonde, der tiltrækker risikovillig kapital til disse små og mellemstore virksomheder. Et veludviklet marked for risikovillig venturekapital er vigtigt for at udvikle flere vækstiværksættere i Danmark. Analyser viser, at jo større kapitalgrundlag en nystartet virksomhed har, jo større er chancen for, at virksomheden hurtigt bliver en vækstvirksomhed.

Det foreslås derfor, at der laves en undtagelse for venturefonde.

Den foreslåede undtagelsesbestemmelse tager udgangspunkt i § 2, stk. 3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., der udtrykkeligt undtager equityfonde fra investorbeskyttelsen i loven. Denne undtagelse er indtil videre den eneste lovbestemmelse i dansk lovgivning, der specifikt definerer equityfonde.

Selskabsskattelovens § 2 C er imidlertid en værnsregel. Derfor anses det for nødvendigt at skabe en yderligere sikkerhed for, at undtagelsen alene gælder for equityfonde – herudover skal undtagelsen begrænses til venturefonde. Det foreslås derfor, at der indsættes en række forudsætninger for, at undtagelsen finder anvendelse. Alle fire forudsætninger skal være opfyldte for at undtagelsen finder anvendelse.

Den første forudsætning er, at venturefonden alene besidder aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, der skal med andre ord alene være tale om en »ren« investeringsenhed.

Der gøres dog to undtagelser til denne første forudsætning. For det første mÃ¥ investeringsenheden gerne være i besiddelse af investeringstilsagn fra investorerne. Dette er nødvendigt, idet investorerne i venturefonde først indbetaler investeringen, nÃ¥r kommanditselskabet foretager opkøbene af opkøbsemnerne (target selskaberne). Indtil dette tidspunkt er kommanditselskabet alene i besiddelse af investeringstilsagn fra de kommende investorer. For det andet foreslÃ¥s det, at investeringsenheden gerne mÃ¥ have ubehæftede indestÃ¥ende i pengeinstitutter. Uanset kravet om, at indestÃ¥ender skal være ubehæftede, kan venturefonde have indestÃ¥ender i et pengeinstitut placeret pÃ¥ en spærret konto som sikkerhed mod købers eventuelle gara­nti­krav i forbindelse med venturefondens salg af selskaber.

Investeringsenheden må derimod ikke være i besiddelse af immaterielle aktiver eller af rentebærende fordringer. Der kan herved ikke opnås dobbelt-skattefrihed for afkastet af disse aktiver.

Den anden forudsætning er indsat for at begrænse undtagelsen til venturefonde – i modsætning til kapitalfonde. Ved venturefonde forstås som regel fonde, der tilfører virksomhederne kapital i de tidlige faser i forbindelse med opstarten og den første ekspansion af virksomheden, dvs. seed-, opstarts- og vækstkapital. Det ses ikke at være muligt præcist at definere, hvilke virksomheder, der er i opstarts- og udviklingsfasen. Kendetegnende for disse virksomheder vil være, at der er tale om små og mellemstore virksomheder.

Det foreslås derfor, at afgrænsningen foretages ved, at »target« selskaberne skal være små og mellemstore selskaber/koncerner. Afgrænsning anvendes allerede i transfer pricing regler, hvor små og mellemstore koncerner er undtaget fra dokumentationspligt i skattekontrollovens § 3 B.

Mere præcist foreslås det, at der alene må investeres i selskaber, der alene eller sammen med eventuelle koncernforbundne selskaber, jf. skattekontrollovens 3 B, har under 250 beskæftigede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr. Det gælder såvel direkte som indirekte investeringer. Det gælder således også investeringer, der foretages af underliggende datterselskaber.

De to sidste forudsætninger for undtagelsen skal sikre, at der er tale om en kollektiv investering. Med nr. 3 sikres det, at ingen af investorerne har bestemmende indflydelse i venturefonden, mens det med nr. 4 sikres, at investeringen er foretaget af flere uafhængige investorer.

I den tredje forudsætning foreslås det, at ingen af investorerne må have bestemmende indflydelse i investeringsenheden, dvs. eje mere end 50 pct. af kapitalen eller besidde mere end 50 pct. af stemmerne i venturefonden.

I den fjerde forudsætning foreslås, at der skal være en vis spredning, hvorfor det foreslås, at der skal være mindst 8 uafhængige deltagere i venturefonden.

Provenumæssige konsekvenser vedr. stk. 9

Den foreslåede undtagelsesbestemmelse for visse venturefonde må i vid udstrækning vurderes at være en forudsætning for, at der fremover etableres sådanne venturefonde i Danmark med udenlandske deltagere. Ændringsforslaget har derfor ikke egentlige provenumæssige konsekvenser.