UDENRIGSMINISTERIETÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â EUP j.nr. 400.A.2-10-2007
Nordgruppen                                                                                     Den 5. februar 2008
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 53 af 31. januar 2008
Spørgsmål 27:
â€Ministeren bedes redegøre for forholdet mellem det juridisk bindende charter for grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?â€
Svar:
En række bestemmelser i EU’s charter om grundlæggende rettigheder hidrører fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Det fremgÃ¥r af charteret (som genproklameret den 12. december 2007), jfr. artikel 52, stk. 3, at â€i det omfang dette charter indeholder rettigheder svarende til dem, der er sikret ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, har de samme betydning og omfang som i konventionen. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at EU-retten kan yde en mere omfattende beskyttelseâ€.
Af forklaringerne til chartret (som er optrykt i tilknytning til charteret) fremgår det, at ovennævnte bestemmelse skal sikre den nødvendige sammenhæng mellem chartret og Menneskerettighedskonventionen, herunder deres betydning og rækkevidde, samt at de tilladte begrænsninger er de samme som i Menneskerettighedskonventionen. I forklaringerne findes tillige en opregning af de artikler i chartret, der har samme betydning og omfang som de tilsvarende artikler i Menneskerettighedskonventionen, og en opregning af de artikler, der har samme betydning og omfang, men har en større rækkevidde.
Følgende artikler i chartret har samme betydning og omfang som de tilsvarende artikler i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK):
1. Art. 2 svarer til art. 2 i EMRK
2. Art. 4 svarer til art. 3 i EMRK
3. Art. 5, stk. 1 og 2, svarer til art. 4 i EMRK
4. Art. 6 svarer til art. 5 i EMRK
5. Art. 7 svarer til art. 8 i EMRK
6. Art. 10, stk. 1, svarer til art. 9 i EMRK
7. Art. 11 svarer til art. 10 i EMRK, jf. dog de begrænsninger, som fællesskabsretten kan lægge på medlemsstarternes ret til at indføre bevillingsordninger, som omhandlet i art. 10, stk. 1, 3 pkt. i EMRK
8. Art. 17 svarer til art. 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK
9. Art. 19, stk. 1, svarer til art. 4 i 4. tillægsprotokol til EMRK
10. Art. 19, stk. 2, svarer til art. 3 i EMRK som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
11. Art. 48 svarer til art. 6, stk. 2 og 3, i EMRK
12. Art. 49, stk. 1 (bortset fra sidste punktum) og 2, svarer til art. 7 i EMRK
Følgende artikler har jf. bemærkningerne til charteret samme betydning og omfang som de tilsvarende artikler i Menneskerettighedskonventionen, men et bredere anvendelsesområde:
1. Art. 9 svarer til art. 12 i EMRK, men anvendelsesområdet er udvidet således, at retten til at stifte familie i overensstemmelse med den nationale lovgivning også kan ske på andet grundlag end ægteskab. Det fremgår af bemærkningerne, at art. 9 hverken kræver eller er til hinder for en national lovgivning om registreret partnerskab.
2. Art. 12, stk. 1, svarer til art. 11 i EMRK, men anvendelsesområdet er udvidet til også at omfatte EU-niveau, herunder fagforeninger på EU plan.
3. Art. 14, stk. 1, svarer til art. 2 i 1. tillægsprotokol i EMRK, men anvendelsesområdet er udvidet til også at omfatte erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse
4. Art. 14, stk. 3, svarer til art. 2 i 1. tillægsprotokol til EMRK med hensyn til respekten for forældrenes ret til at sikre sig, at deres børn undervises i overensstemmelse med deres egen religiøse, filosofiske og pædagogiske overbevisning. Art. II-74 stk. 3, sikrer imidlertid desuden friheden til at oprette uddannelsesinstitutioner.
5. Art. 47, stk. 2 og 3, svarer til art. 6, stk. 1, i EMRK, men begrænsningen til tvister om borgerlige rettigheder og forpligtelser eller anklager for forbrydelser gælder ikke i forbindelse med EU-retten og gennemførelsen heraf.
6. Art. 50 svarer til art. 4 i 7. tillægsprotokol til EMRK, men anvendelsesområdet er udvidet således, at retten til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse ikke blot sikres, når der allerede er sket frifindelse eller domfældelse for lovovertrædelsen i den pågældende medlemsstat, men også når frifindelse eller domfældelse er sket i et af de øvrige EU-medlemslande i overensstemmelse med dette lands lovgivning.