JSS Invest ApS

Baunevej 50

6580 Vamdrup                   

                     

                                                                                        Vamdrup, den 2. september 2008  

 

 

 

Folketinget

att: Folketingets Skatte- og afgiftsudvalg,

Christiansborg

1240  København K.

 

 

 

 

 

 

 

 

Yderligere indlæg til Folketinget fra JSS Invest - yderligere bilag til Lovforslag LF 187

 

 

Jeg skal vende tilbage til Folketinget i anledning af, at mit indlæg, jf. bilag 6 til LF 187 ikke gav Skatteministeren anledning til mange bemærkninger.

 

Denne gang skal jeg helt konkret forholde mig til Skatteministerens ændringsforslag (overgangsregel) - som ligger i 2. udkast til betænkning med følgende ordlyd:

 

"Der foreslås indsat en overgangsregel for personer, hvis skattepligt er ophørt eller skattemæssige hjemsted er flyttet før den 30. maj 2008, og som har betalt fraflytterskatten før den 30. maj 2008. Overgangsreglen finder kun anvendelse, hvis personen pr. den 30. maj 2008 fortsat ejer aktier, som var ejet på fraflytningstidspunktet. Det vil sige, at hvis alle de fraflytterbeskattede aktier er afstået før den 30. maj 2008, finder overgangsreglen ikke anvendelse.

Overgangsreglen indebærer, at de pågældende personer kan vælge i stedet at blive omfattet af de nye fraflytterbeskatningsregler som affattet ved de foreslåede §§ 38-39 B i aktieavancebeskatningsloven. Det er en betingelse, at personen senest den 30. maj 2009 meddeler SKAT, at de ønsker at overgå til de nye regler.

Personer, der vælger at benytte overgangsreglen, skal udarbejde en beholdningsoversigt som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 1. Beholdningsoversigten skal indgives til SKAT senest den 1. juli 2009. Oversigten skal omfatte de aktier, som personen ejede ved fraflytningen og som fortsat ejes pr. den 30. maj 2008, idet principperne ved omstruktureringer m.m. skal følges, jf. bemærkningerne i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 1. Henstandssaldoen udgøres af det beløb, der blev betalt ved fraflytningen for aktier, som personen fortsat ejer pr. den 30. maj 2008. Der skal således tages højde for mellemliggende afståelser. Hvis beholdningsoversigten ikke indgives rettidigt, anses det trufne valg for bortfaldet. SKAT kan se bort fra overskridelser af fristen.

Hvis personen kan dokumentere, at vedkommende ved fraflytningen havde en aktiebeholdning med en kursværdi, der var mindre end 100.000 kr., bortfalder kravet vedrørende den skat, der blev betalt ved fraflytningen.

Tilbagebetaling af den (resterende) indbetalte fraflytterskat skal ske senest den 1. oktober 2009. Sker tilbagebetalingen senere end dette tidspunkt, har personen krav på renter pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober 2009 at regne. Der er ikke krav på renter helt tilbage fra det tidspunkt, hvor fraflytterskatten blev betalt."

 

 

Ud fra helt almindelige retssikkerhedsbetragtninger og dermed også grundlæggende lighedsbetragtninger - som også er en integreret del af dansk ret - må det være klart usagligt at forskelsbehandle fraflyttere som denne regel lægger op til.

 

·         Hvor er den saglige grund til at gøre forskel pÃ¥ personer, der er fraflyttet før 30. maj 2008 og hat betalt skatten - og folk som er fraflyttet men har valgt at fÃ¥ henstand evt. mod sikkerhedsstillelse til SKAT ?

 

Begge måder er lige lovlige efter gældende regler og tilmed bliver det udslag af tilfældigheder, hvis man gør forskel på den situation, at nogen har betalt og andre har valgt at anmode om henstand.

 

SKAT har da også i alle tilfælde ydet vejledning efter forvaltningslovens § 7 om at borgeren ved udrejse enten kunne vælge at betale eller kunne vælge henstandsordningen.   

 

Begge dele kræver derfor lige retsbeskyttelse.

 

Mit forslag til overgangsregel er følgende:

 

·         at alle der er udrejst forinden 30. maj 2008 kan anvende de hidtidige regler og dog kunne tilvælge de nye, hvis de mÃ¥tte ønske dette.

 

Dette er den eneste retfærdige skæring og ikrafttrædelsesregel.

 

 

Med venlig hilsen 

 

 

David Popik

Bestbuy Group A/S - JSS invest A/S
Baunevej 50, Dk-6580 Vamdrup Denmark

Tel : Mobile : +4540183999 (Denmark)
+40740403997(Romania)
+ 34620285744 (spain)
+16468535145 (USA)

Email [email protected]

 

Privat adresse i Rumænien

David Popik
Str. Paul Greceanu nr 24
apartment 15, Floor 4
sector 2, Bucuresti
Romania