Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 3 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om hold af heste (Objektivt erstatningsansvar og lovpligtig ansvarsforsikring for løsgående heste) (L 59), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. februar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om hold af heste (Objektivt erstatningsansvar for lovpligtig ansvarsforsikring for løsgående heste) (L 59):

 

”Ministeren bedes i fortsættelse af spørgsmål 2 – og eventuelt på baggrund af en udtalelse fra fødevareministeren – redegøre nærmere for forslag til forordning om gennemførelse af direktiv vedrørende en metode til identifikation af hovdyr, som har til formål at sikre en ensartet identifikation af dyr af hesteslægten inden for EU.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der har oplyst følgende:

 

”På grund af medlemslandenes tvivl om den korrekte gennemførelse af kommissionsbeslutningen påbegyndte EU-kommissionen i 2002 arbejdet med en Kommissionsforordning, som skulle erstatte kommissionsbeslutningerne 93/623/EØF og 2000/68/EF. Arbejdet i EU med forordningsudkastet har været langvarigt, men forslaget blev vedtaget ved en fælles afstemning i EU´s Komitéer for hhv. dyresundhed og zooteknik den 5. marts 2008. Forslaget foreligger således endnu ikke som vedtaget forordning, men revision 23 (….) blev efter det oplyste vedtaget uden ændringer.

 

Forordningen, der ifølge forslaget træder i kraft den 1. juli 2009, ophæver kommissionsbeslutningerne 93/623/EØF og 2000/68/EF fra ikrafttrædelsesdatoen, og indeholder følgende hovedkapitler:

·           Kapitel I:   Emne, formÃ¥l og definitioner

·           Kapitel II:           Identifikationsdokument[1]

·           Kapitel III:          PÃ¥krævede undersøgelser før udstedelse af identifikationsdokumenter og transpondere

·           Kapitel IV:         Flytning og transport af dyr af hesteslægten

·           Kapitel V: Duplikation, erstatning og suspension af identifikationsdokumenter

·           Kapitel VI:         Døde dyr af hesteslægten og dyr af hesteslægten beregnet pÃ¥ slagtning med henblik pÃ¥ konsum og optegnelser over medicin.

·           Kapitel V: Optegnelser og sanktioner

·           Kapitel VI:         Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser.

 

Der er tale om et meget detaljeret dokument, men for så vidt angår hovedinteresserne i denne sammenhæng – identifikation, mærkning og central registrering af heste – fremgår følgende, idet det bemærkes, at kravene gælder alle heste, altså både avls- og konkurrenceheste (hidtil i daglig tale kaldt ”registrerede heste” og heste til opdræt og som brugsdyr (hobbyheste):

 

Alle heste, der fødes i fællesskabet, skal forsynes med et pas, inden 31. december i fødselsåret eller senest 6 mdr. efter fødselen (art. 5). Importerede heste skal inden for en måned efter indførsel også identificeres, om nødvendigt ved et nyt pas, hvis de ikke er ledsaget af et gyldigt pas (art. 8).

 

Endvidere skal heste mærkes individuelt med en transponder, der opfylder visse nærmere fastsatte krav (art.11). Der er dog mulighed for, at transponderkoden kan afvige fra standarden (art. 11., 4), og i et vist omfang kan der anvendes andre mærkningsmetoder (art. 12). Hvis der er afvigelser i forhold til standarden eller mærkningsmåden, skal dette anføres i passet.

 

Endelig er der krav om, at alle heste skal registreres i en central database (art. 21 ff.). Det fremgår, at der er krav til, at den pasudstedende organisation i forbindelse med pasudstedelsen skal registrere visse oplysninger om hesten i sin database, herunder identifikation af hesten, om den er udelukket fra konsum, og navnet på den person, som passet udstedes til. Det bemærkes, at der ikke nødvendigvis sker en registrering af hestens ejer, medmindre dette også er den person, som passet udstedes til. Tilsvarende er der i passet krav om at få oplyst ejeren eller dennes agent/repræsentant. Der er tillige krav om, at hestens død skal registreres i databasen. Oplysningerne fra den pasudstedende organisations database skal enten indberettes til en særskilt central database, eller organisationens database skal opkobles med en central database (art. 23). Data i den centrale database gøres tilgængelige for andre EU-medlemslande.

 

Det bemærkes, at der i art. 26 er fastsat visse overgangsperioder for heste, der er født før forordningens ikrafttræden, herunder, at heste, der pr. 30. juni 2009 er identificerede i henhold til enten kommissionsbeslutning 93/623/EØF eller Kommissionsbeslutning 2000/68/EF anses for at være identificerede i henhold til forordningens bestemmelser, dog skal deres identifikationspapirer være registrerede senest 31. december 2009. Heste, der er født før 30. juni 2009, og ikke identificerede i henhold til nogen af kommissionsbeslutningerne, skal identificeres senest den 31. december 2009.

 

Som det fremgår af forordningen, skal der etableres en central database, hvor alle heste skal registreres, og der skal indføres krav om mærkning af alle heste. Desuden skal alle heste forsynes med et pas. Mens de såkaldt registrerede heste – avls- og konkurrenceheste – allerede i dag er registreret i en privat database, og i vidt omfang mærket og forsynet med et pas, er heste, der holdes til opdræt og som brugsdyr (”hobbyheste”) ikke registreret centralt, og ofte uden nogen form for identifikation. Hobbyheste anslås at udgøre ca. halvdelen af hestebestanden, og det må anses som en større og kompliceret opgave at få hobbyhestene ind i et system med mærkning, registrering og pasudstedelse”.