|
Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 28. januar 2008
Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 17. januar 2008 følger hermed velfærdsministerens svar på spørgsmål nr. 1 til L 44.
Â
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. januar 2008 fra Danske Handicaporganisationer, jf. L 44 - bilag 2.â€
Svar:
Danske Handicaporganisationer fremfører i sin henvendelse til Boligudvalget såvel som i det afgivne høringssvar kritik af, at plejeboliggarantien ikke omfatter personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Danske Handicaporganisationer mener, at en tilsvarende garanti skal gælde for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der modtager længerevarende botilbud.
Plejeboliggarantien blev vedtaget ved lov nr. 288 af 7. april 2006, og målgruppen for garantien blev fastsat ved dette lovforslag. Det lovforslag (L 44), som Boligudvalgets spørgsmål 1 relaterer sig til, handler ikke om en ændring af plejeboliggarantien, men om at sikre kommunernes mulighed for at planlægge byggeaktiviteten i den resterende periode indtil plejeboliggarantiens ikrafttræden og om at give kommunerne de rammer, der skal til for at sikre, at plejeboliggarantien bliver opfyldt.
Ifølge Danske Handicaporganisationer er der et generelt behov for at arbejde med almenboliglovens begreber, idet det efter Danske Handicaporganisationers opfattelse er problematisk, at boliger, der er egnet til personer med funktionsnedsættelse, betegnes â€almene ældreboligerâ€. Endvidere mener Danske Handicaporganisationer, at tilgængeligheden skal øges for alle personer med funktionsnedsættelser.
Grundlaget for at almene ældreboliger udlejes til personer med handicap er, at almene ældreboliger med hensyn til udstyr og udformning skal være særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere. Almene ældreboligers adgangsforhold skal endvidere være egnet for gangbesværede. Det er kommunalbestyrelsen, der udøver anvisningsretten til almene ældreboliger, hvilket betyder, at personer med handicap kan få anvist en sådan bolig, hvis de har behov herfor.
Jeg er enig i, at det er ønskeligt, at personer med handicap får mulighed for et bredere boligvalg, og dermed for at vælge at bo i almene familieboliger. Det er netop denne målsætning, der ligger bag forslaget i L 44 om, at der i almene familieboliger, der opføres som tæt, lavt byggeri i en etage med et bruttoetageareal på 85 m2 og derover, skal være mindst et bade- og toiletrum med et frit manøvreareal med en diameter på mindst 1,5 m, Forslaget vil således øge tilgængeligheden til almene familieboliger for stærkt bevægelseshæmmede, som ifølge lovforslaget vil få fortrinsret til boligerne. Kravet om større badeværelser kan anslås at ville omfatte omkring 25 pct. af familieboligbyggeriet, og vil derfor øge den generelle tilgængelighed for personer med handicap.
Som et andet tiltag, der har til formål at øge tilgængeligheden for personer med handicap, kan nævnes, at den boligaftale, som regeringen i 2006 indgik med DF og RV, indebærer, at Landsbyggefonden i årene 2006-2012 skal anvende mindst 150 mio. kr. årligt af den fastsatte investeringsramme til at gøre det almene byggeri mere egnet for handicappede. Det oprindelige mindstekrav på 50 mio. kr. årligt fra 2003 er således fra 2006 blevet tredoblet. Landsbyggefondens meddelte tilsagn om ydelsesstøtte til tilgængelighedsforanstaltninger i årene 2003-2005 for et investeringsbeløb på knap 70 mill. kr. om året og i 2006 knap 170 mill. kr. Som et led i boligaftalerne 2005 og 2006 er det endvidere aftalt, at der skal oprettes en landsdækkende boligportal, www.DanmarkBolig.dk, hvor borgerne blandt andet vil være i stand til at se hvilke byggerier, der er indrettet, så de er tilgængelige for personer med handicap. Boligportalen forventes at gå i drift i marts 2008.
Danske Handicaporganisationer beklager endvidere, at kravet om større badeværelser kun gælder for almene familieboliger, der opføres som tæt, lavt byggeri i én etage med et bruttoetageareal på mere end 85 m2.
Det nuværende bygningsreglement stiller krav om, at der i badeværelser skal være 1,1 m fri afstand foran håndvask, wc osv. Forslaget er således en skærpelse i forhold til bygningsreglementet, idet der i lovforslaget stilles krav om et frit manøvreareal med en diameter på mindst 1,5 m.
Badeværelsernes størrelse er fastsat ud fra et teknisk og økonomisk synspunkt. Badeværelser i etagebyggeri tegnes og projekteres normalt, så de alle har samme størrelse og placeres af byggetekniske grunde i reglen oven på hinanden alle etager op. Det vurderes derfor at ville blive uforholdsmæssigt dyrt, hvis enkelte boliger skal indrettes anderledes end de øvrige boliger. Derudover er kravet foreslået afgrænset til tæt, lavt byggeri i én etage, fordi byggeri i 2 etager som hovedregel ikke er egnet for kørestolsbrugere.
Det bemærkes, at der som hidtil ikke vil være noget til hinder for, at der i etagebyggeri eller i boliger med et bruttoetageareal under 85 m2 etableres boliger med større badeværelser, hvis bygherre og kommune ønsker dette.
Endelig gør Danske Handicaporganisationer opmærksom på, at der skulle være samspilsproblemer med reglerne om boligstøtte og det omtalte lovforslag, idet der kun ydes boligstøtte svarende til 75 m2, hvis man er stærkt bevægelseshæmmet.
Som det fremgår af bemærkningerne til L 44, er det forslagets formål at bidrage til, at selvhjulpne stærkt bevægelseshæmmede og disses familier får et bredere boligvalg. Den primære målgruppe for det foreslåede krav om større badeværelser er således selvhjulpne stærkt bevægelseshæmmede, som har familie og børn. Efter boligstøttelovens regler vil husstande med en stærkt bevægelseshæmmet person samt én ekstra voksen person eller et barn kunne få boligstøtte til boliger på op til 95 m2.
Karen Jespersen