Folketingets Boligudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 3. marts 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 20. februar 2008 følger hermed velfærdsministerens svar på spørgsmål nr. 1 til L 62.

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 1:

 

Hvad betyder brugen af SDO-lån, til finansiering af f.eks. almene familieboliger, for den enkelte lejer ifht. den månedlige husleje sammenlignet med et 30-årigt realkreditlån i år 1, 5, 10, 20 og efter 30 år

 

 

Svar:

 

Som det blev fremhævet under den tekniske gennemgang af L 62 i Folketingets Boligudvalg d. 19. feb. 2008 vil anvendelse af SDO-lån ikke have nogen direkte virkning på huslejen i alment byggeri. En eventuel renteforskel i forhold til traditionelle realkreditlån vil alene påvirke statens udgifter til ydelsesstøtte.

 

Finansieringsreformen pr. 1. januar 1999 og omlægningen af realkreditgebyrbetalingen pr. 1. januar 2000 indebærer således, at huslejen ikke påvirkes af forhold vedrørende finansieringen, herunder lånetype, løbetid (maksimalt 35 år) og rente. Kun størrelsen af det løbende bidrag påvirker – som tilsigtet – huslejen.

 

Den del af huslejen i almene boliger, der vedrører finansieringen af byggeriets anskaffelsessum, udgør dels et årligt beløb på 3,4 pct. af anskaffelsessummen, som inflationsreguleres med 75 pct. af den laveste stigning i henholdsvis nettoprisindekset og lønindekset i en periode på 35 år, dels det løbende bidrag på realkreditlånet, som maksimalt kan udgøre 0,27 pct. p.a. af hovedstolen.

 

Da L 62 udvider långiverkredsen til også at omfatte pengeinstitutter, er der en mulighed for, at konkurrencen om finansiering af alment byggeri efterhånden skærpes, hvilket på lidt længere sigt kan føre til lavere gebyrer, herunder lavere løbende bidrag – og dermed lavere husleje.       

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Lise Nielsen