Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 2 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om hold af heste (Objektivt erstatningsansvar og lovpligtig ansvarsforsikring for løsgående heste) (L 59), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. februar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om hold af heste (Objektivt erstatningsansvar og lovpligtig ansvarsforsikring for løsgående heste) (L 59):

 

”Ministeren bedes uddybende kommentere høringssvaret fra Hestens Værn, herunder især Hestens Værns synspunkt om, at det er en nødvendig konsekvens af lovændringen, at der bør indføres krav om central registrering af samtlige heste i Danmark”.

 

Svar:

 

1. Det fremgår bl.a. af høringssvaret fra Hestens Værn, at anvendelsen af loven i praksis må forudsætte, at den enkelte hest og hestens ejer let kan identificeres, hvilket ikke er muligt i dag, da der ikke i Danmark er krav om registrering af heste. Hestens Værn finder derfor, at det vil være en nødvendig konsekvens af lovforslaget, at der først indføres krav om central registrering af samtlige heste i Danmark. Foreningen anfører i den forbindelse, at der allerede i dag stilles krav fra EU om registrering af heste i EU, men at Danmark ikke har indført disse regler.

 

2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der har oplyst følgende om de gældende EU-regler om registrering af heste:

 

”Kommissionens beslutning 2000/68/EF om ændring af beslutning 93/623/EØF og om identifikation af hovdyr til opdræt og som brugsdyr blev vedtaget i december 1999. Årsagen var, at en række lægemidler, der tidligere var blevet anvendt til heste, ikke længere måtte anvendes, fordi der ikke var fastsat maksimale grænseværdier for rester af de aktive lægemiddelstoffer i hestekød, hvilket var blevet et EU-krav for alle konsumdyr, herunder heste. Det faktum, at der især for heste hermed blev en udpræget mangel på lovlige lægemidler, betød, at man vedtog kommissionsbeslutningen, som tillader anvendelsen af lægemidler, som ellers ville være ulovlige at bruge, på betingelse af, at det i hestens pas anføres, at hesten udelukkes fra konsum. Forudsætningen er, at det i henhold til kommissionsbeslutningen kræves, at alle heste – dvs. ikke blot avls- og konkurrenceheste, men også heste til opdræt og som brugsdyr (”hobbyheste”) - skal forsynes med et pas og tildeles et identifikationsnummer. Kommissionsbeslutningen stiller derimod ikke krav om, at alle heste skal registreres i et centralt register, og kræver heller ikke mærkning af alle heste.

 

Blandt andet det forhold, at der hverken i kommissionsbeslutningen var krav om central registrering eller krav til den individuelle mærkning af alle heste betød, at der var en meget uensartet gennemførelse af beslutningen i de enkelte medlemslande. I Danmark blev det på baggrund af beslutningen fastsat i bekendtgørelsesform, at det er tilladt anvende de omhandlede lægemidler til heste på betingelse af, at behandlede heste senest i forbindelse med behandlingen mærkes med en transponder (mikrochip), og at der bliver udfyldt en dyrlæge-/ejererklæring om, at hesten er udelukket fra konsum. Erklæringen indsendes til Fødevarestyrelsen, der har en liste over de heste, der er blevet behandlede med lægemidler, der udelukker dem fra konsum (siden 2002 ca. 40.000 heste, og således langt fra det anslåede totalantal af heste i Danmark, som er ca. 175.000). Der er ikke tale om et egentligt register, men en oplistning af chipmærkenumre, der på forespørgsel kan sammenholdes med den indsendte kopi af dyrlæge- /ejererklæringen for at se, om det er en hest, der er udelukket fra konsum. Der er som anført ingen krav til mærkning m.v. for heste, der ikke behandles med de ”forbudte” lægemidler.”

 

På trods af, at der i dag ikke i Danmark er krav om central registrering af heste, vil det som anført under pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger efter Justitsministeriets opfattelse sjældent give anledning til tvivl at fastlægge, hvem der er ejer af en hest, som er sluppet ud af en fold/indhegning.

 

Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet efter drøftelse med Forsikring & Pension fastsætte regler om, at der skal etableres en puljelignende erstatningsordning, hvorfra der kan udredes erstatning i tilfælde, hvor en skade forvoldes af en hest, der ikke er omfattet af en forsikring – f.eks. fordi det undtagelsesvis ikke har været muligt at finde hestens ejer. Der vil således også i disse tilfælde kunne udredes erstatning til den skadelidte bilist.

 

Justitsministeriet finder derfor fortsat ikke, at en registreringsordning er en nødvendig forudsætning for, at de foreslåede regler vil kunne fungere hensigtsmæssigt i praksis.