Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     181- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (konvertible obligationer, leasingbiler, skattemæssig selskabskvalifikation m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 17 og 18 af 26. maj 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 


Spørgsmål 17:

Hvis K/S'er, der anses for selvstændige skattesubjekter i USA, hjemtager indkomst, f.eks. afkast af immaterielle rettigheder, vil der sÃ¥ ske beskatning her eller i USA? Og hvorledes vil denne beskatning i givet fald foregÃ¥? Og med hvor stor en beskatningssats? 

Svar:

Hvis et direkte ejet kommanditselskab anses for et selvstændigt skattesubjekt i USA, vil Danmark ligeledes anse det for et selvstændigt skattesubjekt, jf. den foreslåede bestemmelse.

Indkomst, der ”hjemtages”, vil dermed blive anset for at være udbytte fra det danske selskab, jf. stk. 6 i den foreslåede bestemmelse. Udgangspunktet er herefter, at kommanditisterne er begrænset skattepligtige i Danmark af udbyttebetalingerne, og at der skal indeholdes en kildeskat på 28 pct.

Amerikanske selskabskommanditister, der ejer mindst 10 pct. (15 pct. i 2008) af kapitalen i kommanditselskabet i en sammenhængen periode på mindst et år, vil imidlertid være fritaget for begrænset skattepligt i Danmark af udbyttebetalingerne (datterselskabsudbytte).

Endvidere er kildeskatten på udbytter – som ikke er datterselskabsudbytte – efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA begrænset til 15 pct. af udbyttebetalingen.  

I USA vil et amerikansk selskab, der modtager udbytterne, blive beskattet på federalt niveau med en sats på 35 pct. (hertil kommer beskatning i delstaterne). Der gives creditlempelse for evt. danske kildeskatter og for den underliggende selskabsskat i datterselskaber (mindst 10 pct. ejerskab).


Spørgsmål 18:

Hvilken betydning har den i lovforslaget indsatte ikrafttrædelsesbestemmelses for den skattemæssige behandling af den sag, der er behandlet pÃ¥ SkatterÃ¥dets møde den 20. maj 2008 og offentliggjort pÃ¥ SKAT's hjemmeside som SKM2008.446.SR (jf. ministerens svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 11).

Svar:

Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag.

Jeg kan dog generelt oplyse, at ikrafttrædelsestidspunktet vil afhænge af, hvornår der træffes valg efter de amerikanske ”check-the-box” regler.

Hvis ejerne først træffer valget den 15. april 2008 eller senere, finder den foreslåede § 2 C i selskabsskatteloven anvendelse fra det tidspunkt, hvor betingelserne i bestemmelsen er opfyldte, dvs. tidspunktet hvor det danske kommanditselskab anses for at være et selvstændigt skattesubjekt i USA. § 2 C kan dog ikke have virkning før den 15. april 2008

Efter de amerikanske regler angiver skatteyderen, hvornår valget skal have virkning fra. Valget kan dog maksimalt begynde at have virkning 75 dage før indsendelsen af anmodningen og får senest virkning 12 måneder efter indsendelsen.

Hvis de amerikanske ejere eksempelvis den 1. juni 2008 anmoder de amerikanske myndigheder om, at det danske kommanditselskab skal anses for et selvstændigt skattesubjekt efter amerikanske regler fra og med den 1. april 2008, får § 2 C således virkning fra og med den 15. april 2008.

Hvis ejerne allerede har truffet valget efter amerikanske regler inden den 15. april 2008, finder den foreslåede § 2 C i selskabsskatteloven først anvendelse for det førstkommende indkomstår. Det vil f.eks. være 1. januar 2009, hvis ejernes indkomstår følger kalenderåret. Hvis der er flere ejere, som ikke har sammenfaldende indkomstår, får § 2 C virkning, når den første af ejerne påbegynder et nyt indkomstår.