Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 187 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven (Fraflytterbeskatning af aktier og fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentar til henvendelse af 2. september 2008 fra JSS Invest ApS (L 187 – bilag 26).

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

JSS Invest ApS mener, at den foreslåede overgangsregel for personer, der er flyttet før den 30. maj 2008 og som har betalt fraflytterskatten (ændringsforslag nr. 18), er udtryk for en usaglig forskelsbehandling af fraflyttere.

 

Kommentar:

Personer, der er flyttet før den 30. maj 2008, er undergivet de foreslåede nye regler. For personer, der har henstand, vil flere af de nye regler være relevante end for personer, der har betalt fraflytterskatten. Uanset om man har henstand eller har betalt fraflytterskatten, gælder således f.eks., at fraflytterbeskatningen ikke bortfalder, hvis man flytter tilbage til Danmark.

Den pågældende overgangsregel betyder alene, at personer, der har betalt fraflytterskatten får mulighed for at omgøre dette og i stedet få henstand med betalingen – en henstand, der så reguleres af de foreslåede nye regler. Med andre ord – har man oprindeligt bedt om henstand reguleres ens situation af de nye regler, men man kan til enhver tid vælge at betale hele den skyldige fraflytterskat og har man oprindeligt betalt fraflytterskatten, kan man lade det blive ved det, eller man kan vælge at omgøre dette til en henstand, hvorefter ens situation reguleres af de nye regler.

Den pågældende overgangsregel indebærer således ikke nogen forskelsbehandling, tværtimod.