Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     32 - Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (Flymoms, salg til interesseforbundne parter, omvendt betalingspligt, undtagelser til energibeskatningsdirektivet m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentar på henvendelse af 16. januar 2008 fra Finansrådet (L 32 – bilag 14).

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lene Skov Henningsen

 


 

Finansrådet udtrykker bekymring for, at forslaget om forhøjelse af momsgrundlaget ved salg til interesseforbundne parter vil betyde, at alle bankernes transaktioner omfattes af ”normalværdiprincippet”, hvilket vil være til hinder for fri prisfastsættelse og den fri konkurrence.

Finansrådet ønsker desuden en definition af, hvornår en virksomhed har økonomisk interesse i en anden parts virksomhed eller ejendom, og mener eventuelt dette kan ske ved henvisning til reglerne for transfer pricing i ligningslovens § 2.

Finansrådet mener endvidere, at det vil give en øget administrativ byrde for virksomhederne at skulle dokumentere, at salgsprisen er over fremstillingsprisen.

Endelig mener Finansrådet, at forslaget vil berøre den delvise fradagsprocent og skaber en uheldig retsusikkerhed.

Kommentar

For det første er det væsentligt at slå fast, at forslaget om forhøjet momsgrundlag ved salg til interesseforbundne parter ikke berører virksomhedernes prisfastsættelse. Det er alene momsgrundlaget, der skal forhøjes, hvis den faktiske salgspris er under fremstillingsprisen for den solgte ydelse. Selve prisfastsættelsen er som udgangspunkt fri.

For det andet er det vigtigt at præcisere, at sælges en vare eller ydelse til en pris under indkøbs- eller fremstillingsprisen til alle kunder, kan salget også ske til denne pris til interesseforbundne parter, uden at momsgrundlaget skal forhøjes. Prisen må anses for at være i overensstemmelse med lovforslaget, jf. § 1, nr. 3, vedrørende § 28, stk. 3, hvorefter ”afgiftsgrundlaget er normalværdien fastsat som hele det beløb, som en kunde i samme omsætningsled som det, hvori leveringen af varer og ydelser finder sted, under frie konkurrencevilkår skulle have betalt på dette tidspunkt for de pågældende varer eller ydelser til en selvstændig leverandør her i landet”.

For det tredje berører forslaget kun salg til interesseforbundne parter, således som dette er anført i forslaget til ny § 29, stk. 3. Jeg mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at udforme en fast definition af begrebet ”økonomisk interesse i den anden parts virksomhed”. Formålet med momsreglerne i denne forbindelse er at modvirke misbrug af momsreglerne i tilfælde af interessefællesskab. Det er ikke afgørende, at parterne har bestemmende indflydelse på medkontrahentens virksomhed, idet det tilsigtede resultat af transaktionerne ikke – som alt overvejende hovedregel – har nogen real økonomisk virkning mellem parterne.

I stedet kan der gives eksempler på en negativ afgrænsning. Der vil ikke være tale om ”økonomisk interesse i en anden parts virksomhed” i følgende tilfælde:

·         Salg til private kunder,

·         en banks salg til virksomheder, selv om virksomheden er indskyder i banken eller har en ubetydelig aktiekapital i banken,

·         bankens køb fra andre virksomheder, selv om banken ejer en ubetydeligt andel af virksomhedens aktier eller handler med virksomheds aktier pÃ¥ vegne af sine kunder (dvs. almindelig bankforretning) – en aktieandel pÃ¥ under 5 % vil altid anses for ubetydelig.

Endvidere kan det nævnes, at en afgiftspligtig persons leverancer af ydelser mellem f.eks. et hovedkontor og en filial er en intern momsfri transaktion, der ikke berøres af forslaget.

Det kan således kun være en meget lille del af bankernes transaktioner – om nogen overhovedet - der berøres af forslaget.

Finansrådet nævner, at forslaget om at forhøje momsgrundlaget ved salg til interesseforbundne parter vil skabe en retsusikkerhed for virksomheder, der har delvis fradragsret på grund af, at den har både momsfrit og momspligtigt salg, idet fradragsprocenten vil ændre sig ved forhøjet momsgrundlag.

Hertil skal anføres, at den delvise fradragsprocent afspejler forholdet mellem den momsfrie og den momspligtige omsætning i virksomheden. Dette forhold vil stort set aldrig være konstant. 

Det forhøjede afgiftsgrundlag som fastsat i ny § 29, jf. § 28, stk. 3, er imidlertid en korrektion til den momspligtige omsætning, og skal således indgå i beregningen af den delvise fradragsret (pro rata). I de tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget skal fastsættes i henhold til ny § 29, stk. 2, skal der for den ”kunstigt opskruede” del af vederlaget foretages en tilsvarende en korrektion af omsætningen. Det følger af beregningsformen for pro rata-fradraget, at korrektionen af den momspligtige og momsfrie omsætning indvirker på forholdet mellem den samlede omsætning og den momspligtige omsætning, og altså dermed fradragsprocenten i op- eller nedadgående retning afhængig af forholdet.