Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L  31 – Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Diverse EU-tilpasninger af skattelovgivningen m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentar til henvendelse af 14. januar 2008 fra AgroSkat (L 31 – bilag 8).

 

 

Kristian Jensen

                                                                 / Lise Bo Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

AgroSkat har tre henstillinger om de dele af lovforslaget, der vedrører henholdsvis genanbringelse af ejendomsavance, aftaler om køberet vedrørende fast ejendom og fraflytningsbeskatning vedr. betalingsrettigheder m.v., jf. punkt 1-3 nedenfor.

 

1.       Genanbringelse af ejendomsavance

AgroSkat henstiller, at Skat ikke bør kræve indsendt driftsbudget m.m. som betingelse for genanbringelse af en ejendomsavance i en ejendom beliggende i udlandet. SKAT bør først kunne kræve disse oplysninger  indsendt ved den efterfølgende ligning.

Hertil skal bemærkes, at forslaget alene er en præcisering af Skatterådets gældende praksis.

Ifølge SkatterÃ¥dets praksis kan en skatteyder inden fraflytning begære fortjeneste ved afstÃ¥elsen af den danske ejendom genanbragt i den udenlandske ejendom.  I forbindelse med begæringen skal skatteyder afgive de nødvendige oplysninger om de implicerede ejendomme, herunder et driftsbudget for den erhvervede ejendom, sÃ¥ledes at skattemyndighederne kan konstatere, om det formelle og reelle grundlag for genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A-6 C er opfyldt.  

Hvis der er usikkerhed om driftsbudgettet, er skattemyndighederne berettiget til at begære de tidligere års resultater for den pågældende ejendom fremlagt. Skatterådets praksis betyder, at ejeren af ejendommen ikke behøver at opretholde sin skattepligt til Danmark indtil tidspunktet for indgivelse af selvangivelsen for at kunne genanbringe fortjenesten i en ejendom i udlandet. Når den skattepligtige ved indgivelse af disse oplysninger vælger at genanbringe fortjenesten i en ny ejendom i udlandet, gælder de samme regler, som hvis der først ved indgivelse af selvangivelse var foretaget et valg.

Jeg finder ikke grundlag for at lempe praksis vedrørende indsendelse af driftsbudget. SKAT skal allerede i forbindelse med behandlingen af begæringen om genanbringelse have reel mulighed for at vurdere, om anbringelsen sker i en erhvervsmæssig ejendom.

 

2.       Aftaler om køberet vedrørende fast ejendom

AgroSkat henstiller, at man bør undlade at flytte visse køberetsaftaler m.m. om fast ejendom ind i regelsættet vedr. terminskontrakter. Konsekvenserne af en sådan lovgivning vil være meget uoverskuelig. I stedet bør man formentlig kunne løse problemet ved at ændre værdi­ansættelsescirkulæret på passende måde.

Henvendelsen indeholder desuden en detaljeret gennemgang af sammenhængen mellem kursgevinstlovens regler og reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven m.m.

Hertil skal bemærkes, at lagerbeskatning af køberetsaftaler er den almindelige måde at beskatte sådanne aftaler (finansielle kontrakter). Dette følger af kursgevinstlovens § 29. Der ses ikke at være gode grunde til at undtage familieaftaler om køberet på fast ejendom fra denne hovedregel. Køberetsaftalerne kan netop ikke anses for at være en integreret del af aftalen vedrørende den faste ejendom, som ellers var begrundelsen for den nuværende undtagelse.

Desuden viste Skatterådets afgørelse i SKM2007.846.SR, at den nuværende beskatning ikke kan anses for hensigtsmæssig.

Jeg ser derfor ingen grund til at ændre indgrebets karakter.

For så vidt angår agroSkats øvrige bemærkninger skal det nævnes, at det er korrekt, at gaveafgiftskredsen i boafgiftslovens § 22 tillige omfatter svigerbørn samt ægtefæller.

Det er ligeledes korrekt, at det er en forudsætning for anvendelsen af reglerne, at parterne på tidspunktet for indgåelsen af aftalen var omfattet af gaveafgiftskredsen. Reglerne omfatter således ikke tilfælde, hvor parterne ved oprettelsen af kontrakten ikke var omfattet af gaveafgiftsreglerne, f.eks. fordi parterne ved oprettelsen af kontrakten endnu ikke havde boet sammen i mindst to år, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. I disse tilfælde vil gaveelementet  i køberetten til gengæld være skattepligtigt for modtageren - og pkt. 14 i værdiansættelsescirkulæret vil ikke finde anvendelse. Gaveelementet vil derfor være differencen mellem den ved køberettens indrømmelse fastsatte pris og den ved køberettens udnyttelse konstaterede handelsværdi.

 

3.       Fraflytningsbeskatning vedr. betalingsrettigheder m.v.

AgroSkat henstiller, at det afklares, om en skatteyder, der flytter til udlandet, men fortsætter med at drive landbrugsvirksomhed i Danmark som begrænset skattepligtig, bliver omfattet af de foreslåede fraflytningsregler for betalingsrettigheder, der vedrører den danske virksomhed. Desuden reflekterer agroSkat over, om udbetalinger fra enkeltbetalingsordningen (tidligere hektarstøtte) i sådanne tilfælde beskattes i Danmark.

Hertil bemærkes, at udgangspunktet må være, at betalingsrettigheder, der er udstedt på grundlag af en dansk landbrugsvirksomhed, fortsat er omfattet af dansk beskatningsret, hvis ejeren af disse betalingsrettigheder flytter til udlandet, men fortsætter med at være begrænset skattepligtig i Danmark på grund af den pågældende landbrugsvirksomhed. Betalingsrettigheder i situationen som nævnt i henvendelsen fra agroSkat ses således ikke at være omfattet af den foreslåede fraflytningsregel, som omfatter betalingsrettigheder, hvor dansk beskatningsret ophører ved fraflytningen.

Udgangspunktet må også være, at dansk beskatningsret opretholdes for udbetalinger fra enkeltbetalingsordningen, som udbetales på grundlag af betalingsrettigheder, hvor dansk beskatningsret ikke er ophørt ved fraflytning til udlandet.

Formålet med den foreslåede fraflytningsregel er at sikre dansk skat i tilfælde, hvor en skatteyder sælger sin danske landbrugsvirksomhed, men ikke sine betalingsrettigheder, og flytter til udlandet med ophør af dansk beskatningsret til betalingsrettighederne til følge. Hvis den foreslåede fraflytningsregel ikke vedtages, vil denne skatteyder nemlig kunne tage sine betalingsrettigheder med til udlandet og derfra uden dansk beskatning sælge dem til f.eks. den, der har overtaget den danske landbrugsvirksomhed.